lær mig at kontrolere (Sajro)

Vejr : let blæst, Koldt.
Sted : Vandkanten
Tid : 09:38
Omgivelser : stor forsamling af floder og søer og få træer.

Stedet var ret øde hvor han var, ingen mennesker, ingen dyr, selv ikke insekter var i nærheden af hvad han kunne se og lugte sig til. Øjnene så tørstigt på vandet der var foran hans næse og havde utroligt meget lyst til at bare stikke hovedet ned i vandet og slikke vandet i sig som en der ikke kunne styre sit handikap. Han endte med at kravle tilbage mod et af træerne hvor han lettere krammede det med hele sin styrke. "det vand er ikke normalt... ikke normalt... men det ser så lækkert ud" sagde han og sank en stor klump imens han prøvede at holde sig fra vandet. Han kendte ikke til stedet her, og var næsten først lige kommet efter at havde jaget og spist sin morgenmad så sulten var stillet, men tørsten var en anden ting. Hans vandflaske var tømt helt så han havde ikke mere rent vandt, og han var ikke sikker på at drikke vand direkte fra havet af, især ikke når det virkede så underligt. Han gav så et ulvehyl fra sig og krammede træet heftigt. Hans ting lå lidt væk fra ham, så han kunne ikke få fat i sine beroligende midler uden at skulle slippe træet og blive trukket over mod vandet igen for at drikke af det underlige vand.
Han gav et let suk fra sig imens han vendte blikket mod himlen, hvorfor var han også her? han kunne havde slappet af i en stor skov fyldt med dyr han kunne dræbe og spise og sikkert med en by tæt på han kunne stjæle lidt vand fra engang imellem fra den nærliggende brønd om natten. Det var i hvert fald det letteste for ham selv syntes han, så var der ikke så meget med at lede efter ting og sager i dagevis og ende med at sulte eller tørste. "hvorfor er livet aldrig nemt? især når man ikke kan styre sig selv" sagde han lettere sukkende til sig selv og smilte skævt imens neglende kradsede hårdt ind i barken på træet han krammede for at holde sig fra vandet.

Sajro kom gående stille gennem skoven... Men blod der stadig løb ned af hans hage fra munden af. Han havde lige spist og han koncentrerede sig sjældent om at se særlig representabel ud. Han var jo ikke Varulv for ingen ting vel?

Han kunne dog ret hurtigt lugte en anden varulv i nærheden. Det der dog fangede ham mest var lugten af en smule mere sved end normalt, så den var bange for et eller andet, noget der måske ikke var nogen grund til, og nok nærmere forvirret end bange måske?

Han gik stille i den retning, og kunne så høre en stemme... Han gik straks der hen for at svare på begge dele han havde sagt.

''Det er ikke normalt nej, men det er ikke farligt at drikke...''

Han lænede sig stille op af et træ og så på ham før han svarede det sidste han havde sagt.

''Fordi livet som varulv er et liv med stor magt, og med stor magt følger der en masse problemer!''

Han blev bare stående, og smilede venligt til den fremmede varulv.

''Sargonis... Nightcan... Til deres tjeneste.''

Rolf havde små fornemmet noget var kommet hen mod ham, men han fik stadigvæk et stort chok da der pludselig blev talt til ham, hvor han af ren forskrækkelse slap træet og rullede sammen til en kugle. Han var dog hurtig til at se efter hvem det var som havde snakket til ham og udkuglede sig stille og roligt.
"du... snakker som om du ved?" sagde han undrende og lagde hovedet på skrå imens han hurtigt kom op stå og børstede sig af imens han så flovt rundt. Han havde ikke regnet med at der ville være nogen voksen i nærheden af stedet her. "R.." han skulle til at sige sit navn men stoppede pludseligt og så studerende på manden nu. Han skyndte sig over til manden som kaldte sig for Sargonis og gik rundt om ham og snuste til ham før han så ham studerende i øjnene. "hvorfor virker du så... normal?" spurgte han Sargonis meget undrende og vendte så ryggen let til ham og tænkte lidt.
Roligt lod han sig dumpe tilbage mod Sargonis bryst og havde stadigvæk ryggen til ham, "navnet er Rolf Sølvskind.. hvor meget ved du om os varulve?" spurgte han ham undrende og kløede sig lidt i håret før han trådte lidt væk fra ham nu og vendte sig imod ham. "og hvordan ved du at det vand der ikke er noget skidt? det virker jo slet ikke normalt" sagde han og sendte vandet et let tørstigt blik imens han små savlede, han ville virkelig gerne være sikker før han tog noget at drikke fra havet.

''Jeg ved skam også meget om den situation du lader til at være i...''

Han smilede stille, og alt i alt undrede han ham meget, hvordan han det ene øjeblik virkede skræmt af ham og det næste som om han var tryk, men okay det kunne vel skyldes at han måske så Sajro som en alfa? Han var sådan set ligeglad...

''Træning min gode mand træning, og selvdiciplin...''

Han kiggede stille på ham, og fortsatte så sin samtale, og fortalte videre eller retter han svarede på de sidste af hans spørgsmål.

''Mere end mange, færre end mange... Har været Nightcan i nu fem år...''

Han gik stille forbi ham og gik ned til vandet og drak en smule af vandet.

''Det er fint og det ved jeg fordi jeg drikker af det tit... Bare lad være med at drukne i det...''

Han så på manden og gøs let da han nævnte 'selv disciplin' og syntes det lød ret besværligt og ret meget træning. "så man skal virkelig gå hårdt til den" mumlede han og vidste nu ikke helt om han havde modet til at begynde at træne som en gal for at bare komme til at styre sine sanser lidt mere.
Han så meget studerende da Sargonis gik ned og smagte på vandet, og ventede lidt, da han gerne ville være sikker på at han ikke begyndte at gå amok eller sådan noget. Dog syntes han ikke at han kunne mærke nogen forskel og derfor selv nærmede sig vandet.
Hans blik gled undrende op på Sargonis "hvis man drukner i det?" spurgte han ham undrende og begyndte så at slikke lidt på vandet. Han fik et undrende blik, *det smager jo fint?* tænkte han undrende og proppede så hele hovedet ned i vandet og begyndte at drikke løs hvor han kom hurtigt op igen og sukkede nydende. "Det var forfriskende" mumlede han og satte sig på enden hvor han så så op på Sargonis "men jeg ved enligt ikke hvordan man træner sine ulvegener.. jeg har altid holdt mig fra vores slags, for det var dem som myrdede min familie og gjorde mig til det her væsen" sagde han kløede sig let i nakken imens han smilte skævt, "et dyr jeg ikke selv kan styre" sagde han og lo en smule.
Roligt rejste han sig så op og så ud over vandet, "kan jeg også forvandle andre til det her væsen?" spurgte han ham så undrende og gloede op på ham, ikke at han havde synderlig meget lyst til det, men han ville gerne lige være sikker hvis han nu kom til at efterlade en overlevende efter et af hans ukontrollerede angreb.

Han var en ret morsom person denne nye varulv, og det var tydeligt at mærke at han ikke havde været varulv meget længe. Ikke fordi sajro selv havde, men det at han var Nightcan gjorde det bare til at han var nød til at blive i kontrol det hurtigere og han var derfor begyndt at træne...

''Ja det kræver en del hårdt arbejde, men så er du ikke længere en fare for alle andre...''

Han så stille på ham, fordi han selv vidste hvilken fare man kunne være for andre. Han kiggede på ham da han gik ned og drak, og var tæt på at grine lidt af ham. Han havde ikke noget imod at han gjorde sådan, men andre kunne...

''Ja det er godt og rent vand, men som sagt drukken ikke, da du så vil blive genoplivet som en drowner... En form for udød.''

Han kiggede lidt på ham og kendte desværre svaret på hans spørgsmål. Han var glad for at han ikke var sådan...

''Hvis du dræber nogen uden at totalskade kroppen, vil personen genoplive ved næste fuldmåne... Som varulv...''