Sometimes we change for the better - Geralt

Det var længe siden og alligevel ikke. Beth havde brugt sin tid på, at finde ud af, hvad fanden hun skulle stille op med sig selv. Hun var meget over Geralt, og selvom han ikke vidste, at hun vidste pænt meget - så sagde hun intet. De havde begge brug for deres plads for at holde sammen, men deres tillid til hinanden tvivlede hun på engang imellem - også alligevel ikke. Beth var mødt op på kroen efter et par aftner i den fri natur. Hun havde trænet, og styrket sig meget de sidste måneder for at holde styr på sin nye evne. Den var hård for hende, men hun syntes nu at hun klarede den meget godt.
Hun dræbte ikke i koldblod - hun prøvede at styrer sig. Beth ville redde folk ikke slagte dem, og den tanke holdt hende kørende. Hun var et levende bevis på, at det uskyldige ikke forblev uskyldigt forevigt.

Hun havde fået længde på hendes hår igen, og det var flettet over den ene skulder. I ført en sort croptop og et par lettere tøjtaljede bukser samt et par hæle. Beth havde også diverse smykker på, selvfølgelig havde hun gjort sig i stand inden hun mødte op på sin kærestes kro - lidt af et ry måtte man holde efter at have siddet i spjældet. Beth satte sig ved baren og bestilte en vand.
"Er han her?" Spurgte hun en af de ansatte, som nikkede let.
"Chefen er til møde, han skulle blive ledig om lidt." Beth smilede til responsen og lod glasset med vandet glide op til sine læber for at drikke det.

Men de gav hinanden rum. hvilket gjorde at deres forhold nok ville kunne holde lidt længere tid.  Men Geralt, havde på fornemelesen, at hvis hun vidste, hvilken vej han havde valgt ville det nok slutte af meget hurtigt, hun ville finde ud af det før eller siden fordi, sådan havde Geralt valgt at blive nu.  Så hun måtte lære at leve med det, ellers ville deres forhold stoppe  her og nu, selv Geralt vidste det, han havde bildt hans ansatte ind, at han havde et møde lige nu, så hvis nogen kom her hen, ville de ikke se så slem. Geralt så ud, han var kommet til skade, da han havde prøvet at snige noget forbi vagterne. Hvilket der os var skete, han havde brækket et par knogler, hvorefter han så havde fået det forbi dem, han havde nu flere lig på sig dog.  Geralt bed sig selv svagt i læben, mens han sammen med Ari behandlet deres sår, *ikke noget med at fortælle Beth omkring det her Ari* Lød det fra Geralt, hvorefter han humpet hen til døren, for at få nogen piller til og slå smerten helt væk.
Geralt vende sig om, hvorefter han smilet til Ari, efter han havde taget dem, Da han var færdig, bevægede han sig hen til hans bord igen, hvor han lige så stille streg kontrakter ud, de folk der var kommet ud for en ulykke, det sjove omkring det, var at de alle var adelige, hvilket gjorde det meget letter for Geralt at gøre.  Altså udover det var de os tyraner, de fattig led på grund af dem, men Geralt overvejet stadig om han skulle ud hvilke det og fjerne alle adelige familien, starte med Dronnigen af Sunfury og så arbejde sig ned af, da han hørte en stemme ude fra Døren, bevægede han sig der hen, han fik endelig kæmpet sig selv ud uden smerten, hvorefter han så hen mod Bordet, hvor Beth var. Han lukket hurtigt døren, hvorefter han kastet, vand på sig selv, han måtte se ud som om, han faktisk, bare var en normal kro ejer, selv om hun sikkert aldrig ville opdage det.
Da Geralt, havde fået bundet, sine sidste skader ind, bevægede han sig hen mod døren igen, hvorefter han gik over til Beth. Selv om han måske humpet lidt, men kun en meget hurtig opfanget, person, ville kunne se det, men som sagt de skulle være hurtige. Geralt sætte sig over for Beth, hvor han hilste hurtigt på hende, som om der ikke var noget i vejen, "hey søde, hvad skylder jeg  æren, siden du er her Beth." Lød det kæk fra Geralt af, hvorefter han selv bedt om en drink, fra en af de ansatte. Som altid, bedt han om en whisky, som altid.

Hendes nye hørelse kendte Geralt ikke til, så hun kunne godt hører, at han ømmede sig, men hun gav ham plads. Hvis han ville sige noget, så gjorde han. Desuden ville han gå en let afgang til medicin, via hendes navn - fordi hun jo var sygeplejeske. Beth havde hjulpet dronningen også fornyelig - velvidende om, at Geralt ikke kunne lide hendes sammenarbejde der. Men det kunne hun. Og efter dronningen faktisk havde reddet alle de børn, så havde hun ingen grund til ikke, at ville hjælpe hende. Men hun kunne ikke få Geralt på andre tanker. Hvorfor ikke tage kongehuset i Doomsville væk, de sad bare og drev husleje - de havde intet formål - modsat dem i Sunfury.
Okay Beth havde også lige snuset sig frem til, at hendes leder Serena var dronningens søster. Hun ønskede at passe på der, fordi det pludselig kom tættere på hende.
I sidste ende vidste hun også, at hvis hun skulle blande sig - måtte hun stå ved sin klan - og i følge hendes klan - måtte hun overtale Geralt til at tilstå sin gerninger. Hvilket rent udsagt var umuligt.
Et smil bredte sig på hendes læber da hun så ham træde ud. Hun lagde let hovedet på skrå. Når han kaldte hende Beth, vidste hun at han skjulte noget - et lille trick hun havde lært sig selv.
"Hey. Ikke det helt store. Jeg blev vel træt at skoven." Kort grinede hun let af sig selv, og vippede hovedet til den anden side. Så lod hun sin hånd glide henover hans, imens hun kiggede ham i øjnene.
"Hvordan går det med dig, det kun tre dage jeg har været væk, men stadigvæk." Smilede hun let.

Geralt anet ikke noget om hendes evne, hvilket gjorde at han bare forsætte med det, at gi nogen små løgne. Geralt mærket kort efter hendes hånd over hans, i det samme whiskyen dukkede op. Geralt bed sig svagt i underlæben, hvorefter han så hende i øjnene. "Ikke så meget faktisk, du ved prøvet og få styr på, hvad jeg vil med kroen." Lød det svagt fra Geralt af, hvorefter han kigget hende i øjne. Ari, havde lagt sig ved fødderne af ham, hvilket gjorde dette her mere overskueligt. Ari kigge op på Beth, hvor han kort hilste, inden han lagde sig ned som normalt. Geralt kigget ind i hendes blå øjne, der var blive et eller andet dyriske over det. Hvilket fanget ham mere i nu, "men ellers har jeg bare holdt mig for mig selv, du kender jo mig, jeg har det ikke godt i Social sammenhæng. "Noget jeg bør vide som der sker ude i verden,  noget jeg skal høre om." Han tog en tår af sin whisky, mens han ventet, på hvad hun ville sige. Men en ting Geralt vidste, var at han var glad for at se Beth igen. Men tiden ville vise, hvor længe der ville gå. Før Beth, fik ham trukket ud i det Soical, hun skulle sikkert os til nogen fester, hvilket i sig selv var godt, hun fortjente det, selv om hendes Kæreste ham selv, var  meget lidt social.  Geralt kigget ind i hendes øjne, hvor han prøvet og finde på, nogen andre ting og snakke om. "Så, hva har der været, nogen fester for dig med de rige i løbet af de tre dage." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han tog sin whisky og drikket lidt igen, han smilte svagt, hvorefter han kigget på sit glas igen.