Let the game begin ~ Benjamin

Hvad hun lavede her? Nemt spørgsmål. Hun skulle drikke sig stangstiv, ryge en smøg eller to, måske tage stoffer og til sidst have et one night stand med et menneske, som hun tilsidst tog sjælen fra. Eller sådan plejede hendes aftner at være når hun var på kroen. Hvilket var næsten hver aften.
Men ikke i aften. I aften skulle hun mødes med et væsen, som hende selv. Men dette væsen, denne dæmon, var langt mere magtfuld og han skulle eftersigende være en af lederne fra Zantos Píarton. Zantos Píarton var en legende. En piratklan vækket til live af legenderne selv. Denne mand, denne dæmon, dette væsen var formegentlig også hendes overordnede overordnede.
Egentlig vidste hun ikke særlig meget om hendes overordnede. Kun at han hed Stefanos, eller havde dæknavnet Stefanos, og sikkert var en mand. Om han var et menneske eller et abnormalt væsen kunne hun ikke vide. Det eneste hun havde hørt fra ham var, at hun skulle møde denne dæmon, hvis hun ville være en af hans lejemordere. Og blev hun en af Stefanos' lejemordere, blev hun vel automatisk også én af dæmonens lejemordere, ikke?
"Det sædvanlige, miss?"lød det høfligt fra hendes venstre side, og hun vendte sig lynhurtigt om.
Hendes kolde øjne mødte kroværtens godmodige, brune øjne. Hun nikkede kort, og han lod hende være i stilhed med sine tanker.
Mest af alt havde Meredith lyst til at få et eller andet glas til at splintre, bare for at komme ud med alt sin utålmodighed. -Når hun var utålmodig fik hun som regel et eller andet til at eksplodere.
I visse situationer havde hun draget nytte af sin evne. I andre... havde hun ikke. Hun vidste, at der i hendes fortid, før hendes tid som lejemorder begyndte, at hun dræbte en med stor betydning for hende. Ved hjælp af hendes evne. Eller nok nærmere, pågrund af hendes evne. Men hun havde fortrængt mindet så godt, at hun nu ikke kunne huske det. Hvilket nok også var det bedste.
Et fyldt glas blev sat foran hende, og hun kiggede kort på kroværten, før hun tog fat om glasset og gik ned mod det udvalgte bord, hvor hun om mindre end 10 minutter ville sidde til bords med den ene leder af Zantos Píarton. Og for første gang i sit liv følte hun respekt for nogen, også selvom hun ikke engang havde mødt denne dæmon endnu. Noget sagde hende bare, at denne dæmon hun skulle møde var én man skulle respektere. -Men bare fordi hun nok ville respektere ham, fik han ingen særlig behandling. Hun ville være mod ham, som mod alle andre. Han var bare en ud af mange.