I have a chance to live.. but as a vampire..//Arason.//

S: Udenfor kroen.
V: Regn.
T: Sen aften.
P: Beskidt tøj.

Julianne havde været nok igennem, hendes følelser fik hende til at lede.
Lede efter en bestemt person, nemlig den person som hun var forelsket i Arason.
Hun kom gående hen imod kroen det vilde svin.
Hun kunne dufte blodet indefra den voldige kro. Hun kunne ikke holde det ud, Julianne kæmpede for ikke at tage livet af sig selv.
*Omg..*
Hun fik fært af en mand bag hende, han blodte. Det var ikke en som hun kendte. Og han kom imod hende, hun trak vejret hurtigt. Hun ville ikke sårer nogle, men det kunne hun blive nød til. Men ikke nu, men hun var så tørstig..

Arason gik ud for at få luft og kiget sig om det var ikke så mange dage siden
han var blivet vampyre han sændte sig udenfor og begyndte og snitte hans iron kniv
i det han kiget sig om lugten af blod og lugten af juli han kiget desparet omkring
for at finde hende

Hun fik en ny fært, Arason.. Det kunne ikke passe var han også vampyr?
Julianne var desparat for at finde Arason. Hun havde virkelig opsat på at finde ham, og nu kunne hun lugte hans fært ligeså tydlig som den syrlige lugt af blod.
"Arason?"
Hun vidste vampyrer havde god hørelse, så han måtte have hørt hende.

han høret hende og var ved siden af hende inden nogen havde nåde og set dem han havde fået hende op på hans værlse hvor man ikke kunne lugte blod fra i det han talte til hende "juli hvordan har du det" hans stemme lød uroliget hvilket han også var

Hun havde det ikke speicelt godt, hun hadede tanken om at det blod drypende væsen gik bag hende. Hun havde lyst til at drikke blodet fra det. Men tankerne ændrede sig da Arason kom op på siden af hende.
"Jeg klare mig Ara,""
Vidste han mon hun var vampyr? Hun kunne lugte han var blevet, og det var hun også så måtte han kunne lugte det.
"Hvordan?"

"tale vi senre om nu skal vi bare væk herfra" han tog hende op
i hans arme og løbe til hans lejlighed der var under jorden hvor de
ikke kunne lugte blod "undskyld rodet"

Hun nød at være i hans arme, det var trygt.
De kom hjem til ham, stedet var lidt rodet.
"Det gør ikke noget."
Hun smilte sødt til ham, og var mere afslappet da lugten af blod var væk.

"nå dig første hvad er der sket siden du er vampyr" svarde han og sendte
hende et smil selv om han havde fået det af vide af en anden ville han også
høre hendes verson han vendte bare på hende nu

"Øhm.."
Hun huskede tydligt den dag, men det havde ikke været en speicel rar dag. Men hvis han ville hører hendes verison, så måtte han det.
"Jeg var ude at gå, da nogle funde mænd syntes det var sjovt at slæbe mig ud i Ahen Wood Forest. Og jeg mener slæbe.." Julianne holdte en pause, det var ikke en lykke historie." Det rent ud sagt tævede luften ud af mig, jeg var ikke forberedt over hovedet. Så jeg lå på jorden næsten livløs, da en vampyr kvinde kom forbi. De endte med at mændene gik, eller hun dræbte næsten en af dem. Men hun sprurgte mig om hun skulle forvandle mig. Og jeg sagde nej, for du ved jeg ikke kan lide vampyrer." Julianne tog endnu en dyb indånding. "Men hun gjorde det alligevel, og her er jeg. I live som vampyr, selvom jeg aldrig havde ønsket det.. Men det bare svært at styrre det.. Tørsten.. Følelser.."
Hun var forvirret, og trist. Det eneste som gjorde hende glad var hans tilstedeværelse.

"jeg ved hvad du taler om husker du ikke at min famille alleså min mors del var vampyre
jægere så jeg hader det lide så meget som dig jeg prøve og finde en kure men ind til vide ser det ikke ud til der er nogen den kvinde hedde hun Aramantha" spurgte han hende om i det han sendte hende et smil

Hun spærrede øjne lidt op,
"Aramantha?"
Hun kiggede undrene på ham.
"Hvordan blev du forvandlet?"

"det kan du takke hende for" svarde han og sendte hende
et smil i det han sætte sig ved siden af hende

Hun placerede sine læber på hans kind, og kiggede ham i øjne.
"Men hvorfor var du med på den? Eller hvad var der sket siden?"
Hun var lidt nysgerrig.
"Aramantha forvandlede også mig."

"jeg var ved at dø hun redet mig lide som dig"
svarde han og kyset hende på munden imens han kiget hende iøjne

Julianne nød hans kys, og kyssede ham dybere. Hun lukkede forsigtigt øjne i, og nød dette øjeblik. Det var fantastisk!
Hun trak sig lidt væk, men deres ansigter var stadig tætte.
"Vi kan bare ikke unvære hinanden."
Hendes stemme var drilsk, men så kyssede hun hans læber igen.

han skulle lide til at svarde hende da hun kyset ham igen
"det har du måske ret i lille juli" svarde han drilende og kyset hende igen

Hun smilte men slap ikke kysset, hun kyssede ham dybere.
"Ja det har jeg sikkert, men jeg er ikke lille."
Hun kyssede ham igen og med vampyr fart fik hun ham ned og lægge. Hun lagde næsten ovenpå ham, men hun hendes bryst rørte hans.

"du kan bare ikke holde dig frem kan du vel juli" svarde han og smilte til hende mens han kyset hende på munden stadigvæk og sendte hende et drilende blik
imens hun lå oven på ham" du kan bare godt lide og ligge oven på mig ikke"

Hun rystede kærligt på hovedet, hun kunne ikke styre sin nye krop så godt i nu. Men hun kom lidt væk fra ham, for hun vidste ikke om det var en afvisning. Hun kørte en hånd igennem sit hår, og smilte lidt flovt.
"Undskyld hvis jeg påtrængende."

"nej jeg har ikke det på den måde komme nu og lig dig oven på mig igen jeg ved du vil juli" svarde han og sendte hende et charmerne smil

Hun smilte stort, og lagde sig oven på ham igen.
"Det vist ikke kun mig som vil, Ara indrøm det nu du kan godt lide at jeg ligger her."
Hun smilte forførrende og charmerende til ham.

"ja det ved jeg godt smukke" sagde han drilende og kyset hende
igen mens han kiget hende inde i øjne

Hun kyssede ham tilbage, og kiggede dybt ind i hans øjne. De var som en uendelig labyrent, hun kunne blive ved med at kigge derind. Det var bare en unik følelse, hvert eneste kys gav hende følelsen af at være nyforelsket.

"hva er der smukke" svarde han og kiget
hende helt iøjne imens han gendegælde hendes kys
for at se om det bliv til snaverei

Hun ville svare men han kyssede hende lidenskabeligt, og hun kyssede også han tilbage på den måde.
"Jeg blev bare væk i sine øjne."
Hun smilte sødt til ham, og kyssede ham igen.