I have a job for you. //Delilah//

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
20:30	Kroen	Folk der sidder og snakker, samt det sædvanlige på en kro.	Skjorte og bukser begge dele pæne. og et par lædersko	Det regner udenfor

Serkan havde sendt et brev til Delilah, om at havde en opgave til hende. Han havde haft holdt øje med både hende og Sajro, fordi han havde hørt noget om hvordan deres fortid havde været sammen, og han vidste nu at hun var hans bedste mulighed for at dræbe Sajro, nok den eneste af de dygtige lejemordere der kunne komme tæt nok på det bæst til at dræbe ham. Hans eneste problem lige nu var bare at han ikke var sikker på om hun overhovedet ville tage imod det job han havde til hende.

''Delilah, jeg har et job til dig... Der er denne person der har været noget af en torn i mit øje længe... Og jeg mener du er den eneste der kan tage ham ud af spillet.''

Han så på hende med et venligt smil, og varme øjne. Han satte en facade op for at fortælle hende at han var den gode her og ikke Sajro. han vidste ikke hvilket forbrydelser han skulle lægge frem om Sajro for at få hende til at tro på at Sajro var en ond og farlig person der skulle sættes ude af spillet. Desværre vidste han ikke noget om Sajros klan.

''Denne mand jeg gerne vil have dig til at dræbe har dræbt mange gennem sin korte levetid, både for sjov, og for penge.''

Det sjove her var egentligt at det han kaldte for sjov havde altid været for overlevelse, han var jo bare nød til at stille ham frem som så slem så mulig. Han kiggede på hende stille, og støttede sine albuer på bordet. Han så ind i hendes øjne. Han vidste ikke så meget lige nu om hvordan hun skulle bære sig ad.

''Denne mand... han er farlig, ikke nogen du skal tage let på.... Slet ikke nogen der er en nem sag at dræbe... Baghold virker ikke, frontal virker nok heller ikke... hans sanser er for gode... han er for farlig... men jeg tror du ved hvordan man kommer tæt på folk og får dem åbnet op?''

Han så stille på ham. Han hev så langsomt en seddel frem fra hans skjorte. Det var egentligt en plakat en af disse eftersøgnings plakater over frobrydere. Han lagde den ned og gav hende den...

''Det er manden.''

Han sad spændt og kiggede på hende da hun havde fået [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

//Plakat lavet af Akuma. ^^ //

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lyset flimrede let i nogle af lamperne, og fik halvmørket til at få en underlig facon, der gav en illusion af at den konstant bevægede sig - Trak vejret, som et stort dyr der ventede på en chance til at gribe fat i dig og flå dig levende. Væsnerne der sad rundt omkring i kroen syntes at have en intention om at drikke hjernen ud - Og de var godt på vej. En stank af alkohol snoede sig igennem lokalet, og blandede sig med bræk og blod. Og larmen var overdøvende. Et skrål blandede sig med skramlen fra krus og en latter, samt et skrig der havde en isnende klang. Man skulle virkelig fokusere hvis man skulle have en normal samtale herinde. Alligevel lykkedes det.
Delilah lå halvt henslægt over stolens ryglæn, og gjorde ikke mine til at ænse kaosset der udspillede sig omkring hende. Ikke engang da en mand fik en knytnæve i hovedet få meter fra hende, reagerede hun. Det ville normalt have fået hende til at gå med i kampen, men lige nu handlede det om forretning, for det var den eneste måde at overleve. Ud over blodpenge selvfølgelig men .. De talte ikke.
"Ja, det er en selvfølge. Hvorfor ville jeg ellers være her?"
Det mørke hår var slynget hen over den ene skulder, og endte i en snoet spids, ved hendes jakke. Læderjakken var åbnet så man under den havde frit udsyn til toppen der endte i en smigrende kavalergang. Over denne trøje var en kort nederdel lynet op, og som hun sad dér gled ned næsten op over hendes lår. Et smil kom frem på hendes ansigt ved hans ord, om hvordan denne person havde dræbt mange. Spændende.
"Kender typen. Er selv en af dem. Nu er jeg nysgerrig."
Hun svajede ryggen fremad, og lagde albuerne på bordet imellem dem. Hvis det ikke havde været fordi dette havde været ren forretning, havde hun nok brugt det faktum at denne bevægelse også afslørede en stor del af hendes kavalergang til noget, men det her havde intet med fornøjelse at gøre. Desuden tænkte hun ikke specielt meget over det, da hun plejede at have en sort tanktop på når hun lavede forretninger. En sort tanktop der nu lå et sted ude ved en lille sø midt i skoven, revet i stykker af en varulv. Ikke i kamp ...
"Hvis du snakker om sex, vil du så ikke bare sige det?"
Hun sendte ham et smil, der viste at hun forstod hvor hans ord førte hen ad. Så svajede hun ryggen let nedad, men flyttede ikke albuerne fra bordet, så hendes krop fik en underlig vinkel i et sekund, før den faldt tilbage i samme stilling som tidligere. Som havde hun ikke nogen knogler i et sekund.
Han skubbede en plakat hen til hende, som hun automatisk samlede op, og trak let ud så hun kunne se ordentligt på den. Hun havde ikke engang registreret hvad der var på plakaten før alt dette var sket. Så betragtede hun den. Og blev ved. Hun bevægede sig ikke. Så skiltes hendes læber utroligt langsomt, og uden at fjerne blikket fra plakaten lød nogle ord derfra:
"Sargonis Misnoran ... Du vil have ... Du vil have Sajro?"
Hun lagde hurtigt plakaten fra sig, som havde hun brændt sig, og skubbede den væk med en lang bevægelse. Så faldt hendes blik tilbage på arbejdsgiveren. Så gentog hun sig selv.
"Du vil have Sajro? Hvorfor?"

''Ja jeg taler om sex.''

Han kiggede stille på hende. Han kunne ikke lade være med at ryste på hovedet af hende de første ting havde han ikke kommenteret på da han egentligt var en smule ligeglad med det. Han kiggede på hende og grundet hendes påklædning og måden hun sad på kunne hans blik ikke undgå at rende ned af hende og stoppe ved hendes bryster. Det var rent og skær logik han var jo en mand og sådan var mænd jo bare gerne indrettet.

''Og efter hvad jeg ved om dig, så vil du vidst ikke have noget imod at dræbe en mand hvis lem du har presset hårdt op i dig?''

Han så stille på hende, og fordi hun havde bedt ham tale direkte så gjorde han det, hvilket betød at han talte på en lettere vulgær måde fordi egentligt fandt han hende ret så vulgær dette med at bruge hendes krop konstant til at få sex og endda bruge det som våben. han så hendes overraskede ansigt.

''Ja jeg vil have Sargonis... Eller som du kalder ham Sajro... Er han din elsker da? siden du er på det niveau at du omtaler ham med kalde navn?''

Han så undrende på hende, det havde han alligevel ikke forventet hun ville være, men han trak bare på skuldrende. Det her var da egentligt lige meget når det kom til stykket.

''Fordi han har ødelagt mit liv.''

Hun reagerede ikke på at hans blik gled nedad. Faktisk opdagede hun det ikke rigtigt - Det var sjældent hun snakkede med en person af hankøn uden det skete. Derfor flyttede hun ikke øjnene fra hans, men ventede ubevidst på at hans øjne kom tilbage til hendes, så de kunne fortsætte samtalen som civiliserede mennesker. På den anden side var hun ikke civiliseret, så hun åbnede munden før han var færdig.
"Nej, det er ikke noget problem."
En normal person havde nok sagt noget over hans ordvalg, eller trukket sig lidt væk. Måske endda sige at han skulle tale ordentligt. Delilah blinkede ikke. Hun sagde ting som dette, så hvorfor var det et problem? Problemet med hendes manglende reaktion kunne selvfølgelig også være fordi en diskussion rasede i hendes krop. Om det var ånderne der mobbede hende ved at indskyde forvirrende sætninger, eller om det bare var hende selv der havde et problem hun ikke selv forstod, vidste hun ikke. Hun vidste bare at noget var galt for hende.
"Nej, han er ikke min elsker."
Jo.
"Han er bare .. En gammel kollega."
Løgner.
"Så det overraskede mig bare lidt."
Og du vil ikke.
"Men jeg har ikke noget problem med det."
Hah!
Hun lod en hånd glide igennem sit hår, imens det lykkedes hende at holde en næsten komplet facade, af et lille smil på hendes læber. Hun hævede et øjenbryn, og rettede ryggen. Så faldt hendes blik tilbage på plakaten, hvor den hvilede i nogen sekunder. Ubevidst prøvede hun at finde faktorer på billedet eller i navnet, der kunne bevise at det ikke var den Sajro hun kendte. Hvorfor helvede var det så stort et problem for hende? Han var en varulv. Farlig. Der var penge. Det havde hun brug for. Så hvorfor fanden kunne hun ikke bare mene at der ikke var noget problem i det, og så spørge hvornår hun skulle gå i gang?
"Hvordan har han ødelagt dit liv?"
Okay så, det var ikke den sætning hun havde tænkt sig skulle komme ud af hendes læber, men den fungerede vel også fint. Hun trak blikket til sig, og fokuserede på arbejdsgiveren, imens hun prøvede at opføre sig professionelt. Hun måtte håndtere resten senere.

''Nej du er jo kendt for at have et vidst sexdrev.''

Han smilede bare til hende helt roligt, mens han kiggede på hende. Han syntes det var et underligt valg af tøj hun havde på, men måske det var for at få ham til at være nemmere at diskutere pris med? Han vidste det jo ikke helt, men han sendte hende bare et stille smil, og lyttede så til hendes snakken, der halvt lød som om hun snakkede med sig selv.

''Delilah! Kan jeg regne med at du ikke bare går i seng med ham og så ender med ikke at kunne gøre det?''

Han så på hende stille og roligt. Han ville ikke give hende opgaven hvis hun ikke troede hun kunne klare det. han ville blive vred og sur. Ja endda skuffet over hende hvis han fandt ud af at hun bare havde sex med Sajro men ikke dræbte ham. Hun ville være meget skuffende.

''Han har været en torn i mit øje altid. Lige siden jeg mødte ham første gang, da vi begge var 4 år... Ja lige siden da har han bare været et svin og bedre til alting.''

Hans vrede emmede ud af hans øjne, fordi han kunne virkeligt ikke lide dette med at Sajro var bedre end ham til alt.

"Jeg er en succubus."
Simpelt svar til en simpel konstatering. Det virkede egentligt som et standardsvar der automatisk blev udløst, når samtalen faldt på hendes sexliv. I hvert fald når det var i sådan en sammenhæng her. Hendes øjne var faldet på Serkan, men hendes blik så igennem ham. Ind i hendes egne tanker, som det faktisk lykkedes hende at ignorere nok til at skjule hvordan noget helt sikkert var galt. Så da hans næste sætning kom, syntes det at give et næsten umærkeligt sæt i hende, og hun blinkede kort, som vågnede hun af en trance der langsomt var blevet sænket ned over hende, og tvunget hende til at blive fastholdt i de tanker der ikke burde cirkulere rundt i hendes hoved.
"Hvad? Nej det .. Giv mig lige to sekunder."
Hun svang sig op på to ben, og forsvandt med svajende hofter hen over gulvet, i retning mod baren. Med et charmerende smil hældte en bartender et glas med vodka, og dumpede et par isterninger ned i den gennemsigtige væske. Hun gjorde et kast med hovedet, og kom så hastigt tilbage til bordet, hvor hun nærmest gled ned i stolen. Væsken skvulpede kun let, da hun stillede den på bordet, ved siden af plakaten.
"Det kan du regne med. Jeg har ingen problemer med det."
Hun lød overbevist. Et lille smil sad i hendes mundvig, og alt der lignede tvivl var slettet fra hendes ansigt. Som havde det blot været et øjeblik i chok der på ingen måde ville have indflydelse på hvad der ville ske i fremtiden. Hun vippede hovedet til siden, og hævede et øjenbryn.
"Så grunden er, at han er bedre end dig? Fair nok, jeg dømmer ikke. Er der en speciel måde du vil have han skal dø?"
Hun greb fat i glasset, og lod en smule af væsken glide imellem hendes læber. En isterning gled med, som hun fangede på tungen, og efterlod dér til at smelte. Så lod hun glasset falde ned på bordet igen, og så op på manden foran hende.

''Ja det kan ses på din påklædning.''

Han smilede bare drilsk til hende. Det lagde til ham at blive lidt sær nogle gange, og nogle gange dukkede der træk op der mere tilhørte sajro end ham. Det dyriske glimt i hans øjne der var der kort, var mere noget fra sajro end det faktisk var fra ham, men det tænkte han aldrig rigtigt over.

''Så du har slet ikke nogen problemer med at gå i seng med fyren, du har haft i den situation et utal af gange, og så dræbe ham?''

Han så på hende fordi hvis han skulle være ærlig så troede han ikke på hende. det gav ikke mening for ham at hun pludseligt bare ville kunne finde på at dræbe denne sajro. Han smilede stille og roligt, og hendes spørgsmål kom faktisk en smule bag på ham, men han svarede uden tøven.

''Ja... jeg gætter på du har en sølvkniv? Så brug den til at skære hans pik af med!''

Der var ingen tvivl nu om at Serkan virkeligt hadede Sajro. Han kiggede på hende. Han havde ingen dårlige tanker om at det var sygt og forkert at ønske det for en anden mand, nu var serkan bare ikke ligefrem det fromme lam jo.

''Så lader du ham forbløde, men hold øje så du kan dræbe ham om nødvendigt.''

"Mit tøj? Åh, ja det var jeg nødt til. Det tøj jeg normalt ville tage på blev ødelagt da ..."
Hun afbrød sig selv, og trak hurtigt vejret, før hun fortsatte sætningen som intet var sket.
"... jeg var i en kamp med en varulv jeg har fulgt. Han var en af mine tidligere opgaver."
Hun sendte ham et smil, der på ingen måde viste tegn på at der var noget galt, eller at den sætning hun havde været ved at fremføre nok ikke ville passe ind i hendes facade, eller at hun havde ændret den så den bedre passede ind i planen. Den plan der forhåbentligt skulle få hende til at droppe alt det i hendes tanker der ikke var passende for én i hendes branche.
Så da hans næste ord kom, svandt hendes smil ind til et dybt seriøs glimt, hvorefter hun endnu engang lænede sig over bordet. Langsomt rystede hun på hovedet.
"Jeg har ingen problemer med det. Faktisk,"
Fortsatte hun, imens hun lænede sig tilbage med et voksende smil.
".. så kan jeg ikke engang specielt godt lide ham. Han er irriterende, er han ikke?"
Hold kæft, du lyver så vandet driver.
Endnu med smilet bad hun sin indre stemme dø i smerte og lidelse, imens hun elegant hævede et øjenbryn. Da han forklarede hvordan han ville have ham dræbt, var det den mindst logiske reaktion Delilah reagerede med. Hun knækkede sammen af grin. Hendes klingende latter lød underlig, blandet med den voldsomme larm omkring dem, fordi den var frisk og glad. Der var ingen sorger i den.
Nej vel? Helt ærligt!
Da latteren svandt ind, sad der stadig et kæmpe smil på hendes læber. Hun rettede blikket imod hans.
"Det er en aftale. Så kommer verden af med ham, en gang for alle."
Imponerende løgn, men tror du selv på det?
Hun sendte ham et smil, og gjorde mine til at ville gå.
"Er der andet du vil sige?"

''Aaaaahhhh, og denne ene varulv er tilfældigvis ikke sajro?''

Han sagde det grinende og drillende for at se om han kunne få hende knækket. For at se om hun løj eller talte sandt, men han troede nu mest på at hun talte sandt overfor ham. Han smilede roligt til hende og kiggede rundt i rummet. Han så bare på hende og lyttede på hvad hun fortalte omkring hvordan hun faktisk havde det med Sajro. Ikke lide ham? Han troede hende ikke en meter.

''Jeg er ligeglad bare han forsvinder. Du vil modtage et brev senere hen om hvor du kan finde mig når misionen er udført.''

Han rejste sig stille og roligt op. han kiggede på hende med et dyrisk glimt i øjet, inden han drejede om på hans hæle, og gik roligt over imod døren han kiggede på hende roligt. Han havde dog lige en sidste ting at sige til hende inden han forsvandt ud af døren.

''Delilah... Udfør dit job... Ellers straffer jeg dig for at have spildt min tid.''

Han så over på hende med et roligt blik, men han forsvandt ud i byen igen. han havde ikke mere at sige til hende nu var det bare at vente og se på hvor lang tid der ville gå inden hun var færdig.

//out//

"Nej, hvis denne varulv var Sajro, så ville han være død. Jeg sagde lige jeg havde dræbt ham."
Hendes stemme var kold, men hendes indre stemme lo hånligt. Det var efterhånden lykkedes hende at fortrænge den nok til at hun ikke reagerede, men alligevel betød den noget for hende. Hun var ikke sig selv lige nu. Til hans forklaring omkring brevet svarede hun med et let nik, så først da han snakkede om straffen åbnede hun munden.
"Straffer mig?"
Held og lykke med det.
Det sidste klingede i hendes tanker da han forsvandt i mængden. Hun trak glasset op til læberne og tømte den i ét ryk. Hun lukkede hun øjnene og lænede hovedet bagover, imens masken der havde klistret til hendes ansigt siden det gik op for hende hvem hendes opgave var, gled af.
Hvad fanden gør jeg?
Hun slog øjnene op, skannede rummet. En halv time senere trak hun en tilfældig mand ud af døren, med et lettere fraværende blik.

//Out