You like a little brother.....!//Johan Hunt//

Sted: Ashen Wood Forest
Tid: 22:30
Vejr: Fuldmåne uden en eneste sky på himlen
Omgivelser: Træer og det naturlige
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

I Ashen Woos Forest gik der en ung pige alene rundt i den mørke skov, hvor de uhyggelige, mørke træer stod så tæt, at man næsten ikke kunne se himlen som ellers var så klar den aften. Alle stjernerne lyste himlen op samt månens mange stråler. Stjernernes lys var ikke engang tilsammen nok til at trænge i gennem træerne og nå ned til pigen, men månen.. Den store måne havde en sådan viljestyrke, at den sagtens kunne komme ned forbi nogle af grenene og lave nogle små lysninger i skoven. Uden månen var der blevet helt mørkt nede i skoven, man ville sikkert have meget svær ved at kunne se noget så, altså medmindre man så meget godt i mørke. Kragerne fløj rundt inde i skoven, og det var det eneste den unge pige Lailah kunne høre, indtil de fik sat sig et eller andet sted i skoven. Så blev der stille igen, ikke et eneste blad turde røre sig, det eneste som faktisk rørte sig og gav lidt lyd fra sig var vinden.
Lailah begyndte langsomt med at traske videre i den store grønne og gamle kjole. Nu var de to om den tango, både hende og vinden larmede nu og der gik ikke langtid før der var andre ting i skoven som deltog i denne dans.
Pludselig lettede alle kragerne sig og udsendte nogle skingre lyde fra deres næb. Se det var jo en dejlig start på en god gyser film.
Lailah gik langsomt rundt i skoven, helt alene. Mørket var faldet på, og hendes store kjole hjalp hende ikke ligefrem med at komme rundt i skoven. Pludselig hørte hun nogle krager som lød til at være blevet forskrækket! Var der mon nogen som havde fulgt efter hende?
Det var typisk Lailah at lave små gyser historier inde i hendes eget hoved, det var simpelthen blevet en vane for hende og hun var ikke særlig glad for den. Hun vendte sig om for at se om der rent faktisk var nogen?

en mand løb gennem skoven. vinden blæste gennem træ toppende mens han klatrede op i et af træerne da to af mænd løb neden under træet "vi skal nok finde dig Johan" råbte den ene af de 2 mænd. et smil bredte sig på hans læber da han tog en snor og hev den omkring en af mændenes hals og hoppede ned. mandens hals gav et højt knæk der jog de omkring siddende fugle fløj op fra deres pladser på grenende "i må stå lidt tidligere op for at indhente mig" han fortsatte med at løbe langs en lille sti men forsatte gennem et krat med dusør jægeren lige i hælene.

han løb lige forbi en pige tror han i hvert fald. han vendte sig hurtigt "du burde måske overveje at dukke dig" lige da hun dukker sig kommer en kniv flyvende og hvislede lige forbi Johans øre. Johan mærkede en varm væske dryppede fra hans ene øre. han tænkte ikke vidre over det for det lige nu ville han have den pige ud af farens rækkevide.

Hun så en mand kom løbene hen imod hende bagfra, men det lignede ikke til at han var efter hende, det lignede mere at han flygtede fra noget. I et kort øjeblik overvejede hun selv at løbe, men til hvilken nytte? Rørte nogen hende ville de få et ordenlig rap over fingerne, og hvis hun løb ville hun højst sandsynligt vælte efter et par meter.. Så hun blev stående og gloede dumt efter manden som sussede lige forbi hende. Kort tid efter kom der en dusør jæger og han var åbenbart ikke så venlig som den anden mand. "du burde måske overveje at dukke dig" hørte hun den tidligere mand sige. Hun dukkede sig hurtigt, og hun nåede lige at dukke sig inden en kniv skar gennem luften sigtet mod manden. Hun kom hurtigt på benene igen. Hun ville have dusør jægerne til at stoppe, ingen skulle kaste med knive når der er en stor chance for at ramme andre end målet! Hun trådte et par skridt frem så dusør jægeren ikke kunne komme forbi, men i stedet for at stoppe skubbede han til hende med skuldrene... Og det skulle han ikke havde gjort! Der kom et lille, hvidt klint da han rørte hendes skuldre for at skubbe hende væk, og kort tid efter lagde den stakkels mand på jorden bevidstløs. Han var ikke død, men han ville være væk de næste par timer.
Hun løftede lidt op i kjolen og traskede forsigtigt hen til den anden mand som flygtede. ''Sådan skal det gøres'' sagde hun med et smil da hun nået hen til ham, hvorefter hun så bare traskede videre i den ujævne skovbund, med et stort hånefuldt smil på læberne.

han smilede til pigen han var ingen gang overrasket over hvad hun gjorde mod manden "hør her næste gang syntes jeg at når en mand siger du skal dukke dig så bliv nede og lad folk ordne deres egne sager" han gik hen til manden og trampede hans kranium er "og en anden ting er at hvis folk ikke tøver med at dræbe dig så tøv ikke med at dræbe dem" han smilede igen men de små blod pletter var måske lidt distraherende så han tørrede dem af med en lille klud. han så på pigen "vær venlig at sige at det var et tabt væddemål der er skyld i den der kjole" han kunne ikke stå for at drille folk uden undtagelser "men du skal have tak for at slå ham bevidstløs de er så lettere at slå ihjel på den måde" han så på pigen foran ham igen med et kækt smil. hans tænder var nærmes overnaturligt hvide de var nærmest skindende.

Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt af hans lille kommentar om at ordne sine egne sager. ''Jamen hør nu her min gode mand, jeg kunne jo tydeligt se at De ikke selv kunne klare sagerne? Og hvilken kvinde ville jeg være hvis jeg ikke hjalp lidt til uden for køkkenet?'' Sjovt sagt.. Lailah kunne ikke finde ud af at lave mad. I forhold til alle de gamle koner som var i denne verden, var hun meget unormal. Andre kvinder var i køkkenet konstant, og var kun til for at gøre deres mand glad og opfostre nogle dejlige børn, det var lige omvendt med Lailah. Hun sukkede opgivende af hans anden kommentar om hvad hun havde gjort. ''Jeg synes ikke du er særlig taknemlig, jeg har jo kun hjulpet dig? Kan du ikke klare når du får hjælp fra andre af?'' Hun stoppede op med at gå da han kommenterede hendes kjole. Hun vendte sig langsomt om med et udtrykløs ansigt, men langsomt fremtvang hun et lille smil. ''Okay hør her.. En ting er at du ikke kan klare hjælp fra andre af, en anden ting er at du kommer med sådan en kommentar om en kvindes kjole, jeg ved ikke helt hvor du kommer fra, men du burde da lære nogle manere!'' Hun vendte sig fornærmet om og traskede forsigtigt videre.
''Følg du blot med, så skal jeg nok banke nogle manere ind i skallen på dig.'' Hun drejede hovedet lidt og så på ham mens hun traskede videre, og sendte ham et lille smil.