Rise And Shine - Gabriel

T: 19:02
S: Doomsville Rotten Root District - Gågaderne
V: Køligt, blæsende og det regner (Effkter fra hendes evne)
O: Mørket har lagt sig, tomme gader og regn
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] (Minus vingerne selvfølgelig)

Blæsten var kold og voldsom, regnen havde no mercy for dem der gik på gaden... men der gik heller ingen på gaden, den var tom... men alligevel ikke helt tom, Lynie var presset op af en væk og i panik prøvede at komme fri fra en fyrs greb om hendes hals og om hendes liv, fyren var sådan cirka på hendes alder og var ret så muskuløs.. han var fulgt efter henden siden hun havde forladt Dust's lejligheder for at gå en tur, som hun plejede det var ligesom blevet en vane for hende at gå ture... men denne gang var det endt galt, fyren kende hun ikke.. hun vidste ikke hvorfor han lige skulle overfalde hende, hun kende ham jo ikke, hun havde intet gjort ham noget... og det var ikke lige frem seksual kontakt han ville have... nej han havde allerede givet hende snit ned langs hendes arme og givet hende flere lussinger på siden af hovedet så hendes kind var helt rød.. Lynie's hulk kunne sagtens høres de var tydelige og det var heller ikke til at undgå at se hendes tåre som flød som strømme ud af hendes øjne.

Hun var kold og ja det skyldes vejret men det skyldes også hendes dumme tøj valg, en lille hvid kjole med fine små lyserøde hjerter og en lyserød kant oppe i kraven, samt et par lyserøde, røde stribede strømpebukser... dog havde hun tænkt over sit sko valg, et par store hvide vinter støvler med en stor hvid pels ude over, hun frøs ikke lige frem om hendes føder men om hendes arme.. hals og ben, de var som istapper.

Og selvfølgelig skulle vejret lige være påvirket af hendes følelser.. bange og trist, voldsom vind og regnvejr, og det gjorde det ikke lige frem bedre for hende ikke at kunne styre sine fucking følelser pågrund af denne dumme fyr. "Lynie.. Lynie det skuffer mig du ikke kan huske mig..." han kunne hans navn... hvem var denne fyr... "jeg kender dig ikke... slip mig" Lynie vred sig og prøvede at komme fri men det nyttede ikke, fyren var tydeligvis en ung vampyr.. men gammel af sind for han var ret så stærk... han rystede bare på hovedet og trak så kniven op igen og hold den foran hendes strube og pressede den mod hendes strube.. hun kunne intet gøre... hun var fortabt og der var ingen på gaden til at kunne hjælpe

Med vingerne slået ud gik han rundt i doomsville. Det var sent, så han kunne let have vingerne ud. Han havde brug for at strække dem. Han foldede dem ved ryggen dog ikke sådan de forsvandt. Hans lysegrønne øjne holdte var fæstnet i luften, og hans sanser var årvågne. Gabriel var en engel der gerne hjalp andre, men samtidig kunne han også være... Mere charmerende end andre engle.
Det var køligt, det blæste, og det regnede. Det var koldt. Gabriel havde sin hvide skjorte, og hvide jakke i den ene hånd. Han havde hvide bukser på, og hvide converse. Han gik altid i hvidt tøj... Det fandt han mere normalt da han var et lyst væsen. Til sidst trak han vingerne ind, tog skjorten på, men beholdte sin jakke ved hånden.

Han stoppede op da han hørte en gråd... Fra en pige. Han så hen imod lyden, og gik derhen imod. Han stoppede igen op da han så en pige blive presset op af en mur, og en mand havde en kniv for hendes strube. Hurtigt strøg Gabriel det hvide lange hår til side, og rankede sig.
"Slip hende!" Snerrede han, og gik hen imod dem. Han havde kroppen spændt.

Fyren som havde sænset englens tilstædeværelse før han havde sagt noget brød ud i latter og kiggede over mod englen, han slap dog ikke grebet om Lynie's hals, hun kiggede over mod fyren som stod i krid hvidt tøj og hvidt hår... han var bare hvid i det hele taget... hun kiggede med øjne som bede om hjælp og det skulle helst gå hurtigt.
Fyren kiggede mod Lynie igen med et koldt blik, hans ansigt flækkede i et bredt smil hvor han efter kiggede hen på englen "jeg skal have mad..." han brød ud i latter igen og vende så hovedet endnu engang mod Lynie.. han lænede sig ind til hendes hals og lod sine tænder glide over den tynde hud, Lynie's hulk blev højere, "Stop, stop!" skreg hun og prøvede at skubbe ham væk... men det gik ikke han havde for et hårdt greb om hendes hals... hun gispede efter vejret..

Gabriel hævede hovedet nedad, og holdte øjnene på manden, som tydeligvis var vampyr. Der var ikke nok lys til han kunne bruge sin evne, så han måtte improvisere.
På trods af at ved Gabriel var hvidt så var hans hud noget.. Brunbleg? Han havde brun hud, men den var på en måde bleg. Den skinnede når hvilket som helst lys lyste på ham. Gabriel spærrede øjnene op da vampyren huggede tænderne i pigens hals... Manden var dum sådan at afsløre sig selv, men nuvel.. Pigen skreg, og prøvede at få ham væk...
Hvilket fik Gabriel til at løbe hen imod ham. Han smed jakken mens han løb, og slog ud efter mandens kæbe.

Fyren fik sig noget af en overraskelse da englen kom løbende mod ham og slog mod hans kæbe og da fyren ikke havde set det komme nåede han ikke at reagere på det og englens hånd ramte hans kæbe, fyren faldt til jorden men havde revet hul på hendes hud, hun holdt sig til halsen og skreg, hun faldt mod jorden mod muren og kiggede ned i jorden mens hun ømmede sig..
Fyren som lå på jorden kiggede op på englen med et irriteret blik, han var vred men han gad ikke at slås mere... selvom han ville have fat i Lynie var det ikke det værd ikke lige nu.. han rejste sig aggresivt op og løb med sin vampyr fart væk fra dem... ud i mørket...

Lynie kiggede op på englen da hun fornemmede at vampyren var væk, hun holdt stadig sin hånd mod hendes hals mens hun kiggede på ham, "Ta...tak" hendes stemme var svag og hun lagde sit hoved mod muren og hev efter vejret

Gabriel ramte. Selvfølgelig, han var jo engel... Han fik lidt høje forventninger til sig selv.. Men de stoppede hurtigt igen. Han så ned på manden med truende lysegrønne øjne. Han gav et veltilfreds fnys fra sig da vampyren flygtede... Ha! Kujon, man.

Gabriel vendte sig om, og så på pigen med bekymrende øjne. Der var blevet skåret i hendes hud. Han fik hurtigt fat i sin jakke, og satte sig ned ved siden af hende. Han mærkede hurtigt på hendes arm. Hun var kold... Han rakte hende hans jakke.
"Her, du har brug for varme," han smilede venligt. "Det var så lidt," han så lidt på hendes sår.... Hm... "Du skal hvis have det renset." Kommenterede han.

Hendes blik fulgte englen da han gik hen til hende og satte sig ved siden af hende, hun gispede da han hurtigt rørte hendes arm, han var lidt berørings angst efter det her... men det skulle nok gå hurtigt over, håbede hun da... hun kiggede på jakken som blev hende rakt, hun tvang et smil frem og tog imod jakken og lagde den om sig, hun nikkede takkende til ham og pakkede sig godt ind... hun prøvede at få et blik af sin hals da hun havde fjernet sin hånd fra såret, hun nikkede og kiggede op på ham, "du har nok ret..." hun holde hånden for hendes sår igen da det gjorde ondt og ømmede sig lavt..

Han skar ansigt da hun tog hånden væk fra hendes hals. De to sår så ikke for godt... Syntes han i hvert fald ikke. Han rejste sig op, og rakte en hånd ned til hende. Han smilede venligt.
"Jeg skal nok rense det, jeg kan i hvert fald se hvad jeg laver." Han følte lidt han måtte... Sige hvad han var. "Du kan stole på mig... Jeg er en engel." I første omgang skulle man tro han løj, men hurtigt kom vingerne ud, og ødelagde den hvide skjorte. Han var dog ligeglad. Han ventede blot på hun tog hans hånd, og fulgte med.

Hun kiggede op på ham da han rejste sig og rakte en hånd frem mod hende, hun tøvede lidt, det var da venligt af ham at tilbyde hans hjælp... men om hun kunne stole på ham.. det vidste hun jo ikke, hun lagde hovedet på skrå da han afslørede hvad han var og at hun kunne stole på ham.. hun troede vel på ham... der var så mange mærkelige væsner... så hvorfor ikke også engle... hun spærrede øjne op da han sprede vingerne ud, hun kiggede stadig lidt tøvende på ham men tog så hans hånd til sidst og kom vaklende på benene, hun kunne ikke få balancen da hun var i chok og en smule svimmel og da hun lige skulle til at falde lagde hun en hånd på hans skulder og støttede sig op af ham, hun kiggede undskyldne op på ham, det var ikke meningen men hun kunne altså ikke få balancen og hun ville ikke falde

Hun tog hans hånd. Han trak hende op, og smilede skævt. Han ville ikke såre hende, det ville jo gøre han blev falden... Det ville han helst undgå.
Hun vaklede, og var lige ved at falde. Men hun greb fat i hans skulder. Af ren instinkt lagde han en arm om hendes ben, og en under hendes ryg så han bar hende.
Han begyndte langsomt at gå hen imod firewood village. HAn boede i en billig lejlighed... Men der var varme, og alt han behøvede.
De skulle have renset det sår, og hun skulle have et slags plaster om det så et ikke blødte. Han fik åbnet døren til lejligheden, og gik ind. Han lukkede den i med foden, og fik hende over til en stol.

Hun gispede da han lagde en arm under hendes ben og en anden arm under hendes ryg og dermed bar hende imens han gik igennem de tomme gader, hun kiggede op på ham imens med et skævt smil, hun holde ikke om ham eller noget, hun lagde sig dog lidt ind til ham for ikke at komme alt for langt væk så hun faldt ned fra hans arme, hun lukkede øjne flere gange og hendes hjerte rytme var svag men det hvad intet med bidet at gøre... det var bare hendes hjerte sygdom hun havde haft fra lille af.. og det var ikke farligt.. men det kunne dog få folk til at flippe ud... hun blev mere roligt og vejret blev tørt, månen kom frem og stjerne skinnede fint og uskyldigt på himlen...
Hun spærrede øjne op da hun følte varme, hun var kommet ind i en lejlighed og hun hørte en dør lukke bag sig, hun kiggede op på englen med lidt trætte øjne, hun lod sig glide ned på stolen som han fik hende over til og follede sig sammen i den

Han reagerede ikke på hendes hjertebanken. Han var opslugt i sine tanker. Han undrede sig kort over hvordan vejret skiftede, men tog sig ikke særlig meget af det.

Han trak forsigtigt jakken af hende, og lagde et fint tæppe om hende. Han var kort væk, og da han kom tilbage havde han en spand med vand i, og en klud samt et håndklæde. Han havde foldet vingerne ind, og skjorten havde han ikke længere på da den var ødelagt.
Han satte sig på hug foran hende, og lagde den våde klud mod hendes sår. Han var forsigtig, og nænsom mens han dyppede kluden mod hendes sår.
"Hvorfor gik du alene ude i mørket?" Spurgte han, og så på hende.

Hun smilede da han tog jakken af hende og derefter lagde et tæppe på i erstatning, hun krøb godt ind i det og puttede sig i det, hun kiggede rundt om sig til han var tilbage, det var en fin lille lejlighed han havde, det syntes hun da.
Hun vende blikket mod ham da han kom ind med en spand med vand og en klud, hun betragtede hans bare overkrop og rødmede lidt af det men kiggede så op på ham igen.
Hendes blik fulgte ham da han satte sig på hug foran hende og lagde den kolde klud mod hendes sår, hun sukkede af nydelse af det kolde vand men ømmede sig også da såret var ret så ømt, men han var nu ikke så hård, han var meget nænsom og dubbede kun hendes sår hvilket hun var meget taknemlig for.
Hun gav endnu et suk fra sig da hun hørte hans spørgsmål.. hun lavede vel ikke så meget... "jeg gik bare en tur" hendes stemme var stadig ret så svag, men hun var mere rolig

Han lagde mærke til hendes rødmen, og smilede skævt. Selvfølgelig hvis hun ikke ville have han ingen trøje havde på så kunne han da godt hente en.
Han hævede et øjnebryn, og smilede skævt.
"Okay..." Han slog en kort latter op. "Ej, undskyld... Men hvorfor gå en tur i mørket? Det var kold, regnede, og blæste." Han så undrende på hende. "Mit navn er forresten Gabriel... Og du hedder?" Han lagde kluden ned i vandet, og tørrede forsigtigt såret. Han skyndte sig ud, og hente et nogenlunde stort plaster. Han kom tilbage, og satte det forsigtigt på såret.

Hun kiggede lidt undrende på ham da han slog en latter op, men hun gav intet smil fra sig, hun plejede da at gå ture.. det var sådan hun slog tankerne fra... selv det nogen gange ikke gik så godt da hun fik alt for mange følelser indblandet og hendes evne gik løs... men skulle hun fortælle ham det... nej.. ikke endnu, måske senere, vis det blev senere... "Jeg slår tankerne fra på den måde" hun trak på skulderne.
Gabriel... ærkeenglen.. ja, ja det kunne man vel godt kalde ham... "Gabriel... jeg hedder Carolyn.." hun blev kaldt Lynie.. men det var af dem hun kende... hun sukkede tungt da han tørrede såret og kiggede efter ham da han hurtigt gik, han kom dog tilbage kort tid efter med et rimeligt stort plaster han lagde på hendes sår... hun smilede taknemligt til ham "Tak.. endnu engang"

Slog tankerne ud? Hm... Lød lidt ligesom når han strækkede sine vinger. Han satte sig på gulvet lidt væk fra hende da han ikke havde andre siddepladser i stuen, men det var fint nok. Ingen problemer.
"Hyggeligt at møde dig, Carolyn." Han smilede skævt, og venligt. Han betragtede hende lidt... Han tog benene op til hagen. "Det var så lidt." Det hvide pjuskede hår dækkede hans ansigt.
"Hvis du vil må du gerne sove her. Det er alt for sent til du kan gå hjem alene, vampyren er der måske stadig et sted." Hans lysegrønne øjnene skinnede svagt bag de hvide lokker.

Hun betragtede ham da han satte sig på gulvet lidt væk fra hende, hun kiggede sig rundt i lejligheden og fandt ingen andre side pladser end den hun sad ved, hun fik med det samme dårlig samvittighed over at hun havde taget hans side plads, med en venligt smil smuttede hun ned fra stolen og satte sig hen foran ham på gulvet og betragtede ham, så nu sad de begge på gulvet... nu gik det an.
"Også hyggeligt at møde dig" hun smilede venligt til ham og hendes stemme var blevet sig selv hendes typiske lille søde varme pige stemme. Hun betragtede ham som han tog benene op til hagen, hun lagde hovedet let på skrå og fortsatte sit venlige smil rettet mod ham.
Hun blev overrasket over hans pludselige tilbud om at hun kunne sove der, han havde ret det var for sent til at gå hjem til Dust og ja vampyren kunne stadig være derude... men var han virkelig til at stole på... det virkede han som om det hun havde oplevet lige nu... men hvem vidste hvad der gemte sig bag... vis der over hovedet var noget bag ham... "Øhm... Tjo det vil jeg vel gerne" hun valgte dog alligevel at blive der selvom man godt kunne se hun ikke var helt tryk ved det, men vis han ville havde gjort hende noget... havde han nok ikke redet hende... og han havde nok heller ikke hjulpet hende.. så mon ikke han var god nok..

Han så undrende på hende da hun satte sig foran ham. Hvorfor nu det? Var stolen ikke god nok? Han kørte håret til side så hans ansigt var mere frit, og øjnene var mere tydelige. Han satte sig i skrædderstilling.
"Var stolen ikke god nok?" Han så spørgende på hende.
Han lagde mærke til hun blev overrasket, og han rømmede sig lidt.
"Carolyn, jeg er en engel. Jeg har ikke tænkt mig at blive falden..." Han smilede beroligende.

Hun betragtede hans ansigt da han tog håret til siden så man kunne se hans ansigt noget bedre end man kunne før, hun kiggede undrende på ham da han spurgte om stolen ikke var god nok.. men det var jo ikke derfor hun havde sat sig ned hos ham, stolen var skam fin nok... det var bare ikke fair at hun sad i den og han sad på gulvet i sit eget hus... det skulle være omvendt... "Jo... øh.. det er bare ikke fair du sidder på gulvet i dit eget hjem.." hun kiggede ned i gulvet og strøg finger let hen over gulvet... til han rømmede sig og hun hurtig stoppede og kiggede op på ham.. et smil blev tvunget frem på hendes læber, "undskyld... jeg.. har det bare svært med at betroe mig til folk med det samme" hun skammede sig lidt over sine tanker om ham, for han ville hende jo ikke ondt og det vidste hun jo egentlig også godt... hun var bare nervøs... han var jo helt fremmed..

Han lagde armene over kors, og så med et helt alvorlig ud, hvilket fik ham til at se mere nuttet ud. Hvor underligt... Hun skulle da have lov til at sidde i stolen!
"Du blev såret, og dermed skal du sidde ordentligt." Han smilede skævt, og venligt. Hans lysegrønne øjne fulgte hendes finger, og så på hende igen lidt efter. Han nikkede forstående.
"Det er helt i orden. Du er forsigtig. Det er godt." Han smilede mere bredt.

Hun krummede sig lidt sammen af hans alvorlige blik og betragtede hans kors liggende arme, "men det er ikke fair når det er dit hjem og det er din eneste side plads" hun sukkede blidt og smilede venligt tilbage til ham.
Hun rystede blidt på hovedet... hende forsigtig.. hun havde en dæmon som kæreste det kunne man ikke lige kalde forsigtig... "Helt forsigtig er jeg nok heller ikke" hun smilede roligt til ham

Hans alvorlige ansigt blev igen roligt, og målrettet. Hans smil blev drillende. "Jeg er vant til hårde siddepladser, og jeg finder det vigtigt at du har det godt." Gabriel var nærmest som en skytsengel, han ville hjælpe andre. Med glæde.
"Nåda... Hvordan kan det være?" Han lagde hovedet lidt på skrå, så de hvide lokker igen dækkede hans øjne. "Må jeg spørge... Hvad laver du til hverdag?" Det kunne jo være at vampyren var blevet ur over et eller andet hun havde gjort...

Hun smilede til ham, hun sad altså fint på gulvet... det var ikke sådan at hun var alvorligt skadet... "jeg sider fint..." hun smilede venligt til ham.
Hun tænkte lidt over om hun skulle give svar på hans spørgsmål... men det var jo den eneste måde det kende hinanden bedre på... "Fordi jeg har en dæmon som kæreste..." hun smilede lidt prøvende til ham... okay næste spørgsmål... hvad hun lavede... "Tjo... jeg er... stripper" hun rødmede og kiggede med det samme ned i gulvet

Jamen... Han skulle til at protestere, og bede hende om at sætte sig igen, men han orkede ikke. Det måtte hun selvom. Hvis hun havde det fint med at sidde på det kolde gulv, så måtte hun da om det.
"En dæmon?" De onde væsner... Hrmf. "Meget vel." Det behagede ham ikke at ordet 'dæmon' blev sagt hos ham. Men ak ja, det måtte hun selvom. Hvis hun ville risikere sin sjæl, så måtte hun da om det.
S-s-s-stripper?! Han måbede, og munden var formet som et O.

Hun nikkede let og kiggede op på ham, det virkede nok mærkeligt men dæmonen.. eller kaname som han jo hed.. mhm.. han var jo slet ikke farlig.. han var kærlig.. hun havde i hvert fald ikke set ham sur endnu... "han er... ret sød" hun smilede skævt... det var han jo.. han gjorde ikke en flue fortræd..
Hun kiggede skamfuldt på ham da han måbede over hendes arbejde, hun sukkede og kiggede ned, enten var folk vilde med det eller så syntes de at de var dumt.. hun havde det dårligt med det men det gav hende forpokker penge, "fortæl mig hvad jeg ellers skal gøre... jeg bor på gaden vis jeg ikke bor hos en af mine venner og jeg har ingen uddanelse... jeg egner mig ikke til noget.." hendes stemme var en mumlen og hun gav et dybt suk fra sig