who are you...and are you my angel //Yoanna//

lyden af et hurtigt åndedrag ophørte en stilhed der lå over den ellers så stille gyde. klokken slog tolv og det eneste der var at se var en ung skræmt mand, en ung man som ingen erindringer havde om hvem han var og hvad der var hændt ham, han vidste kun at han var i denne gyde og det var faktisk det, hvem han var, hvad han hed og hvor han boede...det hele var væk, slettet som når man viskede en tavle ren fra kridt.
han så panikslagen rundt, bare for at finde et eller andet der måske kunne give ham en ide om hvem han var, for hvad han var...ja det havde han sådan set en klar ide om hvad der var hændt. han kørte frustreret en hånd igennem håret og kløede sig i nakken...en ting som åbenbart virkede så vant, så normal om ikke andet en ting der kunne spores tilbage til hvad han plejede at lave før.
han sukkede og så ned på sine bare tær, hvem end der havde bortført ham og gjort dette ved ham...ja så havde de rippet ham for alt han muligvis kunne havde haft på sig, da han faktisk kun havde et par hullede jeans på, og ås vidt han kunne føle efter så havde han intet under disse bukser

Selvom hun var vampyr, og folk altid sagde at de fleste vampyre ikke havde følelser, så løb tårerne ned af Yoannas let røde kinder, hun havde simpelthen ventet og ventet på Christian på en cafe, men han var ikke kommet, selvom hun havde ventet i mange timer på ham. Hun troede virkelig at han havde droppet hende, og dette fik hende til at føle sig utilpas. Var hun virkelig så frygtelig at være sammen med. Den løse hvidekjole var flænget, da hun havde gået ud i skoven for at finde Christian, men han var ingen vegne, så derfor havde hun besluttet sig for at gå ind til Doomsville Rotten Root District, for at finde ham. Hendes stiletter var langsomt ved at gøre ondt at have på, og hele hendes verden føltes som om den var knust. Hun tørrede tårerne væk, og betragtede stille sine omgivelser.
Hun tænkte på at hun altid havde tænkt på mænd som nogle middelmådige fjolser, og dog, hun overvejede lidt at gøre det som nogle vampyrer valgte at gøre, at lade sine følelser forsvinde, dog fortrød hun at hun overhovedet tænkte denne tanke. Hun tog sit fyldige hår til den ene side, og man kunne nu slet ikke se hun havde grædt. Hun stod bare midt ude på vejen, i den silkekjole hun havde købt til den specielle lejlighed, hun ville nemlig gerne have fortalt Christian noget. Hun kiggede sig omkring, og fik øje på en hun havde ledt efter. "Christian?" sagde hun højt, men blev overrasket over at se ham i den tilstand han var i, han havde kun bukser på?

han valkede frem, hvis det overhoved var muligt svedte han også alt det der var sket med ham den sidste times tid kom efterhånden frem, men hvem han var...det var stadig et mysterie. han huskede en kvinde, en smuk kvinde med de flotteste øjne og det smukkeste ansigt, han havde husket hende klart og tydeligt under hele tortur forløbet, hun havde været hans engel og beskytter.
han stivnede da han så hende, så hans engel, hvordan hun trådte frem mod ham og sagde et eller andet navn, Christian...hvem er denne Christian og hvorfor græd engel, engle burde da ikke græde og da slet ikke en så smuk som hun "hvem...hvem er Christian" spurte han svagt og han stammede kraftigt, hvilket var en ting den gamle Christian aldrig ville gøre, nej han var mere selvsikker og bevidst på hvem han var, hvor denne Christian var usikker på benene og bange for hvad der skulle ske, men mest af alt var han bange for hvad der var hændt

Et svagt smil kom over hendes læber da hun endelig så ham, hun greb fat i det yderste af kjolens kant, holdte fast i den, så den ikke rørte jorden, og løb hen imod Christian, hun var ikke lynhurtig lige nu, for hun havde brugt så meget energi på at lede efter ham, at hun ikke kunne klare at løbe hurtigere end det hun gjorde. Hun stoppede tæt ved ham, og omfavnede ham. "Hvor har du været Christian?" sagde hun, og trak sig lidt væk, for at placerer et kys på hans læber.
Dog trak hun sig væk, for da hun hørte det han sagde blev hun helt overrasket, dog tog hun det roligt. "Du er Christian, du er den person som jeg elsker allerhøjest på denne jord." lød hendes svage ord, selvom hun næsten var for stolt til at sige disse ord sagde hun det alligevel, for han betød meget for hende. Hun kunne slet ikke kende ham, hvor var den selvsikre, udadvendte Christian hun holdte så meget ad, og betød alt for hende, da han altid var der for hende, selv i de mørke tider. Var han væk? Hun tog armene over hans skuldre, og gav ham endnu en omfavnning.

//Undskyld det korte svar.

han så overrasket på hende, hans engel, hvad lavede hun dog og da hun løb hende til ham og omfavnede ham, kunne han af en eller anden grund ikke holde sig tilbage med at krympe sammen og næsten gispe "det ved jeg ikke, jeg vågnede op her og det er det jeg kan huske" han kløede sig i nakken og skulle sige mere...men hendes kys overraskede ham og gjorde ham direkte mundlam. han stivnede og af grunden lagde han per automatik armene om hende og gengældte kysset. han rystede og så på hende med næsten skræmte øjne "engel, hvad mener du" spurte han og holdte hænderne mod hendes hofter, hun var i sandhed en engel, men han havde forurenet hende ved at lade hende kysse ham, hans uværdighed ville skylde over hende og det ville han ikke tillade, men af en eller anden grund kunne han ikke give slip på hende, for hendes ord "jeg elsker" rungede stadig i hans hoved og af grunde gav det ham næsten åndenød bare af at tænke på det

//gør intet //

Hendes øjne var fuld af glæde over at have fundet Christian, men der var noget underligt ved ham, han var ikke sig selv. Han var mere skrøbelig, og sart. Hun kiggede på ham, med håb i hendes øjne, og da han svarede hende at han ikke vidste hvorfor han var havnet der, begyndte tårerne igen at falde ned af hendes kinder. "Du er okay, er du ikke?" sagde hun stille, der var ikke tid til at være provokerende, eller noget andet lige nu, hun skulle finde ud af hvem der havde taget ham, og straffe dem. Hun blev utrolig glad da han kyssede hende igen, så måske var han ikke helt sig selv, men han vidste stadig hvem hun var. Det håbede hun da han gjorde.
"Hvem gjorde det her imod dig Christian? Fortæl mig alt hvad du kan huske!" sagde hun spørgende og betragtede ham. "Hvad jeg mener? Engel?" sagde hun forvirret, hun var da ikke en engel, hun var det mest modsatte af en engel som man overhovedet kunne komme, hun skød sin krop fremad da han holdte hende ud fra sig, og omfavnede ham igen. Hun placerede endnu engang sine læber på ham, og kyssede ham blidt. "Jeg skal nok fange dem der gjorde det her imod dig!" hviskede hun ind i hans øre, og kyssede ham blidt på halsen.

han tørrede hendes øjne da tårende gled ned "nej engel du må ikke græde" hviskede han og så blidt på hende, alt ved ham var anderledes, måske havde han været sød ved hende hvis han var sig selv, men han havde ikke gjort det næste, især ikke det hvor han trykkede hende ind mod sit bryst "jo jeg er okay, men hukommelsen" han trykkede på sin tinding og sukkede "jeg husker...jeg lægger på et bord og der er disse mænd over mig, de skær i mig, jeg føler smerte, men så ser jeg dit ansigt og alt blev godt, så gjorde det ikke så ondt mere, men så var der mørkt og jeg vågnede op her" han rystede på hoved og strøg hende ned langs håret. han gengældte hendes kys og sukkede, de læber, de gav en fornemmelse, noget inden i, et eller andet "ja du var min engel, min beskytter da jeg havde smerte" hviskede han i hendes øre, blidt strøg han hende ned langs ryggen og smilede svagt "jeg ved hvem du er, men alligevel ikke, det er som om jeg ved det, men jeg kan ikke få det sagt" han rystede på hoved og sukkede stille og næsten trist

Hun betragtede hans nu stille væsen der stod foran hende, hun betragtede ham endnu engang, hvorfor var den mand hun elskede der ikke lige nu, kun en skrøbelig mand stod foran hende, men siden han var hendes skaber havde hun tænkt på at hun skulle beskytte ham, indtil han var sig selv igen. "Hvis jeg skal lade være med at græde, så prøv at huske hvad der skete, husk hvem du er." snøftede hun, men skiftede over til en mere selvsikker stemme. Hendes charmerende smil var der igen, hun var sit kolde jeg igen, dog kun for at få den gamle Christian tilbage.
Et smil kom over hendes ansigt, det var nu underligt at han troede hun var en engel. "Men kære, jeg er ikke en engel." lød hendes lidt kolde ord, hun hadede når hun skulle beskytte andre, hun elskede at blive beskyttet, men at beskytte andre kunne hun ikke døje.
"Jeg er Yoanna, du skabte mig!" sagde hun, nærmest råbte hun, hun ville have ham til at huske.

han trådte tilbage og en knurren fandt vej op gennem hans strube "nu passer du lige på unge dame" hvæsede han næsten per automatik, nogle af de ting hun gjorde, de pirrede ham og fik næsten den gamle Christian op igen. han rynkede brynet og lagde en hånd over munden, men lidt efter lod hans hånden glide ned i lommen, han rynkede brynet og tog et lille skilt op "måske kan hun hjælpe" han vidste hende skiltet hvor der var et navn på en healer, en der måske kunne fikse hans hukommelse igen. han kørte en hånd igennem håret og kløede sig i nakken, da hun begyndte at råbe, kneb han øjne sammen og kunne næsten ikke styre sin egen krop, idet han knyttede næverne og trådte frem mod hende "det ved jeg godt...men jeg ved ikke hvem jeg er" hviskede han og rystede på hoved

Hendes blik faldte på ham, hendes charmerende smil kom igen. "Husk nu på hvem du er, Christian Anthony Grey." sagde hun, hun betragtede ham kort, og håbede på at han ville få sin hukommelse tilbage, så hun kunne snakke om noget til ham, som pinte hende utroligt meget. Noget med Caroline. Hun kiggede længe på ham. "Godt, at du husker noget af det i hvert fald." sagde hun og omfavnede ham.

//Sorry det korte svar, er på min venindes computer, og kan ikke rigtig finde ud af at skrive ordenligt på den. //

han gik hen til hende og greb fat i hende, han tvang hendes ansigt tilbage og kyssede hende, et kys der varede lang tid og efterhånden som tiden gik tvang han hendes læber fra hinanden og lod sin egen tunge berøre hendes. han gispede svagt og trådte tilbage så på hende "det er som om der er denne mur der holder det hele tilbage...så måske skulle vi opsøge denne healer som jeg sagde før, måske kan hun hjælpe mig" spurte han og strøg hende blidt ned af kinden, en berøring som kon var i kærlighed, for han kunne mærke hvor store hans følelser var for hende "jeg elsker også dig Yoanna" hviskede han blidt

//gør intet //

Det kom pludseligt at han trak hende ind til ham, og kyssede hende, meget inderligt måtte hun sige, hun tog hænderne bag nakken på ham, og startede med at kysse ham langsomt igen, men efterhånden blev det mere et snav, og det endte med at hun brugte sin vampyrstyrke til at skubbe ham hen imod en væg, hvorefter hun udviklede snavet, og begyndte langsomt at tage hendes hænder under hans trøje. Da kysset stoppede og han talte om den healer, så nikkede hun bare, og rettede lidt på hendes hår der var en lille smule uglet. Da han sagde han elskede hende skød en følelser op i hende. "Mmm, det ved jeg." sagde hun og kyssede ham let på munden.

han gispede og hamrede hende ind mod muren, lod sine fingre glide ind under hendes kjole og gispede mod hendes læber, han villa aldrig ende dette kys. han trak næsten op i hendes kjole, mest fordi han kørte på instinkter og lige nu ønskede han mere end noget andet at føle hende mod sig "jeg elsker dig så meget" gispede han mellem kyssende. han lagde den frie hånd mod muren og kyssede hende, udviklede som før kysset til et snav, han pressede sin krop mod hendes og stønnede

Hun måtte indrømme at det var dejligt det han gjorde, men hun skubbede ham lidt væk fra sig. "Jeg skal tale med dig om noget, noget vigtigt!" sagde hun, og tog hans hånd væk fra hendes krop, og gik lidt væk fra ham. "Jeg ved det med dig, og Caroline." sagde hun, og kiggede på ham, selvom det var dejligt endelig at føle sig elsket, så blev hun nød til at snakke med ham om det, før de kunne få et forhold, eller sådan noget. "Jeg ved godt du kyssede hende.." sagde hun, og kiggede ned i jorden, det pinte hende utroligt meget. Men inden hun sagde andet kyssede hun ham blidt på munden. "Det er dog okay, men jeg vil bare vide hvorfor." sagde hun, og smilede kærligt til ham.

han tumlede væk og rynkede brynet, hvorfor nu det...han trak vejret dybt og lagde armene over kors, betragtede hende med alvorlige øjne, hørte hvad hun sagde, men vent...hvem var denne Caroline "hvad" spurte han og så for alvor forvirret ud "jeg har da ikke...har jeg" spurte han og kørte en hånd igennem håret, så forvirret på hende, hvad var det dog hun snakkede om og hvem var denne Caroline. han stivnede og gengældte det blide kys "jeg ville genre svare dig, men sandheden er at jeg ikke ved det...jeg ved ikke hvem hun er" han lagde en hånd mod hendes kind og smilede svagt

Yoanna kiggede på ham, og rystede bare på hovedet. "Den tager vi bare når du får hukommelsen igen." sagde hun charmerende, og startede det kys de havde startet for lidt siden. Endnu engang skubbede hun ham op af muren, og ventede på at han ville kysse med, for lige nu følte hun bare at han ikke kyssede med, men hun blev dog ved. "Jeg håber du ved at jeg elsker dig." sagde hun, og smilede midt i kysset.

han lagde armene om hende og lod hende presse sig ind mod murren "okay lad os det" hviskede han og gengældte kysset, som stort set var på samme måde som det forrige, han stønnede mod hendes læber og strøg hende rundt på ryggen "vil du røre ved mig" bad han hende næsten om, han så ned af sit bare bryst og derefter på hende, hvorefter han kyssede hende ømt "jeg elsker også dig hviskede han mod hendes mund

Et smil placerede hendes læber, et meget charmerende smil, hun elskede ham virkelig, men var det fordi han havde skabt hende, eller var det oprigtigt? Hun kiggede ham ind i øjnene, og smilede under deres kys. Hun stønnede lavt, og lukkede øjnene igen. Hun begyndte langsomt at tage på ham, og langsomt fandt hendes hænder op til hans hår, hvor hun begyndte at rode lidt i det, hun hoppede derefter op på hans hofter, imens deres tunger dansede sammen.

//Sorry det korte svar. //

han stønnede mod hendes læber og lod sin hånd glide ind under hendes kjole, han trak hendes ben op, således at det lå mod hans hofte "du er så smuk" hviskede han og smilede bredt til hende, efterhånden ville minderne dukke op, men den healer, hun ville havde gjort arbejdet hurtigere og måske endda kunne kurere ham. han elskede hende ligeså meget som han kunne mærke hun elskede ham, men dog var han også en smule i tvivl vedrørende disse følelser, var det på grund af båndet man fik mellem skaberen og den skabte eller var det virkelig rigtige følelser

//gør intet //

Yoanna kiggede på ham, og stønnede lidt, da han langsomt lod hånden glide ind under hendes kjole stønnede hun lidt mere end før, det var en dejlig følelse, og hun kunne næsten ikke få nok ad ham lige nu. Hun lagde slet ikke mærke til der var nogle få mennesker der passerede dem, det eneste hun lagde mærke til lige nu var ham. Et sexet smil kom over hendes læber, og kyssede ham blidt på munden. Hun kiggede på ham, og trak sig lidt væk fra hans ansigt, men sad stadig oppe på hans hofter. "Kan du huske noget?" sagde hun og smilede charmerende.

han sukkede og så på hende med varme øjne, blidt strøg han hende over kinden "jeg husker en smule, jeg husker dig, jeg husker at jeg forvandlede dig mod din vilje og jeg derefter forlod dig, jeg skulle aldrig havde haft forladt dig" hviskede han og så trist på hende, han trykkede hende ind mod sit bare bryst og kyssede hendes pande "undskyld jeg forlod dig" hviskede han i hendes øre

Et smil kom over hendes læber, han huskede noget der var sket for 101 år siden, det var da noget lidt godt. Hun vidste tydeligvis ikke hvad hun skulle svare, så hun svarede bare på hans svar ved et lille nik. "Godt du kan huske det, og tak fordi du har fortrudt du forladte mig dengang, men hvis du ikke havde gjort det ville jeg ikke have været den person jeg er idag." sagde hun smilende, og begyndte langsomt at kysse ham igen, og trak sig helt ind til ham. "Kan du huske Caroline nu?" spurgte hun med et lille charmerende smil over hendes læber.

han rynkede brynet og så tænkende på hende "ja det tror jeg, du har jaget hende siden hun var 14" spurte han og tog sig til hoved, han så på hende og smilede svagt "hun var et menneske jeg havde noget kørende med, jeg holdte af hende, men forlod hende" hviskede han og betragtede hende nøje, hver eneste af hendes reaktioner, bare for at se om hun nu blev sur på ham eller noget i den stil

Et trist ansigt udtryk havde taget over hendes ansigt, og kiggede på ham. "Det er fint, vi er jo heller ikke i et forhold eller noget, så det kan være lige meget." sagde hun svagt, og nikkede. Hun betragtede ham kort, og overvejede næsten at bruge hendes nyopdagede evner på ham, men gjorde det ikke, hun smilede dog istedet...

//Sorry er virkelig ukreativ!

han rynkede brynet "hvad, men jeg elsker dig" hviskede han og lagde armene om hende "jeg elsker ikke hende, men dig" han kyssede hendes skulder og op af hendes hals, trykkede hende blidt ind mod sit bryst "du er min engel, ligegyldig om du så tror det eller ej" hvislede han og strøg hende ned langs ribbenene, det var tydeligt at se at der var ikke meget der holdte sammen på ham, måske var hun kun den eneste