Me as a slave? Forget it.//Jane//

P: Slidt tøj.
O: Rige folk der kigger sig omkring, efter de perfekte slaver.
V: Solrigt, med enkelte skyer.
T: Eftermiddag.

Eftermiddags solen brændte, de steder hvor tøjet ikke dækkede den lysebrune hud. Lysten til at krybe i skygger var stærkere end alt andet, men desværre var det ikke muligt for den unge Toshiba. Han var blevet fanget af en slavehandler endnu engang. Denne slavehandler var en stor mand, med bredde skuldre og øjne så små, at det kunne ligne at de forsvandt ind i det kæmpe mæssige hoved. Han havde slået Toshiba ned bag fra, med en køle på størrelse med en spade.
"Rejs dig slave!" hvæste slavehandleren til Toshiba og tog et hårdt tag i hans arm. Med en enkelt hiv, fik han rejst ham op, så han stod med ret ryg og køberen kunne vudere ham.
"Er han noget frue?" spurgte slavehandleren til en kvinde.
Denne kvinde havde røde øjne, som blod og kunne ligne en alle foragtede..
Toshiba kiggede kort op på hende, men gad ikke at bruge sin tid til at studere hende.. Folk der købte slaver var intet værd.

Amazon og James gik bag hende som back up. Jane kiggede på en ung mand, sort hår, brun i huden. Jane kiggede lidt på ham og fik hans æjenkontakt. Da hun sendte sin evne på ham. JAne kiggede ned på ham, med hendes blodrøde øjne.
Amazon stod op ad James, og kiggede rundt. Jane havde næsten altid Amazon med, kun pga. hendes evne. James var stærkest og klogest af alle slaverne, så selvfølgelig havde Jane taget James med hende.
Jane lettede blikket op på slavehandleren.
"Ja, hvor meget bliver det?" Jane havde fået penge af sin kære far.
Jane havde en smuk halskæde på hendes hals. I den tynde guldkæde han der et smukt vedhæng. 15 safirsten i medium størrelse, som fangede folks opmærksomhed. Hendes var havde givet den til hende, og Jane bar den med stolthed.

Toshiba bemærkede smerten, men valgte at ignore den.. Han var van til smerte, hvorfor skulle dette være anderledes?
"Hmm," sagde slavehandleren og rykkede lidt i Toshiba. "Han er godt bygget, kan holde til meget, hvad med to rubiner?" slavehandleren kiggede på hende, for at se om hun tog imod tilbuddet.
Toshiba kiggede ikke op på hende..
To rubiner..
Handlede denne slavehandler med sten? Hvor underligt, han havde aldrig rigtig forstået slavehandlere..

Jane hævede et bryn, to rubiner var meget. For et sølle menneske?
"Jeg vil give 300, ikke mere." Janes øjne var klar, hvis han ikke skulle godtage hendes pris. Selvfølgelig var der muligheder, for at bruge sin evne. Men hun ville ikke bruge den ligenu. Janes øjne var fast plantet i hanlderens øjne, uden hun brugte sin evne. Men bare farven kunne få frygt frem.

Manden tykkede på sin læber, tænkte på et godt svar, og om han nu turde at sige hende mere.
"Fint," sagde han og bandt et reb om Toshiba, hvor han derefter gav rebets ende til Jane. "Han er din," Han rakte hånden frem, for at hun skulle give ham pengene.
Toshiba så bare til, mens en slavehandler solgte ham.. Han var alt for træt til at kæmpe imod.. Shetan var sårede et sted, det kunne han mærke på sig selv, da han var træt og døsig. Smerten herskede især i hans ene arm, som havde Shetan slået sit ben..
Han sukkede og fortsatte med at kigge ned i jorden..

Jane gav manden pengene, og rebet gav hun til James. James trak den nye slave med sig, og strammede rebet lidt. Jane gik i forvejen, og James trak den nye slave med sig. Amazon gik lidt bagved, og kiggede på den nye slave.
"Du skal nok klare den, tro mig. Det gør vi andre.." Amazon åndede lettet ud, og slappede lettere af.

Han fulgte med dem uden problemer. Uviden om hvad der ventede ham.. Skulle han slides ihjel eller ville hun ende med at sælge ham til en anden?..
Man kunne aldrig vide med den verden.
"Helt sikkert," sagde han stille og kiggede ned i jorden.
De klarede sig måske, men de var ikke frie. De var slaver og havde ingen frihed.. Det var som at komme tilbage til før han stak af fra sin mor, ingen frihed til at gøre det man ville..

Amazon kiggede lidt ned i jorden, og så op igen. De havde gået i flere timer nu, og var kommet til Janes hus. James smed den nye slave på midten på gulvet af den store stue. Og Jane satte sig i en af de røde stole, og kiggede på ham. Xander kom ud sammen med Tyler, som var i færd med at spise frugt.
"Jey! en ny slave til flokken!" Råbte de i kor, og smilte.

Timerne gik alt for langsomt... Hans ben var ved at slides op..
Til sidst kom de dog til et hus, hvor den ene slave der holde ham i rebet smed ham ind i stuen. Lige på det hårde gulvs midte..
Toshiba kiggede fortsat ned i jorden. Han havde ikke i sinde at vise respekt for hende, bare pga. Hun havde købt ham..
Kvinder som hende skulle smage deres egen medicin..

Tyler gik hen og prikkede til ham, med sin fninger.
"Nå Jane, hvad kan ham her siden du har valgt ham?" Jane valgte heneds slaver, efter evner og styrker. Amazon evnen til at heale til folk vågner fra døden. Xander den hurtigste. James den klogeste, stærkeste. Tyler den mest rebelske og hævngerrige. Alec evnen til at styre sin egen krop og sind, så det ikke kan manipoleres med. De var alle specielle, de 5 her var dem som hun ikke ville af med.

En af slaverne prikkede til ham..
Han valgte at lade være med at kigge op på ham, og be ham om at stoppe. Det nøttede sikkert ingenting.
Selvom Toshibas tøj var en smule slidt, kunne hans hættetrøje stadig skjule hans ansigt...
Hvorfor havde hun brugt penge på ham, uden at vide hvad han kunne? Det var noget underligt noget...