Why did it happend`? ~ Somdev

Tid; lidt over 2pm
Sted; The Forest
Vejr; det fint nok
Omgivelser; ingen`?
Påklædning; et par stramme jeans, en lyseblå top der går til lidt over hendes navle, en sort læder jakke, og nogle sorte sko.

Kimi gik stille gennem skoven, hun vidste ikke hvad hun skulle give sig til, hun var næsten lige kommet her til.. i hvert fald så vidt hun viste, hun sukkede stille, og sank en lille klump, hun bed sig i læben, og satte sig stille på en stor sten, hun så lidt ned, og begyndte at tænke på sin familie, hun bed sig hårdt i læben, fik lidt tåre i øjnene, og rystede så hurtigt på hovedet, og sank en klump, hun sank en klump, og rejste sig for hurtigt at gå videre så hun ikke tænkte på sin familie.
Hun så lidt rundt for at finde ud af hvor hun var, men hun var slet slet ikke sikker mere, hun havde aldrig været sikker, for det meste gik hun bare rundt for tiden, og det endte hele tiden med at hun for vild...

under et træ ikke langt der fra sad en ung fyr, som så virkelig godt ud han var lykkelig han sad og læste da han ville skrive et digt til kærsten, men han kunne ikke finde ud af noget om hvordan an skulle starte eller sutte hun var dejlig men han ville giv en romantisk dag sammen.... når han kunne og hun kunne, han ville gerne gøre hende glad, når han læste vider om digte og slappede af og smilede han elskede at sidde uden for...

Kimi gik så begravet i sine egne tanker at hun ikke så drengen der sad under træet, hun var nær faldet over ham, og hun blev helt rød i hovedet "undskyld.. det var ikke meningen at... jeg mener.. ehm.. ehm..." hun så flovt på ham, og sank en klump, hun var så genert, og det kunne man tydeligt se på hende som hun stod der og følte sig noget så dum over hun nær faldet over ham...

Somdev ås på pigen, han havde set hende før men hvor?. hun virkede virkelig bekendt, han sukked eog så på hende, ''det helt okay bare oligt'' sagde han med et smil, han satte sig op igen med et smil og tog sin bor i lommen da den ikke var særlig stor, han smiled eog så på hende...

"Er du sikker... jeg mener... du... jeg... ehm..." hun så rødmende ned, hun kunne ikke huske ham, hvis hun kendte ham, hun sank en lille klump, og bakkede lidt, hun faldt over sine egne ben og sukkede rødmende "Jeg er virkelig ked af jeg sparkede til dig.." mumlede hun rødmende..

somdev smilede venligt, ''det helt okay'' sagde han og så længe på hende og prøved eat finde ud af hvad der var så bekendt ved hende han tog sin tegne og op og fandt et billede frem og smilede, ''der fra kender jeg dig'' sagde han med et smil... ''jeg er din storebror''s agde han emd et smil..

Hun så stille og lidt undrende på ham da han sagde 'der fra kender jeg dig' og da han sagde det næste så hun måbende på ham "Hvad!? nej.. jeg.. jeg har ikke nogen storebror!... jeg mener.. det.. tror jeg da ikke jeg har..." mumlede hun stille, og så lidt ned, hun tænkte men det bragte de få dårlige minder hun havde tilbage frem, hun holdt en hånd mod sit hoved og gispede, inden hun hurtigt rystede på hovedet.

Somdev gik over til hende og lagde sin jakke rundt om hende, ''sådan rolig nu det okay, men det her er dig da duvar mindre'' sagde han og vidste hende et illede af hende i sin tegnebog og smilede mod ende da det var sandt det var kimiko...

Hun bed sig stille i læben og så nervøst på ham "men... hvordan... jeg mener... jeg... jeg kan ikke huske andet fra min fortid end da mig og mine forældre blev angrebet og mine forældre blev myrdet..." sagde hun stille, og så på ham med en svag sorg i øjnene...

han så på hende og nussede hende i håret. han så hende i øjnene, ''kimiko da i blev angreb kom du meget slemt tilskade, du fik en hjernerystelse og mistede alt huikommelsen om mig derfor kan du ikke huske hvem jeg er'' sagde han blidt og roligt...

Hun så stille ned og sank en lille klump mens hun bed sig i læben "hvorfor var du der ikke?" spurgte hun, og så stille på ham med tåre i øjnene, hun sank en lille klump.. hun havde aldrig fået snakket med nogen om det, og hvad skulle hun også sige om det? hun kunne jo ikke huske så meget om det...

han s på hende, ''fordi lægen sagde jeg ikke skulle gå ind'' sagde han kærligt...

//sorry er lidt kea død//

"Men..." hun sank en lille klump, og så ned med tåre i øjnene, hun bed sig hårdt i læben, og rystede stille på hovedet..

somdev trak et lomme tørklæde op og gav hende det og smilede, ''her kimiko'' sagde han blidt og nussede hende i håret med et smil han holdte altid meget af sine søskend...

Hun tog det stille og fjernede nogle af sine tåre "tak" sagde hun stille, og gav ham det tilbage, hun bed sig stille i læben og så ned, hun sank en klump, og rystede svagt.