ok so... a man with a gun walks in to a village //Selena//

S: the forrest of mother nature
T: omkring midten af efter middagen
V: skyet
O: dyr, træer, en lille landsby ikke så langt der fra
P: en lang trench coat der går ned til jorden et par bukser der holdt oppe af et patron bælte, en langskygget hat samt en skjorte med en vest hen over

"lige der henne finder du hvad du leder efter" en mand i en lang trench coat gik gennem den tætte skovbund "jeg sværger du kan sikkert nok finde en god en der" manden ved siden af ham var klædt i simpelt tøj "hvor er min familie så" den første mand løftede skyggen på sin hat "årh jeg tro de ligger på gulvet i en celle, din kone og datte pumpet fuld af gud ved hvad mine udlejer har gjort men bare rolig du kommer ikke til at leve med at du ved de lider" i et spilt sekundt trak manden sin revolver og skød manden i maven "det er virkelig en dum ide at handle med Jack white uden at være bevæbnet til tænderne" han gik vidre mens han fløjetede en lille vise han altid havde kendt.

Høvdingen hørte skuddet lige så tydeligt som havde det været affyret lige foran ham. Det fik ham med det samme til at rejse sig op fra plads i teltet og gjorde en håndbevægelse til de andre der sad derinde. De nikkede alle høfligt og forlod teltet. Folk i stammen begyndte at blive bekymret, de myldrede rundt som en myrefarm. Ingen af dem var forberedt på det der nu ville nærme sig. Ud af et andet telt kom en ung kvinde ud, det lange lyse hår hang ned over hendes bryst og de blå øjne skinnede i naturens belysning. Hun kiggede forvirret rundt og til straks over til sin far, høvdingen der stod og så med sammenknebne øjne udover de myldrende folk.
"Hvor kom skyder fra far?" Spurgte hun og kiggede ud mod horisonten. Faren løftede på skuldrene. Han ventede utålmodigt på at kilden til skuddet skulle dukke op.

Jack trådte ud af underskoven ind til denne landsby "hey høvding, nu tager jeg din datter og der er ikke noget du kan gøre ved det" ca 10 mand omringede ham "ok så der er en ting du kan gøre, men det bliver meget svært når alle dine men mangler deres knæskalder" han tog et greb i en af sine pistoler og blev beordret til at smide den af høvdingen "der kan man se fedberg kan snakke" han smed sine pistoler og blev eskorteret af en vagt "hey kan du sige mig noget hvor mange elvere skal der til at slå en dæmon, svaret er..." en lille kniv sprang ud af hans ærme og han plantede den i halsen på elveren der eskortere ham "meget mere end 10" han tog sine pistol og fyrrede alle seks skud af og ramte seks af vagterne . der efter tog han en anden pistol omme bag fra sit bælte der var spændt fast på bagsiden. han ramte flere vagter og ramte også lidt ved siden af, til sidst trak han en katana og en kniv frem fra bag hans ryg "hvem er klar til at overgive sig" en vagt stormede mod ham og Jack satte af fra jorden og landede på hans ansigt og hoppede op på et tag og løb hen af det korte tag og hoppede hen ved siden af høvdingen og i samme øjeblik tog fat om den lyshårede pige "ah ah ah vi vil ikke have mere griseri nu vil vi, rør i bare så meget som et øjenbryn kommer hendes kønne lille hoved på en flyve tur uden kroppen" han bakkede langsomt med kniven for hendes strube hen til sin hest, han satte hende op først og derefter satte han sig selv op "det har været en fornøjelse at handle med jer i dag" han tog en kanyle og stak den i hendes hals og hun besvimede. han lagde hende hen over hesten og red afsted.

Det hele gik så stærkt! Skuddene, hun kunne høre dem ligeså tydeligt og stammens medlemmer der faldt på ræd og række ville få hende til at skrige, men hun kunne ikke få en eneste lyd ud imellem sine læber overhovedet! Det eneste hun kunne var at stå forskrækket og se til imens manden bare skød løs på hendes stamme. Inden længe mærkede hun en kanyle imod sin hals.. verden blev sort. Der var ikke længere skrig eller råben. Der var sort..
Da hun endelig vågnede op igen, var hun stadig på hesten og mærkede hvordan dets krop arbejde under hende. Dets hoved der ramte jorden rungede i hendes hoved. Forvirret kiggede hun op på rytteren og til sin rædsel fik hun øje på den forfærdelige mand! Hun tænkte hurtigt, lod sig falde af hesten, hvor hun derefter hurtigt var på benene igen og begyndte at løbe alt hvad hun kunne. Vinden suste forbi hendes øre, hjertet sad i halsen og hun havde det som om at hendes mave kunne falde ud af hendes mund hvert øjeblik det skulle være.. Han måtte ikke fange hende igen!