I don't like you, you're only my best mates son - Daron

Det var nu, nu skulle han på en opgave med Seans søn, Daron. Asso var ankommet til deres mødepunkt som den første, han havde taget sin bedste gruppe af soldater med, som havde fritidsjob som lejesoldater det var et valg de have valgt selv, som de så havde fået lov til af Asso også, for nu flere penge de tjener nu flere penge til Asso. Hans gruppe havde slået lejr og var klar så snart Daron kom, selvom Asso var ret så spændt på, at se hvordan den gruppe, som han gav til Daron de havde det.. for de var godt nok de mest ubrugelige og uduelige flok soldater han nogensinde havde haft før, så hvorfor ikke bare give dem til ham? han lovede Sean og give ham en gruppe.. meeeen han sagde jo ikke, hvor god de skulle være. Hans soldater havde sat dummies op og trænede mod dem, mens nogle af dem trænet med hinanden, han gik forbi dem med et smil på læben, da de her soldater, som han personligt selv havde trænet, de var gode.. sådan rigtig gode, hvis han selv skulle sige det. Han kommandant kom forbi Asso i hans telt "Du mester? vi har set spottet lys ude i ørkenen, det kunne være lederene af oprørene, så vi skal ud snart, hvis det er" sagde han så og bukkede for Asso og gik ud igen, imens Asso skrev det sidste brev til Sean, han havde nemlig glemt og fortælle til Sean, at han ville skrive en dagbog om, hvordan opgaven er stået til og hvad de ser osv bare så han kan få en idé til, hvor de har været henne i ørkenen. Da han kommer ud kunne han se lys i den anden retning af, hvor de så lys før, så han tænkte, at det måtte være Daron der var på vej nu.

Daron havde på ingen måde set frem til dette. Selvfølgelig satte han pris på at hans gruppe og ham blev anset som parate, men at skulle bruge en helt mission ved Assorians side var ikke noget han sådan set ønskede. Han kunne knap nok klare at være sammen med den mand under ét møde. Så at skulle være sammen med ham op til flere dage og blive tvunget til at følge hans ordrer og høre på hans ord lød ikke lovende. Daron blev nødt til at holde sig selv under kontrol for mon ikke at hans opførsel på missionen ville ende som information til Sean, men han vidste ikke om det kunne lade sig gøre. Han måtte bare gøre et forsøg.
Nu kom han gående. Han gik ikke forrest som en leder men mellem sin gruppe af trænede idioter. Han var stadig godt muggen over det åndssvage hold, som Assorian havde samlet til ham, men han havde tvunget det bedste frem i dem, og de var blevet til acceptable soldater nu. Dog var han stadig usikker på at have dem med på mission. De var hans ansvar og han var ikke vant til at have ansvar. Han var nervøs for, om de kunne klare sig udenfor træningspladserne, om de kunne klare sig ude i virkelig fare.
Det lod han selvfølgelig ikke vise, hvilket var nemt, for han havde generelt et meget anspændt blik når han var blandt autoritetsfigurer, især figurerer som han ikke ønskede at se op til. De nåede hen til pladsen, og blev vist hen til Assorian. Daron tog en dyb indånding før han tog sig sammen til at møde ham. Med hele gruppen med sig gik han hen til ham og standsede lidt foran ham. Han rakte ikke hånden frem eller hilste. Det var bare ikke noget Assorian og ham gjorde overfor hinanden. Det var lidt en form for passiv aggressiv metode de brugte mod hinanden.
"Mine soldater og jeg stiller os til rådighed," sagde han i stedet for uden at bryde blikket fra Assorian. Han havde svært ved ikke at vise sin utilfredshed. "Er der ny information om missionen?"

Assorian stod og talte strategi med hans bedste og tætteste soldat i hans gruppe, Augrú, Augrú så Assorian og Sean den dag, hvor de overtalte Dragons Peak og han støttede omkring dem i det med, at alle væsener, også de mørkere væsener, skulle leve frit i Dragons Peak og derfor opsøgte han Assorian fordi han havde hørt, at han manglede en gruppe soldater, som han personligt selv ville træne op så de kunne træne resten af hæren, hvilket de også har gjort da Assos hær i Dragons Peak er nok den største og stærkeste hær der er og den forrige hær var.. okay men nu er de blevet de bedste. Asso gik udenfor og gik over til de andre soldater, som stod og trænet sig klar til at fange en af lederne af oprørene de vidste godt, at der ville komme blod men de var trofaste, loyale og frygtløse. "Sir Assorian, sir" sagde de og gjorde honnør, Asso signalerede dem til at stå ret. Han satte dem til at sætte nogen udkigsposter op og de gik straks i gang Asso var i godt humør men det ændrede sig totalt da en hvis person, som han havde totalt glemt der skulle "lege" med kom herover nu.

Det var Seans søn, Daron, selvom han var et skyggevæsen så var Asso stadig ikke vild med ham. "Nej, der er intet nyt lige nu" sagde han koldt og hurtigt, han løj da de havde set det lys der var noget tid inden han kom. Han gik forbi ham og over til en spion der kom og sagde at de havde set bevægelse længere oppe og det passede med at hans gruppe soldater kom hjem igen og sagde, at posterne var sat og de havde et kort med, hvor de havde markeret posterne men da de gik forbi Darons gruppe så kunne nogen af hans mænd ikke lade vær' med at grine lidt af dem, så utrænet de så ud var ret komisk at Asso selv smilede men sendte dem et blik, hvor de så stoppede det var jo hans bedstevens søns gruppe. Da han kiggede på posterne så de meget velplaceret ud så fik han en idé der havde noget med Daron at gøre, men nok ville mest gavne Asso og irriterer Daron.. perfekt! Hvis han sendte Daron og hans gruppe ud til posterne og skal rapportere tilbage, hver tredje kvarter så ville han blive på hvad der sker.. og Daron vil ikke kunne gå i vejen for Asso, kun indtil de skal rykke lejeren længere frem men så får Daron bare posterne igen. Asso gik over til ham sammen med kortet "du sagde.. at dig og dine såkaldte "soldater" stod til rådighed.. super så vil jeg have, at du får dem spredt ud til de her poster udenfor lejeren" han tog kortet frem og foldede det ud og viste posterne "jeg vil have i rapportere tilbage hvert 45 minut medmindre der sker noget så kan i rapportere tilbage når det er, men ellers 45 minutter, capisce?" sagde han og gik så tilbage til sin gruppe, med et stort smil på læben.

Daron tænkte ikke, at hvad Assorian sagde var løgn. Han var for fokuseret på at holde masken i det mindste overfor sine soldater og være professionel. Det var vel også hvad Assorian prøvede at være overfor ham, selvom Daron sagtens kunne høre, hvordan hans stemme var kold og uimødekommende. Han ønskede ikke Daron her, det vidste han godt. Så dette var også en måde at vise overfor sin leder, at han sagtens kunne håndtere en flok mænd, nok også at han fortjente mere respekt. Han nikkede blot til hvad Assorian først sagde, mens hans mænd prøvede at stå stille i kulden. Ikke alle var lige så hårde i mod ekstreme temperaturer som skyggevæsner var.
Daron skævede til nogle af Assorians mænd, der grinede over deres medsoldater og hans blik var ikke venligt. Efter mange års erfaring havde han mestreret et koldt sideblik. Dog stoppede de først helt, da Assorian fik dem til det. Det var forståeligt nok for Daron var ikke specielt kendt blandt de soldater han ikke havde trænet, og han var også næsten helt ny på Drageborgen, men alligevel irriterede det ham hvor meget magt Assorian havde. Magt som Daron ikke syntes han forjente eller i hvert fald en magt han følte han udnyttede. I modsætning til Assorian var der intet smil at skue på Darons læber, faktisk lignede han mere end der hellere ville være et andet sted. Hvilket egentlig også var sandt. Men nej, han blev nødt til at være her og vise sit værd.
Desværre fik han ikke lov til at vise det for så snart den tanke var tænkt fandt Assorian ud af, hvilken post, der var perfekt for Daron og hans soldater - efter hans mening. Han kom hen til dem med et kort i hænderne og sin typiske arrogante væremåde, hvilket Daron havde meget svært ved ikke at kommentere på. Også da Assorian kaldte hans novicer for 'dine såkaldte soldater' måtte Daron snerpe læberne og kort knytte næverne sammen for ikke at råbe af ham at de 'såkaldte soldater' var et resultat af flere måneders hårdt arbejde efter at Assorian selv havde givet ham idioter at oplære. Og så ville han have dem til at stå og se ud på ingenting 45 minutter af gangen. En helt gruppe af trænede - måske ikke veltrænede - soldater skulle blot stå ved nogle poster og glo. Det var fuldstændig tåbeligt. Hvorfor i alverden havde Daron brugt flere måneder på at oplære dem til kampstrategier, hvis intet af det skulle blive brugt?
Han fik kortet af Assorian og kiggede kort på det. "Jeg tror ikke, at..." begyndte han men stoppede så igen, da han så at skyggevæsnet allerede var væk. Det boblede inden i men han kunne ikke vise det foran sine novicer.
I stedet gav han tegn til at de skulle gå. Der var et godt stykke derhen, så de kunne lige så godt komme i gang. Nu hvor de intet havde at lave her.
Han lod de andre snakke på vejen derhen. Det var en blanding af brok over ikke at være 'rigtigt med' og stolthed over overhovedet at få tildelt en post. Deres første mission, ja, det måtte være spændende. Daron havde prøvet bedre. Et kort sekund savnede han dengang han ikke arbejde fast men gjorde hvad han kunne for penge og hver eneste mission var en mission kun med ham, men så tænkte han på alt han egentlig havde fået ud af at bosætte sig i Drageborgen. Han ville ikke have kommet meget længere med sit liv hvis han stadig var et en-mands-tæskehold. Han talte dog ikke meget på turen, kun for at splitte holdet op i tre, hvor hans to bedste soldater blev lederen for de andre hold, og han talte heller ikke da han nåede frem til sin post. Han stod blot der med armene over kors og var godt muggen.

Da Daron var kommet af sted kunne Asso ikke stå og lade vær' med at grine af ham af Seans søn at være.. så levede han da godt nok ikke op til sin far. Asso gik over Augrú for at snakke videre på hvad for en strategi de skal bruge på missionen efter de har snakket om det, så vil Asso sende spejdere rundt til Darons poster, som så ville få referat på strategien. Assos soldater havde fået besked om, at så småt gøre sig klar til march så de kunne godt begynde og få deres rustninger mm. på og få pakket deres telte sammen dog undtagen det Asso og Augrú står i. Asso og Augrú stod rundt om et opslået bord hvor de havde et kort over ørkenen. "Mester.. vi så lyset kommet nordvest så jeg vil anslå" han markerede så med en blyant en cirkel rundt om det "at de gik derover men.." han holdt en pause "det kunne også være en distrahering for at lokke os i en fælde" sagde han og kiggede på Asso. Asso gik så frem og tilbage, det gør han altid når han tænker men så.. stoppede han op "Daron ville med på mission.. og hvis det her er en fælde.. så synes jeg at fælden skal gå i for ham" han grinede højlydt "send to af mine skyggevæsen spejdere med dem, de skal holde sig på afstand så de ikke bliver set af Daron" og så stoppede han og totalt smilede "og hvis det så er en fælde de går i.. så kan jeg først vurdere hans sølle gruppe og.. så sender mine spejdere et røgsignal op, som viser at de er under angreb og det var en fælde og så stormer vi dem og ligger dem! i en fælde" han grinede og det samme gjorde Augrú "Åh mester.. nogen gange så er jeg virkelig glad for jeg tog den beslutning og kæmpe med dig" sagde han og de grinede videre.
Asso fik så samlet en gruppe spejdere som skulle ud og fortælle om "strategien" til Daron blandet med en lille løgn "Okay! lyt! strategien er, at Daron skal begynde at marchere nordvest så snart den her besked er blevet sagt" han begyndte så at gå frem og og tilbage imens han snakkede videre "de skal gå cirka syv kilometer til nordvest når de har det så sender han en af sine soldater tilbage til mig når i spejdere er kommet tilbage så begynder vi at marchere efter dem" han kiggede på dem med et hårdt blik "bare så jeg og ham ikke kommer for langt fra hinanden, hans spejdere skal opgive området og hvad der sker inden vi er kommet frem og jeg håber for guds skyld ikke i glemmer NOGET af det jeg har sagt" sagde han med en ret truende stemme så de ikke glemmer noget af det han sagde, de begyndte så at gå ud mod posterne og Asso glædet sig til det her "nå.. så kan i godt pakke mit telt sammen og gøre klar til march" sagde han til sin gruppe som straks begyndte at pakke teltet sammen.