En onkel fra slagmarken

Tid: 16.41
Dag: Onsdag
Vejr: Tung regn med fjern torden
Sted: Silvanestis barakker.
Omgivelser: Står og tjekker mændene igennem med løjtnanterne

@Larlii

Kampen havde taget hårdt på mændene og flere var såret. Der var sendt bud efter healere fra alle skovens sider. Haurin Silvereye Arkan var en veteran i kamp og var kendt for hans instinkter når det kom til soldaterne. Hver ny blev passet på som hans eget barn. Haurin var en ældre elver med sølvblondt hår og grå/blå øjne, hvoraf den ene var han blind på.

Haurin stod og så sig om. Mændene lappede hinanden op så godt de nu kunne indtil lægerne kom. Hans fødder bar ham over til en af hans kaptajner og hjalp med en stram forbinding omkring hans læg. Det blonde hår var flettet stramt og halvt i en hestehale. "Nu kommer healerene." En af sergenter kaldte ud og Haurin rejste sit blik fra benet han forbandt. Endelig. Generalen var væk indtil videre og efterlod Haurin, der var kommandør, med en masse arbejde og rapporter.

Larlii var kommet til højelvernes by sammen med sin grandkusine Nassia for at se hvordan healerne arbejde her. I starten havde Nassia være nervøs for om Larlii ville kunne arte sig i højelvernes by, men efter et par måneder, hvor Larlii kun havde udvist høflighed og venlighed overfor folk i Forestina, var Nassia mere rolig omkring sin grandkusine. Imens de gik ned af gaderne fortalte Nassia om byen. Larlii lyttede og nød at se noget nyt. Hun viste at Fafnir, den grønne drage som var fuldt med hende fra Emerald of Dreams, var et sted i nærheden. Sikkert oppe i træerne hvor han kunne kamoflere sig og faktisk var usynlig. Imens de gik igennem den tunge regn fik Larlii øje på en gruppe på otte kvinder, som var på vej imod noget der lignede en krigerlejer. Hun rynkede øjnene en smule i undren.
Nassia så i samme retning og smilede.
"Der var du heldig, det er en gruppe af byens healer som er på vej til Barakkerne, for at tilse skadet krigere. Det kunne være at vi skulle slutte os til dem." Det sidste sagde Nassia imens hun bevægede sig i den retning.
En af de bagerste healer dreje hovedet, flyttede lidt på den våde hætte og smilede.
"Nassia, hvad skylder vi æren? Det er ikke ofte du er her i byen." Nassia og Larlii stoppede op et par meter fra gruppen, der var standset for at se hvem der blev tiltalt. De nejede begge med bøjede hoveder, som en høflighed, inden Nassia svarede. Deres våde kapper glimtede af vandråber.
Det er en ære at møde dem igen Arvia. Jeg har fået den ære at oplære min grandkusine Larlii Valcyriel i healingens kunst. Hun er opvokset i Emerald og Dreams og er for nogle måneder siden flyttet til Forestina, hvor hun bor under familiens tag. Larlii bøjede igen hovedet og lagde højre hånd over hjertet.
"Det er en ære at møde dem. Hvis de vil tillade det, så vil jeg gerne have lov til at se hvordan de arbejder og eventuelt hjælpe til, hvis de vil tillade det." Arvia og de andre var overrasket over hendes høflige opførsel og smilede af hendes forspørgsel. En af de foreste healere nikkede.
"Mit navn er Eldorina og jeg er en af de ledende healer i vores by. Jeg vil med glæde tillade jer at følge med, samt at hjælpe til. Jeg har hørt forskellige ting om skovelverne i Emerald of Dreams, men har aldrig mødt nogen derfra. Men nok snak for nu. Krigerne venter os og vi bør ikke lade dem vente." Men de ord vente hun sig igen og gruppen forsatte hen til barakkerne. Larlii og Nassia sluttede sig til dem. Larlii så nysgerrigt på alt i området. På tros af den tunge regn, skuppede Larlii hætten tilbage og nød vandråbernes kærtegn i ansigtet og håret. Under kappen smøg den grønne kjole sig ind til hendes krop og afslørrede hendes kvindelige kurver.