Hello there, what can i do for you?//Akira//

//I orden //

Han satte hovedet en anelse på skrå.. Hvad mente hun med os? Var hun også en vampyr, havde han taget fejl af hende? Men, uanset hvad ville han ikke dræbe hende, det havde han jo heller ikke fået besked på..
Han fortsatte med at kigge hende i øjnene, han havde intet imod at hun stod så tæt på ham.. Det var faktisk.. Interessant for ham at stå så tæt på et andet væsen.. Det var som om at hun sendte varme igennem ham..
"Jeg dræber kun de vampyre jeg får besked på at dræbe," fortalte han og stod med ryggen ret.. "Jeg har ikke fået besked på at dræbe dig, så det gør jeg ikke,"

//Kan kun sige undskyld selv også//

Hun gik endnu tættere på ham så deres ansigter kun var ca 10 cm fra hinanden, imens lagde hun hoved på skrå. Kunne han finde på at dræbe hende? Hun var ikke nærvøs underligt nok. Der var noget over ham som var tiltrækkende, men hans duft var forunderlig som om at den...den. Ja hun kunne ikke beskrive det. "Hvem skulle du få besked af det " hun slikkede sig over sine læber imens de stadig var så tætte. Hun havde lagt mærke til at hans krop var muskuløs og lignte en kriges lige som hendes´. HUn havde brede skuldre, var høj og muskuløs, som en amazone krop og så hendes røde hår der lignte ild. Hun så ham dybtegående i øjnene imens hun ventede på svar. Følsen skarmte hende faktisk og i det samme trak hun sig tilbage fra ham. Det var ikke sundt at være så tiltrukket af en anden person som hun åbenbart var blevet lige nu. Og så hans mørke øjne, ja tankerne fløj pludselig rundt i hendes tanker. Men hun slap ikke blikket hun havde til ham. Hendes bluse viste hendes mave og når hun bevægede sig kunne man se musklerne svagt bevæge sig i takt med hendes hofter og brystkasse. Hun blev lige pludselig så intresseret i hvem han var især fordi han virkede så... usikker selv. Så dragende og selv var han åbenbart draget af hende.

//Han har ændret sig en del, men skal vi fortsætte alligevel eller vil du have et nyt? //

han måtte indrømme at der var noget inde i ham, som sitrede en smule da de ikke var andet end 10 cm. fra hinanden.. Hans blik flakkede kort ned på de røde læber, som hun fugtede med tungen, men han kiggede hurtigt op i hendes øjne igen.. Forførende øjne der fangede ham.. Ligesom en flue i et ederkoppe spind.. Han var så fortryllet af hende, så han næsten ikke havde lagt mærke til det spørgsmål hun stillede ham om sin herre.. Hans herre.. Forfærdelig mand..
"Min herre," fortalte han og kiggede hende fortsat dybt i øjnene, lod sig forsvinde i dem et kort øjeblik imens han fortalte videre. "han ønsker at alle vampyre skal live, da han er meget hævn tørstig," Han bemærkede godt at hun rykkede sig lidt væk, nok fordi hun var en smule skræmt.. Det var han også selv på en mærkelig måde.. Men det var ikke noget som han havde lyst til at stikke af fra.. Hvad var der egentlig med ham? Hvorfor var han som draget af hende og hendes skinnende røde hår?..

//kan du så ikke lige skrive i pm hvordan han har forandret sig ?? eller i dit næste svar //

Hun så spørgerne på ham da han sagde ordet herre. Var han en slave? eller en tjener? Hun løftede øjnene men kun lige så man kunne ane at hun var overrasked. Hun sank hvorefter hun sagde. "Din herre?" et skævt smil satte sig fast på hendes læber, men der var et tegn af sprøgsmål over de røde læber som hun havde set han havde betragtet i sin rolighed. Hun lagde hoved til den anden side imens hun stadig så spørgernde på ham, det fik hendes hår til at falde blidt ned af det højre bryst og skjule det i rødt hår. Hun rettede derefter sit hoved igen og bukkede sit hoved så hun så mere direkte på ham. Hun ville vide hvem han var, normalt var det slet ikke af intresse for hende at vide hvem det enlig var hun havde i sit nærver men Ham, D12. Hun ville vide alt og igen. Dette var underligt for hende, en tiltrækning så stærk som hun havde lige nu på ham, kunne være farlig og måske var det med vilje, måske ønskede nogen at få hende til at forelske sig så de kunne gøre hende svag. Hun lagde sine hænder på hofterne og stod stadig svagtbøjet med hoved så han kunne se at hun faktisk var intressret i hans ord og hvem han enlig var.

Hans herre.. Det ord passede slet ikke til en som hans herre.. ordet herre fik det til at lyde så mægtigt og farligt, men hans herre var langsomt fra mægtig, snarer gal og underlig.. Han var en lille videnskabsmand med klunsede briller klistret på sin pande og med stort stridt hår, der fik ham til at ligne at han havde været ude for et bumpe uheld, som havde gjort ham helt sort i hovedet og fået håret til at stritte..
"Ja, herre," svarede han og kiggede kort ned i jorden. "han er en gal videnskabsmand som hader vampyrer og ønsker dem døde, derfor skabte han mig," Han kiggede hende i øjnene igen, hvilket endnu engan sendte forvirring igennem ham.. Hvad var der over hende? "Han ville blive rasende hvis han fandt ud af at jeg fortalte dig alt dette,"

Hun nikkede til alt han sagde, et svagt tegn af forundring slog hen over hendes ansigt memik. Men da han sagde det sidste tog hun et stort nok og lod blidt en hånd føre sig op til han ansigt hvorefter hun førte sine finger fra hans kindben og ned til hagen imens hun sagde. "Bare rolig, jeg ved ikke hvem han er og jeg har ikke i sinde at sige det" hun tog hurtigt hånden til sig igen. Hendes blik blev mere venligt en tilbagetrukket imens hun så med rolige øjne på ham. i det samme begyndte en høj lyd at lyde i hele byen de nu var i. Akira gav et kort ryk fra sig hvorefter hun kiggede imod lyden. Hun så med store øjne imod det. Folk begyndte at løbe rundt. Hun vendte blikket imod D12. Og så måske med lidt skræmt blik på ham, "Jeg må forsvinde" sagde hun og nikkede så til ham lige inden at hun nu begyndte at løbe.

Det at hun placerede sin hånd på hans kind, gjorde ham ikke noget.. det forvirrede ham en smule, men han ville ikke tænke videre over det, da hun sikkert ikke ville noget ondt med det.. Han fortsatte med at kigge hende i øjnene, lige indtil et kæmpe brag fik ham til at kigge sig forvirret rundt.. Han var ikke blevet bange, snarer bare nysgerrig for at se hvor den lyd egentlig kom fra.. Mennesker og væsner omkring dem begyndte at løbe skrigende væk, hvilket bare gjorde ham endnu mere forvirret, men han valgte at bevare roen så meget som muligt. Pludselig fjernede hun sin hånd og efterlod en varme på hans kind.. En behagelig varme.. Han kiggede forvirret hen på Hende..
"hvor hen?" spurgte han hende, men der var hun allerede løbet..
Han var fristet til endnu engang at følge med hende, men lod være, da han kunne høre i sit højre øre at hans herre pludselig var tilbage igen.
*Kom hjem D12,* sagde han koldt.
D12 kiggede efter Akira, inden han svarede.
"Ja herre,"
han gik den modsatte vej Akira var løbet.. En anelse forvirret over om han ville se hende igen..

//Er det out eller? //

//out yeah det synes jeg, du sagde jo selv at han havde forandret sig...så synes et bedst^^//


//tak for emnet//


//out//

//Ok, skal vi tage et nyt? Og kan kun sige i lige måde ^^//

//OUT//

//Ja lad os det ^.^// laver du det?//

//Kan jeg godt ^^ Ønsker du et bestemt sted?//

// nej jeg er ikke kræsen//

//Ok, sender dig et link.//