Hello there, what can i do for you?//Akira//

S: Kroen det vilde svin.
P: Sin uniform.
O: Få mennesker der drikker, krodamen render rundt oppe ved baren og tager imod bestillinger.
V: Overskyet.

Døren blev åbnet med et sæt og en ung mand, omkring 20´erne kom ind med et alvorligt blik på sit ansigt. Han var iført en uniform, der tiltrak de flestes opmærksomhed. Mange var facsinrede, men der var også dem der var bange.
D12 kiggede rundt i kroen. Han ville ikke gøre disse mennesker ondt. Den person han ledte efter, var en vampyr der skulle været gået derind og bestilt et værelse.
Med faste, nærmest robotagtige bevægelser gik han op til baren og kiggede på krodamen, der straks spærrede øjnene op over hans påklædning.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte hun med en lille nervøsitet i stemmen.
"Jeg leder efter en mand der har mørkt hår og mørke øjne," svarede D12 og fik ikke et udtryk på det kolde ansigt.
Krodamen løftede på skuldrene.
"Dem har jeg set mange af putte," sagde hun og gav sig til at tørre et krus af.
D12 ignorede ordet Putte og kiggede stadig koldt på hende.
"Hvor er han?"
Krodamen gik et skridt tilbage.

Akira kunne ikke, nej mere ville ikke lade værre med at lytte og derefter blande sig, Hun vendte sig om og var den der sad tættest på Mande (D12) "Tja...de fleste der kommer her ser sådan ud men du kunne prøve at sparke hver enkelt dør ind og se om manden er der" sagde hun og sad og så afventende på manden i det ret så flotte og fasinerende tøj. Han var bred og stærk det kunne man se på hans krops bygning og form. Det var nu ret flot faktisk. Akira blev ved med at stirre på manden faktisk helt uden at blinke, hun sad roligt tilbage lændet på stolen der svagt var drejet lidt imod D12 for at hun så kunne tale med ham. De grå/grønne øjne begyndte lige så stille at studere manden fra top til tå.

/sorry kort svar,... men mine indledninger er altid lidt tamme //

// Det er helt i orden Du svare bare så langt du kan //

Krodamen nikkede som tak til den unge pige, over at hun havde svaret på hans spørgsmål.
D12 drejede hovedet og fik øje på en pige, med skinnende rødt hår og grå/grønne øjne. Disse øjne var faktisk fascinerende måtte han indrømme.
"Han har en rift på kinden," tilføjede han, for at se om pigen havde set ham og kunne svare på hvilket værelse han lejede, nu da hun sad oppe ved baren. "Har du set ham?"
Han bemærkede at hun studerede ham, men ignorede det da han ikke var helt sikker på hvad det ville sige.
Krodamen var stadig lidt nervøs, da hun kiggede på den unge pige, for at se hvad hun ville svare ham.
Menneskerne i kroen kiggede nysgerrigt med uden at blande sig. De skulle ikke nyde noget, hvis det førte dem ud i ballade.

Hun kiggede kort over på trappen der førte op mod værelserne, og så tilbage på manden. "Hvilke race" sagde hun og så lidt neutralt på ham denne gang. Hendes tonelige var neutralt men hendes øjne udviste mere liv end hendes stemme. "Jeg har set mindste 7 mænd der har ar og krifter i ansigtet komme i aften" mest af alt ville hun vide hvorfor han søgte den mand som hun udmærket viste hvem var, det var en yngre vampyr som nogen gange havde gået amok på små menneske byer her i landet. Hun kiggede fra trappen og tilbage, "Hvorfor søger du sådan en mand" folk begyndte at spidse øre nu da de syntes det var intressant havd denne fremmed og ukendte mand skulle med en der muligvis var her i bygningen, men folk var tavse da de var bange for at komme i fedtefadet enden med denne mand eller den anden person som manden søgte på sin færd. Hun lagde det ene ben over kors og lændte sig lidt til siden så det lange hår fuldte med hende og faldt blidt ned af siden på hende.

Pigen kiggede op mod trapperne, der betød at han var deroppe et sted.
"En vampyr," svarede han og kiggede op mod trappen, mens han tænkte over hvilken stradegi han skulle bruge til at dræbe denne vampyr.
Han kiggede rundt på kroen, for at se om der var nogen der lyttede med. Det var der sikkert, men de skjulte det ved at hurtig at kigge væk og lade som om at de ikke hørte efter deres samtale.
D12 lænede sig tættere på pigen, for at hviske hvad han ville med ham, da han ikke vidste om der var nogen i kroen der ville stoppe ham hvis de hørte det.
"Jeg skal dræbe ham," hviskede han ind i hendes øre og kunne mærke et af hendes røde hår strejfe hans kind, inden han lændte sig tilbage igen.
Menneskene kiggede æregligt ned i bordet, da de ikke hørte hvad det var han skulle med ham.

Det slog som lyn ned i Akira da han sagde disse ord. Da han lændte sig tilbage fra hende kiggede hun ikek overrasked men mere opstemt på ham. "Ja så" sagde hun imens et smil begyndte at vokse på de røde læber. Hvis man svagt så efter ville man kunne se at hjørnetænder og kindtænde var spidse som hos et rovdyrs, dog skulle man kigge meget godt efter da smilet ikek var så stort igen. Hun kiggede kort rundt for at hun derefter rykkede sin stol tættere på ham og sank hoved lidt hvorefter hun hviskede. "Og hvilken gavn eller betydningen ville det have for dig at slå dette væsen ihjel" Man kunne nærmest mærke at folk selv rykkede tættere på for at høre hvad disse to folk snakkede om. Hun svag sit røde hår tilbage så det hang ned af ryggen da det var glidet ned af hendes side og ned foran hendes kraveben. Hun så igen afventende på ham dog med et mere spændende blik der kunne minde om et barns nysgerrige øjne. Hun ville da vide mere om denne mand og hvorfor han var her,da dette ikek var normalt at en vampyr jægerer var så rolig at snakke med. Normalt var de overvuderede og ret så irreterende at snakke med, men nok også fordi at de fleste vampyr jægrer også dræbte dæmoner og andre despændster

D12 bemærkede de skarpe tænder, men sagde ikke noget til det. Hun kunne ikke være vampyr, så hun var ikke en fjende. En vampyr lugtede for det meste altid af tørt blod, imens hende her duftede godt på en måde..
Han skimtede en sidste gang tilbage på menneskene, der ikke var særlige gode til at skjule at de lyttede med længere. Han ignorde dem og lænede sig henover bordet, for at virke naturlig. Så naturlig man kunne være med en uniform på.
"Jeg er blevet bedt om at dræbe ham at min herre," fortalte han, med en lav stemme.
Han kunne se i øjenkrogen at menneskene gjorde alt for at lytte med. Det underholdte ham lidt.
Selv krodamen, kunne ikke undgå at vise interesse mens hun tørrede ølkrusene af.

Hendes øjne fuldte ham imens han afslapped lænede sig hen over bordet. Et smil var forblandet på hendes læber. "Din herre" sagde hun ikke som et sprøgsmål men mere som en gentagelse af hans ord. Hun lænede sig også selv op af bordet dog så hun stadig sad næsten oprejst. "Skal du så ikke følge din ordre og gøre din pligt." sagde hun og kiggede og nikkede over med trappen som hun før at set efter.
"Jeg ved ikke om han allerede er forsvundet ud af vinduet, men han tog en pige med op på sit værelse" hun sagde det helt roligt som om at det var for hende helt normalt at vide at nogen skulle dø når en vampyr gjorder sådan. HUn blinkede en enkelt gang før hun fugtede læberne med sin tunge. Hun begyndte at hviste imens at hun nu sad afslapped og legede svagt med det røe hår og kiggede på ham. "Så du må hellere skynde dig" Hun kunne lige hans utrolige rolighed selvom at han sikkert snart skulle til at slås om liv og død mellem ham vampyren.

Han nikkede, da hun gentagede ordet herre.
herre var sådan et majestætisk ord, der slet ikke passede til hans herre, da han ikke var skræmmende og majestætisk, men snarer lille og rablende. Men derfor havde han stadig en magt over D12, som var han en slave. D12 nægtede dog at kalde sig selv for slave, da han selv mente at han ikke var en.
"Jo, det skal jeg," sagde han og sendte hende et smil, da hun blinkede og fugtede de smukke læber med sin tunge.
Han rejste sig fra stolen, og kiggede en sidste gang på hende, inden han gik op af trappen med rolige bevægelser. Han var ikke bange. Han havde dræbt før, så hvorfor være bange nu.
Krodamen kiggede efter ham og fokuserede igen på sine ølkrus.
"Sikke en mand," mumlede hun for sig selv.

D12 åbnede hvert et værelse, for at finde denne vampyr. Det varede ikke lang tid, før han fandt ham, ligge i sengen med den pige, hende fra baren talte om.
vampyren kiggede forvirret på D12, der bare gik ind uden tilladelse, men før han kunne nå at sige noget, stak han dolken i hjertet på ham og pigen skreg, mens hun holdte dynen om sin barm.

HUn så efter manden så nu gik op af trapperne og forsvandt ud af hendes synes vidde. Akira Så op på kromutteren med et nu neutralt ansigt, "Synes du virkelig" hun lænede sig tilbage igen i stolen´efter hun havde kommanterede hendes kommentar til den fremmede. En underlig trang til at følge med ham og være med til lidt kaos var sat i gang indenen i hende, men istedet Slog hun det fra sig, hun var ikke i humør til dette, hun havde prøv før at være i ro, noget der ikek passede til bloddæmoner, men det var mest af alt grund fordi at så ville flere liv gå til spilde. Ikke at det var det hun tænke så meget over men hun var kommet her for at se om noget var intressant og det meste intressante der var sket i dag var lige gået op af trapperne. Hun slog hårdt ned i bordet imens hun havde den neutrale mine. "Jeg vil have en mørk øl" sagde hun og kiggede op på kromutter, Hun mente det ikke slemt men nnogen gange tog fanden ved hende helt uden grund til dette. Hun sukkede med øjnne og slog igen i bordet dog lidt blødere da træet i bordet havde knækket lidt. HUn havde en utrolig stærke i sig, takker være bloddæmon genet

Krodamen nikkede hurtigt og gav hende en mørk øl. Hun nærmest lod den glide hen ad bordet, til den til sidst kom til pigens hånd.

D12 kiggede på pigen, der bare skreg, mens hun dækkede sig selv med dynen. Han ville ikke gøre hende noget. Det var der ingen ordre på i hvert fald.
"Gå," sagde han og nikkede hen mod døren.
Pigen nikkede og beholdte dynen okring sig, da hun løb ned i gennem kroen blandt alle menneskene der kiggede forvirret efter hende.
D12 kiggede en sidste gang på vampyren og lukkede døren til værelset. Han var i tvivl om han kunne gå derned igen, nu når de kunne regne ud at han havde dræbt denne mand, denne vampyr.
Han ignorede den tanke og gik nedenunder igen. Tilbage til pigen, med det flotte røde hår og krodamen der så nysgerrigt ville lytte med.
Han satte sig ved siden af pigen og sendte hende et roligt smil.

Alle hørte et skrig og så derefter en pige uden tøj og kun en dyne komme løbende ned af trappen og ud af kroen. Akira glemte helt at drikke af at grine så meget, over dette halv komiske indslag. De andre menneske sad stive af skræk over dette og nogen skyndte sig ud. Akira selv blev siddende og tog en slurk af sig glas og det næste hun så da hun satte glasset var den ukende mand lige foran sig. HUn havde ikek regnet med han kom tilbage, da han jo havde sagt at han havde fået en ordre fra sin herre. HUn så han rolige smil der åbenlyst var til hende. HUn nikkede anerkendene imens hendes grin og smil blev svagere og svagere og hun tilsidst bare sad med et lille svagt smil der nærmest ikke kunne ses alligeve. Nogen folk, faktisk andre vampyrer listede op af trappen for at se hvad der var sket, så Akira bag D12. Men hun sagde intet lige nu ud over at stirre på manden foran sig. Hun rakte den mørke over til ham for at han havde noget at drikke....Det var sjældent at mænd kunne lide mørk ud men alle havde vel hver sin smag, tit kunne hun køønnet bedre lide mørk øl fordi det var sødere og lige så bittert som lyst øl kunne være. Dog havde det faktisk ikek den store mening, hvis man ville være pløre fuld så blev man det vel også??

D12 bemærkede godt, at nogen få vampyre listede op til gernings stedet, hvilket betød at han nok snart måtte smutte, da de nok ville hævne deres race.. Han havde så småt begyndt at få et ry, efter alle de vampyre han havde dræbt.
Pigen med det smukke røde hår, rakte sin øl over til ham, mens hun stadig prøvede at tage grinen af de røde læber. Han nikkede som tak til hende, og tog glasset op til sine læber. Han havde aldrig smagte øl før, men man skulle vel prøve det engang. Forsigtigt tog han en tår af det og nød den søde smag på sine læber.. Det smagte faktisk rimelig godt.
Hvis hans herre havde set ham nu, ville han være blevet meget vred.. Men D12 var så småt begyndt at gøre ting, han ikke måtte..

Smilet blev mindre og mindre men forsvandt ikke helt, hun kunne se at han nød den dynkle smag af mørk øl på sin tunge. HUn nikkede til kromutter og rejste sig i det samme. Imens hun en sidste gang fik øjenkontakt med D12. Hun nikkede til ham og rejste sig og begyndte lige så stille at gå over mod døren der førte ud til gaderne i denne by. På Glasset ville D12 kunne finde læbestift farve fra Akiras røde læber. Det røde hår svang roligt frem og tilbage imens Hendes slanke og ret så muskuløse krop i forhold til hun var en kvinde roligt mevægede mod udgangen. Folk fuldte nærmest Akira mod øjnene imens andre sad og stirrede på hvad den fremmede mand nu ville gøre, om han ville blive siddende eller om anden ville noget helt 3. En Svag klak lyd lød hver gang hun tog et nyt skridt.

Han ville sige noget til hende, samtidig med at ville give hende øllen igen, da hun rejste sig op og begyndte at gå ud af kroen.
Han kiggede ned på øllen, lod den vugge lidt i sin hånd. En lille aftegmimg fra hendes røde læber, var på glasset, præcis det samme sted hvor han havde haft sine læber.
Han sukkede og kiggede efter hende.
Skulle han følge efter hende?
Menneskerne i kroen, kiggede på ham, nogen nikkede endda til ham, for at få hende til følge efter hende.
D12 bed sig lidt i underlæben. Hvorfor ikke? Han havde jo fuldført sin ordre.
Han rejste sig fra stolen og gik ud af døren, efter pigen med det smukke hår og røde læber.

Akira var allerede ude af døren, men stod med muren op af ryggen da hun faktisk forventede at han havde aflæst hendes invitation til at være i hendes nærvær, hun stod roligt mod armende over kors imens hun ventede på at se D12 komme gående ud af kro/værtshuset for at søge efter hende. Hendes krop var slank, stor go muskuløs i forhold til en normal kvinde ville være dette skyldtes hendes bloddæmon gen, og måske også hends temprament der gjorder hun så tit kom op óg slås at hun krop nærmest var veltrænet af alene denne grund. De røde læber havde faktisk ikke engang mistet farve selvom de havde afgivet farve på glasset som D12 havde drukket af. De grågrønne øjne så roligt på døren som hun ventede på ville åbne sig og føre D12 ud til hende. Havde de mødtes under ander omstændigheder havde hun muligvis prøvet at slå ham ihjel. Men nu var de på helt andre kanter. Hun havde et neutralt ansigt. Folk på gaden så nogen enkelte gange på hende da det røde hår indikerede at hun tydeligt ikke var et menneske. For det meste var det mænd eller små børn der fandt hende intressant.

Han åbnede døren og kiggede efter hende, med sine mørke øjne. Døren lod han lukke i bag sig, med et lille bumb. Det var tydeligt at efter de begge var gået, begyndte at alle at hviske.
Han kiggede sig til siden, og fik med det samme øje på hende. Hun stod op ad muren, med armene på kors og et neutralt blik, mens hendes grågrønne øjne betragtede sine omgivelser.
"Jeg håber det er okay at jeg fulgte med dig?" sagde han og gik hen foran hende.
Han vidste ikke om det var fokert at følge med folk, men mon ikke at hun nok selv skulle sige at hun skulle gå hvis det var.
Han smilte til hende, mens de mørke øjne kiggede ind i hendes. Han måtte indrømme, at der var noget interessant over hende. Hendes bygning, var ikke ligesom de andre piger han havde set. Hun var mere, hvad skulle man kalde det, klar til kamp agtig. På en god måde altså.

Hun rankede sig så hun lige akkurat ikke rørte ved muren bag sig, men hun stod stadig med armende over kors. Imens hun havde rykket sig ville man kunne have set mavemusklerne bevæge sig da hendes bluse mest af alt var så kort at navlen viste sig "Jeg indbød dig selv til at følge mig" sagde hun og holdte den øjenkontakt som han havde startet. Hendes ansigt forblev neutralt mens at hendes øjnene sagde lidt mere. Hun så ind til ham i øjnene hvor hun igen brød tavsheden der var imellem dem, "Du nød min gestus" sagde hun og så på hans læber der var svagt nærmest usynligt farvet af det læbestift der havde været på det glas med øl som hun havde rakt ham inde hvor de sad for få minutters tid siden. Symbolsk det at drikke af samme glas som en anden betød at der var en forbindelse mellem dem der havde drukket af samme bære, hvilket fik Akira til at tænke lidt. Denne mands aura var speciel, ikke noget hun før havde duftet eller set. Hans duft var levende men alligevel var der noget unaturligt metallisk hvor hans duft. Ikke et sekundt slap hun de mørke øjne der stirrede inde i hendes egne øjne.

Han beholdte øjenkontakten med hende. Disse grågrønne øjne var utrolige fascinerende, det samme var hun.
"Ja," sagde han og nikkede kort. "Det gjorde jeg," Hans øjne udviste mystik og charme, mens over et af øjnene var der en lille flænge i hans øjenbryn. Det havde været en fejl i maskinen. Hans herre havde været bange for at det var en større fejl, men det var det heldigvis ikke.
"Nød du mit?" spurgte han, med et forsigtigt smil.
Det føltes naturligt for ham, at stå og snakke med hende, og han kendte ikke engang hendes navn.
"Navnet er D12 forresten," Han beholdte øjenkontakten og nød hendes søde duft.

Et smilte bredte sig da han svarede hende med et ja, flængen over øjet havde hun ikke engang lagt mærke til og lod stadig ikke mærke til dette. Det der pirrede hende var den uendelige duft af noget hun ikke kunne forstå noget der ikke havde fandtes før. Hun hun drejede hoved lidt så venstre side af hoved kunne se mere i D12's synfelt end den højre side, men øjnene var stadig helt fortabt i hans blik, lige som hans var fortabt i hendes. Han havde også sendt hende en gestus? Ja hvis gestusen var han han havde sat sig igen efter at han havde gået første gang så havde hun set den og den anden ting der kunne være en gestus var at han turde tag glasset og drikke af det som hun også havde drukket af. Et skævt smil kom over denne tanke at han også havde sendt antydninger til hende. Kort efter kom den første vigtige oplysninge, hans kaldenavn eller navn. Hun rettede hoved tilbage så hun bare så direkte på ham med begge øjne "D12" sagde hun forundret, dette var ikke et navn der var givet af en moders kærlige følelser. Dette var et navn som var han et produkt af noget større, det lød nærmest som om han var et forsøg der var lykkes 12 gang. Men hun fandt det enlig charmende med dette navn. Som om der alligevel vare en hvis følelse over at give dette til ham.

"D12," gentog hun, og hendes stemme sendte kuldegsyninger igennem hans krop.
"Ja," sagde han og beholdte den stærke øjenkontakt, de havde bygget op.
Han spekulerede meget over hvad hendes navn var. Hvad kaldte man en pige som hende, med glansfuldt rødt, hypnotiserende grågrønne øjne og læber ligeså røde som rosenblade. Ikke nok med at hendes læber var røde som rosenblade, hun duftede også sådan. Et rosenblad med en lille smule dug på.
Han brød ikke øjenkontakten, selvom han kunne mærke at der var folk der gik forbi dem og kiggede på dem med store øjne. Om det var ham eller hende, de var fascinrede over, vidste han ikke, men det kunne vel også være lige meget. De kunne tænke hvad de ville.
"Dit navn?" det lød ikke som et spørgsmål, men nærmere som en uskyldige lille ordre på at få at vide hvad hun hed.

Et skævt smil kom frem på de røde læber, og hendes blik blev ligefrem drilsk. "Akira" sagde hun med en pludselig blid stemme. "Mit navn er Akira" hun nikkede anerkendende på hoved som sendte hun endnu en gestus til D12. HUn lændte sig igen op af muren imens hun afventede hans reagtion på hendes navn, måske havde han hørt om hende måske ikke, hun havde ikke hørt om ham endnu og kendte ikke til hans grund til at slå vampyrer ihjel. Dog lod hun hænderne falde nej langs hendes krop og istedet hvile på hendes hofter der buede svagt ud fra den slanke talje. Det røde hår hang ned af ryggen og viste ikke lige så meget sin glans som det havde gjort hvis det han hen over hendes kraveben så man rigtig kunne se hvordan det skinnede i nattens lys fra gadelygterne. Folk kiggede på dem, men hvem gjorder ikke det når 2 stod og snakkede med hinanden og begge så ud til at have noget at holde i skjul.

Akira...
Det lød nu meget godt, nærmest mystisk. Det passede til hende, da hun var mystisk.. Så mystisk at det fangede hans opmærksomhed hele tiden.
Det gik op for ham, at han ikke vidste hvilken race hun var. De tænder hun før havde vist, var ikke en vampyrs tænder, og hun havde ikke en vampyrs lugt.
Hans mørke hår, strittede en lille smule. Det var ved at blive længere end sædvanlig, så det pjuskede en del mere end det plejede.
Han smilte skævt til hende, mens de mørke øjne stadig var i fuld kontakt med hendes...
Hans herre ville ikke bryde sig om at se ham smile.. Han måtte ikke vise følelser overhovedet, han måtte ikke være et menneske.

"Hvorfor jager du os" sagde hun med et sprøgsmål i selve toneleget. Hun mente vampyrerne og da hun følte at hun hørte til den mørke side sagde hun vi. Hun slikkede sig i mundvigen imens hun rykkede sig lidt tættere på ham, så deres ansgiter hun var ca. 20 cm fra hinanden. HAn var flot og maskulin. Hvilket tiltrak hende helt bestemt. Me hvad var hen? Tanken fløj rundt i hendes underbevisthed. Hvis han ville dræbe hende havde han så ikke gjoert det? Eller lå der noget bag hans forfølgelse af hende siden at hun selv viste han ville følge hende herud. Hendes røde læber var svagt fra hinanden og man kunne mærke at hun udstrålede en svag varme imod ham.

//sorry kort svar//