This is the truth. -Nille-

S: Gågaden.
O: Ingen væsner udover en enkelt dreng som kommer løbende igennem gaderne.
P: Profil.
V: Støvregner.
T: Aften.

Så dette var altså den såkaldte fortid? Den mindede nu meget om fremtiden, der var kun få forandringer, men det var forandringer han måtte lærer at holde for sig selv. Fandt væsnerne fra denne tid ud af at han kom fra fremtiden, ville de helt sikkert prøve at udnytte det til sin egen fordel, som f.eks. bliver jeg milliarder? Har jeg børn? Hvem ender jeg sammen med? Josh nægtede at svarer på nogen af disse spørgsmål, folk måtte selv finde ud af det måtte de..
Han løb igennem gaderne, imens støvregnen fik det mørkebrune hår til at lægge sig en anelse ned.. Ud af sin øjenkrog bemærkede han hver en bevægelse og omgivelser, han kiggede endda engang imellem ind af butikkens vinduer, men nåede aldrig at få et særlig stort glimt af hvad der var derinde.. Han smilte for sig og løb videre med knyttet hænder svingende ved sin hofte.. Han stoppede et kort øjeblik op og kiggede rundt. Der var så meget han kunne kende også alligevel ikke..

Hopla! Hun stod på et tag, en butiks tag. Hun så ned, og fik øje på en dreng. Hun lagde armene over kors, og løb efter ham. Bare oppe fra tagene. Der var sket så meget på så kort tid. En kriger... Seriøst? Havde hun helt seriøst fået sig en kriger? Jeps, det havde hun. Det var... Noget mærkeligt syntes hun. Specielt... Nej, nej, det måtte hun tænke på senere. Hun fulgte lydløst efter drengen, og da han stoppede op... Hoppede hun ned bag ham.
"Bøh." Hun smilede kækt.
Den aften havde hun det sædvanlige på. Hvid jakke med hætte, sort tanktop, sorte jeans, og sorte converse. Det blonde hår var løst. Jakken lynet op. Hætten var nede.

"Bøh," lød det pludselig bag ham..
han vendte sig om, selvom han egentlig ikke var blevet forskrækket overhovedet, han havde kunne hører hendes trin mod den halv våde jord..
"Hej?" sagde han og løftede på et øjenbryn, med et kægt og charmerende smil på sine læber. Hans brune øjne udviste varme, der gjorde de fleste bløde i knæene og når han smilte, afslørede han sine små smillehuller. "Hvad går du så og laver her? Forskrækker andre?" Han placerede armene på kors og satte hovedet på skrå.
Der var et eller andet over denne pige.. Noget som han kunne genkende, noget som sagde ham at det var vigtigt..

Drengen mindede hende om en... Bare ikke helt hvem. Hun genkendte hurtigt det smil... Jacob. Vent vent, Jacob? Det der kunne ikke være Jacob. Hun lagde selv armene over kors, og smilede uskyldigt, og en anelse charmerende.
"Godaften." Hun lød en anelse flabet, men sådan var hun altid. I hvert fald i starten... Hun så undersøgende på ham.
"Næh, jeg leder efter noget at spise." Et lusket smil bredte sig hos hende... Det var ikke altid let, og gætte hvad hun mente... Med spise... Hehe....

Flabet.. Han kunne ane det flabede i hendes bekendte stemme, men det fik ham ikke til at føle sig utilpas, i stedet beholdte han bare armene på kors og løftede et øjenbryn af hende, med et selvsikkert smil på læben.
"Godaften selv," sagde han og begyndte at gå rundt om hende, for at vise hende at han ikke var bange. "Sjæledæmon," Det sidste blev sagt med en lumsk hviske stemme. Han grinte og stillede sig foran hende. "Jeg er ikke dum? Din aura skriger ligefrem sjæledæmon og det du sagde med at du er sulten gør det bare endnu tydligere,"

Okay... Den dreng var godt dum. Hun kunne så let som ingenting få ham på knæ, og trygle hende om at lade hende være. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og et uskyldigt smil kom i stedet over hendes læber.
"Sweety, lad være med at lege helt... Jeg kan så let som ingenting få dig ned på hug, trygle mig om at skåne dig, og så alligevel dræbe dig, og tage din sjæl." Hun smilede stort, og ignorerede hans åbenbart kloge ord. De blå øjne begyndte at glimte mere, og mere... Som Nille før hun døde.

Nårh, hun var en af dem som troede at hun var uovervindelig.. Josh syndes altid de var så sjove at gøre grin med sådan nogen, men han måtte heller lade være, da han ikke var så sikker på denne tid som sin egen.. Nogen ting var forandret, andre var ikke..
"Okay så," sagde han bare og ignorede hendes trussel.
Han skulle til at smile lumsk, da de øjne pludselig fangede hans opmærksomhed kraftigt. De øjne.. De øjne..
Det var Nilles øjne? Den pige som Jacob engang præsenterede ham for, hende som kiggede på ham på den måde, så man bare kunne se at hun følte noget for ham.. Men, det gav ingen mening.. Nille havde sort hår og sorte øjne, ikke blondt hår og blå øjne?
"Nille?" spurgte han en anelse overrasket.

Nille?
Hun stivnede. Hvordan kendte denne dreng hendes navn? Hun mærkede øjnene kort blev hvidglødende men kun kort. Hun så undrende på ham..
"Ja?"
Hun lagde hovedet lidt mere på skrå.

//kort svar sorry er over mobil.

//I orden //

Hun hed Nille!
havde han ramt rigtig?
BANG, som havde nogen lige slået ham i hovedet med en stegepande. Jacob havde jo fortalt ham om alt det med at Nille havde skiftet krop og nu var en sjæledæmon, medmindre de en dag ville kunne få den gamle Nille igen..
Han smilte stort til hende og havde på en måde lyst til at kramme hende, men mest fordi det var så langtid siden han havde set hende.
"Jeg øh," sagde han tøvende og vidste ikke om han skulle fortælle hvem han virkelig var. "Det er mig Josh,"

Josh???
Hun blinkede nogle gange med begge øjne. En prikken i hukommelsen... Følelsen... Åh nej... Shapeshifteren i hende blev trukket lidt hen imod lyset.
"Jeg har mødt dig før..." skammer stemmen sneg sig let omkring hende, og Josh.
Hun trådte et skridt væk, og snerrede af ham.

Da hun knurrede gik han et skridt tilbage, ikke fordi han var bange for hende, men fordi han vidste at det var en stor mundfuld og at hun måske skulle bruge lidt plads til at tænke det ordentligt igennem.
"Jeg ved det, det er skørt, men det er sandt," sagde han og smilte beroligende til hende. "Det er mig, Jacobs lillebror fra fremtiden," Han kiggede hende et kort øjeblik i øjnene, hvor han derefter kiggede ned ad sig selv. "Jeg ved godt at Josh ikke er så gammel som jeg, men jeg er også fra fremtiden og du er Nille," Han kiggede hen på hende igen.

Hendes snerren var alvorlig, og truende... Det var tydeligt... Han skulle ikke prøve på noget... Ellers så angreb hun! Det kunne hun godt finde på! Med glæde endda! Jacobs lillebror... NEJ!
"Årh, så gå dog af helvede til!" Snerrede hun, og knyttede næverne. Hendes øjne så lidt mere dyriske ud... Hun viste tænder.
"I drenge forvirrer mig!"

Han kiggede tøvende på hende.. havde han taget fejl? var dette ikke den berømte Nille, som gav ham en hund dengang han var omkring de 8 år og lige var blevet fri fra kælderens mørke? Hende han drillede Jacob sammen med og hende som lod ham flyve på sin pegasus.. Han huskede det hele så tydeligt, men det var tydeligt at hun ikke huskede hverken ham eller Jacob..
Han sukkede en anelse og kiggede væk fra hende, med hænderne i lommen.
"Fint," sagde han og løftede på skuldrene. "Så skrider jeg af helveds til," det sidste blev sagt på den måde som hun havde sagt det.

//Nyt emne? ^^

Ja ^^//

//Vil du lave? ^^

Kan jeg godt ^^ Men, bliver først når jeg kommer hjem fra skole så ^^//

Tak :3//

Så lidt :3 OUT//

//Out