May Nimar bless You and Your people - Arodeth

Title: May Nimar bless You and Your people -  Arodeth

Tid: september 1166, omkring middag
Vejr: lun sensommer med en blid vind.
Sted:

Angulócë Yána (Dragon Sanctuary:

Emnepartner: @Arodeth

Outfit: kjole, tiara og halskæde

Larlii var ankommet dagen før og nød den stilhed der var her ude, mens hun sad på en stol ved dammen med et broderi, der begyndte at vise en grøn mini drage. Selv om hun broderede, skævede hun med mellemrum til de kvinder der var i fuld gang med at vaske og tørre højelverbørnenes hår. Hendes datter havde godt nok brokket sig over ikke at skulle med på denne tur, men Larlii havde lovet hende at hun måtte komme med næste gang. Bare mindet fik et skævt smil frem på hendes læber. Ud over de forældreløse børn, var nogle andre højelver fuldt med, da de ikke helt stolede på at børnene var i sikkerhed. Men imponerende nok var alt gået stille og roligt.
To vagter holdte øje med området på afstand, så Larlii havde den frihed hun ønskede. Hendes fem hofdamer sad rundt om hende, ligeledes optaget af broderi. En enkelt sad dog med en harpe og spillede en stille melodi.

Midt i den rolige dag, lød der pludselig et fløjt fra en af vagterne. En dværgdreng kom løbende så hurtigt han kunne, med et stor smil på læben.
”Larlii, der kommer gæster.” Larlii så over på drengen og lagde sit broderi på stolen, da hun rejste sig, inden hun gik frem så hun stod klar til at modtage gæsterne. Hofdamerne rejste sig ligeledes og fuldte roligt efter deres frue.

Så snart hun kunne se gæsterne, bredte smilet sig over hendes ansigt. Og så snart gæsterne var kommet ind i lysningen, bredte Larlii armene ud i en velkomstgestus, inden hun nejede høfligt for højelvernes dronning.
”Velkommen til Angulócë Yána, Deres Majestæt. Jeg håber at De er ved godt helbred, tros de store prøvelser De og Deres folk har været udsat for.”

De små drager holdte øje med de tobenede væsener på jorden. Nogle af dem havde sat sig på nogle af de laver hængende grene, andre holdte sig skjult oppe mellem bygningerne og de store tunge grene. Larliis store ven, Fafnir, lå stadig henne ved stolene, hvor Larlii og hendes hofdamer havde sat.


Rundt omkring samlede højelverflygtningene sig hurtigt, da nogle af højelverbørnene kom løbende og fortalte at det var deres dronning, der var ankommet. De hilste deres dronning med smil og glædeståre, da de havde frygtet at hun var gået bort.

//Godt nok er det aldrig blevet snakket om med Glorfindel om hvor mange højelver (voksne og børn) der tog imod tilbudet fra Larlii. Det er helt op til dig. //