We have met once before... //Nille//

Tid: 16:00
Sted: Gaderne
Omgivelser: Folk på vej fra arbejde og så er der bygningerne.
Påklædning: En lang kutte der dækker hele hans krop... Handsker til hænderne...

Sajro gik stille ned igennem byens gader hans krop var helt tildækker og hætten sad så selv hans ansigt var skjult, ihvertfald for de folk som ikke stod op af hans bryst kasse og kiggede op i hans ansigt... Ja mange ville sikkert tro det var en munk eller noget, eller nogen der var på flugt... Egentligt var han ikke på flugt men han gemte sig stadig...

Hvorfor han gemte sig... ja det er ikke så sært det hele skyldes en underlig evner der pludseligt var dukket op ud af ingen ting. Han var blevet en smule vred og nervøs og så var der pludseligt sket noget... Han havde været ved sit telt og været igang med at knække knogler da det skete... Bunken med knogler forsvandt, og pludselig sad han der iført en skal af knogle der dækkede hele hans krop... Kun hans øjne var der hul til at han kunne se ud af...

Nille havde en sort jakke på med hætte som var oppe over hendes hoved. indenunder en hvid tank top. Sorte bukser og sorte converse sko. Hendes hår var i en fletning som hang ned af skulderen.

Nille rundede et hjørne, og så sig omkring. Sikker bane. Hun fortsatte med at gå. "Åh..." Sagde hun da hun rundede endnu et hjørne. En kutteklædt mand stod ikke så langt væk fra hende, han havde ryggen til hende. Han gik roligt og stille den mand... Hun fortsatte med at gå men bed sig i underlæben. Forhåbentlig kendte manden intet til den dusør... Hun kiggede ned på jorden og begyndte at gå hurtigere. Hun kom til at gå ind i ham. "Undskyld!" Sagde hun hurtigt og stod stille.

Han vendte sig om da han mærkede nogen der ramte indi hans ryg og han så bare ned på hende. Tænkte ikke rigtigt over hvad det var hun nu engang ville kunne se oppe under hans hætte... dette tomme ansigt hvor det eneste der viste der var et menneske der et sted var de grå øjne... Dog kendte mange disse øjne... han vidste ikke om hun gjorde... Han vidste jo ikke hvem hun var grundet hendes hætte den skjulte jo ret så meget hendes ansigt.

Han stirrede bare ned på hende og betragtede hende og sagde ikke rigtigt noget til at starte med. Han havde ikke rigtig nogen grund til at sige noget til det. Han var jo ikke sur eller noget, men måske det lige netop var det han skulle sige til denne unge kvinde som han gættede på det var udfra stemmen...

''Det går nok... jeg er jo ikke død af det...''

Da hun kiggede på hans ansigt, så hun intet end et par grå øjne.
Hans stemme var... Bekendt. Hun trak sin hætte af.
"Nej, heldigvis. Jeg undskylder mange gange for at have dumpet ind i dig..."Hun undlod at komme med en undskyldning om hvorfor hun havde gjort det da hun er elendig til at lyve.

Han så bare på hende og blev en smule overrasket over at det var Nille der var dumpet ind i ham, men han sendte et smil, som dog ikke var synligt da hans skal af knogle der dækkede hans ansigt ikke gjorde det muligt for ham at smile... Han lo lidt...

''Nille... Hvad pokker har du ikke lært at se dig få når du går? Og hvis du skal forsøge at skjule dig er det altså dumt at vade ind i folk og specielt er det da dumt at sige noget til dem...''

Han rystede på hovedet af hende, og afventede hvad hun nu engang havde tænkt sig at svare eller gøre. han så bare på hende mon hun nu kunne gætte hvem han var...

Sargonis!

Hun så overrasket op på de grå øjne og da han grinte var hun sikker på at det var ham.
"Sargonis. Hej med dig" Hun grinede. "Ja.. Jeg ved det. Men jeg er eftersøgt. Hvad får dig til at have den kutte på?" Spurgte hun og smilede.

Det undrede hende at han ikke tog hætten af... Mon der var noget galt?

''Øhm undskyld jeg spørger men hvor smart er det at stå og sige den slags på åben gade og med nedslået hætte?''

Han tog fast i hendes hætte og trak den op og hovedet på hende igen. Han smilede igen men han vidste jo at hun nok ikke ligefrem ville kunne se det og han stoppede det derfor bare og så på hende istedet...

''Kom med hvis du vil snakke...''

Han begyndte at gå ind i en lille sidegade der lagde ved gaden og bagefter gik han ned for enden af den og ind i en gammel forladt bygning hvor han vendte sig om mod hende...

''Hvad er du blevet eftersøgt for?''

Åh, han havde ret... Dumt af hende.
"Du har ret.." Hun grinede.

Hun fulgte efter ham, og kiggede roligt på ham.

"For at være en heks. De mener åbenbart at på grund af min evne så er jeg en heks." Svarede hun og skar ansigt. "Har du hørt om skammeren? Har du set dem samle brænde til et stor bål? Har du hørt om The Clan Shame?" Spurgte hun.

''Hvad pokker skal vi nu til at igennem alt det bøvl med denne verden endnu engang...''

Han sukkede opgivende ved tanken om at de endnu engang skulle til at bøvle med at folk blev kaldt for hekse grundet deres evner selvom størstedelen af alle i denne verden jo faktisk havde en evne af en eller anden art så hvad var det lige der var det utroligt ved hende...

''Nej til det hele...''

Han satte sig ned og trak kort hætten ned over hans ansigt lidt mere for at skjule hvordan han så ud endnu bedre...

"åbenbart"

Nille trak lidt på den ene skulder. Hun kiggede omkring for at tjekke stedet ud.

"Skammeren bliver jeg kaldt. De samler brænde til mit bål. The Clan Shame er min klan." Sagde hun.

Hun kiggede nysgerrigt på ham da han trak sin hætte merened.

"HVorfor tager du ikke din hætte af?"

Han kiggede bare stille på hende og fandt det morsomt at hun virkelig flygtede sådan... på trods af at han lagde på kant med herskeren Sakref legede han da ikk flygtning han morede sig tilgengæld bare med de få folk der nogle gange forsøgte at dræbe ham...

''Jamen hvorfor sørger du så ikke bare for at brænde bålet?''

han kiggede bare undrende på hende og forstod det ikke... hvis de allerede var igang med at samle sammen til et bål kunne det jo ikke være så svært at brænde det hele og få dem igang forfra...

''fordi jeg... Sjovt nok... Skammer mig over mit udseende...''

"Fordi hvis de ser mig bliver jeg puttet i en dum hvid kjole -jeg hader forresten kjoler- og så tager de mig til ham der har lagt dusøren ud, men jeg kan ikke se ham fordi jeg får bind for øjnene og mundkurv på. Og så vil de brænde mig i al offentlighed." Svarede hun.

Hun lagde armene over kors men inden da tog hun sin hætte af.

"Skammer dig? Hvorfor skamme sig over sit udseende?" Spurgte hun undrende og lagde hovedet på skrå.

''Altså de skal jo lige fange dig først... og det tager altså ikke lang tid for nogen at smide en fakkel og derefter forsvinder igen... Ellers er der jo altid bue og pile med ild i...''

Han kiggede bare stille på hende og forstod hende egentligt godt, hun var jo køn ja ligefrem smuk. Det var han bare ikke... han var jo blevet et misfoster det var der ingen tvivl om...

''Nej du er jo køn og ved ikke hvad det vil sige at være et misfoster... Men forresten hvorfor kaldes du skammeren?''

"Det er sandt... Men jeg tør stadig ikke."

Lysten til at rive hans hætte af var stor, men hun turde ikke. Man vidste jo aldrig hvad der skete?
Hun rødmede lidt, men det kunne ikke ses.

"Køn? Mig? Okay... Så siger vi det. Du er ikke et misfoster Sargonis. Jeg kaldes Skammeren fordi jeg kan få folk til at skamme sig."

''Det nytter ikke noget at blive ved med at flygte... Folk her i byen har en tendens til ikke at glemme, og et problem bliver blot større ved at flygte fra det...''

Han så ned og nikkede stille til at hun var køn. han ville ikke sige han på nogen måde var tiltrukket af hende men hun var en pæn og køn pige... han rystede dog på hovedet af det hun sagde med at han ikke var noget misfoster...

''Hvad ved du om det du har jo ikke set mig...''

Han sad bare og stirrede på hende lidt og trak bare på skuldrende af hendes evne... Han kunne ikke se hvorfor hun skulle kaldes heks for det... Hvorfor ikke bruge tiden på at jage brugere af blod og døds magi?

"Det er derfor jeg leder efter den person som har lagt dusøren ud. Han skal dø ved min hånd. Bagefter vil jeg tvinge folk til at se jeg ikke er en heks."

Sikke dog han nikkede og rystede på hovedet. Det gjorde hende helt svimmel! Hun var dog tiltrukket af en fyr. Hun rystede ham ud af tankerne for hver gang hun tænkte på ham rødmede hun dybt.

"Joh. En gang før. Du var intet misfoster Sargonis."

''Det er da bare ret så svært når du hele tiden flygter fra folk, specielt når det jo nok er dem der kan vise dig hvem personen er.''

Han smilede stille og vidste ikke hvordan han skulle forklare det. Han kunne jo ikke engang helt selv sige hvad det var der var sket... det var simpelthen så underligt det hele...

''Nej... men jeg har ændret mig siden sidst vi så hinanden...''

Han trak bare på skuldrende lidt kraftigere end før, og en lav knirken dukkede op...

"Jeg vil let kunne genkende hans stemme. Hans fært var svær at få fat på."

Hun lagde armene over kors, og så på ham med bestemte øjne.

"Hvad mener du?"

Da han trak på skulderen lød der en knirken.

"Hvad var det?!"

''Så vidt jeg husker er du en shapeshifter? En fært burde ikke være svær at fange for nogen der er tæt på dyrene...''

Han kiggede stille på hende og han vidste ikke engang hvordan han skulle forklare hende det, men han havde da tænkt sig at prøve...

''Jeg har ændret mig... jeg ser ikke ud som jeg gjorde tidligere...''

han trak bare på skuldrende igen da hun spurgte hvad det var og den samme knirken kom endnu engang...

"Der var mange lugte i huset... Ja det var et hus for en dør blev åbnet... Det kunne også være en sal da mandens stemme rungede meget"

Hun undrede sig lidt over det han sagde.

"Må jeg se?"

''Ahhh okay. ''

Han kiggede bare væk fra hende da hun spurgte om hun måtte se og han rystede lidt på hovedet med valgte så at lade hende se alligevel... det kunne vel ikke skade så meget kunne det? egentligt var det jo også lige meget om hun flygtede eller ej...

Han trak kutten af hans krop, og trak handskerne af... han sad der bare et menneske dækket af en skal af knogle... Omkring hans skulderblade ned langs han ryg var der to horn grundet han havde dem når han skiftede form, og det samme fra hans pande og hen langs hans hoved...

Hun gispede højt da han trak kutten af og afslørede ren... Altså MANGE knogler.
"Hvordan er det sket?"

//sorry dårlig krea//

Måske var knogler ikke den helt rigtige måde at se på det på... Det var mere bare knogle... Det var som om nogen havde valgt at lave en stor rustning ud af knogle som så sad helt tæt på hans krop...

''Jeg ved det ærlig talt ikke... jeg sad og spiste og pludseligt så jeg sådan her ud... jeg fatter det ikke rigtigt... men håber der er en grund til det og at den ikke er skadelig...''

Hun kiggede undersøgende på hans krop.
"Nåda... Besynderligt. Det burde jo ikke ske."

Hun trak hætten op igen, da hun hørte nogle snakke udenfor.

Da han hørte stemmerne kravlede han hurtigt ind i sin kutte igen og gemte sine hænder i sine ærmer... han kiggede bare stille rundt og afventede for at se om de ville komme ind til dem... Det var egentligt underligt fordi for første gang var han nervøs for at nogen kom ind men mest for hendes skyld...

''Kan du høre om de kommer denne vej?''