Farvel? means Goodbye? are you leaving me? -Ace-

Ahri løb, løb gennem gaderne i Doomsville, vinden i det lange sorte hår. mens hendes fødder nærmeste svævede over jorden, få gange ramte de ned i en vandpyt. Hvor vandet sprang til siderne, de lyse blå øjne skinnede mod den nedgående sol. Lyset fra solen, faldt langsomt og malede den blå himmel lysserød. Med lyden af råb bag sig, fik hendes sorte katteøre på toppen af sit hoved til at vende sig lidt mod lyden. Hun endte i en gyde, hvor hun trippede i få sekunder inden hun hoppede ned i en skraldespand.
Hun havde stjålet en fisk, som hun sjovt nok havde hapset med munden og nu løb hun fra sælgerne og en af hans venner. Lyden af dem snakke og gå rundt i gyden, fik hende til at sidde helt stille i skraldespanden. Hendes hvide pjuskede hale var snuet omkring livet på hende, mens hun rystede en smule. Vejret var koldt, meget koldt. Nok fordi det næsten lige havde stoppet med at regne.
Hendes kjole, eller kimono som nogle folk nok ville kalde den. Var ikke ligefrem passende til vejret, men den var nem at bevæge sig i. toppen var rød, og bunden af kjolen hvid. Begge ting lavet af silke, hvilket hun havde haft på siden den gale videnskabsmand havde taget hende til fange. Hun kunne ikke huske hans navn, kun hans tortur redskaber. Men anede end ikke hvad de hed, hvis hun kunne huske hans navn. Ville han nok også have ment en smule for hende, hvilket han selvfølgelig ikke gjorde.
Lyden af folkene der forsvandt, fik hende til at ånde lettet ud. Med et smil på læben raslede hun lidt rundt i skraldespanden, mens hun havde fisken i munden. Låget havde sat sig fast, hvilket bare var perfekt. Der lugtede og ikke af fisk, mere af klamt muggent brød. Hun slog til låget, en enkelt gang. Hvor hun derefter klemte sine øjne sammen og brød igennem, ved at bruge sine ben og begge hænder. Et skrig blev hørt, da hun kom frem.
Hun åbnede de lyseblå øjne, og satte sig nærmest ned i skraldespanden igen. Med låget kun en smule åbent, så hendes blå øjne kunne se hvem der skreg. Sad hun med hænderne på låget, så det ikke lukkede i igen. Det var en kvinde der skreg, en kvinde sammen med en mand. Kvinden var den der skreg, som sjovt nok havde skubbet manden eller drengen? Hen mod skraldespanden, hvor hun derefter var løbet væk i chok over en person der sprang frem fra en skraldespand.
Ahri lukkede låget i, da personen blev skubbet mod skraldespanden. Som om de to personer ikke havde set hende, hvilket de jo sjovt nok allerede havde.

Sulten overmandede ham til sidst. Det var nu ikke nemt, at ignorer pigen ved siden af ham duft. Hun duftede skønt. Nærmest som en frisk dessert, man bare ikke kunne vente med, at sætte tænderne i. De havde tilbragt det meste af dagen sammen. Snakket sammen, grinede sammen og opført sig som et par på deres første date. Pigen havde dog aldrig været mere end mad for ham. Mad og underholdning, hvis det fik det til, at lyde en smule bedre.
Sammen gik de igennem gaderne. Pigen fokuserede på, at snakke løs om livet og det hun elskede og Ace kunne ikke fokusere på andet, end det blod der pumpede inde i kroppen på hende. Hjertets pumpen var som et hån for hans stærke hørelse. Hørelsen sladrede til sulten om, at hjertet slog og der var mad i nærheden. Da han til sidst ikke kunne holde det ud længere, drejede han hen imod ind en gyde, med et smil på læben, der var så nuttet og uskyldigt, at pigen ikke ville ane det fjerneste om hvad han havde i sinde. Hans skæve smil var mere end rigeligt til, at logge på til, at gå med ham ind i gyden. Der hvor de fleste blev væk i nattens frembrud. Hun var dog sikker på, at der intet ville ske hende, da Ace trods alt var ved hende. Snart skulle det vise sig, at sætte livet på spil i en fremmed persons hænder, ikke var det klogeste valg.
Et kort øjeblik tog Ace sig selv i, at få en grim smag i munden. Tøsen troede jo trods alt på ham, stolede på ham og alt han havde i sinde var, at drikke hendes blod og efterlade kroppen til rotterne. Desværre, var det den han var. Han skulle have mad på den ene eller anden måde.
Desuden, var han alt for sulten til, at skulle ud og lede efter et nyt bytte. Det var det alt for sent til!
Gydens mørke fandt den indre vampyr frem. Der var nu ingen vej tilbage. Han vendte sig om imod pigen, sendte hende et uskyldigt smil, før han lagde armene om hofterne på hende. Det der skulle virke som en romantisk gestus for, at få et kys, blev snart et tagselvbord for den sultne vampyr. Han skulle lige til, at lade sig ansigt læne sig tættere på hendes, da et bump bag fra fangede hans opmærksomhed. Sulten måtte vente med at blive tilfreds. Han drejede hovedet om og så til sin store overraskelse en nuttede tøs, med store katte øre og øjne så blå. Læberne spredte sig og formede et stort O. Tænderne var helt gemt væk bag overlæben. Det var et ansigtsudtryk, han var blevet meget kendt omkring folk for, at lave.
Den tøs, der skulle have været hans bytte, skubbede ham nu hen til skraldespanden og tog benene på nakken, som havde kattepigen været noget af det mest frygtindgydende hun nogensinde havde set. Han ømmede kort underarmen, der havde fået et slag ind mod skraldespandens metal. Først der bemærkede han, at katten havde taget låget over hovedet igen. Med et svagt grin på læben, løftede han låget og så ned på kattepigen. Hans blik fangede straks de klare blå øjne.
”Hey du,” sagde han, med et stemme der var hæs og ung, at lytte til. ”Hvad laver du dog i skraldespanden?” Nok havde kattetøsen lige kostet ham hans middag, men mon ikke, at de kunne komme på et kompromis. Desuden, blev han alt for sulten, kunne han bare drikke af katten.
Han fjernede låget helt og trådte et skridt tilbage. ”Kom nu op med dig,” Han smilede ømt til hende. Det ømme og skæve smil, der viste et par nuttet skæve tænder. ”Navnet er Ace, hvad er dit?”

Låget blev løftet væk fra skraldespanden, hvilket fik hende til at køre ørene tilbage og krumme sig lidt sammen i skraldespanden. Med nogle store lyseblå øjne, kiggede hun uskyldigt op på den fremmede mand, som snakkede til hende. Hey du, forstod hun udmærket, men resten virkede en smule fjern for hende, kom op og dig forstod hun også resten virkede bare som en mumlende lyd i hendes sorte katteøre, mens han snakkede til hende. hun satte sit hoved blidt på skrå, med fisken der stadigvæk var i hendes mund.
Hun rejste sig op i skraldespanden, hvor hun svang det ene ben over kantet. Desværre til hendes uheld, vippede skraldespanden. Hvilket fik hende til at åbne munden i chok, da hun var bange for at vælte. Fisken faldt ned i den klamme skraldespand, mens hun nu stod ved dens side. Ørene faldt en smule ned, et tegn på at hun blev trist.
De blå øjne rettede sig dog hurtigt mod drengen, da han sagde sit navn. Hun satte sit hoved på skrå, da han sagde sit navn Ace. ”Race?” Sagde hun med en lille accent, hun smilte en smule. Den pjuskede hvide hale viftede fra side til side, mens hun kiggede på ham. De triste øre, rejste sig hurtigt igen. ”Ah-Ahri” Stammede hun kort, hun havde ikke rigtig sagt sit navn før, hvilket gjorde det svært for hende at sige helt. Da hun sagde sit navn, placerede hun sin hånd mod sig selv. Som tegn på at Ahri var hendes navn, et nuttet smil kom frem på hendes blød læber.
Smilet forsvandt dog hurtigt igen, da de folk hun havde snuppet fisken fra, havde fundet hende. ”Jeg vidste du gemte dig her!” Råbte den største af dem, som havde en kød kniv i den højre hånd. Ahris hale viklede sig nærmest omkring hendes ben, mens hun trådte forsigtigt tilbage. Hendes øjne flakkede kort rundt, for at finde en udvej. Desværre var det jo en gyde, der var ikke engang en brandtrappe.
Hun tog hurtigt nogle skridt mod skraldespanden, hvor hun samlede fisken op igen. Hun rakte den derefter hen mod mændene, som havde puffet Ace til side for at komme forbi. Hun stod med begge sine hænder rakte frem, mens den beskidte fisk i hendes hænder lå som på et sølvfad.
Manden slog fisken ud af hendes hænder, hvor han greb fat i hendes venstre hånd. Han slog den op mod muren, mens hun ivrigt forsøgte at hive den til sig igen. Hun slog ham med den anden hånd, til en af dem greb fat i den anden for at stoppe hende i, at slå ham mere. ”Alle tyve med for lange fingre, mister hånden! Det ved du sikkert allerede!” Råbte han af hende, mens han løftede kød kniven op over hans skulder. Ahri forstod selvfølgelig ikke et ord af det han sagde, hvilket fik hende til at skrige og vride sig en smule rundt. For at komme fri, hun klemte sine øjne sammen mens hendes øre var trukket helt tilbage og halen nærmest var mellem hendes ben.
Mændene havde lidt svært ved at få hende holdt stille, hvilket gjorde at den ene slog hende med en flad hånd. Hun stoppede kort med at bevæge sig, for at opfatte at hun lige var blevet slået. Hun vendte hovedet mod Ace, hvor hendes øjne nærmest tiggede om hjælp. ”Race!” Sagde hun højt, for at bede om hans hjælp. ”Help.” var det næste der slap hendes læber, hun rystede nærmest af frygt.

Hvad der end var med den fisk, så lå det ikke til, at han skulle forsøge, at tage den fra hende. Medmindre han ønskede, at få kradset øjnene ud. Selv nu, hvor hun tabte den ned i skraldespandet, så ørene hang trist ned, kunne han ikke lade være med, at smile svagt for sig selv. Hvordan kunne han lade være? Hun var noget af det mest nuttet han nogensinde havde set! Og, hvis det blot var en fisk hun ønskede, så kunne han sagtens købe en til hende. Det var ikke fordi, at det var det sværeste, at finde på markedet.
Han lagde en hånd på hendes skulder. En hånd der hverken var kold eller varm.
”Hey, bekymre dig ikke om den, vi finder en ny til dig,” sagde han blidt til hende.
Hun vendte sig om imod ham og som et hvert andet nuttet væsen, forsøgte hun, at sige hans navn, men udtalte det forkert. Hvor hun fik bogstavet ’R’ fra, kunne han ikke helt forstå. Måske snakkede hun ikke engang dette sprog?
Han valgte dog, at forsøge igen, ved at ryste på hovedet, lægge hånden på brystet og sprede læberne, der forsøgte at forme navnet Ace langsomt. ”A-C-E,” Han smilede blidt til hende. Det eneste hun skulle, var egentlig bare, at fjerne ’R’ også var hun der.
Hendes eget navn derimod, lod det også til, at hun havde en smule problemer med, at udtale eller også så forstod hun bare ikke det sprog han snakkede. Der var trods alt ikke kommet et eneste ord, udover et navn, ud imellem hendes læber endnu.
Ahri.
”Ahri,” udtalte han og smilede skævt til hende.
En hver vampyr måtte lede et nederlag, da han pludselig blev skubbet til side, af en mand med en kødkniv. Lugten afslørede, at han var en fiskehandler, med andre ord, han lugtede bestemt ikke alt for godt! Ace rynkede på næsen. Den stærke lugtesans brød sig ikke om den stærke lugt af fisk. Og synet brød sig bestemt ikke om det han så lige nu! Manden hamrede den nuttede kattepige ind imod muren, selvom hun havde forsøgt, at levere fisken tilbage. Nok var han vampyr, men han var bestemt ikke en barbar som ham!
Ahri behøvede bestemt ikke, at råbe ’help’ to gange. Hurtigt var Ace omme bag manden, hvor han greb ham hårdt om nakken. ”Og barbar får taget alt deres blod!” Ordene førte til, at han satte tænderne i nakken på den store mand og begyndte, at suge alt blodet til sig. Det smagte ikke vidunderligt, men heller ikke dårligt, det mættede ham i det mindste. Han blev ved med, at suge, selv hvis manden sprællede.
De andre mænd valgte dog, at blande sig, ved at gribe Ace i håret og rykke til, så han var nød til, at give slip på mandens hals. Det føltes som om de havde rykket hårroden med op. Han klynkede lavt for sig selv…
”En vampyr hva,” sagde den ene af mændene. Hurtigt snubbede han kniven ud af den anden mands hænder. ”Lad os gøre samfundet to tjenester i dag, ved at tage tyven og iglen med i faldet,” Han svingede kniven og skulle til, at stikke den igennem kraniet på Ace.

Den bløde hånd der blev placerede på hendes skulder, var nok til at frem trylle et smil på hendes læber igen. Da han snakkede til hende, nikkede hun bare uforstående. Dog forstod hun at hun ville få noget, hvad vidste hun ikke men hun ville få noget. Det var godt nok for hende, hvis hun var heldig snakkede han om fisken.
At hun udtalte hans navn forkert, forstod hun først da han gentog sit navn langsomt igen. Hun nikkede stille, mens hun adskillede sine læber. ”H-Hace. No Race, Hace.” Sagde hun med et stort smil på læberne, som i at hun lige havde lavet dagens gode gerning. Hvilket kun blev større, da han udtalte hendes navn. Helt uden problemer, det lød endda bedre da han sagde det. ”Ja, Ahri.” Sagde hun, endnu engang nikkede hun. Som om hendes hoved sad løst, eller i at det bare var noget der skulle gøres hvert fjerde minut.

Han var hurtig med at hjælpe hende, da hun ynkeligt bad om hans hjælp, var han hurtigt bag den store mand. Ahri kiggede skræmt og  forbavset på Ace, da hans tænder sank ned i mandens nakke. Et skrig slap mandens læber, da han så tabte kødkniven og trædte lidt tilbage, for at få fat i Ace. Han sprællede en smule, i håb om at Ace ville give slip!
De andre gav hurtigt slip på Ahri, hvor hun nærmest faldt på knæ. Hun løftede sine øre højt, da mændene greb fat i Aces hår og hev ham væk fra mandens hals, blod kørte stille ned af hans nakke mens han holdte for bidemærket. ”Skide blodsuger!” Råbte han, mens han trådte mod væggen. Han havde mistet nok blod, til at være omtåget og svag.
Klynkende, der slap Ace fik Ahri til at rejse sig op hurtigt. Hun klappede sine hænder sammen, mens mændene snakkede. Da han svang kniven mod Aces pande, havde Ahri brugt sin evne. Sat alt sin energi ned i sine fødder, så hun var hurtigt foran Ace og kniven, hun placerede sin hånd op foran kniven.
Hendes evne var at kunne føre sin energi rundt, næsten som stød. En lysende energi kugle kom frem, den hamrede mod kniven så den fløj til side. Hvor hendes øjne nærmest havde ændret sig til lilla, hun kastede derefter en kugle på hver mand.
Grunden til hun ikke havde gjort det før, var fordi hun ikke kunne tænke klart, da kniven var omkring hendes hånd. Hvis nu hun havde været mere modig, og mindre bange havde hun nok gjort det før Ace fik revet en tot hår af sit kønne hoved.
Mændene blev lammet, ikke så de faldt til jorden. De kunne bare ikke bevæge sig, i nogle få sekunder. Ahri vendte sig om mod Ace, hvor hun tog fat i hans arm og nærmest hev ham op at stå, så godt hendes svage arme nu kunne. ”Op, op…”  Sagde hun hurtigt, med de nu lyseblå øjne placerede på ham. Hendes øre vendte sig om mod en af mændene, som bandede og nærmest rystede. Han var den første som var ved at få følelsen tilbage i kroppen igen, Ahri kiggede kort tilbage på dem.

Takket være familien havde Ace råd nok til, at give hende alle de fisk hun ønskede sig, så det var bestemt ikke penge der var problemet. Der var vel heller ikke noget problem. Han havde lovet tøsen en fisk og den skulle hun da nok også få. For ham var det ikke engang et problem, at hun ikke kunne udtale hans navn rigtigt og det generede ham skam heller ikke som sådan. Det var sødt, på hendes egen mærkelige måde. Alt ved hende var bare sødt. Sødt som sukker. For andre ville hun nok være irriterende, men for ham var hun nuttet og uskyldig. Med andre ord, han havde ikke tænkt sig, at sætte tænderne i hende, selvom sulten var ved, at æde ham op indefra på den væmmeligste måde.
Endnu engang forsøgte hun, at udtale hans navn, men uden held. I det stedet formåede ordet, Hace også at liste sig ud af munden på hende. Det var åbenbart svært, at fjerne de ikke eksisterende forbogstaver fra hans navn. Han rystede bare blidt på hovedet. For at understrege det var lige meget, lagde han en hånd på hendes hoved og grinede blidt. ”Bare glem det,” Han smilede skævt og kækt til hende.
Det glædede ham, at høre, at han derimod kunne sige hendes navn let og flydende. Hun nikkede på hovedet som en anden nikkedukke. Det undrede ham om hendes hoved mon sad løst.

Ace kunne mærke kniven snitte hovedbunden og ventede på nådestødet, men blev mødt af intet mindre, end ingenting. I stedet fløj kniven til side. Endnu engang åbnede han munden i et stort O, da han så hvordan kattetøsen formåede, at kaste lysende kugler imod hver en mand. De faldt omgående om. Hvad det end var for en energi hun havde, så var den ret så effektiv!
Han så imponeret op på hende, så snart hendes fine tynde hænder, forsøgte at hive ham op at stå. Hurtigt var han på benene igen. Lige nu kunne han ikke skjule det imponerede blik i sine store blå øjne.
”Amazing!” sagde han med et stort smil på læben. Han prøvede, at snakke engelsk til hende, eftersom hun havde råbt hjælp på engelsk. ”Come,” Før mændene vågnede, måtte de se, at få benene på nakken.
På vejen ud af gyden, skubbede han hårdt til manden, der ellers havde forsøgt, at komme op at stå igen. Sammen flygtede han med den nuttet kattetøs ud af gyden. Forhåbentlig havde de tid nok til, at slippe væk fra denne gruppe fiske handler.

Så snart de var langt nok væk, stoppede han op og åndede lettet ud. De var stoppet må et marked og tilfældigvis, var der en fiskehandler nær dem. Han smilede kækt til Ahri, hvorefter de smidige vampyrbevægelser allerede var på vej hen til butikken. Her bad han om en den største fisk manden ejede, gav ham pengene for dem og vendte sig om imod kattepigen. Han rakte hende den indpakkede fisk.
”as promised,” Han blinkede kækt til hende.

Ahri anede intet omkring penge, for hende var penge nok bare en sten med mønstre. Alt hun vidste var at de ikke kunne spise, alt de gjorde var at knække en tand eller to når man forsøgte at bide i dem. Dog det at hun måske ville få en fisk, fik hende nærmest helt op at køre. Halen der vriftede til alle sider, samt ørene der var helt oppe at stå, mens de blå katteøjne var som nordstjernen på nattehimlen.
Hvor langtid havde hun været ude på gaden nu? Måske en uge eller to, hvilket havde vist hende at folk reagerede på forskelligvis, nogle kastede sten efter hende når hun gik rund i market mens de kaldte hende et monster. Hvor hun derimod ikke fattede hvad monster betød, hvilket kun fik hende til at bevæge sig i smug gennem markerne, for at hapse noget mad.
At Ace rystede på det kønne hoved, fik hende til at sætte hovedet på skrå? Sagde hun det nu forkert igen, ørene lagde sig en smule ned da hånden blev placerede på toppen af hendes hoved. De blå øjne lukkede i, inden hånden overhovedet nåede at røre hende. hvor de selvfølgelig åbnede sig igen, da hun opdagede at det ikke var et lille dask eller noget andet.
Det venstre øre rejste sig lidt op, mens det andet nærmest var bukket ned. Et varmt smil kom frem på hendes læber, samt de blå øjne der endnu engang lukkede sig. Glæden strummede nærmest ud af hende, mens et lille fnis slap hendes læber. denne person ville give hende noget, samt han klappede hende. hun kunne allerede lide ham, han slog heller ikke når hun udtalte ting forkert, hvilket var en meget stor bonus for hende!

At Aces mund var åben, som om han prøvede at fange fluer med den. Fik Ahri til at hoppe lidt, mens hun forsøgte at få ham op på benene. Hvilket han gjorde helt selv, som om intet var hent ham. Halen var rolig, dog på en nervøs måde, mens ørene var lagt helt tilbage. Skræmt var hun, mest for de mænd der havde meget truende, ville skære i hende!
Da hans læber slap ordet Amazing, nikkede hun hurtigt ”Amazing amazing.” Mens øjne viste frygt og despration, hun vendte blikket kort mod mændene. Da Ace råbte Come til hende, hvilket fik hende til at løbe. Hun holdte sig bag ham, mens de løb. Dette virkede ikke engang hårdt for hende, nok fordi hun var vantil at løbe.

Da de stoppede, hev hun dog kort efter vejret, hvor ørene lå udmattet til hver sin side. De blå øjne var lukket, mens hun stod en smule fremoverbøjet for at trækkevejret. Duften af fisk, fik hende dog til at rette sig op. Hendes øjne åbnede sig og flakkede rundt, mens Ace var i gang med at købe fisk. Stod hun som et lille dyr og vrikkede med halen, samt øjnene der nærmest lyste op som solen!
Da han rakte hende den indpakkede fisk, tog hun imod den. ”Tak” Slap hendes læber, en af de få ord hun kunne på dansk. Et lille smil formede sig på hendes læber, da nogle små børn greb fat i den pjuskede hale, hvilket fik hende til at lave et skrig. ”Nyaaah!!!” Hun hoppede til side, mens hun omfarvnede fisken. Det var to små drenge, som stod og kiggede forvirret på hende. ”Er den ægte?” Spurgte en af dem

Det glædede ham, at se hvor glad hun blev over det ildelugtende, døde og dog velsmagende dyr i hans hænder. Før han var vampyr, havde han skam også elsket fisk, dog ikke ligeså meget som kattepigen foran ham gjorde. I hendes hoved, kørte der sikkert ikke andet end fisk lige nu. Fisk i læsevis!
Han blev en smule overrasket, da en gruppe drengebørn pludselig tog fat i hendes hale, som havde det været deres legetøj. En hver anden person ville have snakket pænt til børnene, bedt dem om, at gå deres vej og lade hende være. Meeen, nu var Ace ikke en hver anden person.
Han satte sig på hug foran drengebørnene. Bag læberne lod han langsomt sine vampyrtænder træde frem. Han sørgede dog for, at gemme dem bag sine læber. ”
”Ja, den er skam ægte kan i tro,” forsigtigt lænede han sig frem imod dem. ”Men, hvis i ikke passer på, så vil i opdage, at hun ikke er så sød som hun ser ud,” Han kiggede over på Ahri og derefter hen på drengene igen. ”Ser i, vi er nemlig på jagt efter noget, at spise og… i ser da ret så delikate ud!” Lige efter ordene, adskilte han læberne og blottede de skarpe tænder.
Det var nok for de to drengebørn. De skreg i vildensky og tog benene på nakken, imens ordet ’mor’ ikke kunne blive råbt nok. Ace grinede lusket for sig selv, rejste sig op og så hen på Ahri endnu engang. ”Det var rart, at snakke med dig.. fisken er på min regning,” Han aede kort hendes øre med et varmt smil på læben. ”Jeg må se, at komme tilbage igen… pas nu på dig selv,” Han fjernede sin hånd igen og begyndte langsomt, at gå den modsatte vej de kom fra. En enkelt gang så han sig over skulderen.
Forhåbentlig kunne tøsen klare sig selv. Lige nu, måtte han se, at finde sig noget mad, før han gik helt amok. Han drejede omkring et hjørne, fandt en tilfældig tøs og drak fra hende. Derefter lod han hende falde til jorden. Han tørrede blodet væk og så sig omkring.

Ahri gemte sig nærmest bag Ace, med sin hale viftende ivrigt fra side til side. Hvor vovede de at røre hendes hale, det var hendes hale ikke deres. Hvis nu de havde aet den, og ikke bare hevet i den. Ville hun ikke reagere som hun nu gjorde, derimod ville hun nok bare kigget lidt sært på dem.
Ace som satte sig på hug foran børnene, fik hende til at kigge undrende på ham. Hun forstod ikke hans ord, men kunne nu godt lide hans stemme. Den virkede ikke skræmmende, måske en smule dyster engang i mellem. Men alligvel med en behagelig klang over sig, hun tog posen fra fisken og begyndte stille at spise den. Duften eller nok mere lugten fra fisken, spredte sig en smule mens hun bare guffede den til sig.
Lige til et skrig fra de små drenge blev hørt, deres måde at råbe mor på. Fik hendes sorte katteøre til at rette sig mod lyden, hun drejede hovedet med et sæt. Hvorfor skreg de nu, han havde jo ikke lagt hånd på dem?
Hun havde fisken i munden, med begge hænder der holdte den op til munden. Stod hun og stirrede uskyldigt på Ace, hans stemme var denne gang rettet mod hende. hun smilte kort med fisken i munden, de blå øjne lukkede i mens en kærlig lille fnisen slap hendes indre. Da hun hørte ordet fisken igen, åbnede hun øjnene igen. Var der mere fisk?! Ville hun få mere fisk, han virkede ikke til at ville have fisk. Så han ville måske tilbyde hende mere fisk, da han aede hendes øre kort. Smilte hun kærligt til ham, denne gang havde hun fjernet fisken fra sin mund. Så det yndige smil blev syneligt, hendes øjne var lukket og hun skød nærmest sit hoved tættere på ham. Da han aede hende, det var rart. Hun havde aldrig fået en berøring som denne, normalt var det nåle og knive engang i mellem en klud der fjernede blodet. ikke dette, dette kunne hun godt vænne sig til. Da han fjernede hånden igen, åbnede hun sine blå øjne.
De virkede en smule forvirret, hvorfor stoppede han!? Hun kiggede på ham, mens han efterlod hende. måske skulle hun følge efter ham, nu havde han jo snakket noget om fisk. Hvilket nok var en hentydning til at hun skulle følge med ham, hun luntede derfor bag ham. Et stykke fra ham, da han kiggede tilbage stoppede hun op og kiggede omkring sig. da han sikkert kiggede efter noget, begyndte da at gå igen i det han gik.
Pigen han fandt, fik Ahri til at stoppe op. Han bed altså ikke kun onde folk? Tænkte hun kort for sig selv, da den kvindelige krop faldt til jorden. Hun havde spist det sidste fra fisken, altså ud over hovedet og halen. Hvor hun smed den til side, hendes blå øjne blev store da hun opdagede blodet. først nu gik det op for hende, at kvinden sikkert var død og at han ikke bare bed! Men sugede deres blod, hun satte sit hoved på skrå og stirrede på ham. Der var sikkert en grund til at han ikke havde slugt hendes blod, han havde sikkert brug for en at dele sine fisk med. Et lille fornøjet smil kom frem på hendes læber, da hun nikkede af respekt for sin tanke gang.

Endelig! Blodet i maven lå helt perfekt og det føltes bare... Den tilfredsstillende tanke blev skubbet til side, ved synet af kattepigen der stod nær ham.
Havde hun mon set det hele?
Han kløede sig akavet i nakken og gik hen imod hende. For første gang i alt for mange år, havde han det dårligt med, at have dræbt et bytte foran nogen.
Et skævt smil spillede sit pus om hans læber. Han grinte blidt, lagde en hånd på hendes hoved og aede endnu engang de bløde øre. "Jeg ser du fulgte efter mig?" Han satte hovedet en anelse på skrå. De blå øjne opsøgte hendes.
Lige nu var han fristet til, at tage hende med sig tilbage og hvor underligt det end lød... Beholde hende. Måske bare passe på hende. Han så sig kort omkring, blot for at tjekke om nogle nu holdt øje med dem.. Da der ikke var nogen, åndede han ud, tog hendes hånd og sendte hende et smil. "Come,"

De ankom til et stort palæ, bygget af elfenben og udsmykket med store vinduer og døre. Ved hvert vindue hang der gardiner af det tykkeste stof og hvis man tænkte sig om, vidste man udmærket godt hvorfor..
Ace åbnede døren ind og lukkede den efter sig. En butler kom hen imod ham..
"Skaf mig noget fisk," Ace gav en venlig ordre.
Butleren nikkede og forsvandt derefter...
Ned af den massive trappe, kom en smuk kvinde gående, med ibenholts farvet hår, der bølgede perfekt om ansigt og krop.. "Hvem er det du har bragt med dig min søn?" Hendes lange kjole slæbte sig ned af trappen, trin for trin.
Ace så ned på Ahri med et smil. "Moder, det her er Ahri, hun er... En ven,"
Moren så spørgende og nysgerrigt på Ahri.

Hun havde set det, men var ikke bange. Det var sikkert bare noget man gjorde, intet at tænke over. Det lignede også kun at pige sov på jorden, som om han måske havde lagt hende der for at, skumle typer ikke ville røre ved hende mens hun sov?
Da han gik hentil hende, løftede hun hovedet højt, rettede ryggen og smilte varmt til ham. Da han lagde sin hånd på hendes hoved, og aede hendes bløde øre. Lukkede hun sine øjne lidt, hun spindede som en kat. Mens han rørte ved hendes øre, halen viftede beroligende fra side til side. Først da hans stemme lød, åbnede hun øjnene, som ud i et flettede sammen med hans blå øjne. Hun forstod ikke helt hvad han sagde, men det havde helt sikkert, noget at gøre med fisk!
Hun efterabede ham en smule, da han kiggede rundt. Kunne hun ikke lade værd, med at gøre det samme. Hun rettede derefter blikket på ham, med et uskyldigt smil på sine læber. da han greb fat i hendes hånd, og smilte til hende, lød hans stemme endnu engang. Come, ordet Come kendte hun. Det betød at hun skulle følge efter, hvis hun altså ikke tog helt fejl. Hvilket hun håbede på at hun så sandelig ikke gjorde, for så skulle det nok være akavet. Siden han jo havde fat i hendes hånd, hun fulgte derfor med ham uden at stille nogle spørgsmål omkring det.

Det store palæ, virkede nærmest fortryllende. Hun havde set hytter og de huse der nu var i byen, men dette… dette var noget helt andet, så stort og smukt. De måtte have sygt meget fisk, i så stort et hus. Hendes blå øjne lyste nærmest op af nysgerrighed, da han skubbede døren ind og trådte indenfor. Hun forholdte sig dog hele tiden ved hans venstre side, da der pludselig dukkede en butler op. Susede hun nærmest om bag Ace, med sine hænder på Aces venstre arm. Lod hun kun siden af sit ansigt poppe frem, da en kvindelig stemme blev hørt gennem det store rum.
De sorte øre, rettede sig mod lyden af kvindens stemme, mens de blå katteagtige øjne kiggede på kvindens kjole og hvert et skridt hun tog. Hun var pæn, meget ung så hun dog ud. Især når Ace kaldte hende moder, hun kendte dette ord. ”Mo-der?” Sagde hun spørgende, kunne dette virkelig være Aces mor. det kunne da umuligt passe, hun virkede alt for ung til det. Da Ace sagde hendes navn, rettede hun straks hovedet mod ham. Hvad var der med hende? havde hun gjort noget, vent måske bad han hende om at stille sig frem og sige noget.
Hvilket var grunden til at Ahri nu stillede sig frem, med en rettede ryg og placerede derefter sin hånd ved hjertet. ”Ahri!” Sagde hun højt, for at forklare at dette var hendes navn. Hvorefter hun rettede sig mod Ace og smilte varmt, siden Moderen kaldte Ace søn. Vidte hun ikke helt, om Hun var klar over at hendes søn hed Ace. Hvilket fik hende til at sige hans navn. ”Hace og Ahri.” Sagde hun til morden og smilte sødt til hende.