Do i have a twin more? - Shadow.

Jazmin stod foran døren til kroen. Det var underligt nok sært for hende at træde ind et sted som dette. Hun havde ikke været her meget længe, siden Joshua var blevet født, samt hende og Rowans breake up.
Hun bevægede sig roligt ind af døren, med en blid mine. Et enkelt åndedrag og mere tog hun sig imens. Hun lagde hurtigt mærke til et par velkendte ansigter, der aldrig havde været Jazmins ynglings folk, men de var vilde med hende.
'' Hey.. '' Hendes stemme var ikke stærk som den havde været før, og slet ikke ligeså selvsikker.
Kroejeren, som Jazmin kendte en del til, så blot over på hende. Han, var meget selv sikker.. Navnet på ham var Sam. '' Er du helt okay, Jazmin? Du ser ikke ligefrem ud som den mest raske kvinde. '' Jazmin gav et enkelt nik og smilede blot.
'' Jeg hørte omkring dig og Rowan. Det gør mig ondt, og ikke mindst med din søn.. Du ved du altid er velkommen her, min kære. '' Jazmin smilede blot og bevægede sig videre ind i kroen. Underligt nok tog hun aldrig imod hjælp fra andre mennesker af.
'' Han har allerede fundet en ny kvinde.. Caroline.. Hvilket mand vælger en kvinde som hende. '' Jazmin tog hurtigt fat i det glas, med vin Sam havde stillede foran hende. Han vidste godt hun ville bestille vin.
'' Jeg ved det ikke min kære, men tydeligvis ham. '' Jazmin så op på ham, og knugede hendes hånd.
'' HAN KAN SIMPELTHEN IKKE VÆRE KOMMET OVER MIG SÅ HURTIGT. Og der er ingen der skal spille mor overfor min søn! Han er min, og ingen andres! '' Jazmin stemme raseede over det. Hun knugede glasset for håndt.
'' Pas på. '' Jazmin rettede blikket imod døren. Var det rigtigt? Stod der en komplet kopi af hende? Var det her et synsbedrag, eller var Fay kommet tilbage?

Endelig var hun kommet til byen, Sunfury City, en af de større byer - som hun normalt holdt sig fra. Hun gik ikke så meget op i at se godt ud og have mange penge. Malia havde undret sig over i noget tid, hvorfor folk stirrede underligt op hende. Måske fordi hun var ny, eller var der en anden grund? Hun rystede tanken af sig. Derpå forsatte hun igennem byen og fandt frem til en kro. Endelig. Det var tid til at sidde ned og slappe af. De regnede hun altså med, men det viste sig snart at hele hendes verden blev vendt på hovedet igen. Da hun kom ind i den varme krostue, og fik taget sin jakke af - så lod hun sit blik glide henover rummet. Hun spærrede øjnene op da hun gik øjenkontakt med en kvinde. Det var ikke fordi, at der var noget i vejen som sådan. Det var bare som at se sig selv i et spejl. Malia blinkede kort og gik så derover imod - meget nysgerrig over hvad fanden der forgik.

Jazmin lod en enkelt tår fra hendes rødvin, bevæge sig ned igennem halsen. Sam kendte hende godt nok til at vide hvilken slags hun gerne ville have. Rød vin altid, aldrig hvidvin.
Ifølge hende, var hvidvin en kopi af rødvin, blot mere dårligt. Hun rystede på hovedet og smilede blot til Sam.
'' Tak for alt det her. ''
Jazmin rettede blikket på hver en bevægelse Shadow lavede.. Hvem var hun, og hvad lavede hun her?
'' Hvem er du? '' Jazmin begyndte at undersøge hende for hver en detalje. Samme kropsbygning. Samme udseende.. Perfekt indentisk af hende.
'' Fay? Er du kommet tilbage? Hvorfor rejste du i første omgang? '' Tanken om det kunne være Fay gik straks op for hende. Det måtte være hende, men stilen var så meget anderledes. Måske var hun blot blevet et andet menneske, efter at have været rejst.
Sam kiggede på dem begge. '' Jeg er stensikker på dette ikke er Fay. Sådan ville min elskede ikke klæde sig. '' Fay og Sam havde været kærester for noget tid siden. Og kendte hende ligeså godt som Jazmin. Det var nok også derfor Sam og Jazmin var så gode venner..

Malia havde mørkeblå slidte jeans på, og en skjorte. Hun lignede ikke ligefrem en som hørt til i dette kvarter. Men hun havde valgt sine egne veje for mange år tilbage, og dette passede hende bedre. Malia fnøs kort, og rystede let på hovedet.
"Mit navn er Malia.... ikke Fay." Sagde hun så for at få det på plads. Hun slikkede sig kort om læberne, og sank en klump. Hun hævede et bryn af fyren.
"Har du et problem, eller skal jeg give dig et?" Spurgte hun med et hævet bryn. Ikke fordi hun truede ham, hun forsvarede blot sig selv med ord - det var hun ret god til. Malia kørte en hånd igennem de mørke brune lokker. Hun tænkte en ekstra gang.
"Fay... det navn lyder alligevel bekendt.. Fay og Jazmin.. navnene på mine fantasi søstre fra da jeg var lille, eller nu jeg ikke længere så sikker på - hvor vidt det var min fantasi." Et lille skævt smil sneg sig kort op på hendes læber.
"Ser man det." Hun kiggede på de andre som stod omkring dem. "Må jeg få et øjeblik alene med.. Jazmin?" Spurgte hun så retorisk og forventede lidt de lod dem være alene bare lidt.

Jazmin løftede det ene øjenbryn. '' Undskyld mig, men du er da yderst flabet. Og hvem fanden ville kalde deres barn Malia? Måske var det derfor du ikke voksede op med vores familie. '' Jazz var trådt til, og havde planer om at blive. Hun brød sig ikke om det, når folk talte ned til mennesker hun holdte af, og slet ikke af dem.
'' Det må have været en trist barndom, hvis du skulle opfinde dine søskende. Heldigvis har jeg da haft en god en, med Fay. '' Jazz smilede blot, og var sindsygt ligeglad med hvad Malias indtryk af hende var.
Jazz bevægede sig ind i et lokale, hvor ingen mennesker var. '' Og du ville? Der må være en yderst god grund siden du vil tale alene.. Det er ikke ligefrem fordi verden ikke har set en kopi af mig? Måske er det dig, de taler om når de snakker om nogle har lavet ballade i byerne. Tak for det. '' Et lille kækt smil, rørte hendes læber.

Da Jazmin sagde undskyld mig smilede Malia blot.
"Undskyldning modtaget." OG blinkede flabet. Malia trak blidt på skulderen. Hun flyttede blikket kort fra Jazmin, men det landede hurritigt på dæmonen igen.
"Nah. At opfinde dem gør du ikke bliver skuffet, hvilket jeg er nu. Men det kan godt være vi er af samme kød og blod - men du ikke min familie." Svarede hun igen og smilede skævt til Jazmin. Hun fulgte Jazmin, hvorfor egentlig bruge sin energi på dette.
"Fordi folk ikke behøver at lytte til hver eneste lille detalje af hvad man snakker om?" Svarede hun forvirret. "Og hvad får dig til at tro, at du ikke blot er en kopi af mig?" Derefter trak hun let på skulderne. "Hvis du snakker om de mindre byer så ja.. Jeg sætter normalt ikke mine fødder i disse snobbede byer som Sunfury og Doomsville." Svarede hun så. "Jamen undskyld, at jeg ville se dit ansigt for mine egne øjne i kort et øjeblik inden jeg drager afsted igen."

Jazmin så Shadow direkte i øjne. Egentlig var hun ikke specielt glad for at vide, hende og Fay havde haft en tvilling søster mere.. Oven i købet en der lignede dem på en prik..
'' Hør.. Vi er familie udanset hvad. Samme kød og blod. Jeg kan godt forstå de sendte dig væk. Du måtte have fået den endnu dårligere del af vores far, end jeg har. '' Jazmin smilede en anelse, inden Jazz kom frem.
Jazz var ikke specielt glad for de svar Malia kom frem med. Det var nærmere en provokation end det var at tale med hende.
Jazz satte meget hurtigt en hånd for struben af Shadow.
'' Aldrig, tal ned til mig igen. Jeg er, og forbliver ældre end dig. Du vil ALDRIG være så stærk som jeg er. Og som en simpelt hund, kommer du aldrig til at være stærk. '' Jazz smilede en anelse, inden hun satte tænderne i halsen på Shadow. Hun frygtede ikke vareulve, og slugte blot blodet i sig, inden hun havde fået nok.
'' Er du færdig nu? '' Jazz smilede irriteret imod hende. Slap halsen, og kiggede blot på såret, af hendes hals.

Malia kneb øjnene en smule imens hun betragtede sin trillingesøster. Gud hvor var hun egentlig snobbet? Og Malia var en bitch, måske var de ikke så forskellige endda? En hånd for hendes strube, og følelsen af bloddæmonens tænder skar hul på hendes hud. Dog bevægede hun sig ikke en milimeter.
"Oh, du bliver bare ved. Det så dejligt når folk tager blod fra en." Svarede hun blot igen med en stille lidt for selvsikker stemme. Men så lod hun tage over situationen. Hun greb fast om Jazmins hals, og pressede hendes hoved ned imod bordet. Derefter lænede hun sig selv nedover og ned imod Jazmins øre.
"Hør her.. Søster. Du ikke i kontrol her. Du tror jeg er svag, men lad mig gøre en ting klar for dig. Du bestemmer ikke over mig. Du skal ikke tro, at du er bedre end mig. Stærkere eller klogere. Måske skulle du tænke på, at i sidste ende. Så blev jeg nok sendt væk fordi, at vores fader havde nok i sin problemske datter Jazmin. Så tog de mig væk, for ikke at skulle tænke på hvor stor en skuffelse du var." Malia havde fotografisk hukommelse, og havde klaret sig fantastisk i skolen, bedre end Faye - bedre end mange. Hun slap Jazmin og trådte lidt væk.
"Så, i stedet for at slås, selvom jeg elsker en god kamp. Hvad så?"

Jazmin undrede sig en anelse over den kæppe bemærkning Malia kom med. Hun mindede måske en anelse om Jazmin, måske var det hende der havde fået den ekstra dårlige ting fra deres fader af, og Jazmin i virkeligheden kun havde været heldig.
Og i det Jazmin skulle trække hånden væk, blev hun selv klasket ned imod bordet, med Malias hånd imod hendes hals. Jazmin knep en anelse i smerte. Det var ikke ligefrem rart at få knaldet hovedet ned i et bord, og ikke mindst imens nogle holdte en nede..
Jazmin rejste sig meget hurtigt op, da hun gav slip. Og forsøgte at trække vejret så meget som muligt.
'' Jeg er ikke ude på en skid, men du tirre mig enormt meget. Se. I virkeligheden er jeg sikker på, at vi to har arvet de dårlige dele af vores fader, imens Fay uden tvivl har fået de gode dele. Selvom Fay er min bedste ven, i verden.. Så vil jeg altid være jaloux på den tøs. '' Jazmin så på hende, og stirrede hende direkte i øjne.. De havde altid som hinanden. Alt var magen til, undtagen håret.
'' Hør. Jeg er ked af at jeg reagerede så voldsomt over dig, men man bliver ret irriteret efter ens søster forsvinder fra en, plus man bliver forbudt at se sit barn. Jeg gør alt for at fortælle den mand jeg elsker ham, men han vil ikke lytte.. '' Jazmin brød nærmest grædende sammen, og dog. Man kunne se tårene i hendes øjne, da hun snakkede om Joshua.

Let placerede hun armene overkors og løftede let hagen. Hun lyttede til hvad Jazmin sagde. Let trak hun på skulderen.
"Jeg lader ikke vores familie definere hvem jeg er. Så om jeg har gode eller dårlige sider derfra, det raver mig en høstak." Svarede hun med et skævt mere venligt smil. Rettere sagt, det var ingen hånene kommentar som før. Så observerede hun Jazmin let til det næste hun sagde.
"Mænd tror de har ret til alt. De tror de skal herske over os..." Startede hun lidt tørre ud, men tydeligt at hendes ord ikke var rettet som had imod Jazmin men imod vedkommende der faktisk gjorde det i mod hende. "Men søde, hør. Du kan ikke tvinge nogle til at elske igen. Den bedste måde ikke at få et knust hjerte på, er ved at opføre sig som om at man ikke har et. Gentag det nok gange i dit hoved, og du ender med at tro på det." Let sank hun en klump. Det var hendes motto, og det hjalp. Det virkede. "Vil du have noget at drikke?" Spurgte hun ledende til om de skulle tage et glas et eller andet. Lige nu gav hun Jazmin en change, alle søskende sloges? Det var sådan det var.

Jazmin smilede blot til Shadow over hendes ord. De var ikke rigtigt rørene men sande. Jazmin havde uden tvivl, nærmest tvunget Rowan til at have de samme følelser for hende, som hun havde for ham. Og tanken, om at de kunne have skabt en familie, var endnu mere hård.
Jazmin lyttede til hendes ord. '' Jeg ved det godt, men følelser af at lukke følelserne ude af hård. Det er det Jazz er til for.. Tage den hårde part af det her læs.. '' Jazmin havde ikke forklaret nogle mennesker omkring hendes personligheder, eller mennesker der gemte sig inde hende. De var hårde af have uden tvivl, og skabte mange problemer for hende hver dag.
Jazmin smilede en anelse og fulgte blot efter Shadow, da hun satte sig ved et bord. Man skulle give sin 'nye' søster en chance. Om man ville erkende man ville blive gode venner med hende, eller ej.. Det var ens eget valg. Jazmin kaldte hurtigt efter tjeneren. '' Jeg vil gerne have noget vin.. Hvad med dig? '' Jazmin rettede sin stemme efter Shadow, uden at kigge på hende overhovedet.

Hun kendte til følelsen af ikke at måtte se sit barn. For mange år siden havde hun fået et barn, tvillinger faktisk - som blev taget fra hende så snart de var født - og fik aldrig chancen for at se dem. Og havde aldrig set dem på trods af sin søgning efter dem. Selvom dæmoner levede evigt så tvilede hun på, at de var i live. Shadow slog tanken ud af hovedet.
"Tro mig jeg gør ikke andet end at holde dem inde - det er hårdt. Ikke noget alle ville kunne klare," Hvorfor fortalte hun Jazmin dette? Det var nok en form for forbindelse de havde? De fik en tjener hen til dem. "Jeg tror også jeg vil tage noget vin." Svarede hun med et smil og satte sig så til rette.
"Hvem har dit barn? Jeg skal nok lade hver med at starte en krig eller en kamp - men jeg finder mig ikke i, at den mulighed er blevet taget fra dig." Hun sank let en klump. "Jeg fik taget mine børn fra mig dengang de lige var blevet født - jeg nåede ikke engang at holde dem - der var intet jeg kunne gøre. Jeg var kun 17 år dengang." Sagde hun så med en let stemme og rømmede sig. Tydeligt at det ikke var et let emne for hende, og som hun lige havde sagt - så var hun ikke god til følelser, hun fortrak ikke at vise dem - og lige nu var de ved at bryde ud. En lille tåre som gled ud af hendes øjenkrog og ned af hendes kind beviste dette. For hurtig tørrede hun den væk igen, og prøvede at virke som om, at det ikke var sket.
"Så fortæl mig lidt mere om dig selv."

Jazmin så på Shadow. Forbindelsen mellem dem var stor. Uden tvivl. Hun følte sig faktisk hjemme efter Fay var forsvundet en god del væk.. Hun savnede Fay, mere end hun savnede nogle anden på jorden.
'' Jeg kan ikke holde mine inde. De bryder selv ud, hver gang de får lyst til det. Jeg har intet at kunne gøre.. Og engang i mellem er jeg taknmelig for det. Det er dem der tager de byder jeg ikke tager.. Især Jazz.. '' Jazmin smilede en anelse til Shadow.
Efter Shadow havde bestilt du hun skulle have, forsvandt tjeneren for at hente deres bestilling.
'' Min tidligere kæreste.. Næsten forlovet, Rowan Rogers. Han er sammen med Caroline nu. Selvom jeg ikke kan fordrage hende, kan jeg forstå hvordan han har valgt hende.. Hun er fornuftig, og elskelig. Men savnet af ham er så stort. Vi kunne have skabt en familie og ikke mindst var han den eneste Fay accepterede jeg var sammen med.. '' Jazmin så ned i bordet. Han savnede virkeligt Rowan. '' Joshua hedder min søn. Jeg savner ham sådan. '' Jazmin ville elske at kunne vise hvordan han så ud, men det var der ingen mulighed for.. '' Han ser så rolig, og dejlig ud.. Han er alt det, der er godt.. '' Jazmin så på Shadow.. '' Han er sjæledæmon.. Hans fader er skyggevæsen. Og jeg, er jo bloddæmon.. '' Hun smilede en anelse.. '' Rowan er ikke hans rigtige far.. Men hans plejefar.. Hans rigtigte far gider engang vise sit ansigt for mig længere.. '' Jazmin sukkede en anelse.. '' Mit liv er tragisk.. Jeg er ulykkeligt forelsket i en, jeg aldrig får igen.. '' '' hvad med dig selv? '' Jazmin så på Shadow.

Shadow kendte Caroline. De var gamle veninder, efter at Shadow havde fået hende til at tage sig sammen da hun var varulv. Vampyr nu. Hun flyttede sine tanker til resten af historien. Shadow ville sætte på sin liste at give Rowan et lille besøg. Let lagde hun sin hånd ovenpå Jazmins og gav den et lille klem.
"Jeg lover dig, du skal nok få lov til at få din søn igen. Om det bliver det sidste jeg gør." Sagde hun med et skævt smil. Hvad var der at fortælle om hende? Hun tænkte kort.
"Jeg kan ikke elske fuldt ud, siden mine børn blev taget fra mig, mistede jeg den egenskab - selvom nogle mener jeg kan - så det hvad de tror. Jeg har to rigtig gode veninder , som jeg stoler på af hele mit hjerte. Jeg har flyttet rundt imellem en masse store som små familier siden jeg tog mit liv i egne hænder sammen med Venus." Sagde hun så med et lille smil på læben. Begge deres liv var en tragedie. "Men det er jo hvad man siger ikke? To ødelagte personer, når de slår sig sammen så de hele." Tilføjede hun og vinen blev serveret for dem. Måske var det skæbnen de skulle mødes her? Fay var væk, og en skam Shadow ikke nåede at hilse på hende. Men de var ude på dybt vand og havde fundet hinanden der. Behøvede man andre tegn?

Jazmin så på Shadow. Alt hun fortalte, lyttede hun blot til.. Måske var hun lidt overragerende på det område omkring Rowan. Jazmin havde tråds alt selv, givet Rowan barnet og havde forladt ham. Det havde været hendes eget valg. '' Jeg valgte faktisk selv, at gå fra min søn.. men da jeg ville have igen.. Fik jeg smækket døren i hovedet.. '' Rowan havde ikke andet end beskyttet Joshua fra det han kunne vokse op og blive.. I virkeligheden var Jazmin både glad, og vred over det.. Hun ville gerne se sin søn, engang imellem men Rowan gav hende ikke muligheden for det..
'' Børn? Så jeg har niecer, nevøer eller? '' Jazmin så undrende på hende.. Venus.. Jazmin havde hørt en anelse om hende, men havde ikke længere tænkt over pigebarnet.
'' Den første mand jeg mødte på min fært, var Josh.. Og hans dejlig ulv. Jeg har ikke noget med den mand at gøre længere.. Trist nok.. '' Jamin så på hende.. '' Tja.. Jeg vil ikke ligefrem kalde os halve.. Vores liv fungere stadig trods det er en tragedie, måske gud bare har bestemt at vi skulle mødes? Måske hader han os ikke i virkeligheden for at være det vi er.. '' Jazmin hentydet meget til i forhold til dæmoner og engle..
Jazmin tog imod vinen.