Party all night! -Markulius-

Hun smilte til ham, ligenu lod hun hans evne tage over. Gemte styrken til at modstå hvis det skulle blive nødvenligt. Hun smilte charmerende til ham da han kyssede hendes hånd.
"Jamen så gætter jeg på vi skal leje et værelse." Sagde hun blot til ham med den samme selvsikre stemme hun altid havde haft.

Han smilede roligt. Mens han fortsat så på hende. En rolig bevægelse hen ved kroen. Og roligt fik han en nøgle i lommen. Det var et mindre værelse. Men kroejeren lovede der var en dobbeltseng. Og at det var nymalet. Roligt vendte Markulius sig mod kvinden igen. "Markulius Dé Auditoré er mit navn." Sagde han roligt og rakte hende nøglen til værelset.

Samantha fulgte med ham, han rakte hende nøglen og fortalte hans navn.
"Navnet er Samantha Faith." Svarede hun ham og tog imod nøglen og låste døren op og åbnede døren.

Han smilede roligt og fulgte med hende hen til værelset. Og blidt holdte døren for hede. HAn skulle jo være flink mod hende. Ellers var der jo ingen nytte af at han var så sød hvis han ikke viste sig fra sin gentle side.

3. gang men Caroline blev slettet den orginale og lavede Samantha om til hende Så vil du emne vi kan lavet et næste dag emne eller noget? //

//Kan vi da godt

//Okay så jeg skal bare fortsætte som en anden karakter?

// Gør du da bare

// super, så gør vi bare det

Caroline kom til kroen, drukne i sine egne sorger var en mulighed. Men så alligevel ikke, Caroline kunne ikke få sig selv til at begå selvmord. Ligemeget hvor surt hendes liv var ligenu, hvad hun havde sagt at gode råd til andre. Dem måtte hun selv huske på, og se på det som at lyset var forenden af denne ellers uendelige tunnel.
Caroline bestillede et glas vodka blandet med noget sodavand. Og tog en ordenlig slurk, hun savnede sin kæreste og sin søster, men ligenu mest hendes kæreste Nicolas. Hun satte sig ned på en bar stol, og kiggede ude på de folk som stod rundt omkring. Hun bundede glasset og satte det fra sig på borddisken. Hun sank væsken, og sukkede..

Fra trappen over i hjørnet. Den der førte op til leje værelserne. Kom en ung vampyr ned. De rolige skridt fremviste at det ikke var det bedste humør denne unge ellers så perfekte mand var i. Han gik op på baren. Bestilte en dobbelt vodka on the rock. Den kom rimelig hurtig. Manden snuppede den og gik så hen i et halvmørkt hjørne. Så snart han havde sat sig ved et bord med fronten mod hele kroen. Hans øjne kørte rundt på hver af de personer som var der en efter en. Hans øjne hvilede kort på en blond håret kvinde. Før han roligt så ned i glasset. Og langsomt tog glasset op og tog en blid tår. Den kradsende lunkende vodka gled ned af halsen med en halsbrændende fornemmelse. Men den var god. Han elskede den følelse han fik af den. Roligt blev hans blik hævet mod blondinen igen. Mørket i rummet blev nærmest lidt mørkere. Da det røde skær i hans øjne skar igennem mørket. Fast rettet imod blondinen. Tankerne kørte rundt i hans hoved. *Hvad sker der for mig for tiden. Jeg kunne ikke engang få mig selv til at bide hende kvinden før.* Tænkte han roligt og svagt lidt halvirriteret.

Caroline bemærkede en komme ned oppefra, men ville ikke stirre for det ville være uhøfligt. Hun bestillede endnu en drink, men var enlig også tørstig efter blod. Hun udså sig en lille mørkhåret pige, engel. Der gik forbi hende, og lænede sig indover disken for at flirte saamt bestille en drink ved bartenderen. Caroline trak hende ned og sidde med en enkel elegant bevægelse. Hun gik pigen ned og side, og man kunne se hendes tænder lidt. Pigen prøvede at se stærk ud.
"Du vampyr." Sagde hun stille og prøvede at være rolig.
Carolien trak lidt på skuldren.
"Ja, på en måde. Jeg er bare lidt anderledes.." Udenvidere satte Carolien tænderne i pigen og tømte kroppen. Bartenderen så forskrækket på Caroline, lige ind i fælden hendes øjne.
"Du så ingenting." Sagde Caroline med sin evne tvang, og bartenderen var ligeglad med det. Caroline bemærkede stirren fra vampyren fra før, og vendede hovedet imod ham med et hævet bryn samt hovedet en tak på skrå.
"Hvad så?"

Roligt og uventet blev hans øjne svagt røde. Han fik et blik fra fremtiden. Et kort sekund. Og samtidig med hun vendte blikket mod ham tog han uskyldigt og præcist sin drink op som var det helt naturligt. Så han kunne tage en tår. Så det så ud til at han bare tog en drink. Men i virkeligheden undgik hans blik. Da hun sagde noget til ham løftede han pegefingeren som en hilsen. Og fra kanten af hans glas som langsomt blev sænket. Sendte hende et hurtigt blink. Før han vendte blikket ud mod salen igen. For at scoute sig vej frem til et offer han kunne tillokke.

Caroline fnøs efter han kiggede væk fra hende igen, hun tog en tår af sin egen drink. Og kiggede ned i bardisken, hun lukkede øjnene i og prøvede at slappe af. Der var så mange ting at tænke på at hun fandt dem helt umulige at håntere, en engel fangede dog hendes opmærksomhed, da den affyrrede en trædolk imod vampyren som hun havde kigget på lige før. Trædolken var alm træ, ikke noget hun kunne dø af fordi hun var vampyros. Men det vidste hun og nogle andre, ikke mange. Så derfor var hun hurtigt op foran ham og gispede dog da den ramte ind i under hendes brystkasse. Hun blinkede lidt med øjnene, det gjorde stadigvæk ondt. Hvorfor hun lige havde reddet denne vampyrs liv anede hun ikke, men nu havde hun altså gjort det. Caroline skar ansigt imens hun trak dolken ud, og smed den blodige trædolk på jorden. Hun kiggede op da englen affyrrede en uventet trædolk imod hendes hjerte, Caroline havde ikke set den. Men selvom hun ikke kunne dø af den, så var hun den eneste på helle kroen som vidste at hun var uden for farer.

Ikke en muskel rørte sig på vampyren hun beskyttede. Hans øjne blev rødere end før. De var næsten glødende røde. Men han rørte sig ikke. Da den anden trædolk blev kastet. Og ramte hende. Tog han chancen. Greb 3 kastekniv fra underjakken og hev den anden vampyr ned så hun røg ned og sidde. Knivene fløj igennem luften lige så hurtigt som han havde rejst sig. Tre klik af lyde fra træ blive ramt. Manden der tydeligt var vampyr jager grinte svagt. Vampyren greb fat i endnu en kastekniv. Og skar et reb over ved siden af ham. Og i samme øjeblik fløj et træhjul lavet om til en lysestage ovenover vampyrjægeren ned i hovedet på jægeren. Og en ubehagelig knækkende lyd kom fra jægeren. Pludselig kunne man se meningen med de tre forbier han sendte før. For alle tre klinger havde ramt nogle reb rundt omkring. En ting er at gå efter drabet. En anden ting er at se dårlig ud. Så drabet kommer som en overraskelse. Roligt vendte han blikket imod vampyr kvinden som sad ved siden af ham. Hans rødglødende blik var fast og beslutsomt. "Lad vær med at spille på den. Jeg ved ikke hvordan men jeg ved du ikke dør af det der." Roligt hev han trædolken ud af hende og kastede den væk. Før han bundede sit glas. Og begyndte roligt at gå op imod baren. for at tage en ny drink og sætte sig der.

Caroline åndede ud, og kiggede efter ham ud af øjenkrogen. Hun fnøs, og gik tilbage til sin plads ved baren, og fik en ny drink serveret. Hun kiggede på den barthendertøs som serverede og kiggede hende i øjnene.
"Giver du ikke lidt blod?" Spurgte hun med sin evne, og kvinden rakte begge sine håndled frem, som at der var frit på alle hylderne. Caroline hævede et bryn af herren, og kiggede på ham.
"Navnet er Caroline. Og de er?" Spurgte hun mere høfligt. "Er du sådan en synsk vampyr, som kan se i fremtiden eller noget i den stil?" Spurgte hun og tog en bid i det ene håndled, og sugede en tår. Hendes sår var healet forlængest. "Vil du have en bid med?"

Med rolige bevægelser hævede han sin hånd og tog en slurk af den drink han havde i hånden. Så på hende roligt. Og smilede så svagt. "Du kalder det synsk. Jeg kalder det velsignet. I min landsby havde vi alle en særlig evne som blev sendt fra generation til generation. Min mester var synsk. Han kunne se så langt han kunne forudse et angreb flere timer før det ville ske." Han så på hende roligt. "Jeg kan forudse nogle minutter. Nok til at vide hvad der sker. Så jeg kan forsvare mig selv." Sagde han roligt før han tog en tår af sin drink igen. Med et roligt smil.

Caroline kiggede lidt imponeret på ham.
"Så du kan vel også se at jeg ikke har sine i at skade andre lige indtil videre. Medmindre de selvfølgelig er mad eller skyldige i et eller andet." Svarede hun en anelse drilsk i sin stemme, men ellers var den blid som en engel. Caroline tog endnu en slurk, og kiggede op på ham igen. "Min ene evne ligger også til min familie." Tilføjede hun stille og fjernede blodet om i sin mundvige med sin tommelfinger. Caroline kiggede nøje på ham.
"Jeg fik ikke fat i dit navn, eller er du sådan en som gemmer sig for omgivelserne." Endnu engang var hendes stemme drilsk, men ikke på den hånlige måde overhovedet.

Hans ansigtsudtryk viste at han ikke var i humør til sjov. Han var træt og ør i hovedet. Han var så træt af at tænke på den skide tøs. Den ene tøs som burde betyde så lidt. Men betød alt. Roligt tog han en slurk mere af sin drink uden at svare hende til at starte med. Før han roligt svarede på hendes sidste spørgsmål. "Nej jeg gemmer mig ikke. Jeg stoler bare ikke på min egen slags." Sagde han roligt og rettede blikket mod hende. Det var tydeligt at hans øjne stadig havde en svag nuance af rød. Han brugte stadig sin evne. I tilfælde af at den ville vise ham noget. Hvilket den sikkert ville hvis hun ville prøve at angribe ham. "Men navnet er Dé Auditoré. Markulius Dé Auditoré La Papariza." Sagde han roligt med et roligt blik før han tog en slurk af sin drink igen.

Hun nikkede forstående.
"Det gjorde jeg heller ikke, men jeg har så også engang været varulv, og blev utroligt nok til vampyr igennem forvandling godt nok. Men kender det med ikke at stole på sin egen race, dog er jeg blevet bedre til det. Da der ikke er ret mange af min slags ." Caroline lagde tryg på min slags, for hun var jo ikke som andre vampyrer.
Markulius.. Nille havde snakket lidt omkring han.
"Dig har jeg hørt om, fra en måske genkendelig person.. Nille." Caroline sagde Nille's navn så man ikke vidste om Nille var ven eller fjende. Caroline vidste Nillr var grebet i megen sorg i øjeblikket..

Hans blik rettede sig svagt imod hendes ansigt. "Nåh? Så nu snakker hun om mig?" De kolde ord i hans stemme var tydeligt klemte og ikke behageligt for ham at sige. Han vendte sig mod sit halvtomme glas og tog en blid tår mere. "Man kan vel godt sige hende og jeg har en fortid." Hans hånd havde roligt bevæget sig ned mod sin kniv. Markulius var kendt for altid at have 2 knive spændt fast på en holder ved lænden. Måske kunne hun ikke dø af at få en træpløk i sig. Men Markulius var ikke normal heller. Han skulle nok finde en måde at separere hendes hoved fra hendes krop hvis hun prøvede på noget. Den måde hun sagde Nille's navn gjorde ham ikke tryg. Overhovedet ikke.

Caroline så ned på knivene, hun havde intet ondt i tankerne. Andet end hvis han angreb hende ville hun flyve væk som en flagermus, for så ville chancen for en kamp være væk. Caroline kom med et lille fnøs, ikke et hånligt et.
"Åh, rolig nu. Jeg har ikke gjort hende noget. Jeg er en af Nille's tætteste." Svarede Caroline med et skævt smil, ikke at det var venligt eller noget det var blot neautralt.

Han så på hende kort roligt. "Tillykke. Men jeg tror ikke du er så tæt som mig." Han grinte svagt og vendte sig mod sin drink igen. Og så kort ned mod sin højre arm som lå på disken. Før han så mod sin drink igen. Og tog en stor slurk af den med en rolig kontrolleret bevægelse som om han kæmpede indeni og prøvede at skjule det udenpå.

Caroline fnøs.
"Tro hvad du vil, men jeg kender sandheden. Jeg ved ikke om du havde en lile one stand night med hendes indre dæmon Rebecca, eller om du faktsisk regner med at hun vil komme hen i din seng igen. Men Nille er min bedste veninde, og jeg har altid været der for hende. og det vil jeg altid være. Men selvfølgelig jeg skal nok lade dig tro noget. Det kan være at du bliver klogere en dag."

Han grinte svagt. "Hun har ikke fortalt dig det? Skuffende." Sagde han roligt mens han fortsat så på sin arm. Før han vendte blikket mod hende igen. "Det var lidt mere end en one night standing." Han grinte svagt mens han fortsat så på hende. "Og hvor var du. Da hun havde mest brug for at blive mindet om hvem hun var." Roligt rejste han sig blidt fra stolen. Og så roligt på hende. Før han roligt grinte svagt. "Hvad andet er. Hvis du nogensinde såre hende. Bliver uvenner med hende. Kig dig over skulderen." roligt tog han sin drink og gik mod kroudgangen. Denne samtale interesserede ham ikke. Hun blandede sig i ting som hun ingen begreb har om. Kræfter som ikke skal tages let på.

Caroline fnøs igen af ham, og hævede et bryn.
"Jeg var der, hun har altid været min bedste veninde. Men selvom Rebecca gjorde det umuligt for mig at være tæt på Nille, så var jeg der inden i hende. Desuden er jeg ikke bange for dine trusler, de tomme i mine ører." Svarede hun koldt, men med et følelesløst grin til hans trussel. Caroline tog den sidste slurk af hendes drink.