Mit kongerige for Søren Ryge - Daron

Rafael gik så fortvivlet rundt, som Darth Vader der var inviteret til en pyjamas fest for Disney prinsesser. Hans maskuline krop struktur, var mere målrettet et gråt og kynisk miljø, fremfor det farverige, og nuance fulde natur område, som dækket størstedelen af denne eventyrlige skov.
Rafael havde slet ikke engang gættet på, at der eksisteret så mange forskellige former for grøn, som dette sted gjorde udtryk for. Han kigget rundt, som et næsehorn i en rotte labyrint, og modsat den gennemsnitlige 70´er hippi, som sikkert ville dufte til blomster, og skrive lidenskablige digte om frugtbarheden af sådan en skov som denne, havde Rafael ikke andre tanker i hoved, når han så på skovbundens blomster, end hvor mange blomster han skulle flette sammen, for at kunne hænge sin nabo i dem.
Hvis man skulle kategorisere Rafaels volds adfærd, skulle man måle ham efter standarden for en tornado, eller en kasse med ustabile håndgranater.
Hvad lavet dæmonernes leder enlig herude? Den sadistiske races overhoved, havde måske bare samlet sig en skovkurv, og gået på hyggetur? Men det var nok mere sandsynligt at han havde nogen skrupelløse planer, som involveret skoven.
Men som en fuld tosse, som slår vand i vrede, endte hans formål med at blive ugyldig gjort, af det faktum, at han var faret vild. Som Sorte Per, der forvild, til Mickey Mouses velgørenheds fest. Og selvom Sorte Per kun kom for at stjæle alle pengene, fik han i komisk vis, sig selv til ikke at kunne finde ud igen.
Rafael sukket. Det var en ting at være en stor dæmon, men at være en stor dæmon som var fortabt pågrund af sin egen dårlige stedsans, var ydmygende. Hvad godt er 200 kilo muskelmasse, og overarme som halve træstammer, hvis man vandre ideløs rundt i seks timer.
Han sukket for anden gang, og tillod sig selv at smide sit korpus ned på en jordnær sten, som var sat op af et stort egetræ. Han kigget fra side til side, som om han faktisk havde en ide om hvor han var, men det var bare et underbevidst selvbedrag, for at kunne føle sig lidt mindre pinlig, når den store dark lord, ikke kunne udrette noget så simpelt, som en fem årig spejder tøs, ville kunne gøre med bind for øjnene, mens hun hørte til høj metal musik, og var bundet på hænder og fødder.
Rafael var iført nogen militær bukser, ikke i de normale farver som grøn, brun, og sort, men i hvid, grå, og sort. På hans overkrop, var der en silkeskjorte i sort, som var indenunder en sort læderjakke. På hans fødder var nogen solide og kraftige militær støvler, med metal på hælen, og fronten, for at fremvise autoritet og dominans

(bare besvar med din anden karakter. kunne ikke huske navnet, så skrev det ikke i titlen ^^ )