undgå rekruttering //Sivir//

tid: ca. 13:40
vejer: det er overskyet, men der næsten ingen vind
omgivelser: en travl markedsplads med mange mennesker

Azrual kom ud fra sit gemme, hvor han havde gemt sig for soldaterene som prøvede at rekuttere alle med et sværd, til at state med havde han prøvet at ignorere dem, indtil han fandt ud af at det er lettere bare at undgå dem, og sagde ''forbande soldater, kan de ikke bare give op''

Sivir gik rundt på må og få, da hun så nogle soldater, der så ud til at lede efter nogle eller noget, da hun så en ung mand komme frem fra et skjulsted. hun tænkte sig til at soldaterne ledteefter ham, men hvorfor viste hun ikk. hun gik over til soldaterne og spurte dem hvem de ledte efter. de lete efter ham hun lige havde set. Skulle hun sige at hun lige havde set ham og sige hvor han var eller skulle hun lede dem på vildspor? " jeg har lige set ham i leder efter. Han gik den vej" sagde hun og pegede den modsatte vaj af hvor hun havde set ham. "Tak skal du ha" sage de, og gik den vej. Hun begyndte stile, men uden soldaterne så det, at gå over mod den ung mand.

efter soldaterne var gået gik Azrual hen til pigen med hænderne i lommen.
''takker for hjælpen, de soldater er næsten ikke til at slippe af med, men du kan komme i problemer hvis de finder ud af det'' sagde han med et taknemliget smil og et hævet øjenbryn ''mit navn er Azrual, kan jeg spørge om dit navn''

Hun nikkede kort. "Jeg er fuldstændig ligeglad med om de finder ud af det, for inden da er jeg over alle bjerge." sage hun "Jeg hedder Sivir. Hyggeligt at møde dig Azrual. Forresten, må jeg spørge hvorfor de soldater var efter dig?" Hun smilede lidt genert til ham.

Azrual smilede og sagde ''du har en pointe, bare man er en lille smule kendt for sine evner med et sværd'' han pegede på sit sværd ''så prøver alle soldater at rekrutterre en, det er vildt irreterene, og jeg har ikke en gang lov til at slå dem ihjel'' sagde han som om det var den meste naturlige ting i værden

"Nej det er virkelig irreterene." Hun smilede let til ham. "For resten, hvor gamel er du egentlig? Du liner en på 17-18 år. er jeg helt ved siden af?"Hun syntes at han så alt for ung ud, til at være så god med et svær at soldaterne ville komme efter ham.

Azrual smilede til til det ''det er ikke langt fra, jeg er 19 år gammel'' han spekulerede over hvorfor hun ville vide hans alder, havde det noget at gøre med at han så for ung ud til at være en stor sværdfægter ''og jeg trænet med sværdet i praktisk taget alle de år''

"Wow. Lige fra du blev født eller da du var et år?" Spurte hun facineret. Det var ikk så tit, at man snakkede med nogle, som havde hånteret et sværd i så mange år. For at være helt ærlig over for sig selv, ville hun også godt lære at håntere et sværd, men hun havde aldrig før prøvet at holde et sværd i sin hånd. Hun var bange for, at hvis hun en dag fik et sværd i hånden, ville enten hun eller en anden komme til skade ved et uheld.

Azrual smilede til hende ''det er ikke så mærkeligt, ikke i forhold til min fødsel, min mester sagde at han fandt min gravide mor drabt af et sværdhuk gennem maven, men hendes barn, altså mig var i live og havde kun mistet et øje'' han fjernede håret som hang forand hans højre øje ''og der efter tog han sig af mig og oplærte mig, og i alderen af 14 havde jeg overgået ham''

Sivir var meget fasineret af hans historie. Hun havde aldrig hørt om noget linene før. "Du må være noget ganske særligt, siden du overlevede det, og kun mistede et øje." Hun smilede til ham. "Jeg syntes at det er cool at du er så god med et sværd. Jeg vil ønske at jeg var lige så god som dig med et sværd, men jeg er bange for at jeg vil skade mine venner, hvis jeg noglesinde fik et sværd i hånden."

Azrual grinede ''det med at være god med et sværd, så god er jeg nu ikke, jeg er bare bedre end de fleste her i byen''
soldaterne var ved at komme tilbage, så Azrual sagde ''hvad med at vi går et andet sted hen, det ser ud til at soldaterne kommer tilbage''

"Det syntes jeg lyder som en rigtig god idé." sagde Sivir og fuldte efter Azrual. Hun ville nødig ha at soldaterne så dem. "Hvor skal vi gå hen?" Hun kendte ingen gode gemmesteder, men hun havde på fornæmelsen at Azrual gjorde.