Mornin' Time - Kat

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Deacon trak hurtigt en trøje over hovedet, hoppede i et par bukser og fortsatte nedenunder. Han havde været fordybet i en bog, da han havde set himlen lysne op, og det gik op for ham, at det var ved at være morgen. Til hans egen glæde var der overskyet, så han kunne faktisk være udenfor uden at hans hud begyndte at brænde. Det var sket lidt for ofte de seneste år, at han havde forvildet sig udenfor, hvor solen pludselig havde overrasket ham. Ikke noget han havde behov for at gentage lige foreløbigt.
"Godmorgen Sasha!" Kaldte han til sin gamle barnepige, der stod i køkkenet med en af de yngre tjenestefolk. Han kiggede kort på den unge pige med rynkede øjenbryn, og rystede så på hovedet. Nope, han kunne ikke genkende hende, hun måtte være ny. Lige da han havde vendt sig om, hørte han en susende lyd bag sig. Han snurrede rundt, og greb æblet, der havde vej mod hans hoved. Inde i køkkenet kunne han se Sasha stå og klukgrine. Hun nejede yndefuldt, og Deacon himlede smilende med øjnene. "Pas på jeg ikke fyrer dig, Sass!" Råbte han drilsk, før han gik ud af døren. Inden han lukkede den kunne han høre sin gamle barnepiges varme latter. Han smilede stadig, da den friske morgenvind ramte ham i hovedet. Hvor havde han savnet at være hjemme.

Katherine, eller Kat som langt de fleste altid kaldte hende, trådte ud fra hendes værelse. Hun var stadig kun iført en bh og et par trusser der matchede. Hendes tøj var endnu ikke pakket ud endnu, efter hun var flyttet ind hos Katherine. Hun åbnede en af hendes kasser, hvor der med et fint skilt stod '' Tøj '' på, og sortede en smule rundt efter noget pænt. Jeg burde virkeligt, få mig noget pænere tøj end det her bullshit. Hun trak en sort lasede top op, hvor en smule af den var revet i stykker i toppen, så man bedre ville kunne se hendes kavaler gang. Noget hun havde gjort ved halloween, for at ligne et bedre monster. Hun fandt et par fine små cowboy shorts der passede fint til sættede. Nu manglede hun bare hendes halskæde, hun havde fået af Alina. En pige der betød en masse for Kat. Hun trak hurtigt shortsene igennem bene og op over røven så de sad fast, og ikke endte nede så det ville blive en akavet stemning med andre mennesker. Hun ville hente morgen mad til både Katherine og hende selv. Måske invitere nogle andre med over og spise. Som en overraskelse. Kat smilede en anelse for sig selv, men smilede forsvandt hurtigt. Hun forsatte ned af trappen og videre ud til hoved døren. Rose og katten lå og sov tydeligvis. To små engle som de dog var. Forsigtigt åbnede Kat døren for at sikre sig hun ikke vækkede den sovende Katherine. Hun listede sig nærmest ud af døren og lukkede den roligt i bag sig. Hun rettede blikket til siden. En anden herre, en herre hun aldrig havde set før i sit liv stod på naboens græsplane, eller hvad man nu ville kalde det. Kat smilede venligt imod ham. Mon hun skulle gå over og hilse på denne nye person? Kat åbnede munden, og hendes ret lyse stemme begyndte at tale til Deacon. '' Godmorgen, denne herre. Er de ny, her på denne smukke vej? '' Kat var blevet fin i sproget efter hendes møde med den ret charmende Rowan.

Deacon kiggede op, da han hørte naboens dør smække. Han forventede automatisk at få Katherine at se, så hans øjenbryn kneb sig sammen i undren, da en anden brunette gå ned af trinnet op til døren. Han missede kort med øjnene, og kiggede så væk igen for ikke at se ud som om han stirrede. Ikke at han stirrede. Selvfølgelig stirrede han ikke, hvorfor ville han dog stirre? En lille pivende lyd undslap hans læber, da det gik op for ham, at han boede ved siden af en smuk brunette, der kendte endnu en smuk brunette. Katherine var i forvejen en flirtende portion gift for ham, og nu var der to? Det gik først op for ham, at pigen havde sagt noget til ham, da hun var færdig med at sige noget. Panisk ledte han rundt i sin hjerne, for at genkalde hvad hun lige havde sagt til ham. Undrende kiggede han op på pigen, og glippede med øjnene. Hun snakkede så formeldt.
"Jeg.." Deacon fik et eller andet galt i halsen, og hostede et par gange, før han kiggede op på pigen igen. Han kunne ikke lade være med at le over sin egen akavede dumhed, og han rystede kort på hovedet af sig selv, før han sendte hende et bredt smil.
"Det må De undskylde," klukkede han dæmpet, og nikkede som hilsen. "For at besvare Deres spørgsmål, Frøken - nej, jeg er ikke ny på vejen, blot tilbagevenden. Til gengæld har jeg aldrig set Dem før?" Svarede han med en spørgende undertone. Han smilede svagt over den formelde tone. Det var mange år siden han havde hørt nogen snakke sådan.

Kat grinede en anelse for sig selv. Det var sjovt sådan han fumlede med ordene og ikke kunne følge med. Mon han var uintelligent.. Nok om det, alle mennesker kunne noget.. Bare hver deres. Kat gik en smule tættere på ham, med forsigtige skridt. Hans lugt var anderledes, men ikke virkeligt anderledes. Hun kendte godt vampyrenes lugte. Hun trådte et skridt tilbage, da lugten strejfede hende Vampyr.. .. Intet hun normalt havde det specielt godt med. Vampyre var normalt ikke ret glade for hendes slags, og omvendt. Normalt blev Kat altid overfaldet af vampyrene, fordi hun var en vareulv. Men denne her vampyr.. Virkede anderledes. Som om han var fra en hel anden verden, mennesker aldrig havde set. Kat smilede en anelse. '' Nej.. Jeg er lige flyttet ind hos Katherine. Hyggeligt at møde dem.. Jeg hedder Katherine, som hende.. Men Kald mig Kat. Det gør alle normalt. Katherine er blot mit fødenavn. '' Nu stod hun og vrøvlede om hende selv.. Egoistiske kælling. Kat smilede bare til ham, og rakte hendes hånd frem imod ham. '' Det er et pænt hus, de bor i. '' Hendes smil bedte sig mere og mere til over hele kroppen. Han var virkelig tiltrækkende. Kat! Tag dig sammen! Du behøver ikke overfalde alle der dufter godt. .

Deacon smilede varmt da pigen begyndte at tale løs. Godt at vide, at han ikke var den eneste der kunne fumle lidt med ordene. Faktisk plejede han at være utroligt velformuleret, men han havde ikke regnet med, at pigen ville snakke til ham, så han havde følt sig lettere overrumplet over denne pludselige samtale.
Han rynkede undrende sine øjenbryn. Katherine havde en roommate? Eller måske var de søskende, men så alligevel.. Søskende med det samme navn var ikke særligt sandsynligt.
Da Kat rakte hånden frem, tog han den blidt og kyssede den. Noget ved hendes duft, ramte ham. Varulv? Var hun en varulv?! Søskende kunne de så ikke være. Han sank en gang, og slap så hendes hånd. En varulv...
"Deacon," svarede han, og så gik det op for ham, at hun slet ikke havde spurgt, "mit navn er Deacon. Så... De bor ved Katherine?" Han studerede hende nysgerrigt. Normalt farede varulve bare på ham, vrissede og råbte, men han havde lige godt aldrig mødt en, der blot ville snakke. Specielt. Han smilede bredt tilbage. "Det var mine forældres," forklarede han, og kiggede tilbage på huset, han var vokset op i.

Kat rynkede en smule på panden, da han kyssede hendes håndryg. Langt fra hvad hun havde forventede. Hun havde blot rakt hånden frem i en normal, og venlig hilsen. Hun trak på skuldrene og smilede blot ved hans navn. Deacon. Bacon.. Hmm.. Inden i sig selv, grinede hun en anelse. Det var morsomt at han næsten hed Bacon, bare på en anderledes måde. Hun kunne sagens se på ham, at han langt fra heller kunne nyde lugten ved en anden race, end den han selv var. Mon hun bare skulle forlade ham og gå videre, eller tale videre? Han havde jo trods alt intet gjort hende endnu. Men vampyre har altid været snu. Snu, som slanger.
'' Ja. Jeg bor ved Katherine. '' Kat smilede en anelse til ham. Hun vidste stadig ikke helt hvordan hun skulle reagere med hans enorme lugt af vampyr. Men hun ignorerede den en smule.
'' Hvor er dine forældre så nu? '' Egentlig var Kat meget ligeglad med hvor hans forældre var, men af ren venlighed spurgte hun ind til det. For hende, kunne de være døde, endt på en øde ø eller være flyttet til lang bordi stand. Det ville ikke komme hende ved. Huset var flot. Men, der var noget over det, der skræmte hende. Kat rettede blikket imod vinduet, der ikke var specielt langt fra dem. En ældre kvinde stod der. Kat smilede blot til hende, og hun så ud til at smile igen. (Spøgelse). En ældre herre, så ud til at ligge armen om hende, og smilede mere imod Deacon, end Kat. Det så ud som at de nærmest ignoreret hende. Kat lukkede øjne i en smule og åbnede dem igen. Så snart hun havde åbnet dem, var de forsvundet. Som hvis luften havde blæst støv væk. Uden videre, rettede Kat blikkede tilbage imod Deacon, og spurgte med meget præcise ord. '' Har du ikke lyst til at komme ind og.. Spise morgen mad med os? Eller måske spise morgen mad med mig? '' Hun forventede ikke et ja, men det ville da altid være hyggeligt. Så kunne de også lære hinanden bedre og kende, nu når de snart skulle være naboer.

Deacon kløede sig forlegent i hovedbunden. Det havde ikke været hans mening sådan at få hendes forsvarsparader op. Han smilede forsigtigt tilbage. "Har det stået på i lang tid?" Spurgte han, og hævede undrende et øjenbryn. Katherine havde vidst altid bare boet med sine dyr, så vidt han selv kunne huske. Eller.. Selvfølgelig ikke altid men i lang tid.
Deacon tøvede let, da Kat spurgte ind til forældrene. Han havde aldrig brudt sig om at tale om sin fortid, og slet ikke om hvordan hans forældre døde. Det havde trods alt været hans skyld, for det var ham der havde lavet fejlen på maleriet. Fejlen der fik kunderne til at gå amok. Han kunne stadig sagtens huske sølvkæderne, der brændte. Med et host, skubbede han minderne fra sig, og smilede skævt til varulve-pigen foran sig. Hun ville kun godt, troede han, så hun skulle ikke lide under hans fortid.
"De er her ikke mere," sagde han, og trak så på skuldrene. "Jeg har haft et par hundrede år til at komme mig over det, men det gør stadig lige ondt, ikke?" mumlede han stille. Han håbede halvt på at hun ikke havde hørt det, og havde egentlig ikke behov for medlidenhed eller den dårlige stemning. Han lo lavt for sig selv. "Undskyld," sagde han så, og kiggede op på hende med et svagt smil og varme i blikket. Han åbnede overrasket munden, da hun inviterede ham på morgenmad. Han havde jo egentlig intet behov for mad, hvilket hun vel godt vidste, men alligevel blev han en smule smigret over invitationen. Han tøvede dog en smule. Katherine og ham havde et lettere kompliceret forhold, så måske var det ikke ligefrem klogt at våge sig ind i løvens hule. Han bed sig kortvarigt i læben, og blev så enig med sig selv.
"Hvis du vil, har jeg faktisk æg nok til at lave omeletter?" Han hævede smilende et øjenbryn. "Har du smagt det med feta i? Det er faktisk ret godt."

Kat undrede sig en smule over, han ville vide så meget om hvor længe hun havde boedet hos Katherine. Det var jo ikke fordi det egentlig vedkom ham. Kat svarede bare venligt tilbage, med en undrende mine; '' Det har stået på i nogle uger. Er der da et problem med det? '' Hvis han havde et problem med det, måtte han jo flytte. Hun havde i hvert til fald ikke tænkt sig at flytte nogle steder hen.
Da han sagde forældrene ikke var her mere vidste hun udmærket godt de var døde. '' Det gør mig ondt.. '' Hun trak en anelse på skuldrene. Skulle hun give ham et melidenheds kram? Eller skulle hun bare kondolere for ham? '' Det vil altid gøre ondt. '' Hun kendte udmærket til det. Hun havde selv mistedet hele hendes familie. Hun havde kun Sajro tilbage, og han var ikke ligefrem hendes rigtige familie. Han var blot et afkom fra hendes far af, som hun var. '' De skal ikke undskylde kære. '' Kat lagde en hånd på hans skuldre og kiggede ham i øjne. Hun plantede svagt et kys på hans kind. Ikke af ren melidenhed, men fordi hun havde lyst. Det var syndt for ham, at han havde lidt så meget.

Omeletter var ikke ligefrem hendes livret, men hun kunne sagens spise det. Det havde været lang tid siden hun havde fået fint mad. Hendes forældre havde aldrig rigtigt lavet det til hende. Det var sket et par gange sammen med Alina, ellers plejede hun at spise morgen mad på en kro, efter hun har sovet hos en eller anden. Nogle steder var hun kendt som en omvandrende luder, fordi hun ofte gik med mænd hjem. Hun havde aldrig sex med dem, men det påstod de aldrig. Kat smilede en anelse.. Feta i? Hvad var det for et spørgsmål. Hun rystede på hovedet. Hun havde aldrig smagt det med fedte, blot smilede hun. '' Det vil jeg meget gerne. ''