A lowca and a demon walks into a bar...

Constantine havde siddet her i godt og vel halvanden, snart to timer. Han var blevet færdig med en opgave tidligere i dag, hvorefter han havde badet i søen, og så var draget hen på kroen for at drikke en smule og få slappet af. Han sad på nuværende tidspunkt med sit tredje store glas mjød og så sig omkring på de mange fest glade tosser der skabte sig - på de mange kortspil og druk væddemål der blev indgået. Som næsten altid, dog, var bordet han sad ved tomt foruden ham selv. Der var en vis tendens til at de fleste ikke gad være i nærheden af ham for længe af gangen, så dette var absolut intet nyt.

Han gav et lavt suk fra sig selv og løftede atter kruset til sine læber som han tog en tår, og derefter så ned på den dybe tallerken han havde fået, med lidt forskellige pub snacks deri - nødder og kiks, mest af alt, som han tog en håndfuld af ligeledes, og fik det skyllet ned med endnu en tår af mjøden.

Firewood... her havde han ikke været længe! Ham havde med vilje hold sig lidt væk fra denne by. Den havde for mange minder.. meen det var jo efterhånden tilfældet alle steder. Og han var efterhånden begyndt at lægge alle de dumme tanker bag sig. Reign var væk og sådan var det bare, han kom ikke tilbage!
Og grunden til, at han var I firewood nu, var en helt anden. Og han måtte fokusere på den opgave! Hvilket han egentlig også havde gjort, men nu fortjente han også at få lov at slappe lidt af! Desuden var det nok en god ide, at få sig noget føde.
Og føde var netop det der havde bragt ham til baren. Fulde folk, gjorde ofte jagten nemmere!
Før i tiden, "spiste" han kun folk af en hvis type. Forbrydere, hjemløse eller andre der måske ikke ville blive savnet, eller som i forvejen blot var en befrigelse for alle andre at komme af med. Og det var da også den tyde han for det meste gik efter.. men ikke så meget fordi han ikke længere kunne få sig selv til at jage andre, men fordi de ofte gjorde jagten nemmere.
Ofte behøvede han ikke engang bruge sine evner som incubus, men blot at tilbyde dem penge var nok.

Lori trådte ind på baren, og som så ofte, lod han sine incubus evne slå til. Kun et kort øjeblik, hvilket ville få folk til at lægge mærke til ham, og vende hovedet efter ham. Det gjorde det meget nemmere for ham, senere at finde ud af hvem der ville være interessant. Og der var bestemt også en del, der kiggede efter ham, da han i sin lidt mere pæne pus, og hans velholdt udsende gik beslutsomt mod baren.
Han stillede sig roligt, for at vente på at anden bag baren havde tid.
"En rom" lød det kort fra ham, da det blev hans tur. Og han fik hurtigt et glas med den noget hårde drik.
Lori kunne sagtens drikke mjød, men han fortrak rom, dog allerhelst vin. Men steder som disse, havde ofte ikke den slag.
Han vende sig rundt, og lænede ryggen op af baren, inden hans blik vandrede rundt I rummet. Bare for at studere folkenen her inde.
Og hans blik faldt på en lyshåret, men dog mørk skikkelse i det ene hjørne. Hans hoved faldt lidt på skrå.
Undrende over hvorfor en mand som ham sad alene.
Han greb sit glas, og bevægede sig ned mod bordet. Han stoppede foran det, og så på manden.
"Der er noget jeg ikke forstår... måske du kan hjælpe mig lidt..." lade han ud, inden han knappede den ene knap, der holde hans kappe om hans Hals, og svang den derefter af og over armen.
"Hvordan kan det lade sig gøre, at en mand med dit udseende, sidder mutters alene?" Stemmen var charmerende, og det samme var smilet.
Der var intet der indikerede at Lori på nogle måde, var nervøs over om manden var UÆTRA hetro, og ville fare op, over at få sådan en kommentar fra en anden mand.

Constantine var den eneste der ikke vendte hovedet med det samme. Han genkendte følelsen - en incubus, eller succubus. Han havde mødt så utrolig mange væsner og racer i løbet af sit liv, og lært så meget om dem... Han kiggede først op, som han hørte ham tale, en stemme han ikke havde hørt i kroen før. Han så kort over på ham som han så den fremmede stå i baren... Førend han gik tilbage til sin mjød og tog endnu en tår.

I mellemtiden havde manden åbenbart fået en vis interesse for ham, for kort herefter, stod manden pludselig foran ham, og... Flirtede med ham?

Han løftede et øjenbryn, som han lænede sig tilbage i sit sæde, før han rømmede sig - efterfulgt af den dybe brummen af hans stemme, som han svarede manden. "Hvordan? Måske fordi de fleste føler sig intimideret det øjeblik de kaster et enkelt blik på mig, eller er i nærheden af mig. Men det gælder helt åbenlyst ikke dig," sagde han, og der var blot det svageste lille smil på hans læber, da han rent faktisk fandt det en smule underholdende.

Herpå slog han hånden ud mod sædet over for sig, som for at fortælle manden, at han var velkommen til at sætte sig. "Tag plads," sagde han, før han satte sit krus ned igen. "Jeg synes ikke at have set dig heromkring... Er du ny her, eller blot tilbage efter en længere periode?"

Et skævt smil bredte sig på Loris læber da manden foran ham, nævnte noget med at folk blev intimideret af ham. Virkelig? Hmm.. Han syntes da ikke det var så slemt? Men nu var Lori jo også vant til en del personer, der kunne være temmelig intimiderende.
Og når man havde været partner med Sean, en temmelig intimiderende personlighed i sig selv, og man ud over det havde siddet i Natalies fangekælder, tortureret og pint.
Nej.. så virkede de fleste andre, egentlig ikke voldsomt intimiderende.
Han smilede da manden bemærkede at Lori ikke virkede til at være intimideret.
"Tro mig.. du er ikke den mest intimiderende personlighed jeg hat mødt" grinte han lidt.

Et kort nik kom fra Lori da manden foran ham gjorde tegn til at han kunne sætte sig. Og trak derefter stolen ud, og satte sig på den, og lod sine arme hvilke mod bordet. Han tog en tår af sin drink, inden hans blik gled op på manden igen, da han nævnte at han ikke havde set Lori.
Loris blik vandrede lidt ud af det vindue der var i nærheden af dem. Hans pegefinger cirkulerede rundt på kanten af glasset. Og for et ganske kort øjeblik, nåede Lori tanker at komme langt. Tja... hvornår havde han egentlig sidst været i Firewood? Det var flere år siden! Han havd ikke været her siden Raigns forsvinden. Jo for at lede efter manden.. men ellers.. havde han ikke været her! Her havde været alt for mange minder... minder der gjorde ondt! Hvorfor var mennesket bare rejst? Han forstod det ikke rigtig.
Ja hans tanker nåede langt, selvom det kun tog ganske få sekunder. Hans blik vende sig tilbage mod den fremmede.
"Jeg er kun på gennemrejse... men det er længe siden jeg har været her sidst" er kende han også