An Obstacle ~ Nille.

Matthews nypussede læderstøvler lavede små smæld som han gik ned af trappen, det var ikke et særlig højt hus, sådan cirka kun to etager men alligevel boede der to forskellige hustande i det, Matthew boede selv øverst, i det man kaldte en penthouse. Ikke at han helt præcis vidste hvorfor det hed det. Det var nu engang et ord menneskene havde bragt med sig. På benen bar han et par skrædersyede forte bukser som sad en smule til men stadig var til at bevæge sig i. På overkroppen bar han en mørkegrå tanktop hvor han havde en mørkeblå uknappet skjorte udover. Han smækkede stille døren efter sig som så låste af sig selv. Hans krystal blå øjne gled over byen omkring ham. Ikke særlig mange folk i dag, det kunne næsten ikke være bedre, han var nemlig på vej for at skulle udføre et job. Et lettere grumt smil lod sig glide over hans fredfyldte ansigt. Det blev dog hurtigt erstattet med en mine hvor ingen følelser var at spore. Han hænderne i lommerne på bukserne og begyndte så roligt at gå ned af gaden. Gadelygterne var allerede blevet tændt da mørket så småt ar begyndt at krybe ind over byen. Der var et godt stykke til hans distanation så han regnede stærkt med at det var blevet mørkt når han nåede frem og ellers så måtte han jo vente eller være mere 'usynlig' om så at sige.

Nille gik roligt genmen gaderne, hun skulle møde en person som vist havde et problem med en hund som ikke var så fantastisk god til at gå. Hun grinede stille, det var jo tydeligt allerede at den lille hund havde slået sit ben! Hun havde sin sorte hættetrøje på og et par slidte jeans, og hendes sorte converse sko. Hun gik afslappet genmen gaden, og kiggede sig omkring. Hun prøvede og huske hvor personen sagde hun var. Det var vist lige rundt om hjørnet, hun havde sine hænder i hættetrøjens lommer, og hun drejede rundt om hjørnet og så kvinden med en hund. "Hej, så er jeg her." Hun smilede til kvinden, som så ud til at være i 40'erne og hun havde sort hår og fuldkommen hvidt tøj, hunden var en lille hvalp og var brun i pelsen. Hun satte sig på hug og kiggede den i øjnene. Den havde også brune øjne kunne hun bedømme. "Jeg gætter på at det her er staklen?" Hun så op på kvinden som virkede kold i det. Hun nikkede bare. Nille mærkede på hvalpens højre forpote, og kunne mærke at den virkede en smile forvredet. "Gå hen til en dyrelæge, og sig at den har forvredet sin højre forpote" Hun smilede venligt til damen og vendte sig om og gik igen.

//Undskyld, at det tog sin tid skulle lige i bad ^^//

Der gik ikke længe før han havde forladt det pænere kavrter af Doomsville og var nu på vej nej til Rotten Roots distriktet, ikke at det var hans fortrukne sted at være. Men et job var nu engang et job og det betalte godt. Han skammede sig ikke over at slå folk ihjel, alle skulle jo leve af noget og desuden slog han ikke uskyldige folk ihjel. De her folk var mordere, voltægtsforbrydere og slavehandlere. Ikke at han ikke selv var en morder men nogen skulle jo slæbe læsset og i det her tilfælde havde han meldt sig frivilligt. Ingen havde tvunget ham. Brostenen under hans støvler var ujævne og fik ham til at gå lidt ustabilt men ikke noget som generede ham. Det varede ikke længe før han stod i udkanten af kavrteret i nærheden af et varehus. Nu kunne han jo så bare vente på at hans job kom ud af bygningen, så han kunne få det her overstået. Han efterlod aldrig nogen spor og det havde han heller ikke tænkt sig at gøre denne gang.

//Nille har forandret sig lidt siden da så jeg trækker det ind her. //

Nille trak hætten op over hovedet, og hendes lange sorte hår er i en fletning. Efter at have klaret det med hunden, skulle hun bare gå en tur... Hvor hun skulle gå hen var et godt spørgsmål. Hun gik roligt mod Rotten Roots distriktet. Hun var meget eftersøgt der, men var ligeglad. Hun var efterhånden ret ligeglad med alting. Udover ... Nogle få ting. Hun var ligeglad med dusøren. Hun puttede hænderne i hættetrøjens lommer.

Hun rundede et hjørne og så et varehus forude, og der stod en ung mand derhenne. Hvad han lavede der var endelig lige meget for hende, men hun skyndte sig at gemme sig bag sin hætte. Hun kunne ikke se... Derfor kom hun til at gå ind i den unge mand. "Undskyld!" Sagde hun, og kiggede ned på jorden. Klar til at blive genkendt og jagtet igen.