Just tell me I'm frozen! //Nille//

Jade vidste godt hun ikke burde gøre det, men hun vidste at Jacob ikke ville kunne li hun ville tage af sted. MEn hun havde brug for det, hun vidste at han nok skulle klare sig.. Han havde jo alt hun ikke lavde, nogle som elskede ham.. Han havde kærlighed, Jade løb igennem skoven. Hun satsede alt på at hun ikke ville blive opdaget.. Hun havde kysset ham igen, men hun håbede han havde holdt ord, og ikke sagt et ord. Hun håbede at hun kunne stole på ham..
Hun ville forlade kroen, og slå sig ned et andet sted.. Hun gjorde det udelukket for ham, hun ofrede alt for at han ikke skulle have sorg over hvad hun følte.. Hun ville ikke blande sig mere, hun stoppede op og pustede ud. Hun tørrede en hurtig tårer væk og kiggede tilbage, nej hun ville ikke bare forlade stedet.. Men det kunne hun blive nød til.

Nille hoppede ned fra grenen, og landede foran Jade. Ingen kunne komme ubemærket genmen denne skov hvor Nille boede. Hun havde fået endnu et ar på maven efter en dag med Jacob... Og fået at vide at Jade havde kysset ham igen. Dette havde blot forstærkede tvivlen på om Jade var en af dem der kunne blive Nilles venner... Nille havde en hvid jakke på med hætte, sort tanktop indenunder, sorte jeans, og sorte converse sko. Men hun var i panter form. Hun knurrede af Jade.

Jade stoppede brat op da Nille hoppede ned foran hende. Selvfølgelig skulle den lille indianer prinsesse komme forbi.
"HVad vil du?" Spurgte hun og hævede et bryn, Jade ville ikke angribe Nille. Det gad hun virkelig ikke. Slet ikke ligenu.
"Kan du ikke bare lade mig løbe igennem skoven?" Spurgte hun stadigt, Jade var ikke i godt humør. Nille's knurren irriterede Jade volsomt meget og vidste at hun skulle være på vagt.

Nille skiftede form, og lynede jakken op.
"Ingen løber i denne skov uden at jeg ved det." Sagde hun, og puttede hænderne i jakkens lommer. "Og lad være med at være sur. Det er mig der burde være sur... Jeg troede du havde forstået at mig og Jacob er sammen?" Hun sagde det ikke flabet, blot en anelse trist.

Hun kiggede blot på Nille.
"Jeg ikke sur, desuden skal du ikke gå og tro du er gudinde?" Svarede Jade flabet og lagde armene overkors.
"Det har jeg skam også?" Svarede hun kort og hævede et bryn af Nille. "Hvorfor noget problem?"

Irriterende pigebarn.
"Jeg tror ikke jeg er gudinde." Sagde hun, og lagde også armene over kors.
"Hvorfor kyssede du så Jacob igen?" Spurgte hun, og måtte bide sig selv i underlæben for ikke at gå amok.

Jade åndede ind og pustede ud.. Han havde fortalt det, selvfølgelig.
"Nå ligemeget." SVarede hun kort.
"Slap af, det var jo ikke fordi jeg voldtog ham eller noget?" Svarede Jade og kørte en hånd igennem hendes mørke hår.
"MEn bland dig udenom når du ikke kender historien, og lad de voksne tale?" Sagde hun flabet, og snakkede lidt som Nille var en lille pige.

//Sorry Jade er bare lidt fortvivlet og vred XD//

//Det okay ^^ Nille er dog let at gøre vred omkring sådan at kalde hende en lille pige, men hun er mere rolig xD//

Nej nu var det nok! Den lille flabede tøs!!! Nille så ned.
"NOK!" Sang hun højt, og hele skoven blev stille... Den stemme dansede omkring træerne... Nille så op.
"Du er ikke en af de voksne. Du er et lille pattebarn der bliver sur når den ikke kan få det den vil have. Jeg kender historien. Du kyssede ham, og gjorde dig usynlig da du havde gjort det." Sagde hun, og lagde armene om sig selv. "Hvordan ville du have det hvis den du elskede havde en der kyssede ham, om og om igen?" Spurgte hun så.

Jades krop reagerede og Jade fik hvide øjne som kunne afvige physiske evner hvis det blev nødvendigt.
"Måske har han fortalt dig hans del, men jeg har ikke fortalt min!" Snerrede Jade lidt farretruende.
"Nille du 17 år gammel, JAcob er 100 år? Det ville aldrig gå." Svarede hun stille med et skævt smil.
"Desuden skal du ikke belærer mig om den slags, bare vær glad for at han ikke forlod dig? Ikke vær glad for at der en som elsker dig, som vil finde dig hvis du løber væk.. Det troede jeg at jeg havde men det havde jeg ikke.. Godt nok for langtid siden men.. Du brokker dig over følelser, og jeg har lært man aldrig må lyve for sig selv om dem. Men du ved måske ikke at jeg er gået for at komme videre lade vær med at være forelsket i din kæreste. For det jo åbenlyst at han elsker dig, der ingen som elsker mig. Og ved du hvad? Det misunder jeg måske dig lidt for, kan du ikke bare lade mig gå.." Svarede hun og kiggede op på Nille og tørrede hurtigt en lille tårer væk.

Så Jade ville prøve at få Nille til at føle medlidenhed til hende? Niksen! Den gik ikke! Jade troede sikkert at Nille havde folk som bare elsket hende, og massevis af venner, men det havde hun ikke! Hun havde oplevet smerter hun ikke selv kunne beskrive.
Det skar lidt i hjertet af Jades ord omkring deres aldersforskel.
"Og han lever evigt? Måske har jeg overvejet at blive vampyr? Eller finde en måde at blive dæmon på?" Sagde hun.
"Du kender mig slet ikke Jade. Du ved intet om mig. Du skal slet ikke misunde mig, for jeg lever ikke et perfekt liv. Du ved så absolut ingenting om mig, og du skal slet ikke vide noget om min fortid, eller det der sker hos mig nu." Sagde hun så, og begyndte at gå væk igen. Hun ville IKKE se på jade mere.

Hun fnøs lidt.
"Vil du opgive at være shapeshifter for ham, at skifte til din lille kat? Er det ikke et ret stort offer, det jo ligesom at en engel får sine vinger fjernet?" Svarede hun kort, hun var ligeglad med at Nille begyndte at gå videre.. Hun var jo selv på vej væk..
"Bare rolig jeg skal nok gå hvis det på den måde, at være u ønsket er ikke ligefrem noget nyt.." Svarede hun og sukkede meget lavt.

Nille snerrede lavt.
"Jeg vil opgive mit liv for ham, men det kender du vel? Forskellen er bare at jeg har nemmere ved at dø." Råbte hun da hun var noget væk.
"Så kender vi det begge to, godt." Hun rullede med øjnene, og fortsatte med at gå.

Jade mærkede sin vrede men som alle andre følelser i øjeblikket slukkede hun for den.
"Så du siger jeg skal dø? Eller hvad?" Svarede hun tomt.
Hun begyndte at gå lidt.
"Fint husk og hils Jacob fra mig.." Og med et var hun væk, hendes evne.

Nille sukkede irriteret.
"Nej, det gør jeg ikke." Sagde hun, og vendte sig mod hende.
Jades evne irriterede Nille, men ja... Det var lige meget.
"Gør det selv." Mumlede Nille.