What the... //Valerie//

S: Gågaden i doomsville.
O: Få mennesker.
T: Ved at blive aftensmads tid.
V: Snevejr.
P: En sort jakke med hætte. Hvid tank top indenunder, sorte bukser og sorte converse sko.

Nille tog hætten op over hovedet. Håret var løs omkring skuldrene. Sneen knasede under hendes fødder... Længe havde hun ledt efter sin mormor... Hun var ved at give op. At hun bare forlod Nille sådan... Forstod hun virkelig ikke. "Hvor er du.." Mumlede nille til sig selv. Dusørjægere var efter hende og hun var mere forvirret end nogensinde før... Og hun havde brug for en som forstod hende og havde kendt hende siden hun var født... Hun rundede et hjørne med blikket på den fine sne.. Hun lagde hænderne i jakkens lommer og sukkede. Jakken var lynet helt op til hagen.

//Sorry kunne ikke finde på mere //

Valerie sad inde i en lille lejelighed, med en ældre kvinde som hun havde fundet og taget sig godt af. Valerie smilte til kvinden, og kiggede ud på sneen som faldte ned fra himlen. Vanil lagde i en af sofaerne, så man kunne mærke den varme pels imod sin hud hvis man rykkede imod ham. Vanil gabte højt og slappede af. Valerie hentede et krus med tea, og serverede det til den ældre kvinde. Valerie gik over til vinduet og satte albuerne i vindueskarmen, og støttede hovedet i sine hænder. Hun smilte ud til sneen som dalede ned stille med dens hvide og kolde fnug.

Pludselig dukkede Syna op foran hende. Nille sukkede. "Hvad nu?" Nille lagde armene over kors. Kun Nille kunne se Syna... Derfor var der nogle der troede hun var skør. Hun stod tæt på en lejlighed. "Gå ind i lejligheden." Sagde Syna og smilede mystisk. "Nej, det er ikke min." Nille kiggede irriteret på Syna. "Du vil finde det der er derinde meget interessant." Syna grinede og forsvandt så igen. Nille sparkede til sneen så der kom sne op. "Syna, det er ikke sjovt!" Råbte hun. Hun kiggede op mod lejlighedens vindue og så en pige. Hvorfor skulle hun gå derop? Nuvel, hvis Syna sagde noget skulle hun adlyde... Hun gik hen til lejlighedens dør... Men kunne ikke få sig selv til at banke på.

Vanil reagerede da han havde en ret god hørelse, nogle var ved døren. Han kunne hører det og hans øre var rettet imod lyden.
*Der nogle ved døren, Valerie!* Sendte Vanil en tanke over til Valerie.
*Virkelig?* Spurgte Valerie igennem tankerne. Hun vendte sig om, og kiggede på Vanil. Og så overpå den ældre kvinde.
"Venter du besøg?" Spurgte hun kvinden men med et venligt og kært smil.
Valerie lod sin hånd køre igennem det smukke hår.
Hun ventede på svar, men kiggede lidt imod døren. Ingen havde endnu banket på?
*Sikker på du ikke har hørt forkert?* Spurgte Valerie Vanil med en lidt usikker tanke.
*JA?!* Svarede Vanil med en helt sikker stemme, samt lidt fornærmet.

Hun tænkte sig om... Hun bankede så på.
Hun ventede lidt... Men gad så ikke mere. "Hallo?" Råbte hun.
*Er der mon nogen?* tænkte hun... "Må jeg komme ind?"Råbte hun så højt hun kunne. Måske havde dem derinde dyr? Hun kunne snakke med dyr. Men hun vidste ikke hvilket dyr det var. Hun bankede på igen.

Vanil løftede hovedet lidt afvarende.
Valerie vendte hovedet imod døren, og sank en klump. En kvindelig stemme..
"Ja?" Svarede Valerie stille og lidt bekymret. Vanils nakkehår var rejst, og han sprang ned fra den polstrede sofa.
Vanil stillede sig bagved Valerie, klar til angreb..

Da døren blev åbnet smilede Nille til pigen. Pigen var meget smuk... Nille trak hætten af hovedet og kiggede på den hvide løve. "Ro på ro på.. Jeg gør intet." Nilles træk var en smule dyriske i det. Hun kiggede på pigen. "Spørg mig ikke hvorfor, men jeg fik at vide jeg skulle banke på? Nogen ide om hvorfor jeg skulle?" Nille kunne ikke se om der var andre i lejligheden.

Valerie nikkede stille.
"Jamen så kom da ingenfor i varmen." Sagde hun høfligt og viste vej indenfor.
"Vi har besøg." Sagde hun til den ældre kvinde og smilte venligt. Vanil gik bag Nille for at være sikkert på han ikke gjorde sin søster noget.

//Out, fordi der er sket meget siden sidst, og vi er ved at 'smede' et nyt emne //

JEps. Out//