The big adventurequest ~Assorian's fællesemne

Sted: Asso's Drageborg
Beklædning: Frakken og en lommelærke
Tid: Morgenen
Rækkefølgen er: Assorian, Lynie og Gautham

Det var endeligt tid, tid til det eventyr Assorian havde set frem til i langt tid, nu skulle han endelig ud til det nyopdaget land, hvor han dog glædet sig, han var i det bedste humør. Han havde gjort en deling af hæren klar, som skulle med på eventyret imens, Augrú, hans bedste soldat, havde fået tildelt opgaven, som at passe på byen og slottet, med andre ord, han var Assorian når Assorian ikke kunne være til stede. Soldaterne var klar, Assorian var klar, han havde dog lige haft lidt lagengymnastik med Autumn inden, selvom hun hadet, at Assorian skulle væk men Augrú havde svoret på at passe på hende imens. De eneste, som havde tilmeldt sig, var en som han glædet sig rigtig, rigtig meget til at arbejde sammen med igen, nemlig Lynie, det forrige menneske åh Assorian vil stadig aldrig tilgive hende for, at lave sig om.. selvom det er en drage hun er. Men der kom også en anden person, som Assorian ikke havde mødt før en ved navn Gautham, en shapeshifter, selvom Assorian havde svært ved at stole på folk, så var hans mavefornemmelse dog god omkring ham Gautham. Det var lige med at få pakket det hele for det bliver ikke en tur, det bliver ikke en rejse, nej, det bliver et eventyr fyldt med farlige situationer men også spænding!

(en lille tur til havnen med hæren, hvor Assorian skal mødes med de to andre)

Efter han fik sagt farvel til Autumn og Augrú begav nu delingen og Assorian ned til havnen og fik delingen ind til bådene og ventede nu på Lynie og Gautham, han havde gjort plads til at de kunne få deres ting med på turen, så nu var det et spørgsmål om at vente! til begyndelsen på det store eventyr! og gud, hvor han dog elsker at sige det.

Så var det dagen. Lynie havde sagt farvel til sine børn og til Anca, samt drengene. De havde alle lovet at tage sig af børne, men hun vidste hvor stor en mundfuld de var, så hun var glad for at Anca også var der, til at se efter dem.
Hun skulle ud på en rejse, en opdagelsesrejse, med en gammel ven, som hun ikke havde set noget til i lang tid, men hun ikke kunne vente med at se. Assorian, eller Asso for short. Hun havde hørt om hans opråb, om at han skulle bruge folk til en rejse, til et uopdaget land. Det var lige noget for hende, hendes drage havde brug for at komme af med noget energi, og hun havde også brug for lidt alene tid. Det var vel ikke dårligt?
Hun havde taget en stor taske med, samt noget let rejsetøj. Hun havde dog også taget sit våben med, men det var måske ikke noget hun fik brug for, da hun bare ville kunne forvandle sig til sin drageform, men det var en smertefuld process, så helst våbnet end dragen.
Der var dog lidt vej fra hendes hjem, til havnen, hvor de skulle mødes, så hun havde besluttet sig for at hun ville flyve der til.
Hun tog derfor sit tøj af og puttede det i sin taske, inden hun forvandlede sig og lettede sig fra jorden.

Der gik ikke lang tid, før hun var ved havnen, eftersom hun var ret hurtig på vinger, hvor hun landede med et bum, som nu kom af at være en ret tung drage. Inden hun gik helt hen til Asso, tog hun sit tøj på igen. Hun var lidt ligeglad med hvem der så hendes krop, hun var så van til det efterhånden, da hun forvandlede sig tit, når Anca og hende skulle træne.
Hun gik op til lidt længere ind på havnen, da hun fik øje på Asso. Et smil bredte sig på hendes læber og hun gik lidt hurtigere.  Asso, long time no see sagde hun og gav ham en hurtig krammer, inden hun placerede sig ved siden af ham og kiggede efter det andre, hun vidste dog ikke hvordan de så ud.
Hvor mange kommer der med? spurgte hun nysgerrigt, og kiggede på Asso.

Turen havde været lang, for knapt 14 måner siden havde Shapeshifteren Gautham forladt de kendte egne af Doomsville, ord havde lydt at en hvis Assorian havde indkaldt til togt, eller en rejse ud for at opdage det nye land, og dette var noget der havde vakt hans interesse... tja det kunne jo ikke skade at prøve
Så han havde fået sendt besked om hans interesse og ønske om at drage med
Det meste af turen igennem landet havde foregået i skikkelse af en stor mørkpelset Grizzly, kun når turen havde gået igennem landsbyer osv. havde han atter taget sin 'menneskelige form' i brug
Over skulderen bar Gautham en lang vadsæk med fornødne remedier, med alt fra værktøjer til ildstål, alt hvad han havde ment ville kunne komme ham til gode når de satte fra de kendte kyster imod fjerne lande
Han spurgte en lokal om hvad vej, og hvor på havnen det var denne Assorian ville afvente dem, og blev vist i den rigtige retning
Da først han var kommet ned på havnen var det let at finde det rette sted, Assorian så ud som beskrevet, så han begav sig hen imod ham, og en kvinde han ikke havde set før "vær hilset" sagde han, og gjorde sin gestus, "jeg håber ikke jeg er for sent på den"

Der gik ikke langt tid før den ene kom efter den anden men, som lederen af gruppen måtte han hilse på dem. Den første der ankom til gruppen var Lynie, en person havde glædet sig til at se i rigtig langt tid "Lynie.. din forpulet drage, hvor er det fantastisk at se dig igen!" svarede han tilbage til hende og gav hende et ordentligt kram og kaldte straks en af vagterne over for at tage hendes ting, så hun kunne finde sig tilrette "der kommer faktisk ikke så mange, som jeg havde håbet" han sukkede og kiggede op på himlen inden han snakkede videre til Lynie "men det er andres problem, som jeg sagde i min tale, der kommer belønninger til dem, som kommer med!" sagde han og smilte og lod Lynie gå ind og finde sig tilrette.

Han ventede dog ikke længe før den næste kom og det var en, hvis Gautham, en meget høfligt person måtte man sige tænke Assorian "det er du ikke,. du kommer lige til tiden" hav gav så hånden til Gautham og gav signal til vagterne til at tage hans ting "du går bare ind på skibet og finder dig tilrette, jeg briefer jer allesammen og vil godt høre, hvem i er" sagde han og gjorde tegn til at Gautham godt kunne gå ind og hilse på Lynie.

Den sidste person irriterede Asso.. rigtig, rigtig meget. For det første tilmeldte personen sig i sidste øjeblik og for det andet.. kommer personen for sent nu og Asso var lige i så godt humør men lige, som Asso skulle til at gå ind og sige GO! så kom han i sidste øjeblik, en ved navn Vincent og det værste var.. Asso kunne fornemme han var menneske, men det gjorde ham faktisk også lidt nysgerrig for nu kunne han se, hvad de mennesker kunne holde ud til. "Ja, ja det er det og du kommer lige til øllet, skynd dig ind til de andre med dine ting" vagterne stod der men han gad ikke kalde dem, for de skulle til at gøre klar til afrejsen "navnet er Assorian" sagde han hurtigt for at de kunne komme videre.

Der gik små 7 minutter inden de hørte "ALLE ER OMBORD, KLAR TIL AT REJSE, SMID TORVENE" og så kunne de mærke at de bevæget sig, nu var det nu, nu skulle de mod det nye land! og Asso har aldrig glædet sig, selvom han dog savnet Autumn ret meget, nok mest af alt deres lagengymnastik.. det var godt, hvilket fik ham til at smile lidt. Da alle var samlet rundt om bordet fik Asso nogen tjenere ind med mad, de havde nemlig en kok med ombord, som var trænet af Assos bedste kok på slottet, så helt hjemve fik han ikke på turen "godt.. vi er alle samlet nu, først og fremmest vil jeg gerne have i præsenter jer selv, både over for hinanden men også mig" han kiggede over på Lynie og smilede "og Lynie.. du behøver ikke præsentere dig for mig, jeg kender dig allerede for meget" sagde han med et smil på læben og gav Lynie signal til, at hun kunne præsentere sig selv.

Et stort smil formede sig på hendes læber, af Assos stemme. Det havde sandt nok været lang tid siden at de havde set hinanden, Asso havde haft travlt, det havde Lynie også haft, men nu fik de muligheden for at komme i kontakt igen.
Hun nikkede blot, til at der ikke kom mange. Hun havde nu heller ikke hørt andet, men det var også fint nok for hende, de kunne sagtens klare det med få mennesker. Det var hun helt sikker på.
Vi skal nok klare det, vi er stærke nok, hvis der er nogen der skulle komme forbi sagde hun og grinede, som hun puffede til ham med skulderen.
Hun gik derefter ind i båden, for at finde et bord som hun satte sig ved. Hun lagde bare sine ben op på bordet, sine arme bag hovedet, mens hun ventede på at resten ville komme.
Da der kom en ny smilede hun til manden og rakte hånden frem mod ham. Hyggelgit at møde dig, jeg er Lynie og du er? spurgte hun med et skævt smil.

Da Asso og den sidste endelig kom ind og joinede dem, kiggede hun blot på den nyankommende med et imødekommende smil og et nik.
Hun tog dog sine ben ned fra bordet, da de kom ind med mad. Man kunne sige at bo sammen med et hus af mænd, smittede ret meget af på hende. Hun var ret ligeglad med snavs og alt andet, og når det kom til mad, holdt hun sig ikke tilbage.
Hun grinede lidt af det Asso sagde og nikkede bare til ham. Det kendte hinanden godt nok, men ikke alt for godt dog.
Well, for dem der ikke kender mig alt for godt, så er jeg Lynie, min race er en Drakûa, det vil sige at jeg er en drage, men kan forvandle mig til et menneske... som i kan se har jeg dog stadig mine horn sagde hun og grinede let, indtil hendes øjne hvilede på de andre to.

Da Assorian gjorde an til at give Gautham hånden rakte han lidt længere ind end blot hånden og greb om Assorians håndled som hilsen, det var noget han havde fået for vane, og gjorde de med andre han kendte i forvejen, så hvorfor ikke også denne?
"Det glæder mig at høre, jeg var næsten ved at være nervøs for i skulle være draget afsted, tiden løb fra mig på turen" modvilligt lod han vagten overtage hans bagage, og fulgte ham ind på båden hvor han blev vist ind i møderummet, der sad allerede en ung kvinde der rakte en hånd frem imod ham og præsenterede sig for ham
Han sendte hende et venligt smil, og hilste hende som han havde hilst Assorian ved at gribe om hendes håndled istedet for selve hånden, "navnet er Gautham" svarede han hende og så sig om i rummet, "ventes der flere eller...?"

Dette spørgsmål blev ham besvaret da Assorian kom ind med en anden mand
Mad med mere blev båret ind, og Gautham satte sig ved siden af kvinden, og efter hun vær færdig med at præsentere sig for forsamlingen ventede han at det måtte være hans tur nu, "Navnet er Gautham, min race er Shapeshifter, og mit dyr en Grizzlybjørn" sagde han, "jeg har holdt en del til omkring Doomsville, i skovene omkring samt lidt i byen, mit hoved erhverv er skovmand, men jeg render gerne og går til hånde på forskellige måder"

Assorian kiggede rundt på de forskellige, som hver og en fortalte lidt om sig selv og Assorian lyttede til hver og en. Lynie smilede han bare til som altid imens hun snakkede, hende kendte han jo til så der var ikke meget, kun det hun var en drage som han fandt lidt lidt fedt, at have en drage med skulle nok gavne lidt på turen.

Det blev så Gauthams tur til at fortælle om sig selv, han var en shapeshifter, som kunne gøre sig til en bjørn, det kunne bruges nyttigt også så Asso var ganske tilfreds og han gav et venligt blik til Gautham.

Vincent, et menneske, Assorian vidste det godt med det samme da han altid kan fornemme mennesker. Han var ikke fan af, at et menneske skulle med på turen da de er så nemme at slå ihjel og er gode til at stå i vejen, så han var lidt skeptisk med det her menneske, selvom han dog kunne heale, hvilket kunne bruges, men er det virkelig det værd, at han skal passe på en mortal? det måtte tiden vise. Den måde Vincent var på irriteret Assorian, mest af alt fordi nu kom der blod på hans bord så han sendte et blik til en tjener, om at skulle få det fjernet igen nu når der var mad på bordet, men igen, menneske så det kom ikke bag på ham men han ville nu give ham en chance alligevel, selvom han var et menneske så han smilede hurtigt til Vincent og de alle begyndte så at spise.

(ca en halv time efter)

Efter de havde fået noget af spiste og bordet var blevet ryddet og tørret af, så rejste Assorian sig op: "Nå, jeg skal jo præsenter mig selv.." han smilede til de andre imens en tåge af syre kom ud af ham og omringet ham "Mit navn er mesanten, Assorian St. Clair Fáblo, jeg er lederen af skyggevæsenerne og den eneste shadowlord" han var lidt selvglad når det gjaldt det punkt med at være leder, var det ikke for ham var hans race skjult og ikke turde komme frem, og med et forvandlede han sig "som i kan se ligner det her en normal tåge, men prøv at gå ind i den og se hvad der sker" sagde den dybe skyggevæsen stemme og fik en af hans tjenere til at gå ind i den, man kunne se syren svitse på tøjet af den stakkels tjener, som også fik de hvide bylder på kroppen, men så snart han gik ud igen var de væk og ingen smerte "det var en lille demostration, jeg har også et sværd.. et ældgammel
men kan kun bruges når jeg er min rette form, men det må jeg vise jer en anden dag" og med et blev tågen suget ind til ham igen og han forvandlede sig igen.

"Nå vi har haft nok med præsentationer, lad os komme til det vi kom her for" han tog så et kort ned "det her kort er lavet af en af mine spioner, som har sejlet forbi det uopdaget land og lavede det her kort" han kiggede på det og smilede og kiggede tilbage "vi skal igennem havet, som jeg har døbt, The Dark Sea" han havde nemlig lagt mærke til, at de koraller, som var i det her hav de var ret mørke, så det fik havet til at se ret mørkt ud, derfor, The Dark Sea.

Vi var her for ca fyrre minutter siden *han pegede på havnen ved DP* og har sejlet hertil *han pegede så lidt længere mod nordvest for kortet* og her er vi nu og vi skal overleve hinanden *han smilede lidt sarkastisk* i de to dage her, hvis i vil være sociale kan vi sagtens finde ud af nogen middage sammen, hvis i vil det, vil jeg også med glæde spise en middag med hver en af jer! og så vil jeg sige tak" det her med at skulle være, flink, var ret svært men han prøvede sit bedste "tak fordi i tilmeldte jer, jeg havde håbet på nogen flere.. men jeg har en hær og et ret stærkt hold da jeg synes hver og en af jeres evner er nyttige" han kiggede rundt på de forskellige "nu synes jeg vi skal finde os til rette, så i finder bare den kahyt i finder tilpassende til jer og den er jeres på turen" sagde han og tog sin frakke på og begav sig hen på sin kahyt for at skrive i sin dagbog, som han ville overraske Autumn med når han en dag vendte hjem.

Hun måtte indrømme at det var nogle to interessante folk, som hun skulle tilbringe ret meget tid sammen med.
En grizzlybjørn og en healer, godt nok et menneske, ikke fordi hun ikke kunne lide mennekser, hun havde trodsalt selv været et menneske for ikke lang tid siden, men det var svagere, de havde lettere ved at blive såret og dø hurtigere end så mange andre racer. Hun håbede dog ikke at der ville ske ham her noget. De kunne i hvert fald godt bruge hans evne. Healing var ikke noget man så tit som evne.
Lynie kendte til Assos syn til mennesker, de havde trods alt mødt da hun var et menneske, Asso havde dog godt kunne lide hende som menneske, hvorfor vidste hun dog ikke helt.
Så hun kiggede på Asso som denne Vincent præsenterede sig
Da de endelig kom til at skulle spise, holdte Lynie sig ikke rigtig tilbage på det punkt. Hjemme hos hende skulle man være hurtig, hvis man ville have noget mad overhovedet og så var det ikke altid at maden var sikker på tallerkenen.

Hun lænede sig tilbage da hun var blevet færdig med maden og Asso ville præsentere sig. Det var ikke fordi hun lyttede særlig meget efter, siden hun vidste hvem og hvad han var, hvad han kunne overraskede hende heller ikke, da hun havde set det hele i action.
Hun smilede dog bare da han demonstrede sin tåge og en tjener blev bedt om at gå ind i den. Man kunne sige at hun havde opfanget meget af humoren fra sine venner derhjemme.

Da der blev lagt et kort på bordet, som han præsenterede som kortet over den ø de skulle ud til, fik han hendes fulde opmærksomhed.
To dage på en båd var lige til at klare og hun så ikke at der skulle komme problemer med disse fyre som var ombord. Hun var ikke en som søgte drama eller konflikter, så det skulle nu gå fint nok, håbede hun da.
Men hun kunne godt bruge en lur, hun var træt eftersom hun havde transformeret to gange den dag, det var ikke lige meningen. Det tog meget på energien og gjorde ekstremt ondt, for det meste var hun også i drageformen meget længere end bare en enkel flyvetur, så hun var godt træt.
Da han sagde at de bare kunne finde deres kahyt, sagde hun bare Hyggeligt at møde jer, jeg vil tage en lur og så gik hun bare hurtigt hen for at finde en, lige gyldigt hvordan den nu så ud. Hun lagde sine ting der ind og smed sig på sengen med et stort suk.

Gautham løftede let det ene øjenbryn da Mennesket.. Vincent.. som han præsenterede sig begyndte at skære i sin egen finger? det var da noget underligt noget, og så lige ved middags bordet.. men da Mennesket foldede en hånd omkring såret, og lidt senere atter flyttede hånden, måtte han alligevel erkende at det nok var meget smart at have sådanne en med.. en Healer.. dog et menneske, men stadig med stort potentiale, det var ikke det ringeste at have sådanne en med, hvis han da også kunne bruge evnen på andre?

At maden blev serveret var nok en af de ting som ville blive nogle af højdepunkterne for ham på denne tur, han var selv halvt midt af en gal kogemand, men dette var ud over hans formåen, han prøvede at holde igen, men turen havde været lang for at komme til denne Assorians Drageborg og han havde ikke haft opholdt sig særlig længe de fleste steder for at få hvilet ordenligt, eller spist godt

Da Assorian præsenterede sig selv, med denne tåge, og skygge skikkelse måtte han spærre øjnene lidt op, han havde aldrig mødt et Skyggevæsen før, og noget sagde ham at det ikke var sådanne et væsen man skulle rode sig for meget ud med?

Da kortet kom på bordet blev hans mine en anden, kort havde aldrig rigtigt været hans stærke side.. han havde ikke nemt ved at tyde dem, normalt brugte han sin egen stedsand, og naturen til at vise vej, men et fremmet sted, var det nok smartest at bruge et kort
Efter Assorian havde gennemgået kortet og fortalt, kunne han ikke holde sig tilbage længere, han så på Mennesket, "den evne du besider? den du viste med kniven og fingeren.. virker den også på andre end dig selv? og kan du heale skader som er mere alvorlige end rifter? som mistede lemmer? "

// Btw, sig endelig til hvis den farve jeg vælger til dialogen er for mørk/træls. Jeg kan nemlig ikke selv se det

//den er helt i top fra min side! - kan godt sige, at i skal glæde jer, og endnu en gang, tak fordi i ville være med

Assorian sad i sin kahyt, han kiggede ud af koøjet der var imens han tænkte, han tænkte på Autumn da han allerede var begyndt af savne hende, imens han tænkte på hende så kom tanken over på hans søster, Camille, som han ikke havde set i noget tid det eneste han dog vidste var, at hun var taget ud et eller andet sted efter det fund med Sean, andet vidste han ikke, han ville ønske hun var med på den her rejse. Han duftede havet og kunne stadig se ud på det, hvor smukt det så ud, det mørke skær fra korallerne var så smukt og dog, har han aldrig synes at noget var smukt, som sådan men lige det her, det var så flot. Han lukkede koøjet i og satte sig hen til sit skrivebord og tog sin dagbog "Dag 1, eftermiddag: Min kære Autumn, i dag mødte jeg mine medrejsende, en shapeshifter, et menneske sjovt nok ikke? men som er en slags healer og til sidst min drageven, Lynie" han holdt en pause, da det der med at skrive dagbøger er noget han aldrig har prøvet før, så det var lidt underligt for ham "bare de få timer der er gået, savner jeg dig allerede, savner at ligge med dig og nusse dig og glæder mig til at fortælle dig om de ting, jeg kommer til at opleve" han nåede ikke at skrive mere før kaptajnen af skibet kom farende ind "undskyld forstyrrelsen, men husker du de pirater som Augrú advarede os om? de er her og har hejst det sorte flag" og Asso fløj op af stolen i raseri, han havde haft fat i lederen af den gruppe og sagt at, hvis de så meget, som overvejer at nedlægge hans skibe ville de alle blive dræbt "få alarmen i gang og send nogen ud og hente de andre i min gruppe, jeg skal bruge hver en af dem, også mennesket" sagde han til kaptajnen der med det samme fik kaldt en nogen sammen og sendt dem ud til Assos gruppe.

Da Assorian kom op på dækket var alle kanonerne ladt men ikke vist, da han havde en plan og hans signatur flag, var ikke hejst selvom han havde beskrevet til lederen af piraterne, hvordan skibene så ud. Han da kaptajnen kom og sagde at de andre var på vej stod Assorian og smilede ud mod piraterne der kom tættere og tættere "de ved jeg har de bedste kanoner, de ved jeg har store skibe bagved" han smilede endnu mere nu "Når de kommer helt tæt på hejs mit signaturflag og vis tag kanonerne ud, så skal jeg vise dem hvad rigtig firepower er" og de gjorde sig klar og ventede og ventede imens han kunne høre, at de andre var på vej.

Lynie havde fået lukket øjne i måske omkring en halv time, før hun blev vækket af en fra skibet. Det hele var lidt sløret i starten, men da hun begyndte at vågne mere op, så hun hvor seriøs personen så ud. Det måtte være alvorligt.
Personen fortaldt hurtigt Lynie om situationen, inden personen gik igen. Lynie stod op af sengen og begyndte at finde noget tøj, så hurtigt hun kunne og smed det over hovedet. Det skulle helst ikke tage for lang tid, da Asso ventede der oppe med pirater i farevande.
Hun gik ud af sin kahyt dør, stadig mens hun prøvede at få sin sidste sko på og gik hurtigt op til dækket, for at finde Asso.
Hun gik op på siden af Asso og kiggede ud, hvor hun fik øje på piraterne. Nogen du har formådet at gøre sure? spurgte hun med en smule drillende undertone, eftersom da de havde mødtes første gang, havde han også formådet at gøre nogen sur. En hel bande. Så hvorfor skulle det ikke være situationen nu. Hvis hun kendte Asso ret.
Lynie var ikke nervøs, hun havde stor tiltro til at Assos skib havde nok til at kunne forsvare sig, mod disse pirater. Ellers var det ikke fordi at hun var fuldstændig forsvarsløs selv, hvilket fik et skævt smil frem på hendes læber.
Hvad er planen? spurgte hun mens hun holdt sit blik på piraterne som nærmede sig, de kom tættere på dem hele tiden.

((Det blev lidt kort, krea svigt got the best of me))

Gautham grinede og gav manden et klap på skulderen.. "så lad os da håbe at hvis vi render ind i problemer.. eller nogle der ikke vil os der at de nøjes med at give os nogle rifter.. ellers må vi jo hellere sætte dine evner på en prøve" sagde han og kom med et svagt gab.. han så sig omkring.. der var kun de to tilbage, "jeg tror jeg vil trække mig tilbage for denne gang.. godt at møde dig" tilføjede han inden han takkede af og forlod værelset
Han gik kort rundt på skibet indtil han fandt ud af hvor hans vadsæk var blevet lagt, uden så megen tøven smed han sin skjorte, og trak et bredt lammeskind op af sin pakning og lagde sig oven på vadsækken med skindet over sig.. han havde vel ligget der i omkring 20 minutters tid inden en af skibets personel kom stormende ind, og forklarede hvad Assorian havde sagt
Han kom hurtigt op og stå, han slyngede skindet omkring skuldrne, og trak hurtigt en mellemlang økse op af sækken.. "pirater?!" mumlede han for sig selv imens han stormede op på dækket.. han havde aldrig opholdt sig særlig længe af gangen ved vandet, og havde aldrig set sådanne væsner.. "hvad er der i farevandet?" spurgte han og prøvede at skimte ud over vandet

// Går lige igennem en periode hvor jeg føler alle mine svar er crappy, så hvis de er, IM SO SORRY

De alle sammen var samlet nu og han stod bare og smilede og smilede så lidt mere over de forsømte pirater, hvad de dog vidste at om noget tid ville de snart alle være døde og begravet i det mørke hav, hvor de vil blive glemt og Assorian kunne sige, at han har haft den første krig på åbent hav, det gjorde ham ret så stolt. Han vendte sig over mod de andre, som stillede ham nogle spørgsmål og det var ikke fordi han ignorerede dem, nej han havde skam hørt dem "det skal jeg sige jer,
de her forpulede lorte skide uduelige pirater, hvis leder" han grinede højt "jeg klart og tydeligt sagde skulle lade mig være eller det vil koste ham dyrt har klart ignoreret mig, så nu skal han fandme betale med sit liv" og nu vendte han mod piratskibene igen "Lynie, du bliver overraskelsesmomentet i sidste ende, hvor de ved at de har tabt, for så kan jeg sige dig de skider deres bukser i laser" han kiggede på hende og smilede og kiggede så over på Gautham "Gautham, jeg ved ikke om du har ledt en gruppe før, men det kommer du til nu, du skal nemlig border deres leders skib " Asso sukkede lidt, men han blev nødt til at have lidt "teamspirit" i ham "og.. selvom jeg meget gerne ville have haft den her ære, men du skal så flænse ham i stykker og stumper og hvis du kan, medbring mig hans hoved" sagde han og smilede til ham og gjorde tegn til gruppen om at gøre klar til at følge Gautham. Nu kommer den person, som han mest havde glædet sig til at udøve hans evner, ligesom han vil med de andre, Assorian vil prøve at styrke dem og få dem til at bruge deres evner mere nyttig og lige Vincent var han rigtig spændt på "og Vincent.. dig er jeg lidt spændt på at se, hvad du kan gør med din.. specielle evne" han kiggede på ham og gik tæt på ham "men jeg bliver nødt til at sætte dig på stand by, men tro mig du kommer til at få travlt for jeg ved, at mine soldater vil blive skadet, mest på mit skib her" han kiggede ud mod havet for at vurdere, hvor langt tid der var igen "men jeg vil også glæde mig til at se, hvad du kan rent martial men lige nu er du her på skibet med mig og afventer de sårede" sagde han og lagde en hånd på hans skulder, dog var Asso ikke en teamplayer, men det her var også en udfordring for ham, at skulle teste og øve sine teamskills og blive bedre til det, nu når han var leder over en by.

Det var nu, alle var parate, Lynie stod klar til at transformere sig, Gautham var klar med en gruppe elite trænede soldater til at borde lederens skib, Vincent stod klar til at tage imod de sårede, dog kun dem med hårde skrammer og sår og Assorian stod klar med sine mænd til at styre flåden strategisk og intet andet kunne få ham til at smile mere nu og han var rigtig spændt på at se hans hold, hvordan de klarer sig.

//håber i kan bruge det! det blive rigtig sjovt nu

Lynie lyttede nøje efter hvad Asso sagde til dem. Hun havde intet imod at skulle være overraskelseselement og bruge sin drageform. Det var som hverdagskost for hende efterhånden. Hun grinede lidt af det Asso sagde og nikkede så til ham. Lyder som noget jeg kan klare sagde hun med en selvsikker tone.
Hun lyttede også til hvad for nogle opgaver de andre fik, så hun kendte til hele planen, og ikke bare sin egen del. Som de alle havde fået deres opgaver at vide, stod Lynie klar til at transformere sig.
Uden at tænke meget på sine omgivelser, begyndte hun at tage sit tøj af, så det ikke gik i stykker. Efterhånden som hun havde transformeret så mange gange, var hun blevet mere og mere ligeglad med hvor hun tog sit tøj af. Hun tog selvfølgelig hensyn til andre, men hun havde ikke nogen change for at tage hensyn til nogen af dem, da det hele skulle gå hurtigt.
Som hun havde lagt alt sit tøj i en pæn bunke, så det var til at tage på bagefter, begyndte hendes hud lige så stille at falde af, samtidig med at hendes knogler knæggede sig på plads, til sin normale drageform. Langsomt begyndte hun at forme sig mere og mere, til hun til sidst stod i sin fulde drageform. Hun var ikke på nogen måde lille, hun var dog heller ikke større end Anca, som nok var den største drage hun havde set.
Hun foldede sine vinger bredt ud og stod klar til at lette fra båden, når det var hendes tur til at angribe disse pirater, som havde troet at de kunne hamle op med denne besætning, men det troede forkert.
Lynies blik gik mellem Gautham, Asso og Vincent, som hun ventede på hvad der skulle ske nu.

Neej.. aldrig før havde Gautham ledt nogle som helst.. han havde selv været træl.. så han havde aldrig haft muligheden for det.. hans slavekampe var altid en mod en.. enkelte gange havde han trænet nogle af de nye slaver hos den Dæmon familie han havde været..
Han lyttede roligt med til hvad Assorian havde i tankerne med Vincent.. de måtte bare håbe knægten havde en stærk mave og sind.. Gautham blev hurtig enig med sig selv om ikke at bruge Berserk i denne kamp.. pladsen var for træng, og han skulle nødig fælde en af sine egne
"Jeg skal ikke skuffe Dem.. og bare rolig, jeg vidresender deres kaptajn en besked om at De er ked af de patu ville prøve på at bore os selv om De havde frabedt ham at prøve på noget" sagde han kort, inden han gik hen til den gruppe der skulle drage med ham som front imod piraterne, han forklarede mændene hvilken fremgangsmåde han havde, han smed lammeskindet der havde hængt ham om skulderen og hoppede fra hovedskibet ned i en mindre langbåd der lå ved siden af, og da de mænd der havde fået ordre på at følge ham var kommet med lige så, gav han ordre til at smide fortøjningerne og fik sat kurs imod piraterne.. var de heldige ville de først blive opdaget sent.. så havde de en snært af overraskelse, og den klare fordel

Assorian kiggede på piraterne der kom tættere og tættere, det de dog ikke vidste var, at Assorian's største krigsskib "The Dark Knight" var bag flåden, som et andet overraskelses moment det ville sætte ind til angreb når det var, at Lynie havde angrebet. En flåde kom og samlede Gautham og hans tropper, de gik så ombord og satte mod de to skibe, som kom og angreb først. Det skib som Gautham var på var et let og meget hurtigt skib udstyret med de stærkeste mænd der virkelig kunne sætte gang i skibet så det kunne komme hurtigt frem og undgå de kanonkugler. Da Gautham var kommet afsted var det nu op til ham selv. "KRIGSSKIBE FRA SIDERNE, GØR KANONERNE KLAR" sagde kaptajnen af det skib, som de var på, det smarte ved det skib var, at man ikke kunne se at det var udstyret med kanonerne så når de to angrebs både kom tæt nok på ville de blive pulveriseret af Assorian's 5 kanoner der sad på hver side.
Det var nu, skibene kom tæt på og begyndte at skyde, piraterne formåede sig, utroligt nok, at kapre en af Assorians middelklasse skibe med 2 kanoner på hver side og dræbe alle der det irriterede ham grusomt, han holdt øje med Gautham og kunne dog ikke se ham men han havde en god fornemmelse med ham. Assorian forvandlede sig til sin skyggeform selvom det var lyst udenfor var han dog stærk nok til at kunne holde sin skyggeform dog var han ikke så hurtig "Lynie, vær' lige en skat og få ham lederen med det skib med det sorte flag til at skide lidt i bukserne" sagde han med sin mørke skyggevæsen stemme. "Vincent, når der kommer skadet folk hertil så tag dig af de sår du kan" han svævede så tæt på ham, hans store skygge var tredobbelt så stort, som Vincent "gør dit bedste, jeg ved du kan" sagde han med den mørke stemme og fremkaldte sit skyggevæsen sværd og klappede ham på skulderen med det, han skulle jo virke som en leder, selvom det var svært for ham ville han gøre sit bedste for at kunne vise det, da det også ville udvikle ham, det er det han også ville med turen, at udvikle ham selv. Han kiggede ud mod skibene, som om han ventede på noget "bare lidt mere.. bare lidt mere" sagde han til sig selv og så, hvordan skibene skiftede i en special formation, som så gør at Assorian kan svæve ind i skyggerne af skibene og dræbe folkene på skibene, det var en del af hans plan "bare lidt mere og så mangler vi bare Lynie til overraskelses momentet og så er jeg klar til at svæve ind mellem skyggerne af skibene og dræbe de pirater" sagde han og en kæmpe mørk latter kom frem og kunne høres fra en god afstand fra, nu er det tid til at sætte de pirater på plads, en gang for alle.

Det var dejligt at være i sin drageform igen. Det var på en måde befriende. Det der var ved at være Drakûa, det som var så anderledes i forhold til racen Dracoianer, var at Drakûa var oprindeligt drager, som har kræften til at tage menneskeform når som helst de vil. Hvor en dracoianer er et menneske, der kan tage drageform.
Derfor var det så befriende at komme over i sin rigtige form og i sin fulde størrelse, i stedet for at være fanget i en lille menneskekrop.
Lynie kiggede efter Gautham og de andre, da de gik ombord på et andet skib, der skulle sejle dem hen til piraterne.
Lynie var klar på hvad end der skulle ske. Hun var ikke særlig bange for at se ikke skulle klare det, for det første stolede hun på Asso og for det andet... så kunne hun klare ret meget som drage, de havde Vincent som kunne heale hvis det skulle gå galt og Gauthams bjørneform ville helt sikkert være et godt forsvar. Ergo, de skulle nok klare sig.
Lynie vendte sin opmærksomhed mod Asso, han havde taget form som sit skyggevæsen, det var alligevel lang tid siden hun havde set den side af ham.
En knurren kom fra hende, efter det havde han sagt. Ikke en utilfreds knurren, men en bekræftende knurren, som at hun havde forstået hvad hun nu skulle.
Med et hårdt vingeslag, lettede hun fra båden, så den gyngede lidt.
Hun var spændt på at vise sine kræfter overfor piraterne. Hun forventede ikke lige at de havde set en drage som hende før. De var trodsalt meget sjældne.
Som hun nærmede sig båden, som Asso havde sagt hun skulle hen til, kom der et stort og højlydt brøl fra hende. Samtidig med at hendes skind under hendes skæld begyndte at gløde, da hun gjorde klare til at spyde ild. Hun ville dog ikke sætte båden i flammer endnu, hun skulle bare skræmme så vidt hun vidste indtil videre.
Så da hun blottede sine skarpe tænder og flammerne kom ud af munden på hende, var det rettet mod vandet, lige ved siden af båden, der var tale om få centimeter fra båden. Hun kunne se hvordan piraterne begyndte at panikke. Hvordan kaptainen begyndte at råbe af de andre om at gøre noget ved hende. Men hvad kunne de dog gøre? De kunne intet gøre imod hende, som ville skade hende, for de skulle først igennem hendes skæld og det var ikke bare sådan noget man gjorde efter et skud. Endnu et brøl kom fra hende og flere flammer kom fra hende, stadig tæt på båden, men de rørte den aldrig, som hun ventede på de andre skulle slå til.

han havde sat den lettere langskaftet økse i stævnen af båden, og han stod og hvilede sig let op af den inden det skulle gå rigtig til for sig.. et.. hvad kunne man kalde det? det lød let som en torden yderst nær, et kæmpe brøl..
Da han vendte sig om, og så på skibet de kort forinden havde forladt, var han ved at tabe kæben.. en Drage.. det burde ikke have overrasket ham jo.. under introduktionen havde Lynie jo sagt hvad hun var, men hold nu op et syn..
"vinden er os i ryggen.. vi er snart ved deres skib.. jer første her klatre med mig ombord på deres front.. imens i andre tager deres bagside..
vi skal have et par mand til at blive i båden så den ikke flyder for langt væk" sagde Gautham.. det var lidt underligt.. det med at udkommandere ordre til andre altså..
Da de var kommet tæt nok på båden blev et reb kastet op på skibets revling, og ude bedre sted at hænge øksen måtte han inden han begyndte at klatre op bide sammen omkring skaftet på øksen
Oppe på skibet var der næsten allerede kaos.. Lynie havde gjort en fabelagtig entre, og da han så deres mænd var ved at klatre ombord på den anden side af båden, løftede han sin økse i et brøl.. "VED TYR!!" råbte han, inden han begyndte at svinge øksen frem imod piraterne.. det havde virket.. piraterne begyndte at koncentrere sig om fronten af deres skib.. så Assoians mænd kunne komme til agter
Der gik ikke længe inden den første pirat havde smagt stålet af hans økse.. den havde sat sig let fast i panden på den arme mand, så Gautham var nødt til at sætte en fod i brystkassen på manden og sparke ham af for at få sin økse igen

// I springer mig bare over, Vincent healer dem som har brug for det

Assorian kiggede på, det hele var på plads, Vincent stod på standby men fik allerede travlt da de første skadet krigere blev fragtet om bord på hans fregat. Assorian ventede da skibene havde samlet sig i position, så Assorian kunne benytte skyggerne til at svæve ind mellem skibene og kaste en stor mængde syretåge ind mellem skibene, det de ikke vidste var, at Assorians største krigsskib ”The Dark Knight” var nogle kilometer bag ved dem og gemt bag en røgtåge, som han havde sat nogle af hans skyggevæsen krigere til at lave så piraterne troede at det bare var en tåge der ville komme. Han så til mens Lynie angreb lederen af piraternes skib og skræmte dem godt og grundigt det kunne han se med hans kikkert, det hele gik som det skulle. Han tog så et kig over til Gautham, som også så ud til at have styr på det han løb i hvert fald rundt i sin bjørne skikkelse og havde piraterne i munden og kastede dem ud når de var tygget igennem, ret sjovt at se på hvor skræmt de er når de først er i munden på den store bjørn. Vincent derimod havde travlt og man kunne se, at han knoklede løs med hans evne, der kom på et tidspunkt en der havde næsten fået sit ben af og Vincent fokuserede alt hvad han kunne på at få helet benet så det sad, som det skulle igen selvom det var svært.

Assorian havde nu chancen, skibene var samlet i formation, The Dark Knight kom frem fra tågerne og begyndte at skyde løs fra de små kanoner der sidder på dækket så nu var det hans tur. Han forvandlede sig og svævede ind mellem alle piraternes skibe og kastede en syre tåge ind der skadet hver en mand der var der og til sidst blev der stille fra skibene, han kom forbi dem alle og fik fyret en god mængde tåge ind i alle skibene. Efter noget tid var der kun lederen af skibet tilbage og Assorian svævede op på skibet og tog en lille raket frem, antændte den og den fløj mod himlen, det var et signal til hans skibe at planen lykkedes og de kunne gå i formation til at kunne sejle videre og han fik så transporteret sin besætning over til lederens skib, Lynie regnet han lidt selv med at ville lande på skibet og transformere sig til menneskeskikkelse, nej de hjalp ham så de skulle være med til at gøre det af med lederen.