Howl//Alice//

S The Forest.
O dyr duhh, og trærer, og elver.
V Det har lige regnet, men solen er lige så stille ved og tag pladsen.
Tid 16,30
P hans ulveform http://lamarlyn.com/wp-content/uploads/2013/08/post_greywind_002.jpg
Andrew bevægede sig lige så stille frem fra sit skjul, hvor han begynde og lunte hen mod et sted han kunne drikke. Han havde nemlig i forvejen, spiste lidt han, havde nedlagt en hjort og, havde gemt resten. Han regnet ikke med at nogen andre dyrer ville angribe ham, hvilket i sig selv var meget godt, men man kunne jo aldrig vide.  Andrew bevægede sig hurtigt frem af, da han endelig fandt frem til vandhullet. Han rystet sin pels inden, han begynde og drikke fra vandhullet af. De fleste personer, som dukket op nu, ville ikke se  andet, end en kæmpe ulv som drikke fra vandhullet. Hvilket vel ikke var så normalt igen, da der ikke var så mange af dem, hvordan han ikke var blive fanget i nu. Var  nærmest helt mærkeligt at tænke på, men han forvandlet sig så heller ikke altid. Andrew hylet da han så at andre var ved og komme hen til vandhullet, hvilket fik en stor gruppe af dyrene til at gå tilbage af. Andrew smilte skævt for sig selv, hvorefter han lagde sig på lur til der ville komme flere, lidt væk fra vandhullet. Nu var det bare at vente, hvad der ville ske idag. Det kunne jo være nogen, havde forfulgt ham, og efter, hvad han havde oplevet med en dæmon var det ikke noget han ville opleve igen, han burde måske os snart finde hans adoptiv far, hvilket jo ikke var blive gjorde i nu. Men han kunne sikkert hjælpe ham selv, om han af en eller anden grund var eftersøgt. Andrew lyttet intenst på, hvad der ville ske. Hvem der måske kom gående eller løbene, hurra for gode ører. Han så dog kun ting i sort og, hvid lige nu, han vendte derfor spændt på at hvem det end var dukket op foran hans lille skjulested, eller bare tæt på. Han rejste sig op, da han hørte en person lige på den anden side af, hans skjule sted. Han kigget frem og så så et to benet dyr. Det var ikke et menneske, det vidste, ørerne da, og hendes påklædning så heller ikke så menneskelig ud. Ikke for Andrew syns vinkel da, men han var jo ikke selv så menneskelig.

Alice kom gående, med sine tog knive, en i hver side og sin bue og pile bag på ryggen, hun havde sin normale grønne kjole på, men også en kappe, som var mørke grøn, hun havde hevet hætten op over ørene, det grønne tøj var egentlig for at holde sig kamufleret fra alle andre der måtte være i denne skov, undtagen selvfølgelig dyr.
Hun ville bare helst ikke løbe ind i et menneske, hun frygtede dem så meget, hun havde hørt frygtindgydende historier om dem, hvis hun nogensinde mødte en ville hun løbe skrigende væk.

Alice holde sig mellem træerne, mens hun dansede gennem skoven og nynnede glad.
Hendes rød brune fløj rundt omkring, hun prøvede at holde styr på det, men valgte så bare at lade det være til sidst, hun grinede af sit umulige hår.
Hun holde dog hurtigt op med at grine, da hun så en kæmpe ulv ikke så langt fra.
Hun havde kun hørt om dem i historier, så at se en var fantastisk.
Hun blev lidt overrasket da den kiggede hen på hende.
hun bukkede let og smilede. "Vedui' (greetings)"
Hun havde noget med dyr i denne skov, hun kunne tale med dem.
Hun smilede til ulven, men gik ikke tættere.