My place...So, get away! (Claire)

s: kroen
O: borde, stole...og selvfølgelig folk der bruger disse.
V: let overskyet, direkte koldt.
T: sent eftermiddag.

Dagen var gået ret hurtigt, denne dag. Hans kinder var røde, da han trådte ind af døren og lod den dejlige varme omslutte sig.
Der var blevet snakket om at han skulle træne og blive stærkere, mens han ventede på at hans far kom og hentede ham igen. da han ikke havde hørt mere siden, havde han selv valgt at begynde.
Han kom netop fra en længere løbetur, gennem det meste af byen, som han kendte så godt for tiden.
Det havde overrasket ham hvor dårlig kondi han enlig var i. Allerede efter den første kilometer havde han været nød til at holde pause.
Han trak også vejret i stød, da han vinkede til kromanden og skyndte sig op af trappen, op til værelset. Her gik han i bad og skiftede tøj.
han trak i nogle lette bukser og en almindelig, lyseblå T-shirt. Han lod en kam glide gennem håret en enkelt gang og forlod så værelset igen. låste døren efter sig.

hans hår dryppede stadig da han begav sig ned af trappen igen, denne gang med en mere kontrolleret vejrtrækning, han havde også fået varmen igen i sine fingre. Vinteren var på vej, selv her.
Han bestilte noget varm kakao. Han fik det og satte sig alene over ved et vindue, for at drikke den i ro og mag...

En kvinde fik megen opmærksomhed, da hun åbnede dørene til kroen.
Claire havde ikke regnet med den opmærksomhed, men de fleste mænd havde deres øjne på hendes krop. Hvilket fik hende til at rulle øjne, og lade som ingenting.
Hun fik op til baren, kulden havde søgt hende efter noget varmt at drikke. Måske noget kaffe eller kakao, varm kakao hvad var det? Det havde hun aldrig smagt før. Så hvorfor ikke prøve? Hun bestilte et krus med varm kakao.
Hendes mørke hår krøllede perfekt ned over hendes kolde kinder. Hendes mørke øjne kiggede rundt i baren, og ledte efter selvskab.
Hun lod sin hånd køre igennem sit hår, og smilte forsig selv.
Bar kvinden gav hende kruset, med dampende kakao. Det varmede i hendes hænder.
Claire fik øje på en som sad for sig selv, hun gik over til ham.

Han sad med hænderne rundt om krusset og mærkede dens varme. Det var rart bare at sidde og slappe af, afslappet, velvidende man havde været ude og træne.
men lige nu tænkte han mest på fremtiden. Skulle han rådne op på denne kro, før Camille fik gjort noget? Skulle han overhoved i gang med noget, eller havde hun glemt ham igen? Han havde ikke set hende siden første dag...Hvilket var en del tid siden.
Men så havde han mødt Valgul. Han smilte svagt ved tanken, dæmonen skræmte ham lidt, men han hjalp ham som ingen andre åbenbart gad.
Han tog en tår af sin kakao og lod blikket glide over folkene der sad i kroen, med en lille følelse af ensomhed...
Da han genkendte kvinden som var på vej i hans retning. Fra...parken? Han kunne ikke helt huske hvor eller omstændighederne, han huskede bare det havde været et ubehageligt møde.
Han så hurtigt ud af vinduet igen, i forhåbning om hun bare gik sin vej igen.