arason - meeting again?

t omkring frokost
s Sunflower District
o masser af mennesker
v vaaaaarmt

tiden gik ufatteligt langsomt, da hun sneg sig ud gennem menneskemængden.
Sunflower District var proppet til randen af diverse handelsmænd, handlende og diverse vagter.
Alligevel gik hun ud imellem dem, med en spinkel top på, og et luftigt skørt. Hun lignede næsten en arabisk mavedanser.
Hendes næse og mund var dækket af et lille slør. Hun havde en taske over skulderen.

Hun gik mellem de andre og nappede diverse punge og smykker.

Arason gik sig en tur i gaden denne gang havde han ikke hans tyve tøj
på hans tøj var i stedet for en læder rusting og en kappe så man kunne sagtnes
se hans hår han gik med mål rette skridt frem af mod en bod hvor han kunne
få rabat da hans rustnig trængte til en hjælpene hånd men i det han skulle finde sin puung frem var der en der havde fat i den

den halvtunge læderpung var ikke til at tage fejl af. Hun havde bestjålet en person som hun hurtigt fortrudte.
Hun stod nu omkring en halv meter fra ham, og stirrede panisk på pungen.
Vidste han at hun havde den? Og hvis ja, hvilken straf stod hun så ikke til?
Var der rettergang for en tyv? Og i hendes tilfælde, en forældreløs?

Hun bakkede derfor nervøst væk, i frygten for straffen for at bestjæle en leder.
Hun havde dog ikke genkendt ham, da hun først var i færd med at stjæle pungen. Alligevel frygtede hun hendes straf..

han smilt af det og gik hen til hende og tog hans pung tilbage
"meget godt men huske på at man skal være lydløs og hurtige" sagde han og sendte hende et smil "nu gir du mig den bare tilbage"

hun stod bare og så på ham.
Hun havde ikke regnet med hans fremtrædne tilgivelse.
Men hun nikkede, inden hun bakkede væk fra ham. Hun var nødt til at adlyde hans autoritet.

"hvorfor stjæl du fra mig" spurgte han om i det han sendte hende et smil
inden han puttede sin pung ned i lommen igen

hun åbnede munden for at svare, men tøvede. Hun begyndte derfor at gå igen, da hun vidste at han ikke ville forstå hende alligevel.

Hun bed sammen

han løbe hen til hende og tog hendes
ting hun stjæle i det han begyndte og løbe med dem

Hun begyndet at knurre lavt, inden hun satte i spring efter ham. Som en snerrende ulv bed hun fast i hans arm, og så vredt på ham. Ulven holdte fast og snerrede bare endnu højere.

han prøvet at ryste hende af hvilket der lykkes i det der faldt
noget blod ned på gaden fra ham i det han løbe afsted igen

hun rystede sig hurtigt. Han måtte vel selv om det. Tingene hun stjal var jo i bund og grund til ham.
Så hun spyttede blodet ud, og satte hun roligt kursen hjemad.

han stoppet og vendte om i det han fulgte effter
hende han smilte for sig selv nu ville han finde ud af mere om hende

Hun sprang bare mod en lille lejlighed, i et hus.
Hun blev menneskelig igen da hun åbnede døren

han stod på et tag hvor han kunne se hende fra
da hun åbnet døren hoppet han ned og fulgte
effter hende lydløst

Hun gik ind i sin lejlighed, som var fyldt med underlige ting.
Omkring på gulvet lå der tøj - til små børn. Kasser med store pakker med mad som var konserveret.
Man kunne tydeligt se at hun ikke boede her fuldtids. Det var nærmere et tilflugtssted for hende når alt blev for meget.

Hun satte sig i en slidt og ødelagt lænestol, og tørrede lidt af sin leders blod af sin arm.
Ikke nok med at hun havde stjålet fra ham, ubevidst, nu havde hun også angrebet ham. Hun så lidt ned af sig selv, uden helt at vide hvad hun nu skulle gøre. Som shapeshifter kunne hun skjule enhver forandring på hendes krop. Men det var hårdt at skulle skjule selve kroppen. At skulle vise sig som en helt anden.

Langsomt blev hendes hår mere og mere ildrødt, samtidig med at hendes hud blev mere og mere hvid som sne. Hendes øjne var udmattede og matte at se på. Hun kunne falde om at udmattelse hvert øjeblik.

han smilte og gik hen til døren og kiget
ind for at se hvad hun lavet han smilte og banket
på i det han gik ind han smide hendes tyve koster på
bordet og smilte til hende "du har fortjent dem" sagde han til
hende med et smil

''ikke desto mindre-'' sagde hun og så kort på ham med hårde øjne
''-så er det dine.'' sagde hun inden hun så væk fra ham igen.

"næ beholde du dem bare" svarde han og sendte hende et smil
inden han sætte sig ned i sofaen og smilte til hende inde han viklte noget af hans kappe om hans arm hvor der var et sår "med på et indbrud fordi du er god til at bruge hænder til lommetyveri hvad sigde du"