The wolf and the dark... (Singal)

der var en del buske, der hvor han var gået hen af. pludselig hørte de en knurren derinde fra, lidt efter sprang en stor kat frem. eller, den var i hvert fald i katte familien. En los.
Singal elskede kattedyr, lossen havde sådan nogle bedårende pelstotter på ørerne. Men denne los havde hun ingen følelser for, overhovedet. Den havde skadet hendes hund.
"Hej dit dumme dyr, giv dig til kende, vi ved du kan forandre dig!" lossen haltede slemt på det ene bagben hvor der var spor efter både kløer og tænder. Sikkert fra hendes eget hund. Den prøvede at halte væk, stadig knurrende, men den havde et underlig menneskelig udtryk i øjnene.
Singal var hurtigt ovre ved den og trådte ind foran den inden den nåede meget længere, hun greb i nakken på den inden den nåede at bide, træt som den var og væltede den ned i græsset. den peb kort og så nu helt bange ud.
Hun trak sin sølvkniv frem og lagde spidsen mod næsen af dyret, så den lie kunne spidsen.
"Tro mig, jeg skære dig op hvis ikke du forvandler dig og fortæller hvorfor du angreb min hund!"

HAn fulgte med i hvad der skete, og var sådan set ligeglad med præcis der skete. Han kunne dog godt fornemme at denne elver ikke vill være bange for at skære dyret op, og han var lidt splittet i hvad der skulle gøre, da han både mente den fortjenete at dø, men samtidigt med var det måske for meget, da hunden ikke var blevet dræbt.

Han gik roligt hen til hende, med et blik der sagde at hun måske lige skulle tage det lidt roligt og han kiggede på hende, og forsøgte at fange hendes øjne, så hun kunne forstå mere tydeligt hvad han mente. Han var helt med på at den skulle straffes men måske ikke med døden.

Lossen nikkede svagt, men opdagede så manden, kiggede bedende op på ham.
Singal så også op på ham med et lettere irriteret blik. Hun rejste sig op, med en ben på dyret så det ikke stak af.
"aha...Ingen smerte til levende væsner...Dyret lider..." hun pegede på dets bagben.
"pyt, jeg har ikke brug for din tilladelse...Men jeg er interesseret i hvor du selv ville gå" sagde hun udfordrende.
"Det var derfor jeg tog dig med, hvad vil du have vi skal gøre? Hvilken straf kunne du finde på? Og kom nu ikke med en kedelig en, for så lover jeg at slå det ihjel først" hun smilte af det, helt rolig og kold. Faktisk fuldkommen ligeglad at hun stod og snakkede om en anden persons liv.
*hvor svag er han? Er dette virkelig dte punkt hvor man kan ramme ham, måske endda bedst?* tænkte hun lidt for sig selv

Han stod og tænkte lidt. Hvad kunne han finde på at gøre ved dette dyr, eller dette væsen som havde skadet et andet væsen. Han mente at det der skulle til, ville være at dyret skulle skades, på præcis samme måde som hunden, så den kunne forstå hvad den havde gjort ved et andet levende væsen. Han kiggede derfor på hende igen.

"Jeg mener at den skal straffes med den samme lidelse som din hund er blevet udsat for så den kan opleve og forstå hvad den har gjort ved den."

Det at det var en persons liv, rørte ham heller ikke. Han var trods alt vant til at dræbe også, og han ahvde gjort det så mange gange. At det ikke gjorde ham ret meget, og derfor ville han bare gerne have at det skulle være lige værdig skade.

"Alt andet du gjorde ville blot betyde at jeg ville have grund til at straffe dig med lignende smerte udfra, hvor meget ekstra skade du tilfører Lossen."

Hun grinte af hvad han sagde og rystede let på hovedet.
"som du kan se, har min hund også givet igen, hele dens ene bagben er jo næsten revet op! Mon ikke den allerede har de samme smerter?" sagde hun
"Og mener du så også at min hund skal have revet sit bagben op? så de kan udsættes for lige meget smerte?" sagde hun, hun havde enlig ikke helt tænkt sig det skulle gå sådan, men hun ville lige afprøve ham.
"hvor passer din logik ind i det?" Lossen prøvede at komme fri, men Singal pressede bare lidt til med foden, så den blev liggende.
hunden lå lidt derfra og slappede af, den havde sikkert også ondt.
men manden skulle nok passe lidt på hvad han sagde nu, hvis ikke han ønskede sig en fjende. Singal ville gøre næsten alt for sin hund.

"Det er sandt at den allerede har oplevet det samme, men den skal også bøde da det hele tyder på at den er gået til angreb, hvilket den også skal straffes for. Måske det ikke giver så meget mening, men hvilket retsystem giver faktisk mening?"

Han var sådan set ligeglad med om hun fandt ham dum eller lignende, fordi han ville bare håndhæve sine egne idealer. Hans idealer var noget af det eneste han ikke gik på kompromis med.

Han stod og kiggede på hende, med hårde øjne, og det var det eneste der var tilbage i dem, ikke noget af varmen fra tidligere var tilbage. Han kiggede kort rundt om sig før han vendte tilbage til hende og talte.

"Det er dit valg, men hvis du dræber den, har vi et problem."

Hun grinte. hans hårdhed var helt charmerende, næsten nuttet! Han havde sikkert ikke tænkt sig at gå på kompromis eller noget andet, men hun var også ligeglad med hvad han syntes. Han kunne virke så hård han ville, hun var van til det. Folk var altid ligeglade der hvor hun kom fra, man gjorde hvad man selv ville, ligeglad om andre havde en anden ide eller ej.
"Jamen så udøv din straf" hun fjernede foden fra lossen og svang armen ud for at vise ham at hun nok skulle give ham plads.
"vi ved jo faktisk ikke hvem der gik til angreb på hvem, men som du siger giver intet meget mening. så lad os endelig torturere lossen." nikkede hun, uden at røbe hvad hun selv tænkte.
Et problem? Det måtte være hans eget problem, hun havde intet problem med at slå den ihjel. Faktisk var det det eneste hun havde lyst til, for at have skadet hendes hund.
Hvis han ville slå hende ihjel, var det hans problem. hun var overbevist om hun nok skulle klare sig.

Han gik hen til lossen da hun havde fjernet sig fra den, og lod sig forvandle om til Varulv. Så han stod foran lossen som en 2.5 meter høj varulv stående på bagbenene, med flænset tøj men rustningen sad der stadig, med det flotte ulve hvoedet indgraveret i brystet. Han samlede lossen op fra jorden, og bed dens skadede bagben af, og spiste hele benet. Han lagde den ned igen og forvandlede sig så tilbage igen, hvorefter han svøbte stof om sig.

Han fandt et stykke metal frem og lagde ved såret, og det begyndte så at glide ud og forme sig om såret og lukkede det til, endnu en ting man kunne bruge sin evne til. Han fik såret lukket, og nu var resten op til lossen eller formsikfteren selv.

"Så det er en straf jeg finder passende."

Hun så på det hele med kolde øjne. Nej, hans...måde gav ingen mening. giv den en straf der passede til det den havde gjort. Tager ud fra at den angreb først?
hun så lidt fra ham til den og tilbage igen. fantastisk, han var villig til at gå langt! Langt nok...Krydret med et par løgne kunne han blive helt nyttig.
Hun stoppede sine egne tanker inden de nåede for langt. Men nu viste hun i hvert fald en person der ikke var bange for at gøre noget.
"flot!" smilte hun og lod blikket glide op på himlen, da små snefnug gled ned fra himlen.
"Mere sne...måske endda en lettere storm hvis vi er heldige..." hun så tilbage på sin hund.
"Skal vi to ikke finde læ et sted?" hun så derefter op på ham igen.
"Nej, det giver ingen mening...Alt det der med at få samme skade fra hvad selv har givet..." hun rystede på hovedet, så hendes blå hår gled rundt som silke.
"Men jeg føler mig alligevel tilfreds..." faktisk havde hun tænkt sig at finde personen senere og...krydre det hele lidt. Bare så personen ikke kom tilbage, jo.
Men det behøvede han ikke at vide.
Hun smilte lidt og så nikkede på lossen.
"Så blev det en god dag alligevel" hun klappede ham på skulderen en enkelt gang og gik over til sin hund med et lille smil, bukkede sig ned og nussede den.
"kom, lad os finde et...godt sted" nikkede hun lidt til den, med et kærligt blik.
Hun rejste sig igen, svang kappen om sig og så tilbage på ham som om hun ventede på om han ville sige noget.

Han kiggede bare lidt på hende, og da hun begyndte at tale til denne hund om de ikke skulle tage at finde et sted at slå sig ned, tog han det som en hentydning til at han bare skulle gå sin vej. Det var ikke noget der rørte ham så han ville bare gøre det, med mindre hun havde mere at sige til ham, omkring hvad der var sket.

"Jamen så tror jeg at jeg smutter"

Han samlede sine ting op fra jorden, og vendte sig så rundt for at være klar til at gå. Han vidste ikke hvad hun havde tænkt sig at gøre, men han ville gerne finde ud af det, og han ville gå hvis hun ville have det, og hvis hun havde mere hun skulle bruge ham til, ville han da også gerne give hende en hånd med hvad end det kunne være.

Singal så lidt på ham. Intet andet at sige, bare gå.
hun viste ikke hvorfor, men det virkede underligt for hende...Som om ensomheden overfaldt hende en gang til...Som om hun blev trist.
Hun klappede hunden en gang til og rejste sig op.
"Okay, jeg vil gøre det samme" hun så kort ned på lossen, som lå stille lige nu, sikkert besvimet af smerte, kulden skulle nok gøre det af med personen.
vinden begyndte at blæse op og truede med at rive hendes kappe åben og køle hende ned.
nyt sne faldt hurtigere og hårdere ned fra himlen.
Hun begyndte selv at gå, og snart var han ude af syne. I hvert fald af hvad hun kunne se.

Hun bad hunden om at vente hvor den var og gik tilbage igen. Hun kunne stadig ikke se ham, så hun listede hen til lossen der var vågnet lidt til live, rystede af kulde og blodmangel sikkert.
Det var ondt at lade den ligge i sneen...Men det var ikke derfor.
Hun tog sin kniv frem
"Rør aldrig min hund igen" hviskede hun i dens øre, før kniven gled gennem halsen på og blodet gled ud over sneen. Hun flyttede sig for ikke at få det ud over sig. tørrede kniven af i sneen og skyndte sig videre.

Hun viste ikke helt hvor de skulle finde ly henne, de havde en grotte som kunne redde dem for den værste sne...Men kulden ville være lige så slem.
Men mon ikke det gik? Det skulle det.

Han havde ingen anelse om hvor hun var taget hen, eller hvad hun havde tænkt sig at gøre. Han var bare vandret væk fra stedet videre tilbage mod den lysning de var mødtes i. Han gik bare afsted helt ligeglad med hvad hun havde tænkt sig at gøre. Han kiggede lidt tilbage da han gik, men ellers gik han bare væk fra stedet, i den kraftige sne.

//out//