Why hurt me? I never meet you before? //Kendra//

O: Få fulde folk.
T: Midnat
V: Normalt.
P: [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]+ jeans og støvler.

Julianne sad ved et bord ved kroen, kiggede på den smukke halskæde. Som hendes kære elskede Arason havde givet til hende. Han sagde han havde fået den, så han kunne give den til hende. Julianne lagde den på hendes kind, og lukkede sine øjne kort. Imens hun tænkte på ham, julianne smilte sødt og satte to finger spidser på sine læber.
Hun pakkede halskæden i hendes sorte taske, og tog en slurk af den drink hun havde bestilt.

påklædning[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.] plus et par høje hæle

en skikkelse slank begav sig ned af gaden, kun opsat på en ting og kun en ting, denne unge kvinde, den kvinde som Arason elskede, hun skulle lide, for at have hendes moders halskæde. en halskæde, specielt designet til kun at bæres af hende selv.
hun sparkede næsten døren til kroen ind, et sekund var der helt stille og hun lod sig bevæge ind i spotlyset "hvad glor i alle på" snerrede hun og så rundt. hendes smil blev kun ondere da hun fik øje på pigen, det var hende. så med et blidt smil begav hun sig mod hende "undskyld gør det noget jeg sætter mig" spurte hun med et smukt smil

Julianne gik et chok da døren blev sparket op, og en kvinde kom nyligt gående hen imod hende, og næsten satte sig ved hende. Julianne var lidt sky nogle gange, og lidt mistroisk. Men hvorfor dog ikke?
"Ja klart." Julianne smiltede og nikkede.
Julianne havde altid været meget smuk, og da hun blev vampyr. Blev hun jo bar emeget smukkere, men det var ikke noget hun pralede med. Julianne havde lært at styre sin tøsrt nogenlunde, og hendes evne var blevet størkere efter hun var blevet vampyr.

hun smilede og satte sig ned "mange tak, det er umådeligt venligt af dig" først der blev hendes brug af gamle udtryk afsløret, hvilket også afslørede at hun var ældre end hun først gav udtryk for. med hoved på skrå, betragtede hun denne blonde kvinde nøje "jeg går ud fra at du er Arason elsker er du ikke" spurte hun og lagde benet over kors, hendes øjne lyste op på en næsten drillende måde, mens hun betragtede denne meget unge vampyr. et billed af hvad hun ville gøre ved hende dukkede op for hendes indre og hun fik et glimt i øjet

Julianne lagde hovedet lidt på skrå, og kiggede med et forvirrende blik på Kendra.
"Hvorfor?" Juliannes blik virkede upåvirket, hendes stærke side. Virke upåvirket af situtrationer, hvor hun ikke kunne gøre andet. Julianne ville ikke afslørre ham, hvis at det var noget vigtigt.
Hun slog lidt ud med sit blondte hår, og kiggede på kvinden. Arason havde dog snakket om en kvinde der havde givet ham halskæden. Men det var fordi hun havde syntes Julianne skulle have den.

et mystisk og måske direkte ondt smil dukkede op på hendes læber. med øjnene nøje på hende, indsnusede hun kvindens duft "ja det er dig, jeg vil altid kunne finde den, altid" hvislede hun og og ridsede lidt i bordet "du har noget der tilhøre mig, noget jeg meget gerne vil have tilbage, nu" det var ingen opfordring og selvom hun var monoton i sin måde at snakke på, intet havde forandret sig i hendes drillende øjne, var der alligevel et eller andet der havde forandret sig "jeg ved du har den" hun lagde hoved på skrå og hævede det ene øjenbryn

Julianne var mere forvirret, var denne kvinde skør? Julianne havde aldrig set hende før?! Hvad skete der for hende. Julianne rejste sig.
"Du har forkert i den forkerte?" hun gik ud imod døren, for at ville kunne sætte sin vampyrfart på. Julianne sank en klump, og gjorde klar til at løbe. Da en hånd placerede sig på hendes skulder. Musklerne spændtes i hendes krop.

//Overvejer om vi skal invitere Arason? ^^//

hun grinede og rejste sig synkront med pigen, hun skulle bare vide hvad det var hendes kære havde smidt over hende, hvilke smerte der skulle forsages. hun fulgte efter hende ud af døren og inden hun begyndte at løbe, greb hun fat om pigens skulder og lagde en hånd om hendes hals "halskæden, den er min" hvæsede hun og vidste tænder af hende, de smukke ellers drillende øjne var nu rovdyrs agtige

//jeg ved ikke helt...

//Vi kan også lade hver? ^^//

Grebet om hendes hals, fik hende til at spærre øjne op.
"Hvilken halskæde?" Julianne kunne mærke smerten, i hendes hals. Hun valgte at bruge hendes evne. Følelser... Blandt evnen sorg.. For at få denne vampyr til at huske den gang hun blev allermest knust.. Og genskabe den følelse for hende, som om den skete ligenu. Julianne lukkede øjne.

hun snerrede og hendes hånd gløde "hvad laver du, bruger du dine små evner på mig, men bare synd, min vrede er en naturlig del af mig, mere end du kunne forstille dig og den halskæde er min bilet til at få det bedre, jeg har altid været sådan, takket være min lille moder" hvislede hun og strammede grebet om hendes hals. et lille sted inden i sig selv følte hun dog noget, men al hendes vrede var for stor og da det jo var moderen der havde gjort det, givet halskæden som en ting der kunne bremse det hele "den røde halskæde, den din kære lille Arason gav dig, har du ikke undret dig over hvorfor den er så rød" spurte hun koldt

Julianne gispede efter luft og bed tænderne sammen.
"Nej, han sagde det var ædelsten. Så nej enlig ikke?" Julianne prøbede at bevære roen, og svarede stille. Og sluttede hendes evne.
"Så slip mig hvsi du virkelig vil have den tilbage?!" Juliannes vrede tog over, men luften var svær at få tilbage i lungerne.

hun grinede og hendes frie hånd gløde "den er dybet i mit blod, for 557 år siden af min moder" hviskede hun og overvejede et sekund at stramme grebet, dog lod hun denne pige komme fri, da hun trak sin hånd til sig "prøv ikke på noget" hun lagde armene over kors, hoved på skrå og så på hende med iskolde øjne "så aflever den, så skåner jeg måske dit lille liv" hun grinede ondt og rettede øjnene direkte mod hende

"Fint," Julianne tog sig til halsen, og undlod ikke blikket fra kvinden. Arason havde da aldrig nævnt hende før?
Julianne tog halskæden op af sin taske, og holdte den i sin hånd.
"Hvad ved du om Arason?"
Hun hævede et bryn, og ville vide hvorfra hun kendte ham.

hun grinede og kørte en hånd igennem håret "halskæden først også svare jeg på dit lille spørgsmål" hun rakte hånden frem med en kold og advarende mine, dette var ikke en opfordring, men snare noget hun skulle gøre, hvis da ville beholde sit hjerte i sit krop "kom så med den" hvæsede hun og kneb øjne sammen

Julianne kneb øjenbryne sammen, og kiggede på hende. Hun stolede ikke på denne kvinde langt fra. Julianne gav hende alligevel halskæden, og lagde den i hendes hånd. Julianne lagde armene overkors, og ventede på svar.
"Godt så, svar."

hun smilede og tog halskæden på, og det var som begyndte den svagt at lyse ligeså snart den kom i berøring med hendes hud "den lille Arason er min slave, efter han brød ind i mit hus og forsøgte at stjæle fra mig, ja jeg skulle jo straffe ham" hun grinede ondt og lod en flamme blusse op i hendes håndflade

"Du kan ikke bare tage ham som slave?!" Julianne blev sur og kunne mærke vreden blusse op indeni hende. Det lagde til nye vampyrer, ikk styrre vrede og følelser. Ihvertfald ikke så godt.. Julianne kiggede på hende med et skarpt blik.

hun grinede igen, denne latter hun havde var blød og dog så kold, på trods af at den var klokkeklar og smuk som dagen var lang. hun rettede hoved op og trak på skulderne "hvordan skulle jeg ellers straffe ham, som min moder plejede at gøre, dræbe ham, ville du så ikke være mere knust hvis du mistede ham på den måde" spurte hun og hævede det ene øjenbryn

Julianne kiggede stidigvæk så koldt på hende, og hævede sit ene bryn.
Hun ville ikke miste Arason, men slave.. Nej.. Det var forkert.. Men han skulle ikke myrdes.. Nej det ville være over hendes lig..
Julianne undlod at svare, og kiggede i stedet for trist ned i jorden.

hun lagde hoved på skrå og rystede på hoved "kæreste, du har et hel liv foran dig, blod, nogle gange død, men mest af alt hver dog lykkelig for at kunne dele det med en eller anden, jeg mistede min da min broder slog min søster ihjel, gør ikke som jeg gør" hun trådte hen til hende og bøjede sig ned mod hende "hver glad for at du har en der elsker dig, hver glad for at du ikke mistede ham" hviskede hun og trådte igen lidt væk

Julianne fik kuldegysninger over det helle, og nikkede til det. Nu kendte hun jo enlig lidt af denne kvindes historie. Men det var sandt hvad hun sagde, hun havde Arason at dele hendes liv med. At være sammen med ham, og opleve noget med ham. Men familie havde hun aldrig kendt.. Desværre..
"det skal jeg huske.." Sagde Julianne stille.

hun smilede ikke, men nikkede bare stille "tak fordi du gav mig min halskæde tilbage, det er nok en af de eneste minder jeg har om min moder" hun lod hånden glide ned over den lysende halskæde og klukkede stille "og mig som ville havde flået hjertet ud af brystet på dig, hvis du ikke havde afleveret halskæden til mig" hun grinede og rystede på hoved

Julianne spærrede øjne op da hun hørte den sidste sætning.
Og rystede den væmlige tanke af sig, som var fløjet ind for hendes øjne.
Julianne blinkede et par gange, og smilte forsigtigt til kvinden. Hun var naturligvis glad for at hun stadigvæk havde sit liv i behold. Julianne havde så småt begyndt at vende sig til vampyr livet, og derfor havde hun ikke meget imod det mere. Hun havde jo intet valg den gang..

hun grinede stille over hendes udtryk "hver du glad kæreste for at jeg er i så godt humør som jeg er, ellers ville du smage en 4. gradsforbrænding" hun viser sin flammende hånd frem og griner stille og betragtede selv sin hånd

Julianne sank en klump, og kiggede på hånden.
Den glødede som flammerne på et stort smukt lejerbål. Julianne nikkede og smilte roligt.