Pour away the ocean and sweep up the wood //Matic//

T: Aften
S: Barren i Det vilde svin
V: Koldt og mørkt udenfor
O: De sædvanlige mennesker der sidder ved bordene, plus nogle andre


Kairi åbnede døren til kroen og smuttede ind. Hun havde brugt meget af sin tid hernede på det seneste, men det var nu ikke rigtig med sin gode vilje. Hun så sig omkring som hun plejede, og satte sig så ned ved barren og bestilte en øl. Da bartenderen kom hen med den til hende, lagde hun pengene på disken og tog imod flasken med et lille suk. Hendes ansigt var ret udtrykssløst, og hun så bare tomt frem for sig, da hun åbnede jakken, tog den af og hang den på stolen.

Matic kom stille gående ind på kroen. Han vidste ikke hvad han lavede der, men han ville bare et sted hen med noget varme. Han smilede roligt til hende og han gik så langsomt ned imod et hjørne men vendte rundt da det var optaget og han gik så op til baren og han satte sig så stille...

''bare giv mig det billigeste...''

Han betalte og drak så lidt af det han havde fået, ikke videre lækkert, nej nok modsat hvis han skulle være ærlig omkring det. Han sad bare og skar tænder af væskens dårlige smag. men han glemte hvisse ting lidt.

Hun så mod døren da den blev åbnet, og blev meget overrasket. Manden der smilede til hende så meget bekendt ud. Hvad var det nu han hed? Det var meget længe siden hun sidst havde set ham, og lidt som John havde gjort det, var han pludselig bare forsvundet ud af hendes liv uden et ord. Tanken om Johan fik hendes dårlige humør frem igen, og en lille tåre forlod i stilhed hendes øje. Hun var stadig ikke kommet sig over tabet af sin elskede.

Han kiggede roligt over på dne kvinde der sad ved siden af ham, men han sagde ikke noget han lagde derfor heller ikke mærke til at hun fældede en tåre. han drak resten af det der var i hans glas. Men han fik det så ret skidt. Han faldt sammen ind over baren. Ikke fordi der havde været meget alkohol i men det var dårligt og det var som en madforgiftning...

''Hvordan kan du servere det!?''

//Så kender vi Matic igen, den sarte mave slår til igen xD //

Da manden ved siden af hende faldt ind over baren, kiggede hun forskrækket på ham. Det var først da han talte, at det gik op for hende hvad der var galt. Hun så på bartenderen, der lignede et lille barn der var blevet fanget i at gøre noget forkert. Hun vidste godt at hendes øjne kunne virke skræmmende, men ligefrem få en voksen mand til at krympe i skam? Nå, det var ikke det der var vigtigt nu. "Hvad har du gjort ved ham?! Hvad var der i det glas?!" Bartenderen mumlede nogle ting hun havde svært ved at høre. "Lad mig se ingredienserne så, de må jo være for gamle eller et eller andet." Hendes stemme var bestemt og hård. Mens bartenderen fandt tingene frem, så hun over på manden. "Er du okay?"

//Ja da. xD Havde faktisk glemt det var det der skete sidst. xD //

Han så op på hende da hun begyndte at skælde manden ud. han kiggede på hende med et stille blik og er lettere sørgmodigt blik. Han kunne ikke lade være med det. Han grinede lavt af hendes skældud til manden.

''Ja ja, jeg klarer den nok... SKal bare have et sted at ligge... Så jeg vil humpe hjem...''

Han smilede og hoppede ned fra Stolen og han smuttede så ud af døren men der sank han sammen med det samme og brækkede sig. Man kunne høre nogle mænd grine et sted i kroen.

// Heheh det går nok //

Hun blev lidt overrasket over at han bare ville tage hjem, og rejste sig for at gå med ham, da han pludselig faldt sammen og brækkede sig. Hurtigt var hun henne ved ham og sendte de der grinede af ham et blik, der sagde "Hvad griner i af?!" De blev straks stille og så den anden vej. Hun tog fat i fyren og slæbte ham det sidste stykke ud af døren, og lukkede den så.

Han så roligt på den fremmede kvinde der gav ham en hjælpende hånd. Han vidste ikke lige hvorfor det var hun ville hjælpe ham men han lod hende støtte ham fordi han kunne ikke gå ordentligt selv. Han smilede venligt til hende som hun gik der og støttede ham.

''Hvorfor hjælper du mig?''

Hun smilede venligt til ham, og ubevidst begyndte hun at gå i retning af sin egen lejlighed, på trods af at han havde sagt at han ville hjem. Hun så undrende på ham da han spurgte hvorfor hun hjalp ham. Kunne han ikke huske hende? Det var godt nok længe siden ja, men det ville stadig være lidt af et slag for hende hvis han havde glemt hende, grundet de ting de havde været igennem.

"Jamen, Matic, kan du da slet ikke huske mig? "

''Nej ikke også dig!''

Han rev sig væk fra hende, og begyndte at vakle lidt. Han vidste ikke hvad der var med folk der skulle blive sure på ham over noget som han aldrig havde gjort, og så påstod de at de kendte ham, men han kendte dem jo på ingen måde og det vidste han altså godt selv at han ikke gjorde.

''Jeg kender dig måske, men nej kan ikke huske dig... kan ikke huske nogen okay!? Jeg er lige kommet her til for et par uger siden... Og kan kun huske det sidste halve år af mit liv!''

Han så opgivende på hende.

Hun stoppede helt op da han rev sig løs, og stod bare og kiggede på ham. Nå så han troede hun blev sur på ham?

"Prøv og hør, for det første blev jeg ikke sur..."
Hun gik hen og lagde hånden på hans skulder.
"For det andet, så er det da trist at du kun kan huske det sidste halve år af dit liv. Det er da ikke noget du kan gøre for, og jeg bebrejder dig på ingen måde at du ikke kan huske mig. Det kan godt være andre gør det, men ikke mig. Jeg er trods alt ikke urimelig..."

''Er du ikke?''

Han kiggede undrende på hende og chokeret. Han vidste ikke lige hvad pokker han skulle sige som reaktion til det hun fortalte ham han satte sig bare ned med ryggen op af en mur, han kiggede roligt på hende.

''Jeg forstår intet...''

Han sukkede og kiggede så ned i jorden. Han fattede det på ingen måde hvad det var der skete omkring ham lige for tiden.

Hun så på ham og forstod så udemærket hans forvirring. Hun satte sig hen foran ham.

"Altså, nok er jeg da ked af at du ikke kan huske mig, men jeg er sikker på at det ikke er din egen skyld."

Hun lænede sig frem og lagde hænderne blidt på hans lår.

''PLease... vær sød ikke at røre mig?''

Han så på hende altså jo det var da meget rart at hun ville hjælpe og ikke havde noget imod ham, men det var også bare en smule irriterende at blive berørt af kvinder han hadede det virkeligt hvorfor vidste han dog ikke...

''Det er bare, jeg er ikke så glad for at kvinder rører ved mig...''

Hun blev overrasket over hans reaktion, og rykkede sig væk fra ham. Det var virkelig ikke den Matic, hun havde kendt før. Han havde ikke været bange for at lade en kvinde røre ham.

Hun satte sig et stykke fra ham, og så ned af gaden. Der var helt stille, de fleste mennesker sad inde på kroen eller derhjemme. Hun kunne ikke lade være med at føle sig lidt såret over at han ikke ville lade hende røre ham. Selvfølgelig, når han ikke kunne huske hende, var det jo fair nok. Hun havde bare svært ved at forstå det, Fortiden hang stadig i hende, den lille forelskelse hun havde haft i ham... Men det var alt sammen længe siden nu, og der var sket utroligt meget siden da. Hun var ikke længere bare en forvirret teenager med en skolepige-forelskelse. Hun var pludselig blevet voksen på ret kort tid.

Han sad bare og kiggede roligt hen af gaden lige som hende. Han kunne ikke ligefrem forstå hvorfor hun virkede så trist lige puldseligt. Han var meget usikker på sig selv og på andre. Han smilede ganske forsigtigt til hende som hun sad der...

''Øhm... undskyld...''

Hun så tilfældigt på ham da han smilede til hende, og gengældte stille hans smil.

"Du behøver ikke undskylde... Det er som sådan ikke din skyld. Det at du ikke kan huske mig, og er så anderledes fra dit gamle jeg, fik mig bare til at tænke..."

Hun så ud over gaden igen, og vidste ikke om hun skulle forklare eller ej. Men han kunne jo spørge hvis han ville vide det.

''Til at tænke på hvad om jeg må spørge måske jeg stadig kan hjælpe alligevel?''

Han smilede venligt til hende han kunne ikke lade være med at se om der ikke var noget han kunne gøre for at hjæpe hende fordi det ville han faktisk rigtigt gerne gøre for hende men hun skulle jo give ham lov.

''Men hvordan var vi for hinanden? Venner?''

Han så roligt på hende han vidste det jo ikke han havde ingen anelse om hvordan deres forhold havde været.

Hun smilede svagt.

"Det er sødt af dig, men tro mig, der er ikke rigtig noget du kan gøre. Det er bare mig der har svært ved at forstå at man kan ændre sig så hurtigt."

Hun vidste ikke om han forstod, men håbede han ikke tog det som at det var ham hun mente. Det var hende selv hun talte om. Han talte videre, og spurgte til deres forhold sidst. Hm, den blev svær.

"Tja, en slags venner kan man vel godt sige..." Hun tænkte lidt, og fortsatte så.
"Det kan godt være du ikke er tryg ved at lade kvinder røre dig nu, men det var du i den grad dengang..." Hun håbede han forstod.

Han kiggede bare stille på hende og nikkede i første omgang til det hun sagde fordi han lige netop ikke kunne gøre noget og så kunne det jo bare vøre lige meget. Han nikkede til det andet hun sagde...

''Så vi havde sex?''

Han kiggede på hende ganske roligt han vidste ikke hvorfor men hver gang han mødte nogen han havde haft sex med så fik han det rigtigt skidt med sig selv. Han smilede venligt til hende og kiggede rundt omkring dem...

''Nå jeg skulle hjem?''

Hun så på ham da han regnede sammenhængen ud, og nikkede bare. Der var jo ingen grund til at rode mere rundt i det end højst nødvendigt. Hun så på ham da han sagde at han ville hjem.

"Bor du langt herfra?"


//Krea-svigt//

''Øhm jeg bor der hvor jeg kan komme til at bo henne...''

han smilede ganske roligt til hende. han havde ikke mere at sige han fik sig rejst op han var meget underlig lige nu fordi han vidste ikke lige hvad han skulle sige eller gøre. Han grinede for sig selv.

''Så jeg bor nok på den nærmeste kro... som ikke er den der...''

Hun så lidt på ham, med undrende øjne.

"Det behøver du altså ikke... Du må gerne sove hos mig, jeg har en sofa du kan låne hvis du ikke tør ligge i samme seng som mig."

Hun grinede lidt ved hentydningen til hans berørings-angst.


//Giga krea-svigt!

''Hey det er faktisk ikke sjovt at jeg ikke kan lide... at nogen rør mig...''

Han blev faktisk en smule nervøs og bange for hende. at hun måske ville forsøge sig med at gøre ham noget, lokke ham til at have sex med hende eller noget den stil... han kunne ikke lide den tanke... Han så ganske roligt på hende.

''Men tak for tilbuddet jeg skal tænke over begge dele...''

Han smilede og han gjorde an til at de godt kunne gå videre. ahn kiggede roligt på hende.

Hun nikkede. "Selvfølgelig er det ikke det, undskyld."

Hun gik stille og roligt videre langs gaden, og tænkte over hvad de skulle snakke om. Det var svært det her, det var som om de var fremmede for hinanden igen. Hun var egentlig blevet glad da hun så ham igen, men nu... Hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, alting var så mærkeligt og akavet.