and who may you be //Demetri//

tid 20:30
sted en smuk gade i Terrorville
omgivelser der er da et par stykke som er ude og nyde natten
vejr det er sky frit og man har en smuk udsigt på alle de glimtende stjerner
påklædning[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

i det mørke gader gik en ganske køn kvindelig skikkelse rund, en kvinde som normalt aldrig fandt nogen glæde i noget, men idag var hun i et overraskende godt humør, ja på trods af at hun havde mistet sin moders halskæde, vidste hun med sikkerhed den lille vampyr tøs skulle bøde.
et næsten oprigtigt smil dukkede op på hendes læber da hun så for sit indre hvad der ville ske, hvordan hun gøre en ende på hende, straffe ham, en gang for alle.
hun kørte en hånd igennem sit blonde hår, nød følelsen af det mellem sine fingre, faktisk nød hun denne aften, og måske ville det blive bedre i løbet af aften, måske ville tingene blive bedre end det havde gjort de sidste mange år, men det var vel måske kun en drøm, et håb om en glæde, en følelse inde i brystet, der aldrig ville komme.

Demetri befandt sig i selv samme gade som denne smukke kvinde. Han stod ude foran et butiks vindue og så på noget lejetøj som stod bag vinduet. Lejetøjet forstillede en hest der trak en hestevogn, men dette lejetøj kunne selv bevæge sig uden at nogen skubbede det eller rørte det. Han smilede svagt over dette, sådan noget havde ikke eksisteret den tid hvor han var et barn med et stadig bankende hjerte og med en tro go et håb om en frmetid der kun var god. Men her var han mange 100 år efter hans død og han havde ikke ændret sig i krop siden den dag. Hans metalliske så stirrede på lejetøjet som om det var helt fantastisk.


//sssorry kort svar skal spise//

hun så rundt, lukkede øjnene, duftede ind og fandt alle sine indtryk, det hele. smilet blev på hendes læber, hvorfor vidste hun ikke, men det var nok ligesom hun heller ikke havde den præcise grund til hendes gode humør, sådan var det vel bare.
hun lod blikket glide rundt igen, indtil det landede på en ung mand, en ganske køn ung mand. med et smil gav hun ham næsten et elevatorblik, og hendes smil blev anderledes. hun gik stille hen mod ham, dog lydsløst. hun havde en ide om at han ville høre hende, men havde nu englelig intet imod det. hun kørte en hånd igennem håret og smilede stille, næsten drillende "hvad har dog fanget din opmærksomhed" hviskede hun og lagde hoved på skrå

//gør intet

Demetri kiggede ikke engang hen på Kendra men svarede hende imens han øjne stadig var låst på legetøjet. "Der ser ud til at et stykkelegetøj har tryllet bundet mig" først nu vendte han blikket mod hende, "Men det der mange ting der gør" han kiggede fra hendes ansigt og langsomt ned af hendes krop hvorefter blikket fik op af hende igen. "Hvem spørg da?" sagde han og så nu hende direkte i øjnene med sine egne metalliske grå øjne. Hvis man så ordenligt ind i dem ville man kunne se at der nærmest var små gnister i det grå der fløj rundt i den farvede iris ring. Han havde et svagt skævt smil på hans ellers så kolde læber, Hans hår strittede stift (se billed) og var lige så sort som som varm tjære. Han var selv i rigtig godt humør i nat, dog var han svagt sulten da han ikke havde smidt i 3 dage nu. Men den normale spise længte han havde holdt var 8 dage. Efter der begyndte han at blive meget hungrende efter blod og ville derfor muligvis ikke kunne styre sig, om det var mand, kvinde, eller børn så æd ham dem.-

hun fulgte hans blik og så på legetøjet ""sikke da en sjov ting" hun lagde hoved på skrå og trådte et skridt frem. dog var det ikke ligefrem legetøj der var hendes store interesse og det havde det aldrig været. hun kunne mørke hans blik på sig og vendte sig om mod ham, så hun stod med fronten til ham, dog havde hun ubevidst trådt tættere på ham, da hun ville se den magiske ting i vinduet "Kendra, og hvem er du så om jeg må spørge" spurte hun og lagde hoved på skrå. hun så dybt ind i hans øjne og hendes pupil udvidede sig næsten i de kraftig blå øjne

Det var sjældent nogen ikke viste ham han var, især hvis de var vampyrer som Kvindenen som præsenterede sig som Kendra var, Demetri var En Klusisska og Leder for Desisska Klanen, det var nærmest umuligt ikke at kende til ham og hans søskende eksistens. Han smilte stadig skævt imens han derefter blottede sine tænder i smilet, han havde ikke blot 1 par hugtænder men 2, de store der var til at hugge med og nogen lidt mindre men stadig større end normale tænder, der var til at holde fat i sit bytte med. Han lagde mærke til hun kom nærmere og det havde han ingen grund til at beklage sig over, Han kiggede fra hende og hen på hendes blonde hår der smukt hang ned af hendes slanke krop, som blev skjult af en smuk rød kjole der viste hendes kvindelighed frem for omverdenen. Hun var en fryd for øjet og da det var sjældent han mødte andre vampyrer så var dette en ren fryd.

hun smilede og betragtede ham næsten nøje, bed sig i læben på en forførende måde, speciel. hun grinede klokkeklart da hun så hans tænder "nej sikke nogle flotte hugtænder du har dig" hvislede hun og vidste selv et perfekt tandsmil, hvor hendes egne hugtænder dukkede op "de er...hvad skal man sige, guddommelige, så store og mægtige" hun grinede svagt og kørte en hånd igennem håret. da hun havde talt om hans tænder, var det som havde hun talt om alt muligt andet, men sådan var det vel, hun var vant til hugtænder, vant til denne verden. hun så på ham, fik næsten hver detalje, fra de levende grå øjne, det strittende hår, det på en eller anden måde var noget pænt over, hans krop, ud den var da perfekt, muskuløs og køn. hun smilede mystisk og lagde hoved på skrå i takt med at hun betragtede ham

Han grinte sammen med hende da hun havde kommenteret hans tænder, "Ja man må da sige at dine også sandelig gør indtryk" han løftede det ene øjenbryn imens han skæve smil blev lidt bredere. "Jeg er Demetri" sagde han og rakte hånden frem mod hende, hans hånd var med håndfladen op af så hun nærmest måtte lægge hånden i hans for at Hilse. Hun var kæk og kunne tale, et stort plus for ham. Kvinder der ikke kunne sige noget var ikke så selskabelige og morsomme. Men hende her, typisk for en vampyr kvinde kunne sige fra sig. Han så afventnde på hende angående hånden da han ville tage blidt om den når du lagde den i hans og kysse den som en gestus til at hun var velkommen i hans nærhver. Legetøjet som var bag ruden gik stadig stille rundt og når det gik ind i noget vendte det sig roligt om så det kunne gå i en anden retning. Et sjovt lille fænomen mente han selv. Dog var alt hans opmærksomhed nu rettet mod den smukke vampyr foran ham.

hendes smil var underligt oprigtigt og et sekund undrede hun sig, hvorfor dog? i hendes mange år havde hun ikke været i nærheden af sådan et smil...underligt, men hun tog sig ikke af det og trak på skulderne af sig selv "jamen mange tak, sikke dog en gentleman" hun smilede og lagde sin hånd i hans, faktisk kort efter han rakte den frem. hun rynkede dog brynet en smule da hun følte på hans hånd, den var behagelig. hun blinkede og rettede sine øjne mod ham "Demetri, jeg mindes at have kendt en ved det navn eller også var det Dimitri" hun trak på skulderne og så ind i hans øjne, hans faktisk smukke øjne "men hvad for dig dog her ud store farlig vampyr, med de store mægtige hugtænder" spurte hun en smule drillende, men også i lidt alla et forførende tone leje

Han kyssede blidt hendes hånd, hun skulel være glad for at han var i sådan et overdædigt humør denne nat. Han slap derefter hånden og rattede sig op efter at have bøjet ned for at kysse den lille hånd som lå hans. Hendes hud var lige så kold som hans og smagte svagt af blod. Og Hendes duft var fantastisk. Han kiggede hende igen i øjenene uden så meget som at blinke.... "Det må være en anden, for jeg har ikke set en som dig her i meget lang tid." Et glimt af lys gik igennem hans øjne efter han havde sagt denne lidt speciele kompliment til hende. "Man kunne også spørger hvad en kvinde som dig laver i disse smukke og mørke gader" hans smil blev lidt mindre nu. Han så igen rundt i hendes ansigt for at studere hendes træk og små særpræg som et hvert indivel havde. Endelig lagde han mærke til den tattovering hun havde i ansigtet, han førte blidt en hånd op mod hendes hage og tog blidt om den hvorefter han drejede hoved meget svagtså hendes tattovering blev blottet. "HVad har vi her" sagde han imens hans øjne studerede mønstret i hendes smukke ansigt

hun smilede og lagde hoved på skrå da han kyssede hendes hånd, hun kunne englelig godt havde sagt sig selv at det var dette han havde i tankerne, men måden han gjorde det på, med de kolde læber, var som dug mod hendes bløde hånd, hun grinede over han kommentar og trak svagt på skulderne "er det en meget sjov kompliment eller score replik" spurte hun og kørte en hånd igennem håret "men ellers jeg er ikke så meget ude, bruger mere tid på at jage, forføre stakkels små varmblodet mænd" hun lod svagt en finger glide rundt i cirkler om hans hånd også selvom han allerede havde givet slip på hende.
hun lod blikket glide rundt, ikke for at se om der var nogen der lyttede, men vel bare af gammel vane "åhh jeg er ude for at nyde natten, denne smukke nat, måske få lidt mad" hun rettede hoved op og så på ham med et par drillende, elektriske blå øjne.
hun lod ham røre hendes hage og vidste med det samme at det var den han havde opdaget "åhh det er ikke så mange der opdager den, men det er min moder der har lavet den, en slags åbning for det hun har gjort ved mig" hun smilede og fugtede sine læber

"JA så" sagde han og kiggede lidt endnu på den hvorefter han slap hendes hage. Han så dog stadig på tattoeringen eller mærket Som Kendre selv kaldte det. "Tja så lyder dine dage ret meget som mine " sagde han og nikkede anerkéndende, smilet blev igen mindre, dog var der stadig en smil på hans læber, men det blev mindre og mindre da man ikke kunne rande rundt og smile hele tiden. Han stoppede endelig med at så på mærket og så tilbage i Kendras Elektriske blå øjne som var lige så betagende som hans egne Metalliske grå var. Åh ja denne aften skulle nok blive god, ville den ikke? For Demetri var det et klart ja. Folk gik roligt fordi dem uden at lægge synderligt mærke til at der stod en mand og en kvinde og snakkede. Demetri lagde hoved svagt til den ene side imens han så tænkende på Kendra....Utroligt at han snakkede så godt med en fremmed, men igen....Hvornår mødte man også en anden vampyr i denne verden...

hun hævede det ene øjenbryn og betragtede hans metalliske øjne, det udtryk, så smukt. hun så kort ned på hans hånd og derefter op på hans ansigt, det kønne vampyr ansigt, disse smukke betagende øjne. næsten et løfte om en måske bedre aften, en aften som hun i starten ikke havde i tankerne, men nu kun tænkte på, dette var spændende "jeg ser, så du jager også, forføre stakkels uskyldige varmblodet kvinder, for så at mæske dig i deres varme blod" spurte hun og trådte et lille skridt nærmere "er det det du laver Demetri" hans navn, lod på en eller anden måde godt på hendes tunge, hun fik det til at lyde anderledes, blødt og smukt med den fremmede arted accent hun nu engang havde "går du rundt, betragter dem på afstand, venter også slår du til, det sekund de ikke forventer det" hviskede hun forførende, blidt og en smule drillende

Hun stod nærmest helt op af ham sådan som hun prøvede at være flirtende og legende med ham. Han lagde hoved lidt til den ene side og hviskede så. "Som du kan se kommer kvinderne selv til mig" han flyttede hoved en lille smule så han igen kunne se hende i øjenene som før. Han ventede hver gang på en ny reagtion fra hende som hun tilsynelandene havde på hvert ord han sagde. Han Mystisk og Vampyr agtige udseende faldt åbenbart i kvindernes smag for hver aften kom en ny kvinde for at prøve at lokke ham til. Dog endte de alle...altså dem der kunne bruges til udsygning, altid med at miste livet. De andre aftner var det kvinder som Kendra der prøvede. For det meste Dæmoner....Men nogen enkelte gange havde han oplavet at også skyggevæsner tillod sig selv at føle en hvis intresser for Demetri.

hun hævede øjenbryn og trådte et skridt tilbage "hvis du ikke bryder dig om jeg står tæt skal jeg nok flytte mig" hun kørte en hånd igennem håret og betragtede ham nøje, hver eneste bevægelse, ja da han var tiltrækkende og ja hun havde ikke været i nærheden af en mand i mere end fem hundrede år uden at ville dræbe vedkommen, dræne dem, så dette var nyt. hun lod en hånd glide ned over halskæden og følte på den, halskæden fra hendes søster Jennifer, den Jennifer, som hendes bror havde taget fra hende, slået ihjel for øjne af hende. hun blinkede kort og lagde armene over kors. hun smilede som før, øjne var som før, men hvis han ikke kunne lide hun stod som hun gjorde før, ville hun bare stå der hvor hun gjorde nu

"Hvorfor skulle jeg ikke kunne lide at en kvinde står tæt på mig?" da hun rykkede sig tilbage rykkede han istedet frem mod hende så de stod som før. "Du kan måske ikke lide jeg står tæt på dig ?" sprugte han og kiggede charmende på hende. Han duftede svagt til hende, Ja duften var skøn, duften af kvinde, vampyr´, død og blod. Det var som en parfume skabt af guderne til Demetri. Han så hende igen i øjnene.

//sorry kort svar//

hun smilede og træder frem "jo det kan jeg nu godt, men hvis du ikke kunne lide det" hviskede hun og lytter til hvordan han dufter til hende, ikke at det irriterede hende, det var næsten behageligt. hun smilede og duftede selv svagt til ham, det var en god blanding af mand, en moskusagtig duft, blod og vampyr, det hele mikset sammen, gav en god duft, en mand næsten kunne lugte til hele tiden og et eller andet sted var en duft af havet, noget der gav længsel og glæde. hun smilede og kunne i bund og grund godt forstå kvinderne, han var da en kun fyr

//gør intet //

Han blik blev lidt fraværende da hun duftede til ham, de var som 2 dyr der langsomt skulle studere hinandens dufte og fysiske træk....Han brugte sin evne så hun ville falde ind i ham lige så let og roligt, han var klar til at gribe hende. "Ser man det, der en der gerne vil tættere på" sagde han og rattede hende op så hun nu stod i hans favn og hendes hænder var imod hans krop. Ja Demetri var meget glad for fysisk kontakt, dog kun med Kvinder...Mænd derimod så han som rene konkurrenter og det var ikke et kønt syn når en slåskamp med ham først gik igang. Hendes lyse hår rørte svagt ved ham og han følte kort en følelse af en underlig form for lykke strømme igennem den døde krop. Men det var det en kvindekrop kunne få ham til at føle...og det hjalp kun hvis kvindens personlighed tiltalte ham. Hvilket Kendra's gjorder i den grad, men det ville kun sikkert kunne mærke med alle de små hentydninger og kommentare der lå i luften omkring dem begge.

hun grinede da hun landede i hans arme, så tæt han var, hun så ham dybt i øjnene, ind i de grå smukke øjne, dem man næsten kunne forsvinde i, så smukke var de. hendes smil blev dog en smule drillende "aha er du ikke sikker på at du selv havde en inger med i spillet kæreste" spurte hun og lod en hånd glide ned af hans ene arm, nu kunne hun for alvor mærke ham, måden senerne bevægede sig under den hårde kolde hud, hun lod den anden hånd glide hen over hans bryst og op på hans kind, den bløde kind, hun bøjede sig ind mod ham og smilede svagt "så hvad har du nu lyst til Demetri" hviskede hun i hans øre

"Man ved aldrig" nåede han at sige til om han havde en finger med i spillet. Det næste fik hendes ord til at runge i hans hoved, hvad han havde lyst til? Ja Nu skulle hun høre "Blod" sagde han og smilte måske lidt skummelt til hende, hun skulle ikke tage sig af det, normalt var det her han havde lokket sit bytte så meget at han nærmest ville kunne sætte tænderne i ofret nu, dog var han ellers altid diskret og finde et sted hvor han ikke blev forstyrret. Han holdte lidt strammere om hende dah han mærkede at også hun nød deres fysiske kontakt. Den var speciel, det var sjældent at han ikke kunen mærke et bankende hjerte hos de kvinder han berørte. "Og du" sagde han og lagde sin pande mod hendes. Det var en underlig følelse af de faktisk hørte sammen han følte som om at der var så stor en forståelse imellem dem at de nærmest tænkte hvad hinanden tænkte og udfordernde hinanden dog ikke på en dårlig måde som de helste der udfordede ham gjorder. Men som de fleste viste var Demetri af en romantisk natur når det galte kvinder.

hun lod ham trykke hende ind mod sig, fandt det underligt ikke at føle et hjerte, men han var jo som hende, så det var vel bare det, ikke andet. hun lod en finger glide ned over hans læbe og smilede svagt "nej det gør man vel ikke, men jeg har en mistanke" hun grinede og følte sig ufattelig godt tilpas i hans dejlige arme, som på en eller anden måde gav en smule tryghed i hende "har du lyst til mig" spurte hun og sukkede svagt. med hans pande mod hendes virkede alt andet ligegyldigt, alt andet end dette kunne gøre som det lystede "blodet kan vi skam ordne, tag hvem du har lyst til" hviskede hun og hans øre og lod sine hænder glide op i hans hår, der virkede blødt imod hendes fingre

"Hvem ved Kendra" ´Hviskede han imens han kiggede på hende selvom de var så tæt på hinanden at det kunne være svært. Han løftede ´panden og fat om hendes hænder så det var omfavnet hans mandige hænder. En underlig lyd begyndte pludseligt at lyde og Demetri slap Kendras hænder imens han kiggede sig omkring, dette var ikke et godt tjen for ham. Han kiggede tilbage på Kendra. "Jeg bliver nød til at forsvinde" sagde han og bakkede lidt tilbage. Han så pludseligt så alvorligt på Kendra som om der var noget galt som om at lyden var på grund af ham. At det varen lyd der kom fordi han var tilstede. "Vi ses babe" sagde han og begyndte pludselig at løbe ud blandt folkemængden. Han havde ikke meget tid, vagterne i byenhavde fundet ud af at Demetri havde været der og dræbt en af de vigtige mænd i byen. Folk var bange omkring i byen så alle begyndte at fare forvildet rundt.

hun smilede og følte sig godt tilpas i hans arme, da han tog hendes hænder i hendes smilede hun næsten blidt, selvom det stadig var en smule følelses løst, var der noget følelse i det, en eller anden følelse han var skyld i. hun skulle til at træde tættere på, da lydende kom og han trådte tilbage. hun rynkede brynet, sagde intet så bare på ham, hvordan han trådte tilbage. da han så på en måden, næsten den sidste gang på hende, vinkede hun svagt og trådte tilbage "vi ses...Demetri" hviskede hun og så rundt, dette var underligt, hvad havde han gjort, siden han var nød til at gå nu, på dette tidspunkt...hvad skete der lige, hun havde lige stået og næsten krammet en mand, og hun nød det faktisk

//out, tak for emnet synes dette møde skulle slutte lidt anspændt så man kan glædes over det næste emne //

//out too, ja det gjorde det vel, men måske ender det næste bedre, når det kommer sig bare til når du nu end lyster//