Keep away from my place (Åbent)

S:: Valley Of The Dead. Nær Zann's gravsted.
V:: Mørkt og skummelt som sædvanlig.
P:: Inde på profilen er der et billede af hans form nummer 1 og det er hans påklædning og udseende
O:: Nogle unge tumper som er gået ind på hans område
T:: Lidt over midnat

2 næsten voksne knægte på omkring de 17-18 år gik roligt igennem Valley of the Dead. Men det var et meget dumt træk. En kutteklædt person kom frem rundt om en gravsten. Stemmen fra denne person var som 5 mænd som snakkede samtidig. "GÅ FRA DETTE STED ELLER MÆRK KONSEKVENSERNE." De 2 knægte grinte. Begge fandt nogle sværd frem de tydeligvis havde købt ved den lokale smed. Men den kutteklædte så ud til ikke at være imponeret. Den ene af dem råbte til den kutteklædte "Din taber du tror du kan skræmme os væk med dine billige trick. Vi er 2 mod en og du har ikke engang et våben. Vend rundt og gå væk igen særling." Det var som om filmen knækkede for den kutteklædte. Han bevægede sig pludseligt. Han fandt en lårknogle frem fra kutten. Og ud fra hans store ærme begyndte rygradsknogler at komme frem. Langsomt dannede det en pisk som blev mindre og mindre helt ud til spidsen hvor der sad en lillefinger knogle. Pisken så ud til at være cirka 3 meter lang. Et lille smil kunne anes fra under kutten. Knægtene grinte hårdt. "Særling der er 10 meter imellem os mindst du vil ikke kunne ramme os med den pisk om så du løb mod os. Vi skal jo bare bevæge os væk fra dig." Den kutteklædte grinte svagt. Pisken blev hævet og et smæld kom når han svang den fremad. Flere rygradsknogler fløj fra hans ærme og satte sig i bunden af pisken og foran håndtaget. Så den hurtigt blev længere. Og få sekunder efter ramte den skarpe spids igennem hovedet på den ene af dem. Den kutteklædte svang pisken tilbage. Og knægten med hullet i hovedet faldt sammen. Den anden så chokket ud og begyndte at løbe. Men den kutteklædte havde allerede fået nok af dem og svang sin pisk igen. Pisken greb fat om benet på ham der løb. Han faldt ned på jorden så lang som han var. Den kutteklædte smilte ondt. Og hev hårdt i pisken hvorefter knægten fløj med pisken. Og med et kraftigt brag ramte han et træ med ryggen først. Derefter svang den kutteklædte pisken igen efterfulgt af at knægten ramte nogle store sten. Hvorefter den kutteklædte løsnede pisken og trak knoglerne tilbage under hans kutte igen. Derefter løftede han sin hætte op over hovedet så hans ansigt kom frem. Det døde ansigt med de blå prikker som øjne. Det kendte ansigt for sjæledæmonen Zann. Et svagt grin kom fra hans læber efterfulgt af han svang sin hånd lodret fremad. En blå cirkel med magiske tegn kom frem foran sin hånd og sjælende fra de 2 døde knægte blev suget ind i den. Derefter lukkede han cirklen igen og Zann vendte sig rundt og begyndte at gå langsomt.

P: Sort hættetrøje, sorte bukser, og sorte converse sko.

Nille havde kigget på en to drenge der gik for sig selv og grinede og troede der var seje, hun havde bare smilet af dem. Hun havde sin pilekogger over ryggen og sin bue i venstre hånd, og havde en kniv gemt i ærmet. Hun gik roligt efter dem og gemte sig lidt. Hun havde set på mens en mand som så utrolig skræmmende ud havde dræbt begge drenge, hun havde gispet da hans pisk var røget igenmen drengens kranie og hjerne! Hun gemte sig mere da den anden dreng blev dræbt. Hvorfor hun var her? Godt spørgsmål. Hun havde hørt en stemme kalde og havde fulgt efter den, og nu var hun så her. Hun knugede buen så meget at det gjorde ondt, så hun måtte bide sig i læben. Der kom lidt blod fra læben og hun slikkede det hurtigt væk. Hun begyndte og liste væk fra den uhyggelige mand.

//Jeps, jeg kan se det er et åbent emne so here i come //

// Welcome

En hurtig og næsten usynlig refleks. Som når man svinger sin hånd virkelig hurtig så den så ud til at være flere steder på en gang. Og pisken kom frem og ledende fløj af sted direkte igennem en gravsten lige ved siden af hende. Med en lige så hurtig refleks svang han sin anden hånd. Hvor en ny pisk kom frem af knogler. Som fløj forbi hende på den anden side. Og med en hurtig refleks lavede han nogle specielle bølger med piskene samtidig med han krydsede hænderne. Så de krydsede foran denne nye skikkelse. Derefter hoppede han op og lavede en rulletur i den fri luft. Så hans piske krydsede på den anden sidde af hende også og så strammede hun dem så hun ville sidde fast imellem piskende's krydsning i midten af den. Derefter stak han dem hårdt i jorden så de sad fast. Og langsomt fra hans kutte kom et sværd frem. Langt og blåt. Roligt bevægede han sig langsomt mod denne nye skikkelse. "Hvad laver du her på mit område." Sagde han hårdt og brutalt.

//Thanks Thanks ^^ I hope i can get away from here alive? //

Hun skreg da piskene kom hurtigt frem, og fangede hende. Hun vred sig og tabte sin bue. Hun kiggede koldt på manden og lod som om hun ikke var bange.
"Tjoh, godt spørgsmål! Det vil jeg også gerne vide!" Hun prøvede og komme fri og ville ikke blive dræbt på samme måde som drengene.

//Undskyld hvis det ikke bliver til så meget //

Han grinte hånligt. Klingen fra det kolde blå metal gled langsomt hen af de små sten på jorden. Gav en irriterende glire lyd af metal som skraber mod sten. Da han nåede bukkede han sig roligt ned og med sin frie hånd tog han fat i den bue hun for et kort øjeblik havde sluppet. Han hævede den roligt og kiggede undersøgende på den. Med et koldt smil tog han roligt en pil fra det kogger hun havde på ryggen. Satte sit sværd i jorden ved siden af sig og satte pilens bagende på strengen. Derefter strakte han den lidt løse streng tilbage så meget han regnede med buen kunne klare. Roligt rettede han pilen mod hendes pande og smilede ondt. "Jeg tror du skal genoverveje den hårde tone mod mig og det skal gå stærkt." Sagde han roligt med et ondt drabeligt og samtidig fornøjeligt smil. Det fornøjede ham det her.

Hun kunne mærke trangen til at skifte form, og mærke hendes panters styrke. Hun sukkede trist da han tog hendes bue. "Fint! Jeg taler dog sandt! Jeg ved IKKE hvorfor jeg er her! Jeg fulgte lyden af en stemme og kom her til!" Hun råbte lidt men tog det i sig igen og igen. Hun havde godt nok lyst til at give noget og blive overrasket over! Hun vred sig og ville have de piske af!

Han rettede buen mod et træ med et lille blad lidt ude fra stammen dinglende. Pilen fløj da han slap den og det lille spinkle blad fik et rundt perfekt formet hul og blev hængende. Selvom bladet så ud til at være tæt på at falde af. Roligt slap han buen så den faldt ned på jorden. Med den ene langfingrede blege tynde hånd tog han fat i sværdet. Og med et lille ryk gled sværdet fint og pænt op af jorden. Klingen som havde ligget mindst 5 centimeter nede i jorden havde ikke engang en jordplet på sig. Roligt satte han sværdet i holderen og så direkte på hende igen. "Hvilken stemme?" Spurgte han halvhårdt for at forhøre hende.

Hun blev irriterede af de piske, som holdt hende fast. "Det ved jeg ikke, en blanding. En kvinde stemme og så alligevel ikke en kvinde stemme. Jeg havde hørt stemmen før men blev så i tvivl! Jeg svarer ikke på mere før du lader mig gå!" Hun råbte det sidste, og vred sig mere og mere. Hendes indre panter kunne ikke lide og være fanget.

Glintet fra klingen flyve igennem luften var kort. Derefter åbnede hendes hættetrøje fra den ene skulderside til den anden så den faldt lidt bagover. Hvorefter han svang klingen og hendes ene bukseben blev flænset op fra knæet til foden. Alt det med kontrollerede og beherskede sving så han ikke ramte huden overhovedet. Hvorefter han lod klingen røre hendes kraveben under hendes hage. Så han bare kunne skubbe klingen ind i hendes hals.

Hun prøvede ikke at trække vejret for hårdt så, bladet fra sværdet borede sig ind i hendes strube. Hun kiggede op på ham, hun kunne ikke sige noget uden at dø. Hun besluttede sig for at gøre noget dristigt. Hun skiftede form til panter og undgik hurtigt at bladet borede ind i struben og vred sig med større styrke.

Han greb fat i piskene og strammede dem ydeligere så hun ikke kunne slippe fri selvom hun formerede sig. Roligt bukkede han sig ned og så på pantaen "Jo mere du kæmper imod desto værre gør jeg det mod dig. Hvis du slapper af og fortæller mig dit navn og hvad du laver her så slipper jeg dig fri. Men ikke i den der form. Så vil jeg hellere flå dig og sælge dit skind." Sagde han roligt med et ondt smil mens han så direkte imod hende

Hun brølede af ham, men skiftede så form. Hun var lige ved at græde fordi det gjorde ondt... "Fint! Mit navn er Nille! Som sagt fulgte jeg efter lyden af stemmen!" Hun kiggede koldt på ham. "Og slip mig så fri!" Hun blottede sine tænder.

Han sænkede hovedet roligt og smilede ondt. "Jeg må hellere lære dig nogle maner så nej jeg slipper dig ikke fri endnu." Sagde han roligt og lavede en lille snor af knogler og satte om hendes hals som et halsbånd før han fik knoglerne fra pisken til at flyve tilbage under hans tøj igen så hun ikke var bundet mere men havde halsbåndet på så hun stadig ikke kunne stikke af.

Halsbånd! Gud hvor hun hadede og blive behandlet som en hund...
"Mine manere er fine!" Hun knurrede irriteret af ham. Hvor ville hun bare gerne væk!
Hun gik hen for at tage sin bue, og fik den om ryggen.

Han trak hende roligt med sig længere ind i The Valley of The Dead. Hen til hans kirkeplads. Det store gravhus midt i en stor øde mark med masser af skeletter. Roligt hev han i halsbåndet endnu mere så de kunne komme ind i hans gravkammer. Derinde var der kridhvidt og virkelig smukt. Roligt kom 2 skeletter fra hver side af huset hen og løftede låget på hans kiste som sad støbbet fast i midten. Men det var ikke en kiste. Det var en indgang til hans underjordiske grotte. Blåt lys skindede op fra trappen som kom frem. "Sådan som du knurre og hvæser af mig så er du jo ikke veltrænet nok." Sagde han ondt.

Hun mærkede en uro brede sig i maven da de to skeletter kom, og hun blottede hurtigt advarende sine tænder mod dem. Hun løftede det ene øjnebryn og kiggede på ham med foragt. "Jamen du godeste dog, hvor er det mærkeligt at jeg føler mig truet af dig? Nej jeg er stadig under udvikling, ikke veltrænet. Jeg er ikke en hund!" Hun sagde det med en smule forsigtighed.

Han grinte hånligt af hende. "Jamen så må jeg bare træne dig op. Jeg har altid gerne ville ha et kæledyr." Sagde han ondt med et meget hårdt og ondt smil. Mens han hev hende med ned i hans krypter. Den runde gang 20 meter ned i jorden. Virkede helt mørk i forhold til udenfor. Nede i bunden var der en stor cirkel af blå flammer med en stjerne i midten. Og rundt om cirklen 5 døre. Et hvor der stod soveværelse et hvor der stod bad et hvor der stod hærer et hvor der ikke stod noget og til sidst et hvor der stod torturrum med røde bogstaver hen af døren som var det blod.

Kæledyr?! Nej nu var det nok! Hendes øjne skinnede og hun vendte sig vredt imod ham. Hendes stemme fik en klang i sig som om hun sang. "Har du ingen stolthed? Sådan at angribe en pige! Fuldkommen uskyldig pige! Skam dig!" Hun brugte sin evne, den evne der tog okay meget energi fra hende... Hun blev træt, men stadig nok til at hun kunne holde sig oppe, hendes øjne holdte op med at skinne.

Hans uendelige hånlige grin kom fra de stive læber. Mørket trængte mere sammen. Og roligt greb han fat i hendes hals og løftede hende op så hun ikke rørte jorden mere. "Hvad prøver du på din usle svage formskifter. Tror du virkelig at nogle af dine evner har nogle effekter på en følelsesløs drabelig udød sjæledæmon som mig?" Sagde han hårdt og hev hende op over skulderen så han kunne gå videre med hende der.

Ussel? Hende? Seriøst? Okay, svag i forhold til ham? Jah. Men ussel? Nej.
"Slip mig for dælen da!" Hun råbte højt da han hev hende op over hans skulder og sparkede ind i hans mave i håb om at han ville krumme sig sammen af smerte. "Slip mig slip mig slip mig!" Hun råbte højt, og ventede bare på at han gav op.

//Æhm, nogle ideer om hvordan Nille slipper væk med livet i behold ?//

//Under de næste par indlæg giver jeg dig nogle få svage chancer men du skal virkelig tænke det igennem for at finde chancen.

Han grinte hånligt. Knæet ramte noget hårdt som virkede som knogler. Men bare uden kød. Det fine klonk tyede på at hun ramte direkte med knæknoglen. Som sikkert gjorde ondt. Da han nåede ned for enden af trappen satte han hende ned op af væggen. Hvorefter han roligt tog sin kutte af og sin jakke samt skjorte. Inde bag skjorten var der en rustning. Kridhvid rustning. Lavet af flere tusind knogler. "Jeg har en komplet rustning af knogler. Perfekt hærdede" Sagde han med et ondt smil før han vendte sig mod døren ind til hans tortur rum. Hvorefter han låste døren op og åbnede den.

//Dejligt! Æhm, nu ikke noget med at piske hende halv til døde eller noget forhåbentlig xD?//

Der var noget helt galt med ham... Det var tydeligt for enhver! Hun skævede gnavent til ham da han sagde noget med en rustning. "Vent, af knogler? Fra hvem?" Hun kiggede nysgerrigt på ham, og ventede på hans svar. Forhåbentlig ikke fra dyr! Det ville være forfærdeligt!

Han grinte hånligt. "Fra alt hvad jeg kunne finde." Han foldede hånden ud og knogler fra hans rustning gled hen af de andre og i hans hånd kom et skelet fra en rotte. Derefter fløj de tilbage og samlede sig i rustningen. Han løftede hånden og rustningens knogler begyndte at køre igen og lige foran dem dannede der sig et helt menneskeskelet. Derefter gled de tilbage på ham igen. Et ondt grin kom fra ham hånligt.

Nille væmmes ved det han gjorde, hun kiggede sig omkring. Mon hun kunne løbe væk nu? Hun rejste sig op og prøvede at list væk fra ham, mens han lavede det der med sin rustning. Hun havde endelig bare lyst til at skrige af ham og råbe.

Da skeletterne havde sat sig helt på plads på hans rustning igen åbnede han døren roligt og vendte sig roligt om mod hende. Men hun var væk. De blå små flammer på hans øjne blev større. Han blev vred. Han vendte sig rundt og så hende halvvejs op af trapperne. En voldsom kræft kom fra hans krop. Knogler gled fra hans rustning. Og nede foran ham dannede der sig en jaguar af knogler. Jaguaren kiggede op på hende. Og med et svagt vindpust begyndte jaguaren at løbe op mod hende.