A boring day - Jinxx

STED	TID	OMGIVELSER	VEJR
Gågaden	18:24	Folk, som er i gang med at handle	Mørket er I gang med at falde ind over stedet. Ellers er der næsten vindstille og mild temperatur

Forskellige personer vandrede langsomt ned ad gågadens normalt travle gade. Snakken og glæden bredte sig blandt disse personer, og hvis man ikke var glad nok i forvejen, så var der stor sandsynlighed for, at man ville blive det bare af at gå i den store snakkende mængde. Butiksdøre blev åbne og café borde blev taget og derfra efterladt alene igen. Restauranterne strålede af lykke over denne travle aften, og de få barer, som lå på gaden, glædede sig til en spændende aften med forhåbentlig mange gæster, som ønskede at få en af de dyre drinks, som var derinde.

Midt inde i folkemængden gik dog en kvinde, som ikke ligefrem så særlig glad ud - næsten mere plaget. Hendes grønne øjne flakkede rundt mellem folk for at finde frem til noget af det, som hun søgte. Dog uden held. Hendes hænder sitrede en smule i luften, før hun tog dem ned i baglommerne på hendes slidte bukser, som udgjorde den ene tredjedel af hendes outfit. Nogle lukkede, sorte højhælede sko og en brun læderjakke sørgede for, at hun ikke var den, som de fleste mennesker kiggede på, hvilket passede hende meget godt. Blikket svævede frem og tilbage imellem de forskellige mennesker men regelmæssighed, før hun langsomt fandt noget af det hun søgte. Eller det bildte hun sig i hvert fald ind. Godt nok var det ikke det, som hun havde ledt efter, men det var noget, som hun kunne bruge. Roligt og stædigt satte hun kurs ind imellem mængderne og førte sig selv over imod dette første offer for aftenen.

I de sidste par dage havde hun været lidt langt nede på penge, og hun havde kedet sig, da der ikke var sket noget sjovt, så lige der ville hun gøre næsten hvad som helst for at få en smule glæde ind i livet. Så meget, at hun ville tillade sig selv at blive opdaget af denne mand. Støt indhentede hun manden, og da hun endelig gik lige ved siden af ham, kom hun med vilje til at bumpe ind i ham og listede sin hånd ned i hans baglomme og greb fat i hans pung og smilede kort for sig selv. Hun stirrede åbenlyst på pungen, og åbnede munden for at komme med en kort bemærkning: ”Flot pung du har.” Hun holdt pungen op foran sig, hvorefter hun gav sig til at løbe ned imellem folkemængden med smidige og vante bevægelser.

Allerede da hun var på vej ned igennem gaden vidste hun, at han ville indhente hende. Hans udseende og tanker tydede på, at dette ikke var første gang han havde jagtet noget, og han ville sikkert ikke være bange for at gøre noget dumt eller dristigt, hvilket nok også var grunden til, at hun havde valgt præcist denne person. En person, som ikke ville gøre noget, og en person som ikke ville blive provokeret var aldrig særlig sjovt. Det var noget, som hun for længst havde erfaret, og noget som hun nok ville holde ved.

Nogle irriterede stemmer fulgte hendes vej, da hun let kom til at skubbe til de fleste folk, men ofte nåede hun at smyg sig udenom dem - hvilket på sin vis sænkede hende, men gjorde hende en smule mere usynlig i hele folkemængden. Hvis bare det ikke havde været for disse stemmer som fulgte hende, troede hun, at hun kunne forsvinde fra de endnu højere råb, som manden, der jagtede hende, skabte. Hun ville vædde med, at han skubbede til alle for at komme forbi. Det viste sig også, at hun fik ret, for da han kom ned til hende og skubbede hende ind i en gyde opdagede hun en hel stribe uden folk, hvor han sikkert var gået lige ned igennem, som om ingen personer var til stede.

Muren ramte hende med en voldsom kraft, som bare fik hende til at smile over denne pludselig interessante oplevelse. Fugten fra muren borede sig en smule ind i den brune læderjakke, hvilket nok var det eneste, som hun hadede ved denne situation. Hendes grønne øjne mødte hans med oprejst pande og et mildt smil på læben, som om at dette ikke var noget slemt - selvom hun dog måtte indrømme, at hans kolde blik skræmte hende på visse punkter. Hun trak stille på skuldrene, så meget som hun i hvert fald kunne. ”Ja, selvfølgelig har du brugt penge på den. Ofte vælger man kun at være morder eller at være tyv - kun få undtagelser,” svarede hun ham bare igen og referede til nogle tanker, som hun ved et uheld var kommet til at overhøre fra ham - hvilket nok også var grunden til hendes pludselig interesse i ham. ”Men… det bliver lidt umuligt at give dig den tilbage, at jeg ikke rigtig kan nå den.” Hun stod bare stille op imod muren, da hun ikke rigtig kunne gøre noget, selvom hun gerne ville. Men hun tænkte, at det nok også var bedst, at hun bare blev stående.