A meet between leaders, and a new alliance is made

Tid - Ud på eftermiddagen
Sted - Silvanesti
Vejr - Varmt og vindstille
Omgivelser - Skovomgivelser: Træer, buske, dyrelyde, ect.
Påklædning - Outfit

@Arodeth My Queen <3

Sachin trådte frem fra et træ, fuldt påklædt. Det var mærkeligt at have sådan noget fint tøj på- Han havde en blazer udover en tshirt, med nogen helt normale sorte bukser. Han havde endda sko på? Alt havde en grund. Arodeth, lederen af elverne havde sendt bud efter ham. Han måtte være pæn til sådan et møde, han vidste nogenlunde hvad det kunne komme til at handle om, da Arodeth havde nævnt i sit brev, at hun kunne tænke sig en alliance mellem shapeshifters og elver.
Sachin var spændt, han havde ikke mødt en anden raceleder før, og slet ikke en der faktisk ville have en alliance med ham. Det var alt meget nyt for ham og han var så glad inden i. Han kunne få en hel race ved sin races side. Det var helt uvirkeligt.
Derfor havde han taget så fint tøj på, derfor havde han faktisk taget sko på, selvom det var det mest ubehagelige han kendte til. Han ville se fin ud, ren ud, så han kunne få denne alliance med elverne.
Han havde redet hele vejen fra Ashen Wood til Silvanesti i sin shapeshifter form, med Bellerofon på sin ryg. Hans kimæra var altid ved hans side, lige meget hvad, det var jo hans bodyguard, hvor skulle den ellers være.
Bellerofon var i sin sorte katte skikkelse nu, siden der ikke rigtig var en trussel mod Sachin. Hun gik bare trofast ved Sachins side, sørgede for at der intet skete ham.
Arodeth havde lagt et kort ved brevet, hvor hun havde krydset af hvor hun holdt til. Siden det ikke var langt fra hvor de var nu, havde Sachin valgt at tage sin menneskeskikkelse og tage noget tøj på, så han var parat til når han skulle møde Arodeth.
Sachin tog kortet frem, han havde selvfølgelig taget det med, for at kunne finde vejen, han kunne ikke ligefrem huske det i hovedet.
Der var ikke langt til hendes hus, det var bare lige ud for nu af.
Han lagde kortet tilbage i sin sæk, som han havde bundet rundt om sig selv, med et styk tråd, så den hang på hans ryg.
Han gik derefter bare ligeud, med Bellerofon ved sin side.

Da de endelig kom til et hus, som han formodede var Arodeths, gik han op til hendes dør, for derpå at banke på. Han var varsom, for alt han kunne vide, så var dette bare en fælde. Selvom han håbede det ikke var, måtte han være sig sikker. Han kiggede omkring sig, Bellerofon gjorde det samme, holdt øje med hvad der var, indtil Arodeth ville åbne døren.