the meeting with the mistress - Abaddon

tid: kl 15:15
sted: inde i bazaaren
vejr: overskyet og lettere blæsende
omgivelser: masser af vogne der er butikker men ikke så mange folk
årstid: IRL

det var et roligt vejr. vinden blæste lidt og himlen var dækket med skyer som altid.
i hele bazaaren var der masser af vogne som altid, alle vogne havde altid noget specielt og anderledes i forhold til de andre butikker. det var derfor man altid kunne finde noget spændende i bazaaren, og man vidste aldrig hvad man kunne finde.
dog var der ikke så mange folk som man havde forventet. de fleste blev nok hjemme på grund af det overskyet vejr eller af ren dovenskab. dog var der stadig nogen i bazaaren den dag.
dog af alle de folk der var i bazaaren var der en som passede ikke så godt ind. en person som var dækket af en mørkerød kappe med hætte fra top til tå. man kunne hverken se personens ansigt eller krop.
dog kunne man se at personen ledte efter nogen. en bestemt person.

En stor bredskuldret dæmon kom gående ned af bazaaren, der var ingen ninja gemt i maven på det store bjerg af en mand. hvert af de brutale skridt fra de voldsom store militær støvler var som torden slag på himlen, og for dem med svagt sind, eller god hørelse, kunne den kæftige lyd måske også skabe et svagt hviskende ekko i øret. Dæmonen havde nogen kolde og øde øjne, som to natte sorte grotter, sad de to huller i hans hoved, ingen farve, eller hvid omrids, kun et dødt kongerige af mørke. Dæmonen havde en stor og tyg læderjakke på, og indenunder havde han en stilfuld silke skjorte i sort. på benene havde han nogen militær bukser, de var ikke brune, grønne og sorte som normalt, men var hvide, grå og sorte som et vinter landskab. på fødderne havde han nogen tunge britiske militær støvler. Manden gjorde intet i at skjule sig selv, og gik med oprejst pande. Dæmonen hed Rafael.

personen i den lange kappe så denne store bredskuldret dæmon og vidste med det samme at det var hvem personen ledte efter.
skikkelsen gik hen til denne dæmon og stoppede op foran ham.
der kom en lettere kvindeligt grin fra under personens hætte.
"du er ikke ligefrem typen der gemmer sig kan man se" sagde personen med en meget kvindelig.
personen trak hætten af og afslørede et smukt kvindeligt ansigt.
hun trak kappen til siderne så man kunne se at hun havde en slags fuld læderdragt på indenunder kappen.
"du ledte efter lille mig?" spurgte hun med et frækt smil og lagde en negl på sine røde læber.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rafael stoppede da den lille spinkle sød udsende kvinde kom til syne, og han reageret ikke på hendes grin, han stirret åndeløst på hende, men da hun havde gjort sin intro færdig, sagde han med en selvsikker stemme, og selvom ordne kunne lyde provokerende, så var tonen ikke respektløs. "Og.." han holdt en dramatisk pause, og forsatte "Jeg formoder du leder efter din bedstemor?" han lod en stor hånd pege mod den rødehætte hun havde brugt til at dække sit hoved tidligere, og hentydet til historien om rødhætte. han lod en lille trækning overtage hans mundvig til et svagt lumsk smil, og forsatte i et mere roligt tonefald "Deres majestæt." Rafael lod en gentlemands gestus med hånden i den ene retning, mens han brugte den anden hånd, og mildt men med en fast hånd, tog hendes lille hånd, og kyssede blidt hendes håndryg. hvorefter et sensuelt blink flyv gennem luften fra ham til hende, for at vise hende at han var ikke gentlemand hele vejen igennem. han var dog god til det formelle, og blidt lagde hendes hånd ned af hendes side igen, og pirret den med sine fingerspider inden han tog sin hånd til sig, og sluttede af "Har de spist?"

hun grinte lidt igen.
"du er en meget interessant person" sagde hun med et frækt smil og et blik der sagde lidt om hvad hun havde lyst til.
"nej jeg har ikke spist endnu tilbyder du da noget?" spurgte hun med et smil og gik rundt om ham imens hun lod en finger glide fra hans skulder af og hele vejen rundt.
da hun stod foran ham igen kiggede hun ham i øjene.
hun brød øjenkontakten og begyndte at gå afsted.
hun vendte derefter hen imod ham igen.
"mit navn er forresten Victoria. Victoria Morladin" sagde hun med et smil og gik afsted imens hun vrikkede med røven.

Rafael gik ved hendes side, men lod ingen blikke kigge ned på hendes private dele.. han var skam lystig, han var meget lystig, men en svag paranoid følelse kravlet rundt inde i hans mave, og gav ham den kolde og hule selvkontrol, som hans underbevidsthed så sjældent gav op på.
han svaret ikke hendes kompliment direkte, men da de havde sat deres fødder igang, og begyndt at gå sagde han roligt og velovervejet "Jeg er en mand af simple fornøjelser frøken Morladin. jeg maler ikke. jeg går ikke på fisketure hver søndag med en lille dreng på mit skød. istedetfor nyder jeg livets mere .. eksotiske glæder. men når guddomlig udsende kvinder som dem selv, ikke står på min ´to do list´ så er jagt og plotteri min fortrukne favorit beskæftigelser, og igår aftes fik jeg jaget mere end min sult tørstede efter. så ja, det var en invitation" Rafael havde skam ikke brug for en intro til hvem hun var, han var måske en kriger i mest upoleret og direkte form, men selvom styrke lå ham tæt, så var han skam langtfra dum, tværtimod. og udover det.. hvem har ikke kendt til dæmonernes leders navn. rafael gav hende et drilsk smil, og sendte et flabet blik, og sluttede af "Tag invitationen inden jeg finder en anden dæmon leder, med lidt mindre Sm tøs skrevet i panden" om han var respektløs, ikke bange, eller hvad end han var, det er nok et spørgsmål om debat, da det nok er lidt forskelligt hvordan man ser på den form for udfordrende humor

hun løb lidt frem og vendte sig om og smilte til ham med et frækt blik.
man kunne tydeligt se hvordan hun fangede alle mænds blikke. om de så var mennesker eller orker eller single eller gift så fangede hun dem som ingenting.
"så lyder det til at vi har næsten en fælles smag i fornøjelser. min smag er dog lidt anderledes. jeg elsker skam en god jagt og plotteri er noget jeg gør hele tiden og binde mænd til mig som små dukker under mine fingre er noget af det sjoveste af underholdning jeg kan få så vil jeg helst holde mig til at lokke mænd til at være mine slaver. jeg er ikke vild med kamp. det er spild af gode liv som kunne bruges på at underholde mig" sagde hun og gik tilbage til hans side men tog fat i hans skulder og stod på tærer til at hviske i hans øre.
"dog betyder det ikke at jeg ikke kan forsvare mig selv" hviskede hun i hans øre med et frækt smil og slikkede med en tvedelt tunge imod hans øreflip.
hun kom med et lettere kort grin og gik lidt væk.
"og jeg acceptere skam din invitation dog vil jeg gerne se dig finde en anden dæmon leder. de vokser jo ikke ligefrem på træerne" sagde hun og blinkede med det ene øje.
"måske er jeg til sm hvem ved? du kan jo prøve at finde ud af det men husk min kære lille ven at man skal aldrig dømme en bog på dens omslag" sagde hun og vendte sig om til at begynde at gå frem af med sin røv strittende imod ham og vrikkende som en der var jordskælv og man kunne se hvordan mændene hun gik forbi stoppede op for at kigge på hende.