This is bad? Right? (Nash)

Phoenix havde investeret i noget nyt tøj, ikke noget helt vildt prangende, men heller ikke så underspillet, som hendes tidligere stil. For første gang havde hun købt tøj som passede til hendes flotte former. Den hvide skjorte smøg sig om hendes overkrop og fremhævede hendes bryster, de højtaljede sorte læderbukserne gjorde hendes smalle talje endnu mindre. Det lange sorte hår sad løst og hendes skinnende pandehår reflekterede lyset fra lamperne.
Phoenix var ikke længere bange for at vise sine øjne i distriktet, dette ville under normale omstændigheder få folk til at flytte sig. De rubinrøde øjne søgte efter det værdifulde hos folk. Penge punge der eventuelt ikke var lukket helt så godt til, og måske endda smykker? Den største fordel for Phoenix var helt klart hendes højde. Den unge varulv på kun lige knap 160 centimeter og knap 50 kilogram, kunne nemt forsvinde i den store folkemængde.
“EY! Move along!” råbte en stor sort mand af en mindre gut. Denne lille afledning fik Phoenix brugt til at komme i lommerne på folk. De handske beklædte fingre lukkede sig om bronze- og Sølvmønter, som hurtigt fandt vej ned i hendes taske. Phoenix blinkede til de to mænd, som var hendes medskyldige.
De to mænd begyndte at tumle rundt midt i det hele, og de uopmærksomme folk omkring hende, var lette ofre.
Efter en lille time, havde hun fået fyldt taksen til bristepunktet og delte rovet med hendes sammensvorne.

Efter en lang arbejdsdag satte hun kursen mod hendes stam sted. Dette nåede hun dog ikke uden problemer. Som den lille tumpe hun var, gik hun forbi flere af gyderne. Lyden af kvinder som blev overfaldet var øredøvende og Hun klemte derfor krampagtigt fast om den lille kniv der var sat fast om låret, og begyndte at trække vejret mere stakåndet.
Hele kroppen var klar på at stikke af ved den mindste tegn på problemer, men selv ikke de overaktive varulve sanser kunne forhindre dette.
Den lange sølvkæde svingede omkring hendes læder beklædte ben og lyden af støvletramp gav genlyd. “YOU FUCKING BITCH! TIE HER UP! NOW!” Råbte en mand, som Phoenix ikke kunne vurdere, eller se. Ulven i hendes indre brølede, men kunne ikke komme ud. Som ny varulv kunne hun ikke kontrollere sin forvandling, hverken holde den væk, eller tvinge den frem. En ting var dog helt sikker, dette var ikke godt.
I ren panik begyndte hun at snerre og trak sin kniv. Lyden af tøj der blev flænset og et grynt fra en mand gav genlyd. ”I’m gonna show you, little girl.” snerrede den mand hun havde skåret.
Ud fra en vurdering af støvle tramp, var der 2, måske 3 mænd. “Let me go and I promise not to kill you!” spyttede den iltre varulv. De 3 mænd udbrød en dyb latter, imens den ene jokkede på hendes hånd, så et skrig af smerte brød fra hendes mund. ”How much do you  think we can get for her?” Det isnede ned ad hendes ryg da hun svagt indså hvad de havde tænkt sig.

Outfit minus solbriller

Gående med begge hænder begravet i hans bukselommer gik Nash. Hans blik faldt rundt på folkemængderne uden at kende en eneste af de folk der var i byen. Der var heller ingen han havde set før, men det bekymrede ham nu ikke. Han havde ikke tænkt sig at blive stående og kigge på dem, for det var ikke særlig spændende. Han var iklædt det sædvanlige, og havde enlig ikke de helt store planer lige nu. Som altid var han i humør til noget kaos, og ballade. Men han gad ikke gøre noget alene, det var jo alt for trist. Så han gik lidt videre rundt, før han kunne høre noget, og løftede et øjenbryn. Hvor kom det dog fra, han lod hans øjne betragte omgivelserne for at finde ud ad hvor stemmen kom fra. Men da synet af en sort mand kom ind foran hans øjne og han hurtigt kunne dufte varulv lod han et bredt smil brede sig på ansigtet. Det her var interessant, så han ville helt sikkert undersøge det nærmere.

Nash kunne hurtigt se den mindre mand, som han uinteresseret prøvede at fange synet af den varulv der måtte være her. Tydeligt for ham at der faktisk var en varulv her i nærheden, for hans sanser var gode. Han havde skam regnet det ud for længst som han havde gået rundt i byen. Som Nash bare valgte at gå lidt videre hørte han en stemme, nej det var nærmere et skrig hvilket fik det brede smil på ansigtet til at brede sig. Det her skulle nok blive spændende, han satte kursen hen imod stemmerne, for han havde tydeligt hørt dem. Duften af blod nåede også forbi han næse, var der mon noget der var blevet skåret?Blod det var fantastisk, og han nærmede sig endelig stemmerne. Han kunne hurtigt se en kvinde, og nogle mænd, som han slet ikke gad bruge tiden på at tælle. I hans øjne var de håbløse. At de mente at de kunne behandle en kvinde sådan, jovist han havde nok selv fundet på det, men han havde skam ikke gjort noget endnu.

"I have an answer to that"lød det fra Nash i en kæk tone som han greb fat om to af mændene, fik taget hårdt fat rundt om halsen på dem begge to. Stammede lidt, som han kunne høre de to mænd begyndte at jamre og brummede af ham. Den ene spyttede ham også i ansigtet, hvilket kun fik Nash til at grine. Som han hurtigt brækkede nakken på manden der havde spyttet ham, hvorefter han lod den nu døde mand falde ned på jorden. Hans opmærksomhed faldt på den anden mand han havde fat i. Han vidste godt at der var én mand tilbage udover ham han havde fat i"This is quite fun"sagde han som han lænede sig ind imod manden, og kiggede ned over ham, han strammede grebet rundt om halsen på ham, før han skulede hen til manden der så ud til at have alt opmærksomheden på kvinden.

Nash sukkede dybt, og rullede irriteret med øjnene før han nærmede sig manden, og pressede ham ned i jorden med den ene fod. Han sendte kvinden et bredt smil hvorefter han lagde hovedet på skrå. Han overvejede at dræbe begge mænd lige med det samme, men måske denne varulv havde et ønske om at lade dem leve, det kunne han aldrig vide. Han lod hans blik falde hen på manden han stod med, før han pressede manden under hans fod hårdere ned imod jorden"I'm not guessing it's some of your friends"sagde han med et bredt smil.

Lyden af en fjerde mands støvler fik det hele til at spænde ekstra i hendes krop. Dette var ikke godt, slet ikke godt, var han deres leder? Var det ham der havde sendt dem ud efter en unge pige de kunne sælge?
Den kække tone fra ham, antydede dog at han var klar på den værste, hvilket ikke gjorde Phoenix mere rolig. Måske kan ville have hende i stedet? Hjertet i hendes bryst pumpede der ud af, imens den store mand svagt ænsede at hans gutter var blevet snuppet om halsen. Phoenix mærkede at hendes krop måske kunne overtales til at blive forvandlet alligevel, men intet var sikkert.
En snerrende hvæsende tone kom fra hendes hals, da manden trådte hårde ned på hendes hånd, for at få hende til at slippe kniven. Uden nogle former for chance, slap hun kniven. Hendes chance for at komme væk, var nu sluppet, med mindre hun kunne komme ned i sin taske og tage den anden... men hvad var den reelle sandsynlighed for det?
Phoenix så den døde mand falde sammen på jorden, og så direkte ind i de kolde døde øjne. Mindet om hendes første mord rullede ind over hende og trangen til at skrige nærmede sig. ‘No! No! No! Not this again.’ tænkte hun ude af stand til at rører sig. Det hele snurrede for hende. ‘why do you always make the wrong decisions, when the sun is not shinning?’ lød det dømmende i hendes hoved. Phoenix turde ikke flytte på sine ben i frygt for at kæden om hendes ankel ville rykke sig længere ned og brænde hendes hud.

Vægten der blev fjernet fra hendes hånd var en følelse guderne havde skabt. Blodet strømmede ud i hendes fingre og fik det til at summe svagt, som vækkede man en sovende hånd eller finger. Dette var dog ikke det rigtige tidspunkt at nyde det på, hun snerrede dybt i halsen over den fremmede der havde hjulpet hende og prang på benene med krummede fingre. Handskerne skjulte dog hendes lange negle, og gjorde dem mere eller mindre ubrugeligt, men kraften hun kunne svinge med, var ikke en joke. Kæden om hendes ankel faldt ned på jorden, og hun skævede til den med et vredt blik.
“Gesh, what makes you think they aren't my friends? The silver? Or the fact that they freaking attacked me?” hendes sarkastiske stemme gav genlyd i gyden, imens hun langsomt og med øjnene på den fremmede samlede hun sin lille diskrete kniv op og sukkede dybt.
Den hvide skjorte var dækket i snavs og hun grinte morderisk til mændene, som den fremmede holdt. “Oh look... it’s all dirty and muddy! Why would you do this?!” snerrede hun og hentydede til sit tøj. “Come on...” i et ligegyldigt forsøg på at børste det af, kiggede hun på de 3 mænd, men henvendte sig til den ny tilkommende. “And what do you get out of this?” lød det mistænktsomt fra den unge varulvs bløde mund, imens de rubinrøde øjne skinnede af lysten til vold, død og ødelæggelse.