Party all night! -Markulius-

Han grinte roligt. "Ligemeget om du så var hendes søster ville du ikke være tættere på hende end mig. Oh og nu jeg er ved det. Sig til hende hun godt må lade være med at skære i sig selv. Det gør altså ondt." Sagde han roligt og grinte før han roligt gik udenfor. Markulius havde ændret sig en hel del. Specielt på de par måneder siden han sidst havde set Nille. Markulius havde indset at være den søde ærefulde person. Var lort. Roligt fiskede han en pakke smøger op af lommen. Og stak en op til læberne. Som han roligt tændte med en tændstik. Røgen fra den var som ny energi.

Caroline himmlede med øjnene, selvom hun ikke havde snakket med Nille fornygeligt.. Så ramte det hårdt da han sagde Nille skar i sig selv..
"Gerne men siger du så ikke til hende, at hun skal stoppe med at prøve at begå selvmord ved at stikke en kniv i sig selv. Det gør faktisk mere ondt." Svarede Caroline koldt og fnøs af ham.
"Ved du hvad, jeg gider ikke at diskutere omkring hvem som kender hende bedst. Det ikke det den her aften skulle bruges på.. Men nu når du ser hende så meget, så hils hende fra mig."

Han grinte svagt og skubbede døren op. "Jeg ser hende aldrig. Jeg har ikke set hende i et par måneder. Men jeg er forbundet til hende igennem blod blondie. Jeg kan mærke hendes smerte. Det er det som hun ikke har fortalt dig." Roligt hev han op i sit ærme på sin højre hånd og viste hende et ar som startede fra slutningen af hånden til indersiden af albuen. Mens han roligt grinte. "Jeg er tættere på hende end dig. Jeg er tættere på hende end nogen anden." Sagde han roligt med et roligt grin før han tog et sug af sin smøg. Og lod døren lukke i så han stod udenfor og røg.

Caroline rystede på hovedet.
"Nå så du følte også den kærlighed hun havde til Jacob, den gang du hun havde sex med ham eller hvad? Den glæde hun havde ingen hun brød mentalt sammen, den fortvivelse som hun render rundt med fordi du er med til at gøre hendes liv til en stor karusel for hende" Svarede Caroline lige inden han gik ud, hun var klar over at han havde hørt det. Vampyrer havde generalt god hørelse. Caroline rullede med øjnene. "Hun fortjener ikke en som dig i hendes liv." Sagde hun mere tydeligt, så hun vidste at han hørte det. Dog rejste hun sig op og gik over i et andet hjørne med den nye drink hun havde fået.

Vreden der pludselig pumpede op i ham ramte ham som en næve. Han kunne ikke styre sig. Smøgen blev sluppet og før den nåede at ramme jorden havde han trukket begge sine knive. Og sparket døren så hårdt op at hængslerne brækkede af døren. 2 mænd rejste sig og gik hen imod ham. Et lille hop og et perfekt splitspark sendte dem hen i hver deres hjørne af lokalet. Hvorefter han vendte sig mod kvinden. "Sig mig tror du jeg ønsker at mærke det? Tror du jeg kan li at mærke den person som jeg elsker har sex med en anden? HVA!" De ellers så perfekte øjne blev med det samme blodrøde. Og lysende. Den dæmoniske side i ham var vågnet. Det monster hans vampyr gen havde fremlavet da han selv valgte at blive hæderlig. Kom frem hurtigere end man kunne tælle. En ting var sikkert med dette monstrum. Han var ligeglad med hvem han lagde sig op imod.