Find a Way - Geralt

S: kroen i Sunfury
P: en sort kjole.
V: mildt
T: eftermiddag

----------------------

Katerina havde de seneste dage ledt efter Beth. Tøsen ignorere hende fandme igen? Beth vidste hun ikke kunne gemme sig foreviget, men hun prøvede- modigt nok. Spencer ville nok ikke tage det mindre pænt, men katerinas grund var mere personlig og gammel. Beth vidste ting om hende ingen andre vidste, og hvis de kom ud - så ville verden måske gå under. Dog havde Katerina også selv nogle hemmeligheder på Beth som hun kunne true med. Sådan var deres venskab, hvis man kunne kalde det for det? Katerina havde hørt sig om at den kære Shapeshifter befandt sig på kroen, og Jason havde uden tvivl en færten af hende. Dog havde han også en anden fært. En fært han kun havde haft ved Katerina. Det undrede Jason, men han holdt det for sig seæv - indtil videre. Katerina kom optil døren og bankedepå den- mange gange. " Beth jeg ved du er derinde. Vi skal tale sammen NU." Katerina var ikke typen som lod andre tale før hende.

Geralt, var endelig kommet ind til byen igen. Bethany, havde delt et værelse med ham igen for denne nat.  Nogen gange følte han, at han måske bare skulle være for sig selv igen. Men det gik nu altid godt, hvorfor beklagede han sig dog for det. Sandheden bag det, var meget anderledes ende man ville tro. Han kunne ikke se med det, som sådan. Hans øje, var dog en even som så folks død. Han var en del af verden mellem de døde og de levende nu. Den anden ting der var med det var, at når man så ham i det øje bare med det ene. Ville man se sin død, hvorefter man ville mærke den på sig selv. Geralt sank en klump, hvorefter han tog et nyt bandage omkring hans øje.  Han, havde jo lovet det til Bethany. Geralt sank en klump, hvorefter han gik ned mod baren. Men inden han nået det, hørte han en banke på. Hans drink måtte vente, han ville bare gerne være i fred. Geralt gik hen og åbnet den, som altid var hans bror en kæmpe sort ulv fulgte med ham. Geralt åbent døren og kiggede, på kvinden der stod udenfor. "Du er ikke lige frem tålmodig, denne Beth er her ikke." Han var god til og lyve, eller bare at fordreje sandheden som han gjorde nu. "Hun har ikke været her siden igår,  hvad vil du overhovedet med Beth." Kom det ganske roligt fra Geralt af, hvorefter han kiggede hurtigt på hende med det ene øje. Geralt vidste godt, han lugtet lidt af Beth, så hvis hun var den race han troede. Ville hun, vide det alt sammen om, hvor længe siden Beth var gået herfra. Hans ulv knurrede dog af dem, hvilket var meget normalt selv om lugten mindet lidt om hinanden.

Døren blev åbnet og en ung herre trådte ud. Katerina blinkede kort og fik øjenkontakt med ham. "Jeg har ledt efter tøsen en uge. Undskyld, hvis jeg ikke ligefrem er tålmodig." Svarede hun hurtigt. Katerina vidste Beth og Geralt var sammen. Der var et eller andet over ham, men hvad kunne hun ikke sætte sin finger på. Så hun valgte at lade det gå. "Kan du så i det mindste fortælle mig, hvor hun er henne. Og ikke sig på hendes arbejde, jeg har lige tjekket." Svarede hun ham og kiggede ham. Hun kørte en hånd henover sit hår. Jason stillede sig tæt op af Katerinas side - som en måde at sige, at han ville forsvare hende med sit liv - de delte trods alt også liv så. Katerina sank kort en klump og kiggede ham direkte i øjnene. "Og hvad jeg vil hende. Vedkommer vidst ikke dig, gør det?" Spurgte hun og hævede på det ene bryn og lagde sine øjne overkors. Jason kiggede på Ari. *Kitty. Der er altså noget med velkendt over færten af dem.* Sagde han til Katerina. Katerina flyttede ikke sit blik fra Geralt. *Og hvad betyder det så?* Spurgte hun igennem sine tanker til Jason. *Det ved jeg ikke, hvis jeg bare kunne komme tættere på.* Sagde Jason, hvorefter han prøvede at tage kontakt til Ari. *Hey du. Ulvebasse. Hvem er jeres familie. Hvorfor har i samme fært som os?"* Spurgte Jason Ari.

Geralt var ikke lige frem, den bedste person til at snakke med andre. Geralt lod dog ikke dette opholde ham, "det vedkommer mig en hel del." Lød det koldt fra Geralt af, hvorefter han gik lidt tætte på hende med Ari. Men stadig så de stod på afstand, af hinanden.  Geralt kiggede på hende og hendes ræv, hvorefter han hørte Ari tale til ham gennem tænkerne. *Den lugt de har, den minde lidt om vores.* Geralt forholde stadig sit blik på hende,  han vidste ikke helt hvad han skulle svare. *Ari, det er lige meget, de er her efter Bethany, og jeg vil dø inden jeg lade dem komme efter hende.*  Geralt sank en klump, mens han prøvede at forholde sig rolige. Ari knurrede af Jason, hvorefter han bed ud efter Jason. Hans bror kæmpeulven, Ari kunne ikke lige dem. Så var det sagt, Geralt kiggede over mod hende kort igen, hvorefter han træk sig tilbage med Ari. Ari kiggede på Jason, hvorefter han svaret ham, * kald mig ulvepus engang mere og jeg flår din hals af igen.* Geralt så bagefter på hende igen, "jeg er lidt ligeglad, men hvis hun ikke er på arbejde ved jeg det ikke, hun er nemlig ikke her frøken." Kom det iskoldt fra Geralt af, hvorefter han bakkede ind på kroen igen. Geralt gik over til baren, hvor han fik sig en kæmpe whisky, hvorefter han tog to smertestillende piller til hans øje. Geralt så ned i glasset, efter han havde købt den og tømt den. *Ari, hvordan kan de ha en lugt der minder om vores jeg aner det ikke.*  Geralt kiggede ned i glasset, hvorefter han bed sig selv kort i læben. Bethany fortjener ikke, hvad hun var ude i og hun fortjente ikke ham i sit liv. Geralt vendte dog sig om til det andet igen, hvor han tænkte på deres lugt. Det minde ham om hans far, derfor gjorde det mere ondt. Men Geralt ville ikke lade denne kvinde og hendes ræv, finde Bethany ikke før han selv gjorde det siden hun ikke var på job.

Den fine slanke coyote fulgte efter dem. Han var ikke bange af sig, og han ville have svar ligeså meget som Katerina ville. "Hun er min ven, jeg vil hende intet ondt. Men jeg gætter på du er kæresten." Sagde hun så og smilede en anelse skævt. Katerina fulgte med ham ned til baren og kiggede på Ari. "Hun er sikkert hjemme ved Spencer så. Eller måske hun rejst op til Aria... hmmm.. nej det ville hun ikke gøre uden at tale med dig først. Det kan selvfølgelig også være hendes mor har sendt bud efter hende. En af Firewood Villages finere kvinder." Smilede hun skævt. Et lille payback på Beth for at smutte. Huun havde hørt Beth dengang hun havde tigget hende om, ikke at sladre om Firewood Village. Der var en grund til, at Beth var så ung med sådan en god uddanelse når man tænkte over det. Ikke? Katerina kiggede ned på Jason. *Jason lad hver med at tirre ulven. Den er større end dig. Du en lille coyote.* Sagde Katerina i tankerne til Jason som fnøs af hende. Katerina kørte en hånd igennem hendes hår og så på Geralt. "Men.. ej jeg troede hun havde snakket om sin fortid. Det må du undskylde."

Geralt hørte lige så stille, hvorefter han hørte kvinden han havde snakket med nærme sig. Geralt vendte sig om da han begynde at høre på hende, "Kæreste lover, hvad ende i har givet mig som navn."   Lød det sarkastisk fra Geralt af, hvorefter han kiggede ned i glasset.  Geralt var ikke lige frem dem  person som blive let pisset af. Men hende her, gjorde at han faktisk mere eller mindre, ikke kunne holde det inde. Geralt lagde sit blik mod glaset, hvorefter han tømte sit glas whisky. Geralt hørte dog efter, hvad hun begynde at sige. Da hun begynde, at tale om, hvor Bethany var. Sank han en klump "Aria, hvem er det." Lød det fra Geralt af, han ville ikke lige frem være den bedste person når det kom til nogen af disse ting. Men han kende ikke så meget til hende i forvejen, Geralt lyttet dog efter hvad hun sagde og da hun talte om hende, og om hvem hun var. Gav det et ryk i Geralt,  nu gav tingene lige så stille mening hun kunne ikke være en læge uden og kunne ha fået en perfekt uddandelse. Det var ikke normalt for ham, at folk kunne holde det hemmeligt uden han havde opdaget det. Geralt rejste sig op, i det samme hun sagde det andet tirret hun ham. Han svang et glas mod hendes Ansigt, dog ville det ikke ramme men det vidste hun jo ikke. "hold kæft, du lyver det er jo sindsygt så meget, du bare finder på." Lød Det fra Geralt, man kunne høre hvor smadret han var men han var bare blive pissede af hende så let som ingen ting. Han, havde en helvedes dag, men nu måtte han finde Beth, hvordan kunne hun ha holdt det for sig selv han stolte på hende.  Han ville aldrig kunne stole på folk igen, lige meget hvad.

Katerina havde manglende situationsfornemmelse, derfor kom tingene altid ud på den måde, eller alt var sket på grund af en ting. En hemmelighed som ikke var hendes, men en ukendt persons. Katerina sank en klump og trådte et skridt tilbage, en anelse overrasket, men så var det som om hun skiftede holdning. Hun rystede på hovedet af sig selv. "Hør det jeg sagde med Beth... Du må ikke lade det ændre på jeres forhold, hun hader hvor hun kommer fra, døm hende ikke på det.... Aria er en fælles veninde, gadetøs. Vi har kendt hende i lang tid," sagde hun så og sank en klump. Katerina plagede aldrig at angribe nogle så hurtigt for at gå i forsvar med det samme- det mindede hende om søskende forhold hun så på gaden om hende og Jason også. Katerina så en anelse mystisk påGeralt. *kan det være muligt Jason?* spurgte hun og Jason nikkede*jeg ville lyve hvis jeg sagde andet* indrømmede han.
"Det her er meget direkte, men hvor er din familie?" Lidt dumt når man tænkte på hub kunne finde alle oplysningerne selv i hovedkvarteret.