A Pretty Ring// Lailah//

S Gaderne på tagerne
O folk der holder vagt ved et hus
V regn og torden
Tid lidt over mdnat
P outfite et med en kappe som har en hætte der dækker hans ansigte
Arason løbe over tagende imens han smilte det var en meget god ting han skulle
idag han skulle ha fat i en meget værdifuld ring han landt på taget lide overfor stedet
han kastede en kniv mod begge af vagterne hvilket de døde af Arason smilte og hoppet
over til huset han fandt en nål frem og begynde og knirket vinduet op i det han landte på begge fødder der inde han ledte efter en bestemt ring han hørte en åbene døren i det han gemte sig under sengen

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lailah havde lejet et værelse for en nat... En af hendes gamle venner havde en datter som var bortrejst og han havde derfor sagt til Lailah at hun godt kunne sove der natten over. Det var hun selvfølgelig taknemlig for, da hun ikke rigtig havde fået sovet på det seneste. Mens hun gik op af trapperne til værelset, hørte hun tunge fodtrin oppe på taget. Det var ikke noget hun rigtig gad at spekulere mere over, da hendes fantasi let kunne havdet spillet hende et puds.. Det tordnede og regnede uden for... Det var koldt, og Lailah gik helt alene hen af den mørke gang.. Hun skulle hen til et værelse hun havde lånt, den tidligere pige som havde sovet der var bortrejst, hvorfor vidste hun ikke. Pludselig hørte Lailah fodtrin oppe fra taget af og...!
Det var en god start på en gyserfilm, og derfor havde hun ikke lyst til at tænke mere over det. Hun tog fat i håndtaget og da hun åbnede døren lød der en høj knirken. Den dør var sikkert ikke blevet smurt i flere år! Hun kiggede lidt rundt i det mørke, kolde og beskidte værelse.. I et kort øjeblik overvejede hun at forlade stedet, og give sig til at sove på en bænk den nat. Hun sukkede kort, gik ind og lukkede døren efter sig. Hun satte sig langsomt hen i en stol, tog benene til sig og holdt om hendes knæ med begge hænder. Hendes tøj var som altid, fint, smukt og meget gammeldags..

Arasons vejrtræknig var meget højre af et menske og være
han kiget ud fra sit skjul og så nogen fødder han sank en klump og kiget op
på sengen igen som han jo lå under han hadet nå han aldrig nåede
det han skulle det var virklige blivet irternde for ham han ville nu heller
selv reddet slaver det var mere enkenlte

Luden af torden som bragede og regnen som piskede mod husets sider var den eneste lyd hun kunne høre, men efter hun havde sat lidt i stilhed begyndte hun at høre en vejrtrækning. Og hun var ret sikker på at det ikke var hendes egen vejrtrækning, så.. Var det nu at hendes gyserfilm blev rigtig? Eller var hun bare mega paranoid?
Hun prøvede på at lytte til hvor vejrtrækningen kom fra, og efter lidt tid kunne hun godt høre det. Med rolige skridt satte hun sig hen i sengen, trak fødderne om til brystet. Langsomt helt uden lyd fik hun lagt sig ned, i en stilling så underlig at man ikke ville tro at det var et menneske der lagde der. Det var det jo heller ikke... Hurtigt stak hun hovedet ned så hun kunne se under sengen, og det første hun fik øje på var en mand som lagde der. Hun gav et lille hvin fra sig, fik overbalance og trillede ned fra sengen. Hun landede 1 meter væk fra sengen hvor hun havde slået hovedet lidt. Hurtigt fik hun sat sig op og tog sig til hovedet. Lailah skyndte sig at rejse sig op, hun var nervøs og det kunne man se i hele hendes fjæs.. ''HJÆLP!!'' råbte hun, men ingen kom for at hjælpe hende... Manden ville dræbe hende, og kort tid efter blev alt sort..
Gyser filmen spillede videre inde i hendes hoved, så derfor råbte hun ikke hjælp og intet blev sort.. Hun valgte sig i stedet at forholde sig rolig, da det nok ellers ville gå galt. ''Og hvad laver du så her..?'' Hun så nysgerrig på manden som stadig lagde under sengen.

"æm en ring" fik han sagt i det han stadig lå der under
han viste at hun ville vide hvad han var ude efter så han så kun en
vej nu og det var at tag ringen og stikke af han kiget på hende og gik ud
i det han tog fat i en ring der lå på borde imens han vente på
hvad hun ville svare han stod med froten ud mod hende imens hans hænder
fandt ringen og var ved og pakkke den ned i lommen

Efter hun var kommet sig over hendes lille hoved pine, fik hun rejst sig op og betragtede manden. ''Du ved godt det ikke er pænt at stjæle?'' Med rolige skridt, gik hun hen imod manden som stadig fumlede med at få ringen pakket væk nede i lommen. Hun rakte langsomt hånden frem da hun var nået hen til ham. Ingen skulle stjæle fra en af hendes venner, eller venners datter. Det var os lige meget hvem det var han stjal fra, man burde bare ikke stjæle. ''Tak?'' Sagde hun med en spørgene tone, mens hun stadig holdt hånden frem mod ham.

han kiget på hende og viste ikke hvad han ellers skulle
gøre så ham viste hvad han ville gøre han villle forsøge og stikke af med ringen
så han svarde hende "selv tak" i det han løbe forbi hende han prøvet og
løbe hen mod døren i det han håbte at han kunne nå og stikke af med smykken
i det han løbe mod døren

Hun fulgte ham med øjnene da han løb hen mod døren, og selvfølgelig løb hun hen foran døren og stod i vejen for ham så han ville få problemer med at komme ud. Ville han skubbe hende til siden ville han højst sandsynligt få et stød så han ville give slip på hende igen. ''Okay hør nu her, du får lov at gå igen når du altså engang har givet mig den ring tilbage igen?'' Hun holdt en kort pause og sendte ham et smil ''Valget er dit?'' Hun rakte endnu engang hånden ud mod ham, og sendte ham endnu et smil.

han nåede ikke og bremse op men støde ind i hende og med hans
fart faldt han ned på gulvet og slog hans hovede så han blive bevistløs han
lå bare der og viste ikke hvad han skulle ha gjorde i stedet for hans hånd lød
der et knæk fra imens han lå der så svage kunne han ikke være eller hun
var ikke menske alle de ord løb rundt i hans hovede da han han var blivet bevistløs

Lailah faldt ind i døren da han løb ind i hende, alt luften blev slået ud af hende og han gled ned af døren så hun sad lænet op af døren. Først da hun havde fået luften tilbage, åbnede hun øjnene og så på manden som nu var bevidstløst. Hun rykkede lidt på sig så hun kom om på knæerne at sidde, og forsigtigt kravlede hun frem så hun sad ved siden af ham. Hun tog ringen fra ham, smilte selvfornøjet og tog ringen på hendes venstre ringefinger. Hun vidste ikke hvor langtid hun havde siddet der, men hun var i hvert fald begyndt med at få ondt i hendes knæer.