Den sidste dans

Cody står og ser på sig selv i spejlet. Han var klædt i en hvid skjorte, med hans rank broderet på venstre side af brystet, og hvide leggins, sorte støvle og en rød kappe. De grå/blå øjne så tilbage på ham fra spejlet og han sænkede sit blik. For to dage siden havde Fenrer og ham selv snakket om at dette var ikke et liv de kunne leve. Det havde naturligvis knust Codys hjerte da han ikke var sikker på at han kunne finde en anden. En tåre løb ned af hans kind og et lille hulk kom fra hans læber. Dette var den sidste dag for ham på slottet før han vil tage hjem til kroen eller hjem til Ashen Wood. Han var ikke sikker på at han kunne se på Fenrer og vide at han havde spildt sin chancer.

Ballet var smukt og til ære for kongen og hans datter. Cody var der kun fordi han var en ven af Fenrer og et løfte for hans konge og den mand han elskede, et løfte om at blive til solen kunne ses. Han stod ved de store døre ind til salen og han kunne se alle gæster og venner blande sig mellem hinanden. Hans hjerte stoppede da han så Fenrer. Klædt i hvidt med det kongelig segl og hans krone hvilende på hans hoved. Et lille smil kom over hans læber og han begyndte at gå ned af trinene til gulvet. Han. Kunne mærke musikken bølge over ham og han så på de dansende par. Alle så ud til at nyde det og den kongelig healer stillede sig ved kaptajnen af den kongelige garde og nogle af de andre højtstående tjenestefolk. “Master Ríns.” Cody nikkede til kaptajnen og tog imod et glas vin. “Sidste dag?” Cody sænkede hovedet og mærkede en klump sætte sig fast. “Det er bedst for alle parter.” Hviskede han og sendte et kaptajnen et smalt smil. Han så på hans konge og prinsesse danse rundt mellem de andre par og han kunne ikke lade være med at smile lidt bredere.

Cody sad lidt væk fra Fenrer under middagen. Han sad og stirrede på sin mad, men rørte ikke en bid. “Cody?” Han hævede sit hoved for at se på Fenrer. “Ja, min konge.” Sagde han med en rolig stemme som lagde skjul på alle hans følelser. “Er du okay?” Fenrer havde rynket bryn og hans healer trak på skuldrene. “Bare lidt træt.” Mumlede Cody og tog sin goblet for at sippe til vinen. Fenrer nikkede og så atter ud på hans folk. Cody rejste sig og listede ud fra salen. Alle var pænt optaget så ingen opdagede healeren liste ud.

Cody sad ude i haven og kæmpede for at få sig selv under kontrol. Det føltes som om at han blev kvalt af hans følelser og at hans hjerte var totalt ødelagt. Han vidste at der var en chance for at finde en anden partner, men Fenrer var en af de få som Cody havde åbnet sig helt for. Og så var der Ragnar. Ja, de havde ikke skiltes på den bedste måde, men han var stadig deres søn. Og Cody var sikker på at han kunne overtale deres søn til at følge med ham væk fra Sunfury. Ikke for evigt, men indtil Cody ikke længere følte at hans hjerte blødte.

Efter noget tid befandt han sig atter i balsalen. Han kunne se at herskeren for Aquener var kommet, og andre højtstående folk samt nære venner. Han kunne ikke stoppe et smil ved synet af Gautham. Han havde forventet at han ville komme. “Cody.” Han snurrede rundt ved lyden af den dybe rumlen og låste sine øjne fast med de blå som normalt altid havde et blødt skær i dem. Ihvertfald når de så på ham og på prinsessen. Den havde engang også hvilet på Ragnar og Rollo. “Fen.” Mumlede han til svar. Kongen rakte en hånd mod ham og han kunne ikke lade være med at tage den. Mange andre sluttede sig til dem. Gautham, prinsessen og mange mange flere.

Musikken var som en sky de kunne danse på. Cody følte trinene, men så ikke på andre end Fenrer. Tårerne kom ikke frem, men han følte hans øjne blive våde. Idet musikken stoppede flygtede Cody fra salen. Han kunne ikke blive her.

Bag hans lukkede døre faldt han sammen på gulvet og skjulte ansigtet i hænderne. Ikke en lyd kom fra ham, men stilheden kunne ligeså godt være et skrig.