Kors, åh nej. brand åh nej. brandene kors? holy crap - Locan

Der findes mange former dårlige dage. dårlige hår dage, dårlige tøj dage, dårlige planlagte dage. Men de dage hvor man er bundet med jern kæder til et kæmpe kors i en baggyde, med sindsyge vampyr jægere som vil lave et ild show for dig, til underholdning, er en af de væreste former for dårlige dage.
Og denne tynde, og spinkle vampyr, med sin fine timeglass form, og den nuttet bløde hvide hud. havde sådan en dag. og lige nu var hun i den del af den, hvor underholdningen skulle finde sted, og et kors skulle brændes.. og med hende gode sidde plads, kunne hun da umuligt undgå synet.
Hun tog nogen store indåndinger af den kolde aften luft, og hvis ikke hun havde været så mega bange, og skræk, ville hun nok ligge mærke til den smukke stjerne frie himmel.

Locan gik ned af gaderne med hænderne i lommerne.
Der havde været så stille denne aften...
Hans tørklæde dækkede hans ansigt og nogle sorte goggles dækkede hans øjne (http://store.vampirefreaks.com/products/14/g_plainsilver.jpg) så det kun var hans hanekam man kunne se.
Efter lidt tid drejede han ned af en lille gade men blev mødt af et mærkeligt syn.
Der var et par mænd der stod foran et kors hvorpå der hang en tøs på.
De stod med redskaber nok til at kunne futte hele byen af.
*Hva fanden?* tænkte han og hoppede i sikkerhed bag en mur.
Han kunne straks lugte døden fra mændene.
*Vampyrjægere...* tænkte han hurtigt.
Kvinden lugtede også som en vampyr så han var ikke i tvivl...

Locan tog sit snit og kravlede op af muren lydløst så han ikke blev opdaget.
Han satte sig på hug i skyggerne fra natten oppe på taget så ingen bemærkede ham.
Nu ville han lige lægge sin strategi og se hvad der egentlig skete.

Jessica skreg og hylet i et desperat forsøg på at vække medligehedenhed var mændene. Hun var skrækslagen, ikke alle var af helte stof, og hænge klar til at blive futtet af, der gik hendes nerver altså ikke længere. hun koncenrteret sig ikke om andet end mændene og så derfor ikke på Locan var kommet. hun kunne mærke lyst til at bruge sin evne, men hun lukkede øjnene, og prøvede at tænke på noget andet, det på dette tidspunkt, at en pind med uld for enden, var blevet tændt foran hendes ansigt, og hun åbnede øjnene med det samme og skrig på hjælp, hun havde ikke lyst til at blive kul.

Da faklen blev tændt så havde Locan set nok.
Han fremdrog straks en daggert fra sine støvler og hoppede ned bag manden der holdte ilden.
Daggerten blev sat for halsen af manden og i det næste sekund var hans hals skåret over.
Liget fra manden faldte til jorden mens Locan sprang over til den næste man og hakkede daggerten ned i brystet på ham.
Der var nu to mænd tilbage.
Locan vendte sig imod dem og stirrede koldt på dem.
De sorte goggles dækkede stadig hans øjne.
Han lod daggerten blive i manden og løb hen til den ene mand, hvorefter han tog et slag med alle sine vampyrkræfter og fyrede den ene mand ind i stenmuren.
Den sidste man havde taget et våbenkors frem som kunne bruges til at dræbe vampyre med.
Han havde regnet ud hvad Locan virkelig var...

Locan flåede sit tørklæde af og lod alle hans tænder skyde ud som hugtænder.
Der kom en kæmpe hvæs fra ham.
Manden skulle ikke true ham.
Så ville det ende i et blodbad.

Han gjorde nu et hurtigt angreb og tog fat i den arm manden havde korset i.
Locan vred mandens arm om på ryggen af ham og hakkede korset ned i ryggen af ham.
"Ynkelige menneske!" sagde han og lod det sidste lig falde til jorden.

Locan tog sine goggles af og kikkede på pigen.
"Hvodan fanden havnede du i den her situation?" spurgte han lettere alvorligt men smilede til hende.
Han gik over bag korset og tog fat i kæderne.
Alle kræfter blev samlet og til sidst lykkes det ham at knække dem.
Men det tog hårdt på hans energi.

Hun lukkede sine øjne, hun havde set nok af den varme flamme,
men da hun forventet at brænde op som gammelt græs,
hørte hun tumult, som fik hende til at se udover gyden, hvor den høj, og tydeligvis ninja person,tævet livet ud af mændene. Hun så hjælpeløst til hvordan mændene faldt som fluer mod en fluesmækker.
da manden vendte sig mod hende, og snakkede til hende, fik hun en lille sætning frem, selvom hun stadig var lidt oppe at gøre. "Tilbød dem tre sølv mønter for noget blod." og hun gik stærkt udfra at blive spændt på et kors, og næsten lavet til grillkylling, var deres måde at sige nej på. det var ikke første gang hun var kommet i sådan en knipe, en vampyr der ikke kunne slås, og med moral problemer, var ikke en god cocktail. men heldigivis var hun da generalt god til at holde sin race skjult, men mad havde hun ikke så meget andet valg, end at spille lotteri, og se om man kunne få nogen få dl blod. eller om man .. hang her.

Locan fik nu kæderne helt af korset og hjalp hende ned igen.
Han gik over til Manden som han kun havde banket ind i væggen.
Manden lå bevidstløst på jorden da Locan samlede ham op.
Han tog ham over skuldrende.
"Kom med inden der kommer flere" sagde han og kastede den bevidstløse krop op på det tag han før havde siddet på.
Locan begyndte derefter at kravle op af muren igen.
"Kommer du?" spurgte han og kikkede tilbage.
De var nød til at søge lidt skjul bare i et par minutter så man kunne komme væk.
Og så kunne hun jo få blodet fra den bevidstløse mand da hun så ud til at trænge mere til det end ham.