Party all night! -Markulius-

Hans smil var ondt og drabeligt. Men hans tanker afslørede noget som ingen anden så. En mand ærefuld og stærk. Lænket inderst inde i hans sjæl. Mens et monster torturerede ham. Fik ham til at dræbe for sjov. At suge. Men det var ikke noget den ærefulde ville gøre. En voldsom kræft kom fra den fysiske af dem og hans fine perfekte fingre greb fat om kvindens hals. Løftede hende op over jorden. Og når man så godt efter så man smerte i hans øjne. Men det røde i hans øjne overdækkede det. Med en voldsom kraft skubbede han kvinden ind i væggen og langsomt begyndte at bukke sig ned for at bide hende.

Hun skreg højt da han bed hende, og slog på ham.. Selvom det ikke ville hjælpe noget..
"Hvorfor være som det monster der ødelagde dig!" Fik hun råbt hurtigt udover hendes læber, en enkelt tårer trillerede ned af hendes kind.. Hun kiggede stift ud i luften...
"Please bare lad.." Sagde hun kort meget bedende..

Spyttet om hans tænder som borede sig ned i hendes kraveben var spækket med den kolde lystige fornemmelse. Ikke bare lystig. Direkte tændende på de fleste kvinder. Det var noget han havde som var en fordel så de ikke fik smerte når han bed dem men nød det så længe det varede. Mens han nød at smage hendes blod. Og begyndte roligt at suge fra hende. Monsteret havde helt kontrol over hans krop. I hvert fald indtil han havde fået noget at drikke.

//Hvad siger du til at Ali dør, og så går han ned i baren hvor han møder Samantha? //

//Skiftet karakter?

//Ja Så derfor orker jeg ikke lave emnerne igen, så i alle de emner jeg har dør Ali medmindre folk hellere vil tage et nyt Men hmm tror du at de kunne have mødtes før Markus og og Samantha?

//Tja han kan vel miste kontrollen og så dræne hende og knække nakke på hende.

//Super Vent det lød forkert, eller på en måde ikke. Men går han så ned og mødet Samantha bagefter, og skal vi kende hinanden fra fortiden eller noget?

//Ja det gør han. Nej men lugten af blod hænger jo på ham. Hun ville vide det med det samme Og det kolde begær bliver kun stærkere når først han har spist. Så stærkt han ikke kan holde fast på det

//Super, jamen så må vi jo se hvor stærk Samantha er //

//Så skriver jeg en fortsættelse på mit indlæg og så skriver du bare bagefter

Super //

Blodet som flød ned i hans fyldte hals var livet. Det var fornemmelsen af at leve som gjorde ham stærkere. Da han begyndte at have svagt ved at suge vidste han at det var fordi hun var ved at være godt tømt. Hendes hud så osse bleg ud. Med en voldsom bevægelse som kunne chokere de fleste at se på greb han fat i hendes hoved. Tog tænderne fri. Det fine lille knæk fra da han tvang hendes hoved 360 grader rundt var vidunderligt. Perfekt og småt. Derefter faldt liget sammen på jorden. Og Markulius lukkede roligt sin læderjakke. Derefter gik han med langsomme skridt hen og åbnede døren ud til gangen. Smækkede den efter sig. Efter at have smidt nøglen derind. Selvfølgelig. Så døren var låst. Og nøglen lå derinde. Så ville der gå et stykke tid før de opdagede liget. Langsomt med svage skridt gik han ned imod kroen igen. De røde øjne var forsvundet. Og i stedet var det blide perfekte smukke ansigt der igen. Tænderne var osse væk. Han tørrede roligt noget blod af sin underlæbe med sin tunge. Mens han kiggede på kvinderne på vej ned af trappen til kroen. Kvinderne dånede nærmest fordi de troede det var rettet imod dem. Den smukkeste blideste mest begæriske kulde strømmede ud i rummet så snart han nåede derned. Dernæst kom lugten af frisk blod. Men den var så svag. At det ikke var sikkert nogen ville opfange dem. ellers skulle de i hvert fald have stærk lugtesans. Han bevægede sig med perfekte guddommelige smukke skridt hen til baren. Hans krop lyste nærmest i det svagtbelyste lokale. Den perfekte blege ud var guddommelig at se på som altid. Og hans ansigt. Det perfekte ansigt. Flotte stærke men tynde kindben. Fyldige men stadig farlige læber. Perfekte mørkeblå øjne. Dybe og romantiske. Og så håret. Det sad perfekt som det altid gjorde.

Samantha var på vej imod kroen, det var ved at være midnat så hvorfor ikke besøge den lokale kro? Samantha åbnede døren op og kiggede rundt omkring sig, der var fyldt hus.. En smule lugt af blod kunne anes, det kom fra en bestemt person.. Den samme person som ossede af begær, meget stærkt. Men hun måtte modstå, hun var stærk.. Hun måtte, men gik imod baren alligevel. Uden at sende ham så meget som et lille blink, mange fandt det yderst facinerne at hun kunne lave som om mænd ikke fandtes. Selvom hun gerne ville inrømme de var kønne, så ville hun helst ikke bedraves eller noget! Samantha bestillede en drink og da den blev serveret tog hun en stor slurk og satte glaset fra sig. Hendes blik faldt på ham som hun ville have undgået, hun kiggede bare lidt på ham med hendes smukke ansigtstræk.. Samantha sank en klump og nikkede til ham, hendes ansigt var smukt ligesom alt andet på hende. Hun havde disse gudeskønne ansigtstræk, og disse charmerrende øjne samt det skønne smil.

Et lille svagt bank i bordet. Og pludselig havde kroejeren for travlt til at hælde et stort grus øl op. Som blev kastet hen foran Markulius. Markulius tog det boblende nybrygget øl. Og tog en rimelig stor slurk af det. Og tørrede munden med håndledet. Og pludselig faldt hans ansigt mod en kvinde som lige var kommet. Han tog en slurk mere roligt. Før han så på hende igen. Han tørrede sig roligt for munden igen. Og så opdagede han noget interessant. Hun nikkede til ham. Han gengældte hendes nik og blinkede roligt. Vampyr. Det måtte det være. Det kunne han lugte. Roligt med langsomme skridt gik han langsomt hen ved siden af hende. Med det store grus. Og lænede sig mod baren. "Godaften." Sagde han roligt med det faste perfekte smil. Mens han kiggede på hende igennem et spejl på væggen bag baren.

Han kom nærmere hende, hun kiggede på ham. Han kom med langsomme bevægelser imod hende, og satte sig ved stolen ved siden af hende. Samantha hævede et bryn som gjorde hende en tak mere smuk end hun allerede var.
"Godaften." Svarede hun høfligt, fordi han havde sagt det. Man måtte jo være høflig engang imellem. Samantha kiggede lidt på ham, hun kunne lugte han lige havde drukket blod, og hun troede også at hun havde fundet liget. Hun kunne lugte det.. Blodet, som måske havde dryppet en plet på gulvtæppet.. Samantha ignorede det, og tog endnu en tår af sin drink. Hun faldt ikke for hans begær, selvom det var svært at modstå var hun nød til det.

Han smilede roligt. Med hver tår blev han mere rolig. Han havde stadig en del adrenalin i blodet. Det kunne han mærke. Roligt vendte han blikket imod hende. Og smilede fortsat. "Fortryllende aften ikk." Sagde han roligt. Noget i hans stemme var blid og forførende. Og tillidfuld. Det var en del af hans teknik. Hvis folk først begyndte at føle tillid. Så ville de miste fornemmelsen af sig selv. Og over sine lyster. Selvom han lige havde spist ville han stadig gerne have lidt sjov. Han ville jo gerne se hvad der kunne ske.

Samantha var meget mistroisk ligenu, men hun var langtfra bange. Hun kneb kort øjne lidt sammen men løsnede dem igen. Hun nikkede stille.
"Det er den vel, der sker bare aldrig noget spændende." Svarede hun og trak lidt på skuldren og beholdte blikket på ham.

Han smilede roligt. "Og hvad synes du er spændende? En god slåskamp. Eller hyggen med en fyr hele natten." Spurgte han roligt før han vendte sig mod hende med sit blik. Og tog det sidste fra sit krus og lagde det på baren. Før han roligt rejste sig. Og gik hen bag hende. Så han stod på den modsatte side af hende end baren. Før han lænede sig mod hende lidt. Så hans ånde blidt ramte hendes nakke. "For jeg er frisk på begge dele." Hviskede han svagt mod hendes nakke. Hans kolde begær legede med hendes hud lystigt og glædeligt. Og. Ja lystigt. Hvorefter det sank ned i hendes hud og gav et ekstra skub mod den allerede kolde begær mod hende. Så det blev sværere at holde sig.

Hun løftede lidt på begge bryn.. Han var frisk på det helle, nå dada.. Hun var hurtigt da hans begær legede med hende.. Hun var hurtigt oppe og stå og stod bag ham og havde hans hoved på hendes skulder så han var vippet lidt bagover.
"Du skal ikke prøve at ligge dig ud med mig, forstået?" Spurgte hun og slap ham igen, hun hævede et bryn og lagde armene overkors. Hun ville ikke dræbe ham, hun hvis han var tåbelig.. Så ville hun forsøge usanset evner. Men et lille smil kom på hendes læber.. Hun lagde hovedet en tak på skrå.
"Just kidding, jeg vil ikke dræbe dig." SVarede hun ham og smilte charmerende.

Den hurtige bevægelse hun havde lavet. Og han havde allerede den ene fod på barstolen for ham og havde trukket kniven. Så han havde undgået hendes angreb og osse dræbt hende. Da hun slap vendte han sig imod hende. Og smilede som om hun ikke lige havde truet ham på livet. Kniven satte han i holderen igen. En smule rød var at se i hans øjne. Men det forsvandt igen. Næsten med det samme. Derefter begyndte hans begær at indtræffe. Han forsvandt og kom frem bag hende præcis som hun havde gjort. Og lagde hænderne på skuldrene. Og lod langsomt sine hænder glide ned af hendes arme. Samtidig med at berøringen sendte mere lyst ind i hende. Mens han åndede mod hendes øre og hviskede blidt. "Mit tilbud står stadig på. Men prøver du på at dræbe mig igen så må jeg beklage og sige at du ikke vil leve meget længere." Hviskede han blidt med den perfekte stemme med accenten som var en perfekt romantisk blanding af italiensk og fransk. Stemmen var både romantisk og forførende. Noget som han efterhånden mente kvinder havde svært ved at styre.

Hun kunne ikke lagde hver med at grine en smule.
"Måske er din evne stærk, men jeg går ikke i seng med en som bare vil finde en hver lejelighed til det. Så har du andre tilbud?" Spurgte hun så og vendede sig hurtigt om og hævede et bryn af ham. Som om hun ville det! Samantha mente at sex var noget man lavede med dem man elskede, men hvis han var heldig nok kunne det jo godt være at hun ville på et tidspunkt.

Han smilede roligt. "Jeg er ikke interesseret i at have sex med dig. Selvom det kunne have været frækt. 2 vampyrer. Rivende og bidende i hinanden. Det kunne være meget godt. Men det interessere mig ikke. Det der interessere mig er bare at have en grund til at sove." Sagde han smilende stadig med blikket ind i hendes øjne. "du kunne sagtens være den grund." Sagde han roligt med de blide øjne rettet ind i hendes. Rolige og faste.

En smule overrasket måtte hun inrømme, hun kiggede lidt på ham og hævede atter et bryn.
"Hmm, så lad gå." Svarede hun og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kørte en hånd igennem det røde hår og kiggede på ham.

Den rolige bevægelse fra da han tog hendes hånd var fejende og perfekt. Han løftede hendes hånd op til hans mund. Og plantede blidt sine smukke perfekte guddommelige læber ovenpå hendes fingre. Som et blidt høflig og gentle kys. Før han roligt lod hendes hånd slippe fri. Hvis hun ville flytte den fra hans hånd. For i samme øjeblik hans læber rørte hendes hånd kom et begær strømmende ind i hende. Med en voldsom fart. Måske var det kort. Men det var utrolig stærkt. Det var hans læber der gjorde det. De var utrolig stærke i begær.