Also a Dragon? //Anca//

S: The Forest
T: Natten
V: Køligt. Fuldmåne
O: En masse træer
Drageform: https://2img.net/h/oi39.tinypic.com/263k5ro.jpg

Det var faktisk en smuk aften. Rafaela havde siddet i sin vindueskarm og set op på den stjerneklare himmel og månen der var på fuld. Der var næsten ingen skyer, at se på himlen. Hun havde en trang til og flyve sig en tur. Hun kiggede hen imod sin seng hvor hendes storebror, Melvin sov. Han havde spurgt hende om det var i orden, at han sov inde hos hende den aften. Hun vidste godt hvorfor, men han var faldet hurtigt i søvn den aften. Han havde sikkert haft en hård dag og da hun ikke var træt havde hun bare rejst sig fra sin seng og sat sig i vindueskarmen. Han så nu meget sød ud som han lå der sov tungt under hendes dyne. Hun åbnede sit vindue og klatrede ud på taget der var ved siden af hendes vindue. Hun fik lukket sin vindue på klem før hun klatrede længere op på taget, hvor der var mere lige så hun havde nemmere ved og gå i sin drageform. Forvandlingen var ulidelig, men hun var så småt ved og vænne sig til den smerte hun fik når hun forvandlede sig.
Hun lettede elegant fra taget af og fløj rundt i nogle cirkler ovenover slottet. Hun var så højt oppe, at det ville være svært for vagterne der var ved slottet til og opdage hende. Hun fløj hen imod skoven for og lugte til skovens friske lugt og høre på de små dyr der jagtede om natten efter mad.

En stille medvind næsten fløj ved siden af Ancalagon, som var ude og jage efter føde.
Hans store vingefang dækkede for fuldmåneskæret på jorden hvor han fløj og nød skærpede ned mod jorden efter et byttedyr, så ikke var særlig svært da det var nat og det var her en del 'føde' kom frem for at spise.
Ud af skoven kom en mindre hjort, var vel en ung han, eftersom den var begyndt at gro sit gevir.
Uden at tøve styrtdykkede han ned mod hjorten som ikke anede uråd før det var forsent. Hvor han før var fløjet lydløst gennem luften, kom han nu med næsten over 90 km/t i et næsten lodret dyk mod sit bytte og greb fat ud hjorten med siden klør da den landede med et brag på det hjælpeløse dyr der fik knækkede nakken, næsten revet af dens krop.
Hele scenen gik lydløst og hurtigt, hvorefter at Ancalagon gik igang med at fortære sin føde ved at sprale maven op og spise alt det gode, saftige og nærrige indhold.
Da der ikke var mere tilbage at spise, lettede han igen med sine kæmpe store vanger og kom på ingen tid op i luften igen og fløj nu i cirkler om skoven for at finde noget mere at spise.

Rafaela fløj stille og roligt rundt i luften og vidste ikke hvad hun skulle lave eller hvor hun skulle flyve hen. Hun hørte dog noget ikke så langt væk fra hende. Hun blev nysgerrig og fløj hurtigere rundt over skoven og ikke så langt væk fra hende fløj en drage op lige foran hende. Hun stoppede brat op for ikke og flyve ind i den drage der var kommet frem lige for øjnene af hende. Hun lagde sit hoved let på skrå og undrede sig over, hvem denne drage var. Hun fløj hurtigt foran den nye drage og stoppede op foran hende "Hvem er du?" lød der en stemme i hovedet på den nye drage. Hun kommunikerede nemlig med tankerne med andre når hun var i sin drageform.

Ancalagon stoppede bragt op og gloede på den nye drage foran sig, og som en refleks. Begyndte han automatisk at hvæse af hende så man kunne se de grålige næsten sølvfarvede tænder. Hvad bildte den drage dog sig ind?!
Pludselig fik han en stemme i sit hoved og undrede kort hvor den kom fra, men kunne regne ud af det måtte komme fra den anden drage, hvordan dragen bar sig an, det vidste han ikke.
Egentlig var han os lidt ligeglad hvordan, han var sulten og der var en drage mellem ham og føde.
En ravgul/orange farve begyndte at lyse op mellem de meget tynde skælrevner ved hans brystkasse og hele hans underkæbe.
Han begyndte at flyve bagud og med et enkelt ryk fremad med sit hoved, spyede en lang stikflamme af ravgul/orange farve af sted mod den anden drage.

Hun kiggede roligt på dragen foran sig. Hun lagde sit hoved sødt på skrå og kiggede undersøgende på dragen. Han var ihvertfald en meget flot drage. Hun kiggede halv trist ned da den anden drage hvæsede af hende. Hun forstod det ikke. Hun havde ikke gjort ham noget overhovedet. "Hvad er der galt?" talte stemmen i hans hoved igen. Man kunne høre på stemmen, at den var trist.
Hun lukkede sine øjne da hun mærkede hans flamme ramme hende. Hun fløj nogle få meter bagud, men spændte imod indtil han var færdig med og spye ild på hende. Hun så ikke ud til og haft taget nogen skade overhoved. Hun fløj rundt i cirkler i luften.

Ancalagon var meget overrasket over at hun kunne holde til den masse varme som havde svaret til en vulkans varme.
Men han ignorerede det og hvæsede af hende igen, han fløj lidt længere tilbage og så styrtede han direkte mod hende og greb fat i hende med sine to klør så de begge styrede nedad mod jorden mens Ancalagon bed fast i halsen på den nye drage.
Hvis hun holdte ham fra at finde føde, ville han da bare spise hende i stedet, selv om hun var en drage, han var sulten og vil havde mad nu.
Begge drage crasher med et ordentligt brag og Ancalagon får hurtigt rejst sig op og knurrede af den anden drage som en han løve over for en anden han løve.

Hun var på vej til og flyve væk da hun mærkede nogen ramme hende så hun begyndte og flyve ned af. Hun kiggede på dragen som var oven på hende. Hvad tænkte den drage på?! Han måtte være sindssyg. Hun hyllede op da hun mærkede hans bid ved hendes hals. Hun lukkede sine øjne i da hun ramte jorden. Nu gad hun ikke lege længere! Hun rejste sig op og kiggede på den anden drage. Hun overvejede kraftigt, at skifte i sin menneskeform og være ligeglad med, at hun endte med og være nøgen. Hun vendte ryggen til den anden drage og begyndte og gå væk fra den.

Ancalagon stod tilbage stadig hvæsende men holdt op da hun vendte ryggen til ham.
Han skulle lige til at springe på hende men noget afledte hans opmærksomhed og han lettede og kom på ingen tid op i luften og fløj modsat Rafaela mod noget som han havde fået færden af, en duft af.. kød.
Ancalagon var blevet ret så sulten og lugten af kød tiltrak ham som en haj af blod.
Der gik ikke lang tid før han var kommet til stedet og det viste sig at være en gruppe på 4 evnetyrelystne mænd som havde slået bål for i nat og fanget et stort vildsvin som var godt igang med at blive tilberedt af en af mændende.
Ancalagon landede med et ordentligt brøl midt i deres lejer og gik totalt grassat på dem, den første blev knust under Ancalagons landing, den anden blev bidt og kastet hen i et træ i en helt slaskedukke landing, den tredje af dem væltede bare af skræk og rædsel ind i det halv store bål og der gik med det samme ild i ham.
Den fjerder begyndte at løbe næsten skrigende væk fra lejeren og den vej som Rafaela befandt sig, hvilke Ancalagon ignorerede og gik i gang med at spise af det store vildsvin og rev tøj af mændende der var døde så han også kunne spise dem.

Rafaela gad ikke og lege med den fremmede drage der angreb hende. Det irriterede hende dog voldsomt meget, at denne drage angreb hende. Hun ville gerne hjælpe dragen så den kunne omgås andre men hun vidste ikke helt hvordan. Da hun hørte et brøl fra ham og kort tid efter en mand løbe imod hende, men som skreg op og løb en anden retning end imod hende eller den anden drage. Hun brummede let for sig selv og løb hen til den fremmede drage og stillede sig stædigt foran ham. Hun begyndte langsomt og bevæge hele hendes krop beroligende og prøvede og få øjenkontakt med den fremmede drage.

*Den dage igen..?!* tænkte Ancalagon og stod over den halv spiste mænd/brændt vildsvin og hvæsede af hende igen, for at beskytte sin mad.
"Skrub af drage!" kom det pludselig fra hans indre mavegulv i en dyb og faretruende stemme. Han tog det sidst af den spistes mand og slugte ham helt, hvor efter han flår er stort stykke af vildsvinet og slugte det i en mundfuld.
Han hev manden der lå ved træet op på bålet så mandens krop begyndte at brænde op som den første mand der faldt i da Ancalagon landede og massakreret stedet.

Hun kiggede roligt på den anden drage og bevægede fortsat sit krop roligt frem og tilbage. Hun rystede på hovedet og gik tættere på den anden drage. Da hun var nået helt hen til dragen kørte hun sit hoved hen over hans hals. Næsten som om hun prøvede og forføre ham. Hun lagde sit hoved imod hans hals og lod den ligge der. "Slap nu af. Vil ikke tage din mad eller noget fra dig" sagde stemmen der kom i hovedet på den fremmede drage igen.

Lige i det som den anden drage begyndte at stryge sit hoved, som en kælen kat, kom der en tanke i hovedet på Ancalagon, *hva' fanden bilder den drage sig ind?!* og under få sekunder, havde han bidt sig fast i nakken på hende, og han bed hårdt.
Ancalagon var hoppet op på ryggen og pressede den anden drage som han havde låst sin kæbe fast i.
Ingen støg Ancalagon, uden at slippe levene fra det.
Han slog sine to syle spidse klør i siden på dragon for at holde fast, men også for at gøre skade på den anden. Han var sulten og den her drage blev ved med at bremse ham i at spise, så vil han da bare spise hende, istedet for.

Hun håbede lidt, at det beroligede den anden drage, at hun puttede sig ind til ham, men hun tog fejl. Hun hyllede op da hun mærkede nogle skarpe tænder bore sig ind i halsen på hende. Hun begyndte og kaste rundt med hovedet og hele sin krop i håb om den anden drage ville give slip på hende. Hun fik vendt sit hoved og kiggede på den anden drage med blide øjne.
Hun faldt sammen da hun mærkede den anden drage oven på hende og lukkede sine øjne. Hun forstod ikke, hvad der gik af den anden drage. Var han en der holdt sig for sig selv og ikke kendte andre folk eller drager? Hun lå stille efter kort tid. Nærmest som var hun bevidstløs.

Ancalagon kunne mærke hvordan blod begyndte at samle sig ved hans og løbe ned af siderne på den anden drage som han havde boret sine syle spidse tænder i.
Hans massive vægt holdte hende nede mens hans to klør var sat i hendes skuldre.
Han kiggede hende direkte i øjne da hun så på ham, intet kom igennem, det eneste man ku' se, var en blanding af et vildt dyr som kun følgede sit instint og så et blik der fortalte en, at den var fuldstændig ligeglad om hvad der skete for den der kom til skade.

Rafaela lå bare stille og prøvede og spare på sine sidste kræfter. Hendes øjne var lukkede og hun var blevet helt svag i sin krop. Hun hylede op da hun mærkede nogle klør bore sig ind i hendes skuldre. Hun vidste at hvis hun forvandlede sig nu ville hun dø med det samme. Der var ingen tegn på at hun ville overleve dette. Hun lå og tænkte på sin familie der hjemme og hvor meget hun fortrød at hun var taget hjemmefra uden at få lov eller noget.

Ancalagon rejste sig pludselig op og så ned på den anden drage som lå helt stille.
*ynkeligt* tænkte han og så hvordan hun ikke gav nogen form for modstand, han havde stadig sin lave knurren og rejste sig så på sine bagben og spredte sine kæmpe store vinger og lettede med en enorm fart op i luften begyndte at flyve videre i sin søgning efter mad.

Rafaela var sådan set ligeglad med hvad den anden drage tænkte om hende men en ting var sikkert og det var at den drage ikke ville ønske sig at han aldrig var blevet født når fik sine kræfter tilbage. Hun skulle nok sørge for at hendes far og storebror dræbte den! Hun rejste sig op efter lidt tid og kiggede rundt for og se den fremmede drage. Hun slikkede sine skuldre rene for blod og ventede til der var vokset skorpe på hendes sår.
Hun lettede efter kort tid og fløj op under den drage der havde angrebet hende og bed sine skarpe tænder fast i hans hals og kradsede ham på maven med sine forben. Hun var meget vred på dette tldspunkt

Ancalagon brølede i smerte over at hun kradsede ham på maven og vendte sig rundt så de begyndte at snurre rundt i luften mens han snappede efter hendes nakke mens de begge styrtede ned mod jorden og lavede et ordentligt brag da de landede.
Han fik rejst sig mens han sundede sig efter at den anden drage havde kradset ham på maven, det var smertefuldt men ikke noget han ikke havde oplevet før gennem årene han har levet.

Hun borede sine tænder ind i halsen på ham. Hendes tænder sad fast tæt oppe ved hans hoved så han ville ikke kunne ramme hende, hvis han bed efter hende. Hun borede sine klør ind i hans mave så han begyndte og bløde. Hun nød ikke, at skade ham, men det var hun vel nød til for, at han fattede, at man skulle være ordentlig overfor andre! "Har din mor ikke lært dig, at man er ordentlig overfor damerne?" lød stemmen i hans hoved. Hun slap ham da de ramte jorden. Hun rejste sig op og rystede lidt på hovedet. Hun kunne dog mærke, at såret fra hendes hals var begyndt og bløde svagt igen. Hun brummede lavt. Hun kiggede på ham og kiggede samtidig undersøgende på hans hals.

Ancalagon stod rystede på hovedet og kiggede ned på flængen den anden drage havde lavet og kiggede op på dragen overfor ham så lige var kommet op og hvæsede af hende med piskede med halen som en kat, klar til at angribe sit byttedyr.
Men han hoppede dog ikke på hende, han rejste sig nu op på sine bagben og kiggede ned på flængen dragen havde forsaget og lod noget væske dryppe ned på den åbne skade og lige så snart at væsken ramte hans flænge kom der en tydelig 'piiiish' lyd fra stedet og Ancalagon hvæsede kraftigt igen og landede på sine vinger igen og hvæsede højlydt af dragon.
Dog kom der svagt en brummen blandede med hans hvæsen som dannede en dyb, kraftig stemme fra hans mavegulv.
"Mhaha.. de eneste mødre jeg har haft brug for, er dem jeg har spist gennem årene" kom det i en nærmes djævelsk stemme.

Rafaela kiggede på den anden drage. Hun ville trænge ind til ham. Hun ville kende mere til ham. Hvorfor han var sådan. Hun troede ikke på, at det ikke ville lade sig gøre, men hun vidste ikke hvordan hun skulle bære sig ad. Hun kiggede undersøgende på ham og gik roligt rundt. Hun frygtede ham ikke det store længere. Hun kørte sit hoved hen af jorden og mærkede, at den var meget våd. Hun smilede kort et akavet dragesmil. Hun lyttede til stemmen som kom fra den anden drage. Kunne han snakke ved og bevæge sin mund? Sejt! Hun rystede lidt på hovedet af det han sagde og rejste sig på sine bagben og støttede med sin stærke hale. Der gik ikke så længe før hendes forben gik op i en lilla flamme. Hun kiggede stille på ham "Ja jeg styre også flammer" sagde en stemme i hans hoved.

Ancalagon hvæsede stadig mod den anden drage men holdte sig på af stand.
Kan godt være at han er større end hende men hun er ikke helt ufarlig, så han stod med lidt sænkede hovedet og hvæsede af hende.
Da han fik hende stemme i hovedet igen og så hendes forben aftænde i en lilla flamme.
"Hmph.. Så du tro at dine flammer gør dig magtful? selv måske frygtinggydende?" Spurgte han hende med et djævelsk blik i øjet som kort efter blev afsluttet med et grin, men det var ikke et lykkeligt grin, men et nedladende grin. "Tror du virkelig at bare fordi du kan lave ild, så gør det dig til et mægtigt person? Jeg tør væde med at du ikke har dræbt en eneste person med dem.. hvor jeg derimod har massakreret og spist flere tusind væsner og personer" kom det fra ham mens hans hvide syle spidse tænder blev vist frem i lyset.

Hun slukkede flammerne på sine forben og stillede sig på benene igen roligt og kiggede på ham. Han skræmte hende ikke længere og en ting var sikkert og det var, at han ikke skulle tro, at han kunne tillade sig hvad som helst. Hun smilede stille og rystede på hovedet af det han sagde til hende. Hun troede ikke på at hun var magtfuld. Et var hvad hendes titler sagde om hende, men som person var hun ligesom alle andre. Han kunne snakke som han havde forstand, men hun havde lært af egne erfaringer, at man ikke bare skulle plapre løs da det kun ville gå galt i sidste ende. Hun kiggede stille på ham "Jeg tror ikke at jeg er magtfuld og du kan tro hvad du vil om mig, men jeg har set nok af dig til, at se, at du ikke har haft nogen kære hos dig i evigheder. Hvis du tror jeg bare er en sød lille engel i en dragekrop så gør du det jeg vil ikke modbevise det og hvis du tror at jeg er en dæmon i en dragekrop så tro det. Jeg ved hvem jeg er og hvad jeg har gjort og hvor jeg høre til. Spørgsmålet er mere om du selv ved hvor du høre til og hvad du står for" sagde hendes stemme i hovedet på ham. Hun valgte og vende ham ryggen og begynde og gå væk fra ham.

Ancalagon studerede den anden drage og kiggede på hende. "Hører til? Hvad får dig til at tro at jeg hører til noget sted? Jeg er min egen herre.. og jeg flyver hvor jeg vil" Sagde han med sin dybe stemme og bevægede sig lidt til venstre for hende.
"So tell me, Hvor kommer du fra, drage med den lilla farve?" Spørg han så med et dyrisk blik i øjet og valgte at følge efter hende, men stadig holdte sig på af stand af hende.
Hans hale slæbte han efter sig og piskede lidt en gang i mellem som en kat kunne finde på når den var spændt eller klar til at springe til angreb.
Han så hende naivitet over for ham, som noget han ville kunne bruge til hans fordel når chancen var der, så indtil videre holdte han lidt igen med sit aggressive humør, men gik mere i et forsvars og opmærksomhed.

Hun fortsatte bare med og gå væk fra fremmede drage der irriterede hende. Hun rullede bare med øjnene da han sagde, at han fløj sine egne veje og var ligeglad med andre. Hun ville ikke spilde sine kræfter og sin energi på ham overhovedet. Hun ignorede det han spurgte hende om til og starte med indtil hun kom til en lysning, hvor der var en lille sø med frisk rent vand. Månens ståller skinnede ned i vandet. Hun stak sit hoved ned imod vandet og drak lidt af det før hun kiggede om på dragen der havde fulgt efter hende "Jeg kommer hjemme fra min familie hvor man var ordentlig overfor andre" sagde en stemme inde i hovedet på den fremmede drage. Hun vidste godt, at det var næsvist af hende, at sige det på den måde, men hun var inderst inde ligeglad med det.