Cyanwings! ~Jacob~

Med stille og rolige bevægelser gik hun igennem gaderne, hun skulle finde sig noget tøj til når hun var menneske. Hun kiggede rundt på de smykker som var, utrolig smukke. Escada skilte sig ikke som sådan ud, hun havde levet i 20 år. Hun havde gået i disse gader og hendes butik tyveri var intet som hun var blevet taget i. Og hvis det skulle komme så langt ville hun bare skifteform og flyve væk med genstandende. Escada tog ubemærket et par sølvøreringe med hjerter som machtede hendes halskæde. Dog var halskæden ikke stjålet det var hendes egen, det eneste som hun havde været efterladt tilbage med.
Hun gik videre og kiggede på noget tøj, hun vidste det hurtigste nu var at tage noget tøj og forsvinde i den masse mennskede mængde som der nu var. Hun fandt hurtigt sit bytte, en top og et par shorts. Hun greb fat i det med to fingre, og da ingen rigtig kiggede lod hun sig blande med menneskemængden og forsvinde for butiskens ejere. Hun listede sig ind i mod skoven, kiggede enkle gange tilbage. Der var ingen som fulgte hende, hun kom ind i skovens kant. Og gik rundt, da en ørn kom og landede på hendes skuldre. Den gned sit hoved på hendes kind.
"Hej Nethan." Sagde hun og smilte til ham. Nethan var det som hun kaldte for hendes bror. En gren knækkede bag hende fik hendes reflekter til at vende sig om som et lyn, og Nethan slog de store mægte vinger ud.

En tyv hva?
Hvor interessant! faktisk havde han aldrig rigtig mødt en tyv, aldrig set nogen stjæle noget.. Han havde aldrig selv heller stjålet noget.. Der har været muligheder, men han har ikke haft brug for den.. Han havde alt hvad han skulle bruge.. Eller, sådan da.. Selvfølgelig var der ting som han ville ønske han havde.. Men, sådan var livet altså.. Det man havde mistet, kom ikke altid tilbage..
Han smilte lumsk og fulgte med pigen ind i skoven, hvor han selv følgte sig hjemme.. Lyden af bladene som blæste med vinden, gjorde ham tryg.. Det gik meget godt med at liste, lige indtil en gren knækkede under de bare tæer..
Pokkers..
Han afslørede sig selv med et selvsikkert smil, med armene bag hovedet.
"Rolig, jeg gør intet,"

En person kom frem og Nethan skræbbede af den nyankommende.
"Er du fulgt efter mig?" Spurgte hun kort og stammede lidt, hvad hvis han ville fører hende til polotiet? Pyt det ville ikke gå ham så godt hvis han ville, især ikke hvis han ville beholde sig i live. Hun kiggede lidt på ham, og sank kort en klump.
"Rolig Nethan.." Hviskede hun til Nethan og aede hans hoved lidt. Nethan kunne ikke lide Jacobs tilstedeværelse, det var helt tydeligt. Man kunne let forveksle hende med en santuine på grund af hende og Nethans forhold.

"Fulgt efter og fulgt efter," sagde han med det samme selvsikkre charmerende smil, som kendetegnede ham.. Dæmonen Jacob..
Han hoppede op i træet med en let bevægelse, satte sig på en gren med benene hængende ud over, som var han helt afslappet og sikker på at denne pige ikke kunne finde på at gøre ham noget..
"Bare rolig, jeg melder dig ikke til politiet," sagde han og lænede sig op ad træets stamme, med armene bag hovedet.. "Du har jo ikke stjålet så meget igen, så mon ikke det går?" Han blinkede til hende og sendte hende et drilsk smil.

Hun kneb øjne lidt sammen.
"Hvis du så medlte mig, måtte din sjæl gøre det dæmon?" Svarede hun en smule drilsk, og fnøs venligt og hævede lidt på et bryn. Han hoppede op i et træ, hvilket fik Nethan til at skræbbe som før. Escada ignorede det dog denne gang, og kiggede op på dæmonen.
"Mon det går, det kun trejde gang på denne uge." Svarede hun drilsk og lagde hovedet lidt på skrå, med tøjet over skuldrene og lagde armene over kors.
"Hvem er du enlig?"

Han grinte med sin charmerende drenge latter og lod hovedet læne sig op ad stammen et kort øjeblik, inden han kiggede hen på hende igen.
"Du har ret, jeg er en dæmon," sagde han og rejste sig op, som en slange der havde fundet sit byttte.. Han hoppede ned fra grenen med en lystig bevægelse, der var intet der tydede på at han ikke havde kontrol over sin bevægelser. "Det må jeg sige, du er modig af dig, men det er nu heller ikke fordi at politiet laver så meget igen," Han løftede på skuldrene og lagde armene på kors. "Navnet er Jacob, og du er?"