Kill or be killded ~Dust~

S: The Valley of the dead.
O: De ting som er der XD
T: Aften.
V: Stille men koldt.


Caroline gik igennem dette mærkelige sted, hun orkede intet ligenu. Men så fik hun øje på en som havde irriteret hende i så mange år. Hun satte i fart efter personen da hun så vedkommende, hun var varulv nu hvilket ville sige hurtigere end et menneske. Caroline kom op foran personen, en lille elver pige. Hun kiggede pigen ind i øjne.
"Nu skal du hører efter, du har været mig en plage helle mit liv! Sagt jeg aldrig har været god nok, men hør jeg er mig og du kan ikke gøre noget ved det. Derfor må jeg sige farvel, nu til hvad du skal gøre.. Dræb dig selv!" Sagde hun med sin evne og elver pigen græd imens hun gik hen og dræbte sig selv. Caroline var ligeglad hvordan, hun gik bare videre. Med en følelse af nogle holdte øje med hende, hun kiggede rundt. Dæmon.
Hun stoppede op.
"Hvem er du og hvad vil du?" Spurgte hun koldt og kiggede rundt.

Som et spøgelse dukkede han op lige bag ved hende med ryggen mod hende han var en skikkelse klædt i en blå rejsekappe med 2 sværd på ryggen der var lige så lange som han var høj det ene var et skarpretter sværd med et blad så skarpt at det kunne skære sten som var det smør det andet Samehada et sværd lavet af hajskin som kunne save igennem hvad end det mødte og med bladet bundet ind i et hvidt stof! Dust drejede roligt hovedet og så på hende med sine ravgule tomme men dog mystiske øjne der glimtede under hætten "Sikke en spøjs måde at dræbe et andet væsen på det har jeg aldrig set før!" sagde han med en følelses forladt rolig stemme!

Caroline hørte hans stemme og vendede sig om. Hun lagde armene overkors, og kiggede ham ind i øjne.
"Det nemmest." Svarede hun og gik et skrid frem, og hævede et bryn. Hun kiggede ham i øjne hun var ikke bange af sig. Den lille bange Caroline hørte fortiden til, hun var ikke lille Caroline mere. Hun kunne skam klare sig selv nu.
"Desuden virker den på alle, se." Sagde hun og kiggede ham stadig i øjne. "Slå dig selv." Sagde hun med hendes evne hvilket tvang ham til at slå sig selv. Ligemeget for meget viljestyrke man havde kunne man ikke lade hver.
"Se meget praktisk evne ikke?" Sagde hun med et kækt smil.

Dust blev bare stående og kiggede på hende uden at slå sig selv eller noget der var noget undrende over hans blik da han ikke forstod hvorfor hun beordrede ham til noget og syntes at det var kækt "Jeg kommer aldrig til at forstå denne her tids væsner i er så underlige!" sagde han roligt og rystede på hovedet! I den tid han kom fra blev man udsat for radioaktivitet og det havde påvirket den del af hans hjerne der blev påvirket af tvang så den fungerede anderledes hun var nød til at arbejde på et helt andet niveau for at påvirke ham "Jeg kan se den er effektiv mod små piger men de er også let påvirkelige!" sagde han roligt!

Caroline blev volsomt irriteret.
"Den er også ny, og kan sagtens udvilke sig men tro mig. Du skal ikke kæmpe imod mig, det bliver din egen fejl." svarede hun og knurrede lidt. Hun knurrede kun fordi hun følte sig en smule svag, hendes evne havde aldrig svigtet hende før.. Hun sank en klump.
"Små piger, jeg fik en ældre dæmon end dig til at fucking dræbe dig selv!" Hun var en smule tempraments fuld til tider. Hun var et godt våben i krig, hvis man satte sig for at lade hendes evne udvilkle sig.

Dust smilede tomt over hendes temperament og at hun var irriteret over at han ikke kunne tvinges til noget af hendes evne "Nå ja så det nok bare væsnerne i denne her tid der har nogle defaults siden evnen tvang er noget de reagere på!" sagde han roligt og vendte sig imod hende! Den ondskab der simrede i ham var ikke til at tage fejl af denne dæmon var en hjerteløs kriger og hvis hun havde set efterlysnings sedlerne på ham ville hun vide at han i live var flere millioner værd "Og gider du ikke lade vær med at true mig jeg har lige dræbt 10 mennesker og jeg er træt af folk der truer mig!"